Frk. Tofts Lopper er flyttet til egne lokaler i Sæddings industrikvarter. Det passer Carina godt
Hent originalartiklen fra avisen som PDF her
ERHVERV – ”Skal du ha’ tømt dit loft? Så ring til Frk. Toft!” Den lille annoncetekst gjorde os nysgerrige. Det er måske ikke bare velgørende organisationer, der samler ind til loppemarkeder?
Så vi tog kamera og blok med til Frk. Tofts Lopper på Stenhuggervej i Sædding for at møde kvinden bag, Carina Toft Christensen. Og fik en god snak og mange gode grin, især over en helt utroligt grim lampe, som var udstillet i butikken. Den person, der har flikket den sammen, må have moret sig under fremstillingen.
Carina møder Deres udsendte med det samme store smil, som hun og medhjælperne Sanne og Rikke møder alle kunder med. Og hun fortæller og viser rundt i bygningen, som hun har købt efter flytningen fra Sædding Centret.
Frygtede nedrivning
”Jeg var med til en generalforsamling blandt lejerne i centret, og da det igen kom frem, at centret måske skulle rives ned, besluttede jeg mig for at finde mit eget,” fortæller hun. Og det gjorde hun så.
”Og det tog tre uger! Der var meget, der skulle flyttes. Sådan var det også, da jeg flyttede butikken fra Snedkervej til centret, og da sagde jeg til mig selv: Nu skal jeg ikke flytte mere,” siger hun med et selvironisk grin. For der kom jo en flytning mere, forhåbentlig den sidste.
På Stenhuggervej 3 i Sædding har hun fået god synlighed, masser af plads og en god parkeringsplads. Foruden det store salgslokale har hun et lige så stort lager og værksted inde bagved. Og det er en stor fordel, fortæller hun.
Her kan hun sortere, reparere og klargøre alle de ting, der enten skal sælges eller sendes på genbrugspladsen.
I selve butikken gør hun en del ud af, at der ikke er overlæsset. Man kan fint overskue de mange glas, tallerkener, køkkensager, møbler, legetøj, rariteter og meget andet godt, der er til salg.
”Og jeg synes, vi ligger godt her. Der er lignende butikker i området, så folk kan lige tage på rundtur hos os,” fortæller hun.
24 år i dyreklinik
Hun har været i branchen i seks år. I starten supplerede hun med at være veterinærsygeplejerske på deltid. En branche hun tilbragte 24 år i:
”Men det er slut. Nu er jeg på dybt vand,” griner hun.
Butikken er åben fra og med onsdag til og med lørdag. De øvrige dage bruges til at tømme dødsboer, flytteboer med videre.
Det har hun hjælp til, blandt andet manden og en bonussøn. Om manden synes det er sjovt, når han kommer hjem fra arbejde på Nordsøen, vides ej. Men han er ikke rendt sin vej, så…
”De fleste ting kommer fra dødsboer. Der kommer da folk af og til med et par kasser, men det batter ikke meget. Vi tømmer dødsboerne for alt. Vi tager også alt det skøre og skæve med,” fortæller hun og viser en aflang, grøn metalbeholder frem.
Den er fra et hjem i Sjelborg og har en gang været udstyret med en skulderstrop, formentlig af læder. Indeni er der to rum, og i pladen mellem de to rum er der lavet et hul på cirka to gange tre centimeter.
”Ingen ved, hvad det er. Så det kunne være sjovt, hvis en læser kom forbi og fortalte, hvad den blev brugt til,” siger hun.
Kunderne er meget forskellige, men et fast klientel er unge mennesker, der flytter hjemmefra.
”Her kan de for et par hundrede kroner få næsten alt, de har brug for i et køkken,” forklarer Carina Toft Christensen.
Noget går til genbrug
De ting, der ikke kan bruges eller er i stykker, sendes på genbrugspladsen, dog ikke senge og fjernsyn. De går til Hjemløses Venner. Herretøj skal man heller ikke forvente at finde i butikken.
”Det sælger simpelthen ikke,” siger hun og trækker på skuldrene.
Hun får mange hyggelige oplevelser i butikken.
”Der kommer flere og flere bedsteforældre, der har deres børnebørn på besøg. Og så fortæller de børnebørnene om, hvad de forskellige ting er og har været brugt til. På den måde får de en god sank om gamle dage. Og det ender tit med, at børnene får lov at købe en lille ting til deres forældre.”
Der er forskel på, hvor hurtigt tingene sælges. Ting fra Fanø har særstatus:
”Alt fra Fanø kan sælges! Jeg har folk på venteliste til bestemte ting fra Fanø,” fortæller hun.
Bidt af hund
Hun elsker sit virke:
”Jeg blev på mit tidligere job bidt i hånden af en hånd, Men det er jo vigtigt at have noget at stå op til om morgenen. Og det blev det her. Jeg elsker at tale med mennesker, at møde nye mennesker, og at tømme dødsboer er spændende. Alle ting har jo en historie, og det ender altid med et smil på læben, når vi mødes med de efterladte,” fortæller hun.
Et helt særligt dødsbo tømte hun af private grunde. Det var hendes fars.
”Det tog et helt år. Der var så mange minder,” fortæller hun.
På side 16 kan du finde annoncen, der vakte redaktørens nysgerrighed.
Tekst og foto: Finn Arne Hansen