Den hidsige blåmejse går gerne i kødet på en større musvit.
Hent den originale artikel fra avisen som PDF her
VADEHAVETS FUGLE – Lige nu ebber efterårets træk af de fleste fugle ud, og en af de sjove oplevelser i år på Fanø Fuglestations træktællinger på Hønen i Sønderho var et ikke tidligere set stort træk af blåmejse. De har pisket om ørerne på os med op til 50 om dagen, hvilket ikke er meget i forhold til oplevelser i slutningen af september på Falsterbo – Sveriges sydvestlige spids, der er et af Europas bedste efterårstræksteder. Her oplevede Deres udsendte op mod 50.000 Blåmejser på én enkelt dag, der sad i håret på os, på skuldre og meget mere i deres søgen efter et sted at puste ud under trækket.
Blåmejsen – Cyanistes caeruleus – er en lille spurvefugl, der tilhører mejsefamilien (Paridae). Den er en af de mest kendte og mest udbredte småfugle i Europa. Den er overordentlig karakteristisk, og lever i den grad op til sit navn. Med overvejende blå og gule fjerdragt er blåmejsen let at genkende. Med en vægt på 11 gram og en længde fra næb til halespids på 12 centimeter tilhører den de mindste. Blåmejsen er definerende blå overalt, bortset fra bugen og en sort stribe ’gennem’ øjet.
Spiller en vigtig rolle
Blåmejsen spiller en vigtig rolle i økosystemet som insektæder. Den hjælper med at kontrollere populationsstørrelsen af mange små insekter og larver, som kan være skadelige for planter og træer. Ved at spise disse insekter bidrager blåmejsen til sundheden i skov- og haveøkosystemer. Derudover er blåmejserne også føde for større rovdyr, hvilket gør dem til en central del af fødekæden.
Blåmejsen er særdeles interessant af flere grunde. Den er kendt for en i fugleverdenen sjælden tilpasningsdygtig adfærd. Den udviser en opfindsomhed og stor opportunisme med fødevalg og andre forhold. Blåmejser kunne i tidligere tider, da mælk blev afleveret ved husdøren i flasker med en lille tynd kapsel, åbne mælkeflasker for at få adgang til mælk og fløde.
Den indgyder respekt
Derudover er deres sociale strukturer og territoriale adfærd fascinerende for ornitologer og fuglekiggere. Den indgyder respekt, når den uden frygt angriber selv større indtrængere i dens territorium, og dens evne til at yngle alle steder, der tilbyder det rigtige hul ind til en redemulighed, rummer gamle vandpumper, nedløbsrør i tagrender. Selv storebror musvit angriber den med stor aggressivitet, hvis den på nogen måde intimideres. På Fanø Fuglestation hakker og bider den i vores ringmærker Vagn Lind, når han skal sætte en ring om benet på den.
Dens fødevalg inkluderer mange små insekter og larver, hvorved den som andre insektspisere bidrager til sundheden i skov- og haveøkosystemer. Om vinteren når insekterne forsvinder ændrer den fødevalg til frø og frugter.
En flok blåmejser. Der er mange i Falsterbro i Sverige, formentlig på grund af en god mængde af den foretrukne fødeemner.
Lige nu er der stadigvæk mange blåmejser på Fanø og andre steder i Vadehavet, men hvis frosten kommer, så forsvinder de hurtigt, så nyd den blå frækkert, mens du kan.
Tekst og foto: Søren Brinch
