Dette smukke eksemplar af Acer pseudoplatanus er fotograferet i Schweiz.
Hent den originale artikel fra avisen som PDF her
FLORA OG FAUNA – Ahorn eller på latin Acer pseudoplatanus er et smukt træ, der blev indført fra Mellemeuropa til Danmark i 1700-tallet, og træet er meget hårdfør overfor vind og frost. Et ungt træ kan vokse op til to meter per år, og træet kan blive cirka 200 år gammelt.
Barken er hos ældre træer ualmindelig flot med store barkflager og ofte smukke, finurlige cirkelstrukturer. De håndlignende på undersiden ofte rødtonede blade med lange og ofte rødlige bladstilke danner såkaldt bladmosaik ved at de ved bladstilkenes vridning og strækning stiller sig så sindrigt indbyrdes, at de får optimal sol og skygger så lidt som muligt for hinanden.
Et skyggetræ
Træet er et såkaldt skyggetræ, der både skygger meget og kan tåle meget skygge. De op til 100 grønne, sødligt duftende blomster sidder i gulgrønne lange, tykke, hængende klaser og er meget nektarrige og besøges flittigt af blandt andre bier.
Frøene sidder parvis og er forsynet med en lang vinge. Frøene kan med sine netårede frøvinger rotere som en helikopterpropel, hvorved frøenes faldhastighed nedsættes betragteligt. Derved kan i sjældne tilfælde frøene bæres af vinden overraskende fire km væk fra moderplanten, normalt er frøene tilfredse med op til 200 meters lufttransport. Frøene er meget spiringsvillige, selv under skyggende træer, og i skovbrug opfattes ahorn ofte nærmest som et ukrudtstræ, der effektivt kan etablere sig alle steder i skovbunden og hurtigt kan tage overhånd.
Kan skyde to-tre meter om året
En ung ahorn kan let skyde to-tre meter på en sommer. De første overjordiske blade er elliptiske og ligner derfor på ingen måde de senere karakteristiske håndsnitdelte blade. Bladene på ahorn har ofte sorte pletter om efteråret, dette skyldes svampen ahorn-rynkeplet.
Denne svamp er meget følsom over for luftforurening, derfor er der ikke så mange træer i byerne, der har disse sorte, af og til gulrandede pletter på bladene af ahorn-rynkeplet.
Ahorn-galmidelarver
På bladene kan endvidere findes små, rødlige galler, der indeholder larver fra ahorn-galmide, bladene kan også forulempes af andre galmider og af forskellige skjoldlus, forskellige snudebiller gnaver desuden af bladene.
Hjortevildt spiser gerne knopperne, og den smukke cinnobersvamp og andre kan angribe svækkede træer og grene. Ahorn har dog ikke nær så mange insekter og svampe tilknyttet sig, som vore hjemmehørende, oprindelige skovtræer.
Falsk platan
Ahorn er det tyske navn for træet. Det latinske Pseudoplatanus betyder falsk platan, idet ældre ahorntræer har afskallende bark ligesom platantræet, og bladene har en tillige en vis lighed med bladene hos platan. Platan er i øvrigt plantet rundt omkring i Esbjerg. Blomsterne kan anvendes til kryddersnaps. Om foråret kan tappes saft af træet, som kan koges ned til sirup. Træet har et hvidligt, hårdt ved, som bruges til blandt andet drejerarbejder, træsko, møbler, billardkøer, gulve og musikinstrumenter (heriblandt violiner, klaverer og fagotter) samt husgeråd og brændsel.
Ahorn kaldes også ær, som er det gamle danske navn for træet – eller valbirk. Den danske ø Ærø er sandsynligvis opkaldt efter, at øen førhen havde mange ær. Træet kaldes også i folkemunde propeltræ eller helikoptertræ.
Tekst: Carsten Mathiesen
Foto: Muriel Bendel, Wikipedia Commons
