Skolechef: Terrorøvelse var OK men ramte forkert timing

Hele artiklen i PDF-format

TERRORØVELSE – Beslutningen var rigtig og nødvendig, men timingen kunne have været bedre i forhold til hændelserne i Paris.

Sådan lyder essensen af svarene fra kommunens skolechef, når man spørger ind til den meget omdiskuterede terrorøvelse for skoleelever, som endte med at blive aflyst.

Men der er også et par oplagte uddybende spørgsmål, han ikke ønsker at gå ind i.

”Sagen blev hurtigt meget kompliceret og følelsesladet,” siger Henrik Schou, skolechef ved Esbjerg Kommune, som egentlig ikke har den store lyst til at tale mere om den sag.

Forældreinfo øvelse

Uddrag af Auraskolens information om terrorøvelsen til forældrene

 

Meningen var, at samtlige elever på alle klassetrin skulle deltage i øvelsen. Det fremgår af en orientering til forældrene på Auraskolen (se ovenfor), at eleverne ’skal være i klassen, at de skal være stille, at eleverne skal gør det, de voksne siger, at vinduer og døre skal være lukkede.’

Efter ti minutter skulle der så dukke en kendt person op og afblæse øvelsen.

Børnenes rolle uklar

Hvad var det rent praktisk, eleverne skulle have ud af at deltage i sådan en øvelse?

”Det fremgår jo af de mails, der har været rundt og skolernes interne alarmeringsinstrukser.”

Nu har I så besluttet, at det alene er de ansatte, der skal deltage i en ny øvelse – var det nødvendigt at børnene skulle være med uden at foretage sig noget?

”Der har været en masse misforståelser om, hvad øvelsen gik ud på. Men det skulle ikke være en folkeafstemning om øvelsen. Det var grunden til, at jeg i sidste ende trak stikket,” siger Henrik Schou.

Men hvad skulle eleverne selv få ud af øvelsen rent praktisk?

”Når vi gerne vil øve det, er det jo fordi, vi opfatter det som nødvendigt. Her er det noget andet uden hørlig alarm – det er en helt anden øvelse, end når vi f.eks. øver brandalarm.”

Vi ved jo fra f.eks. beredskabsøvelser, at de skal øves igen og igen, så den rigtige reaktion kommer ind på rygmarven – skulle børnene så også det?

”Nu skal der jo ikke øves med børnene alligevel.”

Hvad skulle f.eks. en seks-årig elev i 0. klasse få ud af sådan en øvelse her?

”Det har jeg ingen kommentarer til – jeg har udtalt mig om det her. Du får ikke flere kommentarer – du spilder min tid. For hver eneste gang jeg svarer, risikerer vi at rippe op i det, og nu gennemføres øvelsen uden elever,” parerer Henrik Schou.

Untitled

Uddrag af informationen om aflysning af terrorøvelsen for elever

 

”Vi aflyser, fordi øvelsen har fået alt for megen medieopmærksomhed, og det var ikke meningen. Den anden grund er, at mit personale ikke skulle stå ude i klasserne og tage diskussionen med forældrene.”

Men du siger også, at du står på mål for beslutningen. Hvis øvelsen med elever er nødvendig, så er der vel stadig et behov – uanset medieopmærksomhed og kritik fra forældre?

”Vi er gået fra 26 til otte skoler, hvor vi skal have opdateret beredskabet. Og når vi kigger rundt i verden, vil det jo ikke være urealistisk, at den slags også kan ske i Esbjerg.”

Er forældrene for følsomme?

”Folk er jo forskellige, og vi har hørt holdninger både for og imod. Jeg synes ikke, folk har været for følsomme i forhold til emnets følsomhed. Men hvis vi nu skal kritisere os selv for noget, så er det timingen i forhold til hændelserne i Paris,” erkender Henrik Schou.

”Men det er en urolig tid, og svaret er nok ikke at stikke hovedet i busken.”

Kommer der en ny øvelse med deltagelse af eleverne?

”I en overskuelig fremtid, nej. Hvis vi skal involvere eleverne, skal der komme et centralt direktiv. Ellers får vi diskussionen igen, men vi skal altså have et beredskab.”

Læs også vores leder: “Terror i det små”

 

Relaterede artikler

Top