Sædden Kirke fylder 40 år

Stilen i det særprægede tårn ved Sædden Kirke kan også opleves ved herresæder i Irland og Wales – bare omvendt.

Hele artiklen i PDF-format

JUBILÆUM – Sædden Kirke kan til august fejre sit 40 års jubilæum, mere livskraftig end nogensinde før. Sædden Sogn er det næststørste i Ribe Stift målt på medlemmer af Folkekirken, og kirken er en af de mest besøgte og benyttede kirker i Skads Provsti.

Både på det kirkelige, kulturelle og folkelige område lever bygningerne op til de oprindelige tanker om et midtpunkt for Sædding-borgernes liv og lokale bevidsthed – læs mere på side 6-7.

Flere dages fejring

Grundstenen blev lagt 15. juni 1977 – måneden før Sædding Centrets åbning – og søndag den 6. august 1977 blev Sædden Kirke indviet.

Det fejres over flere dage i august. Først ved en jubilæumsgudstjeneste 5. august og siden ved en række folkelige, kulturelle arrangementer, der alle er gratis og spænder vidt – læs mere på kirkesiderne.

Tankerne om Sædding som et selvstændigt sogn startede som så mange andre steder med, at befolkningsudviklingen i området tog fart. I begyndelsen af 1950-erne boede der kun omkring 1.000 sjæle i Sædding, men allerede ti år senere var det firedoblet. En stor del af de nye Sædding-borgere kom inde fra Esbjerg, og de søgte helst kirkerne her frem for Guldager Kirke, som de sognemæssigt hørte til, men den lå langt ude på landet.

Flere placeringer i spil

Den hurtige udvikling kom bag på den daværende Guldager Kommune, der fik travlt med at opkøbe gårde til nye parcelhuskvarterer, og det spirede med tanker om et nyt sogn med egen kirke. Allerede i 1951 skænkede Kirstine Olesen, en søster til Klaus Sørensen, en grund til kirken, hvor børnehaven på Tarphagevej nu ligger. Der blev også lavet tegninger til en lille landsbykirke, men Kirkeministeriet sagde nej. Ingen kunne vide endnu, hvordan området ville udvikle sig, og hvor en kirke ville være bedst placeret.

Men samme år stiftedes en kirkekomité en indsamling, som samlede penge ind frem til 1965, men i første omgang måtte man nøjes med et bygge menighedshuset på C. M. Nielsensvej, hvor der fra 1966 blev udført ungdomsarbejde, mens også holdt gudstjenester. Dog uden dåb og altergang, fordi huset ikke var indviet.

Grønt lys for arbejdet

I 1967 blev der givet tilladelse til at opslå en stilling som såkaldt residerende kapellan med særlig henblik på arbejdet med kirkebyggeri og udskillelse af et nyt sogn. I 1968 blev Benneth Østergaard Petersen ansat i stillingen, og han blev en central figur i byggeriet af Sædden Kirke, hvor han virkede som sognepræst frem til 1997.

Tekst baseret på input fra: Birgitte Antonsen og Benneth Østergaard Petersen
Foto: Bent Medvind

 

’Helligdommen’ fik sin plads ved ’handels-helligdommen’

KIRKECENTER – Tanken bag Sædden Kirke var, at den ’stedligt skulle være synlig i sognet’, men også menneskeligt være det centrale i borgernes liv. Man ville forsøge at ’skabe en forbindelse mellem hverdagslivet og det hellige’, og derfor blev Sædden Kirke bygget ved og sammen med Sædding Centret.

Butikscentret lakker nu mod enden, men tanken dengang var at bygge, hvor folk færdes til dagligt. Det blev muligt, da Esbjerg Kommune efter kommunesammenlægningen i 1970 havde overtaget arbejdet med centerplanerne og foreslog, at kirkeplanerne blev tænkt med ind.

Skal ligge ’frit og smukt’

Formanden for det daværende Guldager sogneråd – og senere indenrigsminister – Jakob Sørensen havde ellers en klar holdning om, at kirken skulle ligge på ’et frit og smukt’ sted’.

Guldager Kommune havde allerede udpeget Fællesskoven (hvor Puma Bolig nu ligger) som kirkegrund, men kirkeministeriet gav afslag.

Derfor endte det med kirken på en selvstændig matrikel ved Sædding Centret, men menighedsrådet ville have sin egen arkitekt. Valget faldt på arkitektparret Inger og Johannes Exner, som bl.a. har tegnet Nørrelandskirken i Holstebro, og der blev tænkt stort fra start.

”Vi blev enige om, at 12.000 mennesker kan forvente en værdig kirke. Så vi skubbede al ’klejnmodighed’ til side og besluttede os for et kirkerum til mindst 700 mennesker – uden at man skulle føle den tom, hvis man kun var 50,” fortæller Benneth Østergaard Petersen, der var sognepræst i Sædden fra 1968 til 1997 og med i hele processen.

Sognepræst fra 1968-1997, Benneth Østergaard Petersen (t.h.) havde stor indflydelse på indretningen af kirkerummet i samarbejde – og diskussioner med – arkitektparret Exner.

 

Han udstråler en smittende, eftertænksom glæde ved at fortælle om kirken, og de mange overvejelser, der har ligget til grund for byggeriet.

Også et rum til musik

”Bemærk for eksempel, at vi har en slags forrum til selve kirkerummet – et fredeligt pulpitur-rum, hvor man kan orientere sig, inden man går ud i det store, åbne rum,” fortæller han på vej ind i kirken.

”Men jeg vil nok sige, at alterets placering er vel nok noget af det vigtigste. Vi var ikke helt enige, arkitekterne og jeg, for jeg ville gerne trække det ned i midten,” forklarer Benneth Østergaard Petersen.

”Men hvad skal vi så gøre ved pladsen bagved, spurgte de. Og vi svarede, at her kunne man jo passende have et orkester. Det var jo længe før Musikhuset blev bygget, så derfor blev der også tænkt meget på koncerter og akustik.”

Ligeværdig prædikestol

I den sidste del af byggefasen blev detaljerne drøftet igennem under et døgns intenst arbejde i arkitekternes sommerhus.

Det gjaldt også spørgsmålet om prædikestolen og dens placering. Arkitekterne ville helst ikke have en prædikestol, men i stedet en lille læsepult.

”Jeg mener dog, at der skal være en ligeværdighed mellem alter, døbefont og prædikestol, og arkitekterne gik med til at eksperimentere med forskellige placeringer af en model. Til sidst fandt vi den rigtige placering ved at flytte den ind i en af buerne,” forklarer Benneth Østergaard Petersen.

Smukke stærke buer

Sædden Kirke er bygget af 750.000 mursten i munkeforbandt, og til murernes store ærgrelse fik de ikke lov at afsyre murværket. Arkitekterne gav klar besked om, at fugerne skulle lyse op, især de seks buer, såkaldte apsider.

Udover buernes dekorative virkning, har de også den praktiske funktion, at de gøre muren stærkere, så der kunne spares jernarmering og en sten i bredden. Desuden har buerne en akustisk virkning ved at kaste lydbølgerne i forskellige retninger.

Det selvstændige tårn udenfor kirken er også en historie for sig. Samme type ses på mange herresæder i Irland og Wales, men her vender det omvendt med rundingen foroven og firkanten forneden.

”Det blev også sagt, at det her da slet ikke kom til at ligne en kirke – snarere en borg, et beskyttet sted.  Og det er såmænd så sandt som det er sagt. Sædden Kirke ligger, hvor mange mennesker færdes, og derfor skulle den også skærme mod støj og forstyrrende indtryk udefra,” siger Benneth Østergaard Petersen.

Han påpeger også, at lyset er en vigtig og central detalje ved Sædden Kirke.

”Dagslyset, som strømmer ind ad loftsvinduerne, skaber i klart solskin nogle geometriske figurer på væggen, som kan ændre sig i løbet af en gudstjeneste. Arkitekterne kalder lyset ’et guddommeligt materiale, som kan mere end alt andet stof på jorden. Lyset forbinder én med himlen og den jordiske tilværelse’, siger de, og derfor er belysningen af afgørende
betydning”.

Tekst baseret på input fra: Benneth Østergaard Petersen og Birgitte Antonsen
Foto: Bent Medvind  og Kurt Henriksen

 

’Sædden’ i stedet for ’Sædding’

Alterbøgerne var trykt, men kun et par dage før indvielsen, kom der brev fra Kirkeministeriet: Det nye sogn skulle hedde ’Sædden sogn’, for det havde stedet heddet fra gammel tid.
Det gav ærgrelse, men man blev siden så glad for navnet, at man valgte at beholde det, da ministeriet senere gav tilladelse til navnet ’Sædding sogn’.

 

Top