Nyt posthus hos Fakta i Hjerting

POSTGANG – For en gangs skyld bringer udskældte PostNord nu godt nyt til kunderne, som fra 1. maj igen får sit eget posthus i Hjerting.

Det indrettes hos Fakta på Havborgvej, hvor der åbnes for postbetjening i butikken.

“Vi er rigtig glade for igen at kunne åbne et posthus i Hjerting, som har været meget efterspurgt blandt byens borgere, og nu kan de klare deres postærinder lokalt,” siger distriktschef Anja Trøjborg fra PostNord.

I forvejen er der selvbetjeningsservicen Pakkeboksen hos Fakta i Hjerting, men den er blevet fjernet 25. april for at gøre plads til det nye posthus og reoler til pakkerne.

Derfor vil pakker til folk i Hjerting-området fra 25. april og frem til åbningen af det nye posthus den 1. maj skulle hente deres pakker på posthuset hos Fakta i Sædding Centret.

Når det nye posthus er åbnet i Hjerting, kan man hente og sende pakker og breve samt købe frimærker og pakkeporto i hele butikkens åbningstid, dvs. alle ugens dage fra kl. 8-21.

Efter åbningen vil der være i alt fire betjente posthuse i vores område (se oversigtskort) i Hjerting, Sædding og Taro samt Pakkeboksen hos Fakta i Sønderris og Sædding Centret samt i det gamle posthus i Ådals-
parken 45.

Top