Hjemme bedst

Øst, vest, hjemme bedst. Lige nu gælder det mere end nogensinde. Så vi holder os hjemme, så godt vi kan. Og når vi er ude, husker vi at holde afstand og at vaske eller spritte hænder.
Alligevel vil vi, når det hele er slut, se mange konsekvenser. Særligt hårdt ramte lige nu er eksempelvis restauranter, butikker i lukkede butikscentre, koncertarrangører, fitnesscentre, frisører og private sundhedsaktører. Mange af dem er blevet lukket ved lov, andre er ramt af forsamlingsforbuddet. Det rammer for eksempel også Hjertinghus, der måtte lukke lige efter indvielsen.
Restauranterne er begyndt at sælge takeaway i stor stil for at tjene lidt penge. Herfra kan kun opfordres til at benytte sig af det, hvis man har økonomi til det.
Medierne rammes også, da der annonceres mindre. Man kan derfor håbe, at det offentlige annoncerer mere, og at de forretningsdrivende og organisationer, der stadig er aktive og har penge, flytter annonce­penge fra de amerikanske techiganter til de lokale medier i stedet.
Også Hjerting Posten er ramt af annonce­­aflysninger, men der er stadig en flot opbakning fra lokal­samfundet. Og skulle omsætningen falde meget, har Folketinget spændt et vist sikkerhedsnet ud under små
virksomheder med op til 10 virksomheder. Tak for det.
Og så håber vi til, at vi alle kan komme ud den 26. april for at deltage i Hold Hjerting Ren.
God april, trods alt!

Tekst:

Relaterede artikler

Top