Sydjyske mesterskaber i Guldager Rideklub

Formanden for sponsorudvalget Lise G. U. Larsen med en af klubbens bedste ridebanespringheste El-Paso. Fra 31. maj til 2. juni skal den i aktion i de Sydjyske Mesterskaber i Ridebanespringning i Guldager Rideklub.

Rideklub forventer stort rykind til springstævne

RIDNING – Guldager Rideklub har fået æren af og opgaven med at arrangere De Sydjyske Mesterskaber i Ridebanespringning. Det kommende store stævne finder sted fra den 31. maj til den 2. juni.
Mesterskabet finder sted på Esbjerg Sportsridecenter, beliggende mellem Hjerting og Guldager. Omkring 200 heste og ponyer vil deltage i ridebanespringningen. Rytterne og deres heste vil kæmpe om at blive den bedste i en af de seks springdiscipliner:
Pony kategori 3, som er ponyer med en højde på maksimalt 130 centimeter, Pony kategori 2, som er ponyer på højest 140 centimeter, Pony kategori 1, som er ponyer med en højde på maksimalt 148 centimeter, Junior, som er ryttere under 18 på heste, Youngrider, som er ryttere på heste med ryttere på 18 til 20 år samt Senior, som er ryttere på heste med rytterne på mindst 21 år.
”Klubben håber, at mange har lyst til at komme og se den smukke ridning, hvor rytterne og deres heste og ponyer vil kæmpe hårdt om æren, pokalen og de flotte præmier fra klubbens uundværlige sponsorer.
Der vil samtidig med ridningen være mulighed for at fylde maven med de mange lækkerier fra Scandics pop up restaurant eller i ridecafeen,” siger hun.

Tekst og foto:
Finn Arne Hansen

Tekst:

Relaterede artikler

Der er lukket for kommentarer.

Top