Hent den originale artikel fra avisen her
FLORA OF FAUNA – Klokke-ensian er smuk og sjælden og lever på fugtig/våd, næringsfattig sandbund på heder i Marbæk og blomstrer i august og én til to måneder frem. Fra plantens jordstængel produceres hvert år nye skud, og klokke-ensian kan opnå en anselig alder af 30-40 år. Den kan forveksles med den mere almindelige blåklokke, som dog er en tørbundsplante. Klokke-ensian har flotte, oprette, azurblå blomster, men lyseblå blomster forekommer, og er man meget heldig, kan man endda finde individer med hvide blomster.
Blomsterne insektbestøves og åbner sig helt op i solskin, hvilket er den tid på dagen, hvor der er flest bestøvende insekter på vingerne. Blomsterne er i det hele taget meget fintfølende over for ydre påvirkninger såsom kulde, blæst, regn, mørke og overskyet vejr, under disse forhold skal man ikke forvente at finde blomsterne åbne. Mens blomsten er lukket, beskyttes blomstens private dele og nektaren.
Nej til tæt bevoksning
Humlebien er plantens vigtigste bestøver. Betragter man en besøgende humlebi, kan man se, at den praktisk talt står på hovedet i blomsten i sin iver for at mæske sig i den dybt liggende nektar. Sommerfugle suger også den tyndtflydende nektar fra bunden af blomsten, men de nøjes med at sidde på blomsterkanten og derfra sænke deres meget lange snabel ned til nektaren.
Klokke-ensian formeres udelukkende ved spredning af et stort antal meget små, lette og vingede frø, der let spredes med vinden, når vinden om efteråret rusker i den visne og stift oprette stængel.
Frøene skal lande på lysåben, bar jordbund for at kunne spire, hvorefter planten så indgår i et gensidigt forhold med jordboende svampe. Hvis bevoksningen er for tæt, efterlades der ingen spiremuligheder for frøene, og klokke-ensianbestanden bliver derfor som helhed senil uden mulighed for foryngelse, og derved kan en flot bestand af klokke-ensian efterhånden stille og roligt forsvinde fra arealet.
Trekantsdrama
Klokke-ensian er medspiller i et utroligt trekantsdrama, hvor den er altafgørende for overlevelse af den smukke og sjældne dagsommerfugl ensian-blåfugl, som nemlig udelukkende lægger sine æg på klokke-ensian. Er man heldig, kan man se sommerfuglens hvide, runde, flade æg på blomster og blomsterknopper af klokke-ensian. Æggene klækkes, og larverne borer sig ind i og lever af frugtknuden. Herefter lader de små sommerfuglelarver sig falde til jorden og starter nu deres geniale fupnummer ved at udsende dufte, som efterligner duften af en stikmyrelarve. En voksen stikmyre, der finder sommerfuglelarven tror derfor, at sommerfuglelarven er én af dens egne vildfarne myrelarver og slæber derfor intetanende sommerfuglelarven ned i myreboet. Hernede stopfodrer stikmyrerne troskyldigt sommerfuglelarven, så den hurtigt bliver stor og tyk, fordi stikmyrerne narres af larvens snedige duft og dens tiggelyde.
Ensian-blåfugl.
Efter et års fupnummer nede i myreboet siger ensian-blåfuglen tak for mad og logi og kravler op af myreboet, nu som voksen sommerfugl, der skal ud og parre sig, og så kan hele det fascinerende samspil mellem de tre arter starte forfra.
Kåde heste
Plantens latinske efternavn Pneumonanthe betyder lungeblomst og sigter til plantens anvendelse i folkemedicin mod lungesygdomme. Dens udsprungne blomst virker nemlig opblæst ligesom lunger, og derfor måtte planten angiveligt være god mod lungesygdomme. Men planten blev også anvendt mod alkoholisme, pest og hugormebid, og så skulle planten også være velegnet til at berolige kåde heste. Jordstænglen kan anvendes til fremstilling af kryddersnaps og til vin, hvilket kan være en besk omgang, for planten er fyldt med bitterstoffer for at gøre livet surt for sine fjender.
Tekst: Carsten Mathiesen
Foto: Biopix
