Hjerting Højskoleforening er klar med et stærkt program

En af foredragsholderne, den lokale Morten Hahn-Pedersen. Foto: Privat

Otte tankevækkende aftener i hjertet af Hjerting i efteråret 2026 og i foråret 2027

Hent den originale artikel fra avisen som PDF her

FOREDRAG – Mine tre forældre er titlen på den rørende og roste roman af Christian Mørk, hvori han bevægende ærligt fortæller om sin opvækst i en berømt skuespillerfamilie fyldt med gæster og liv, men også med livslang skam og selvudslettende tavshed.

Christian Mørk: Foto: PR.

Mød forfatteren i Hjerting Højskoleforening torsdag den 10. september klokken 19, når han trods sin opvækst fortæller om den kærlighed, som også findes i den brudte familie.

Søren Gade i februar 2027

Søren Gade. Foto: Folketinget, Marie Hald.

Mød også Søren Gade, formand for Folketinget, tidligere minister og nuværende formand for Esbjerg Havn, når han taler om no-get, der vedrører os alle: Demokrati, dannelse og ansvar – om det fælles ansvar, der bærer vort samfund. Det sker tirsdag den 9. februar klokken 19.

Tidligere museumsdirektør i marts 2027
Og mød vores egen Morten Hahn-Pedersen, historiker, forfatter og tidligere direktør for Fiskeri- og Søfartsmuseet, når han vidende og medrivende med foredraget Danmarks port mod vest fortæller om den inspirerende udvikling af Esbjerg Havn. Det er programsat til tirsdag den 2. marts klokken 19.

Se det fulde program
Man kan det fulde program på hjertingkirke.dk. Det rummer fortællinger om folkekirkens udfordringer, om marskens digter Jens Rosendal, om Finlands vilje til at forsvare sig selv, om den banebrydende kunstner Ovartaci, som i 56 år levede på et psykiatrisk hospital – og om historiske kvinder i kunsten.
Det hele arrangeres fra september i år til maj næste år i konfirmandstuerne i Hjerting Kirke af den grundtvigianske Hjerting Højskoleforening. Alle foredrag varer et par timer, men der er pause undervejs, hvor der serveres et glas glad vin til alle, der vil.
Se eventuelt Hjerting Kirkes hjemmeside: hjerting-kirke.dk/foreningsliv.

Tekst: Finn Arne Hansen

Tekst:
Top