Guldager Lokalarkiv i nye lokaler

Arkivleder Lis Møller (t.v)., Marie Bertelsen og Ole Schultz er nogle af de frivillige kræfter hos Guldager Lokalarkiv.

INDVIELSE – Nostalgien blev blandet med fest, flag og kagemand, da Guldager Lokalarkiv 18. november kunne indvie sine nye lokaler og samtidig fejre 20 års fødselsdag.

Fremover kan man finde arkivet i kælderen under den tidligere inspektørbolig ved Esbjerg International School i Guldager, som har stillet de nye lokaler til rådighed.

”Vi får lov at bo her gratis og er rigtigt glade for lokalerne. Der er lidt mere plads her, og det er mere praktisk indrettet med adskillelse af arkivet og vores arbejdsrum,” fortæller arkivleder Lis Møller.

dsc_1160

”Kan du huske det?” De gamle fotos blev studeret ivrigt til indvielsen.

Lokalarkivet hører under Guldager Borgerforening, drives udelukkende med frivillige kræfter og blev oprettet 26. september 1996 i kontorlokalerne hos den gamle smedje i Guldager.Landsbyen er over 700 år gammel, og var den gamle hovedby her på egnen. Væggene i det nye arkiv byder på en række interessante fotos og plancher fra det gamle Guldager og omegn. Man kan f.eks. læse om Guldager Sogns Ringriderforening (måske en idé at genindføre til byfesten), som blev stiftet 23. september 1919 og havde et årligt kontingent på to kroner.

Lokalarkivet samler bl.a. gamle papirer, protokoller og regnskaber, og alle er velkomne til at indlevere materiale – så sorterer arkivfolkene og makulerer dét, der ikke kan bruges .

Guldager Lokalarkiv har åbent for offentligheden den første mandag i hver måned fra kl. 19 til 21.

”Vi er her som regel også for at arbejde hver onsdag formiddag fra 9 til 12, og ellers er man altid velkommen til at aftale tid for et besøg,” fortæller Lis Møller.

 

dsc_1164

To glade søstre drøfter gode minder.

 

 

 

 

 

 

Tekst:

Relaterede artikler

Top