Efter 18 års præcisionsarbejde, 4.000 timers slid på værkstedet og en investering på over 200.000 kroner kunne Lars Hjelm Hansen fra Hjerting endelig tænde op i kulkedlen. Foran et stort publikum på Esbjerg Havn stævnede hans sirligt opbyggede og imponerende dampskib Njord ud på sin jomfrusejlads

Hent den originale artikel fra avisen som PDF her

IHÆRDIGHED – Det blev en kulmination på næsten tyve års intenst præstationsarbejde, da det unikke fartøj forleden forlod sit mangeårige hi i en garage i Hjerting. En massiv mobilkran måtte rekvireres for at løfte det tunge og sirligt opbyggede fartøj ud i friheden og over på en trailer. Søndag den 17. maj oprandt så den helt store mærkedag, hvor slæbestedet for enden af Esbjerg Brygge lagde kulisse til en begivenhed, som ejeren havde arbejdet målrettet mod siden 2008.
“Ja, det var det da,” bekræfter bygherren Lars Hjelm Hansen, da han bliver spurgt, om søndagens søsætning var den endelige kulmination på de mange års hårde arbejde på værkstedet.
“Vi havde testsejlet båden Kristi himmelfartsdag for første gang. Så havde jeg lørdag og søndag til at rette et par småting og lave de sidste dørkplader, og jeg pudsede og polerede faktisk helt til midnat lørdag. Søndag foregik formiddagen med, at båden blev vasket, kul blev fyldt i kulkassen, og først til middag kørte vi endelig mod havnen.”

Konstruerede første model som 13-årig
Baggrunden for det opsigtsvækkende projekt skal findes helt tilbage i skaberens tidlige drengeår. Lars Hjelm Hansen har lige så længe, han kan huske, været dybt fascineret af mekanikken i dampdrevne maskiner. Allerede som 13-årig omsatte han in­teressen til praksis, da han konstruerede sin første fungerende model ud af råt støbegods hentet hjem fra England. Kombinationen af denne mekaniske passion og en livslang kærlighed til sejlerlivet udmøntede sig atten år tilbage i indkøbet af et råt, uforarbejdet glasfiberskrog på 18 fod i Sverige.
Før den første skrue overhovedet blev spændt, gik der to år med detaljeret planlægning, millimeterpræcise tegninger og opbygningen af et specialiseret maskinværksted udstyret med både fræser og drejebænk derhjemme. Byggeprocessen har krævet en enorm personlig disciplin, og intet har været overladt til tilfældighederne undervejs.
Lars har gennem alle årene ført en præcis logbog over samtlige minutter, han har lagt i værkstedet, og facitlisten landede på svimlende 4000 arbejdstimer fordelt på selve fartøjet, dampkedlen og den tocylindrede maskine.

Njord er et bevis på udholdenhed
Dampbåden Njord er nemlig ikke hvilken som helst båd, den er et levende bevis på udholdenhed. Sideløbende med sit daglige arbejde som professionel projektleder hos ingeniørfirmaet Cowi har Lars med urokkelig struktur holdt fast i sit projekt. Processen har dog også givet ham en sund portion selvindsigt.
“Projektet har lært mig, at jeg er utrolig dårlig til at vurdere, hvor lang tid sådan et projekt tager. Og det er selvom jeg arbejder med projektledelse professionelt,” forklarer Lars med et selvironisk smil.
“Men der er også undervejs taget mange beslutninger, som har været med til at forfine og forlænge processen. Og så har jeg været relativt kompromisløs. Det tager tid! Og så har jeg jo lært en masse håndværksmæssigt og haft kontakt med mange spændende mennesker for at lære, hvordan man gør ting. Specielt snedkerarbejdet, som var et fag, jeg overhovedet ikke havde prøvet før.”

Fritiden spenderet i kedeldragt
Det enorme tidsforbrug har naturligvis krævet løbende afstemning på hjemmefronten. Med en årlig investering på mellem 200 og 300 timer i projektet har fritiden primært udspillet sig i kedeldragten frem for på sofaen, hvilket kun har kunnet lade sig gøre takket være en stor opbakning fra familien. Rent økonomisk er materialer og bådtrailer løbet op i godt 200.000 kroner. Alt ved skibet bærer præg af denne perfektionisme, hvad enten man kigger på det sirlige valg af ædeltræ eller de specialstøbte messingkomponenter.

Ude på havnefronten var de grå skyer efterhånden blevet en større del af kulissen end den blå himmel, og en kold, skarp vestenvind bed i kinderne på de mange fremmødte gæster. Lars havde i sidste øjeblik lejet en rigtig pølsevogn. Det viste sig at være et populært valg. Venner, forældre og nære familievenner havde samlet sig i en tæt rundkreds for at opleve den store kulmination, mens de nød boblevand og varme frankfurtere.

Gammelt nordisk navn
Efter de indledende taler var det tid til, at den flot pudsede dampbåd officielt skulle have sit navn. Med en klar reference til de gamle nordiske sagaer og maritime traditioner fik skibet navnet Njord – opkaldt efter den nordiske gud for vind og vejr, der beskytter de søfarende på havet. Selve dåbshandlingen blev udført af Lars’ ægtefælle, som på en herlig uformel måde døbte skibets stævn med en god skvat bobler fra et plastglas til store klapsalver fra forsamlingen.

Efter den formelle del blev båden nænsomt sænket ud over kajkanten og ned i det kolde element. Selvom mange lægfolk måske kunne nære en lille frygt for, om det tunge skib overhovedet kunne holde sig flydende, tog hovedpersonen det med ophøjet ro.
“Nej, overhovedet ikke. Jeg havde ikke frygtet, at den ville synke,” slår Lars fast.
“Men jeg var godt klar over, at den ville ligge en anelse tungt i vandet, hvilket den gør. Kedel og maskine vejer tilsammen næsten 400 kilo. Men så er det til gengæld også blevet en stabil og rolig båd.”

En dampmaskine kræver tålmodighed

I modsætning til moderne motorbåde, kan man i en dampbåd ikke bare trykke på en elektronisk startknap. Det kræver tid, tålmodighed og håndværksmæssig snilde.
I ophøjet ro gik Lars i gang med at klargøre maskineriet, fyre op under kedlen med kul og tørt brænde samt opbygge det nødvendige damptryk. Da trykmåleren endelig viste det korrekte niveau, og alt fungerede fejlfrit, inviterede Lars fire spændte familiemedlemmer med ombord i det fine træinteriør.
Med en dyb, imponerende og øredøvende lyd fra skorstensfløjten signalerede Njord, at hun var vakt til live. Jomfrusejladsen bød på en smuk og rolig tur rundt om den menneskeskabte ø i havnebassinet, hvor det moderne Maritimt Center og lystbådehavnen ligger i dag.

Lykkefølelse ved søsætningen
Båden skyder en behagelig marchhastighed på fem til seks knob, når den tocylindrede maskine spinder afsted med 300 omdrejninger i minuttet og yder to hestekræfter.
For Lars var netop dette øjeblik hele sliddet værd, og han er ikke i tvivl om, hvad der udløste den allerstørste lykkefølelse på mærkedagen:
“Det var at have så mange gode venner og familie omkring mig til at fejre og opleve navngivning, søsætning og specielt sejlturene sammen med mig.”
Det blev en ubetinget succes, og da gæsterne ud på eftermiddagen forlod selskabet ved Esbjerg Brygge, var der fortsat kø for at få en tur. Lars Hansen har skabt et stykke unikt ‘crafts­manship’, som man stort set ikke ser magen til i dag. Selvom Lars i første omgang udtalte, at kalenderen nu står på afslapning, løbetræning og en mindre baldakin til båden, indrømmede den passionerede vestjyde med et stort smil, at han allerede har nye mekaniske idéer i støbeskeen.

Tekst: Lene Memborg
Foto: Egill Egilsson / Memborg Press