Biolog Charlotte Tøstesen har haft sin gang på museet siden 2009 og brænder stadig for at formidle havets hemmeligheder.

Biolog Charlotte Tøstesen gør havets dyb levende for alle

Hent den originale artikel fra avisen som PDF her

DRØMMEJOB – Fra strandede hvaler og kæmpestore havskildpadder til nysgerrige børn foran museets akvarier. For biolog Charlotte Tøstesen på Fiskeri- og Søfartsmuseet er to arbejdsdage ikke nødvendigvis ens. Og efter 17 år på museet er fascinationen af havets dyreliv stadig lige stor.

Den velkendte røde murstensbygning, duften indenfor og synet af sælerne bag de store ruder. For mange esbjergensere vækker Fiskeri- og Søfartsmuseet, som er en del af Museum Vest, minder fra barndommen. Og selvom museet gennem årene har udviklet sig og fået nye oplevelser, er der stadig noget genkendeligt ved stedet.

Et par minutter før åbningstid står allerede bedsteforældre med børn og venter på at komme ind. Måske har de voksne selv stået her som børn engang. Det er en del af den helt særlige stemning, som gennemsyrer huset hver eneste dag, hvor generationer mødes om de samme fascinerende fortællinger fra havet.

Indenfor finder vi biolog Charlotte Bie Tøstesen, der siden 2009 har haft sin daglige gang på museet. Hun viser rundt blandt knogler, kranier og andre fund fra havets dyr, og det er tydeligt, at interessen for livet under havoverfladen stadig fylder meget hos hende.

For Charlotte handler arbejdet ikke kun om at blive klogere på naturen, men også om at give sin begejstring og viden videre til de mange gæster, der hvert år besøger museet.

Netop nysgerrigheden har fulgt hende, siden hun var barn. Charlotte er født og opvokset i Esbjerg, hvor interessen for naturen blev grundlagt på ture med familien.

– Det er noget, jeg er vokset op med. Mine forældre har også været meget interesserede i naturen, så jeg er kommet med ud fra barnsben, fortæller hun.

Interessen førte hende senere til Syddansk Universitet i Odense, hvor hun uddannede sig til biolog med speciale i formidling. Efter nogle år vendte hun tilbage til Esbjerg, og da en stilling på Fiskeri- og Søfartsmuseet dukkede op, var det næsten som skræddersyet til hende.

– Det var lige det, jeg godt kunne tænke mig. Det var drømmen, fortæller Charlotte med et smil.

Siden 2009 har Charlotte haft sin gang på museet, hvor hun i dag er fagchef for naturhistorie med ansvar for blandt andet dyreholdet og museets samling af havpattedyr. Det er et ansvarsfuldt arbejde, som kræver både faglig dybde, struktur og et stort overblik over de mangesidede opgaver.

Selvom en stor del af arbejdsdagen går med møder og administrativt arbejde, er der også plads til det uforudsigelige. Museet er nemlig en del af det landsdækkende beredskab for strandede havpattedyr, og når en hval strander, kan dagens planer hurtigt blive ændret.

Charlotte har gennem årene været med til at undersøge flere usædvanlige dyr, blandt andet en kæmpestor læderskildpadde fra Rømø og en småhovedet hval, som aldrig tidligere var registreret strandet i danske farvande.

Og når hun fortæller om de sjældne fund, mærker man tydeligt fascinationen. For Charlotte handler det ikke blot om at undersøge et dødt dyr, men om den viden, det kan give om en verden, som stadig rummer mange ubesvarede spørgsmål.

– Det er fantastisk at være med til at få ny viden om de her dyr. Der er stadig så meget, vi ikke ved om dem, fortæller hun.

Men én ting er selv at blive klogere. Noget andet er at få andre til at dele begejstringen, og netop formidlingen har altid været en vigtig del af Charlottes arbejde.

– Jeg kan rigtig godt lide, at vi både har samlingen og forskningen, men også at vi skal omsætte den viden, så vi kan fortælle den til den brede befolkning, siger hun.

Selvom hun i dag bruger mindre tid på den direkte kontakt med gæsterne end tidligere, kan man stadig møde hende ved sæltræningen eller til særlige oplæg på museet.

Og særligt når børnene bliver grebet af nysgerrighed, giver arbejdet mening. Charlotte fortæller engageret om betydningen af de oplevelser, hvor børnene selv får lov til at undersøge naturen. Det kan være ved at dissekere en fisk eller opleve sælerne helt tæt på. For hende handler det om at gøre biologien levende og give gæsterne noget med hjem, som de ikke nødvendigvis vidste, da de kom.

Interessen for naturen følger også Charlotte uden for museets vægge. Hun lægger stadig mærke til dyrelivet, når hun færdes i naturen, selvom hun også sagtens kan nyde en tur på stranden uden at være på arbejde.

Og derhjemme har begejstringen også smittet af på hendes tiårige søn, der tidligere syntes, at morens arbejde var noget af det mest spændende i verden. I øjeblikket må havets dyr dog se sig overhalet af fodbold, som fylder lidt mere i hans univers. Men han tager stadig gerne med på museum, i zoologisk have eller ud i naturen.

For Charlotte selv har fascinationen ikke ændret sig. Tværtimod lyser glæden ved arbejdet stadig igennem, når hun fortæller om både dyrene, forskningen og de oplevelser, hun får lov til at give videre til andre.

– Det giver mig glæde at gå på arbejde. Jeg føler fortsat, at jeg udvikler mig og lærer nye ting hver dag. Både om at arbejde med mennesker og om vores dyr.

Og mens hun viser rundt blandt museets mange samlinger og akvarier, er det svært at forestille sig, at hun skulle have valgt en anden vej. For selv efter 17 år er der stadig nye opdagelser at gøre, nye historier at fortælle og nye spørgsmål at finde svar på. Det job, hun drømte om som nyuddannet biolog, er stadig et, hun glæder sig over at møde ind til hver eneste dag.

Tekst og foto:
Rikke Egholm Ravn DJ

Blandt knogler og sjældne fund får Charlotte ny viden om havets kæmper – en fascination, der startede i barndommen.