På Auraskolen bærer mor ikke tasken

Artiklen i PDF-format

Skoledistrikter og -ledelse i 6710-området

Hjerting Postens leder om emnet

FUSIONSSKOLE – Kommunens næststørste folkeskole bliver endnu større efter ferien, når det ringer ind for fusionsskolen Aura.

De knap 2.000 elever og ca. 220 ansatte fordelt på Hjerting Skole/Nordvangsskolen, Sønderrisskolen og Bryndum Skole får Torben Mørup som ny overordnet skoleleder.

De gamle navne ryger i historiebogen, men ledelsesfilosofien bag den nye, kæmpe ‘skolekoncern’ vil for mange folk i Hjerting være både velkendte og vellidte.

Torben Mørup var nemlig gennem ti år fra 2001 til 2011 skoleinspektør på Nordvangskolen i Hjerting. Her var han kendt og elsket for sin meget synlige ledelse og stærke værdier hos alle elever – og hos de fleste forældre.

“Jeg kan stadig være en synlig leder, men nu skal jeg lede gennem andre ledere, så mine afdelingsledere må være det udadtil. Det nye for mig er, at jeg ikke kommer så tæt på eleverne længere, så jeg må jo sørge for, at de andre er synlige,” siger 60-årige Torben Mørup.

“Forleden fik jeg en forældremail, hvor de skrev, at de var glade for, at jeg kom tilbage – vi kan lide dine værdier. Det er jo sådan en skole, vi skal have – med synlig ledelse og klare værdier.”

 

Curlingtypernes skræk

På Nordvangskolen i sin tid oplevede elever og forældre en meget markant leder, som ikke deponerede sine holdninger i et strategipapir i kontorskuffen.

Han var alle curlingforældres skræk, der f.eks. forbød dem at bære elevernes tasker ind på skolen. Og han bar personligt værdierne helt ud til skoleporten, hvor Torben Mørup ofte hilste godmorgen og påtalte eventuelle regelbrud med høj og klar røst.

Skal det også være forbudt at bære børnenes tasker på Auraskolen?

“Ja – og det vil blive påtalt, hvis det sker! Du kan jo f.eks. se, hvad der skete til Frost-arrangementet i København (hvor en Disney-koncert for børn endte i kaos og nærmest håndgemæng mellem ambitiøse og frustrerede forældre, red.). Det er jo et udtryk for, at forældre møver deres børn frem. Og det er en af mine personlige holdninger, at man ikke skal feje alle forhindringer væk for sine børn,” fastslår Torben Mørup.

“Jeg synes jo også, at de skal cykle i skole. Vi har de bedste vilkår for, at børn kan bevæge sig noget mere herude i Hjerting. Men det er for bekvemt at køre bilen rundt og smide dem af, inden man kører på arbejde. Det er da et under, at der ikke er sket en ulykke endnu med alle de store biler, der bakker rundt,” lyder det med en hovedrysten.

I øvrigt blev den nye fusionsleder selv kørt over af en sammenlægning i 2011. Her blev Nordvangskolen lagt ind under Hjerting Skole, og siden da har han slået sine folder som leder af Kvaglund Skole.

Men nu er manden med den klare røst tilbage i 6710, og den nye centrale ledelse får sit administrative hovedkvarter på Hjerting Skole.

I praksis vil den dog bevæge sig meget rundt på de tre afdelinger, der formelt vil være fremover, hvor Nordvangskolen mister sin afdelingsstatus.

Og den gamle inspektør er ikke specielt rørstrømsk overfor sin gamle skole.

 

Ingen særbehandling

“For mig døde den jo, da jeg forlod den. Den eksisterer jo heller ikke som skole længere, og der er jeg ikke sentimental. Men det er da lidt specielt at komme tilbage, for det er jo også blevet en anden skole nu, hvor man har indskolingen der,” erkender Torben Mørup.

Har det givet specielle overvejelser, at Hjerting Skole og Nordvangskolen lige har været gennem en fusion?

“Ikke andet end at jeg godt kan mærke, man har været igennem det én gang og folk siger: Hvad nu? Men der bliver ingen særbehandling her i Hjerting, og der kommer jo heller ingen store revolutioner det første år. Vi starter blødt op med at prøve at finde nogle fælles ting og finde vores egne ben i det her.”

 

Respekt for traditioner

Skal hele Aura-organisationen være én skole?

“ Nej – sådan tænker jeg det ikke. Vi har gjort meget ud af at lytte til lærere og skolebestyrelser og vil gerne tage højde for de værdier og traditioner, der er de forskellige steder. Man har f.eks. en høstfest på Bryndum, og det skal de da blive ved med at have. Men det betyder jo ikke, at vi skal have det på de andre skoler. Det giver god mening i Bryndum, fordi det er en tradition, og skolen ligger et andet sted,” fastslår den nye ‘koncernchef’.

“Så må vi finde ud af, hvad vi vil lave fælles. Det kunne f.eks. være uge 41 med fælles tema, og her bringer vi også de større elever sammen til motionsløb med fælles aktiviteter, der slutter ugen af. Vi er også fælles om faglig fordybelsesdag, hvor man har ét fag en hel dag.”

Hvis det ikke bliver én skole, bliver det så en ens skole?

“Jeg tror, det bliver svært at lave en ens skole, fordi der er så stor fysisk afstand mellem afdelingerne. Jeg har heller ikke ambitioner om, at det skal være som på McDonalds, hvor det hele er ens i Svendborg og San Francisco. Sådan kommer det ikke til at være på Auraskolen. Men det er klart, at vi skal være fælles om det pædagogiske og måden, vi samarbejder på. På længere sigt vil indholdet være fælles på flere og flere områder. Vi er også heldige med, at de tre skoler ligner hinanden meget, hvad elevgrundlag angår – de er meget homogene.”

Kommer vi ellers til at se en social integration?

“Vi laver fælles arrangement for lærerne i august – både fagligt og socialt, hvor folk kan blive og grille, hvis de har lyst. Vi havde egentlig planer om at holde en fælles fest fredag den 7. august, men det var der ikke helt stemning for.”

Økonomien driver det – er der også pædagogisk synergi?

“Ja, det håber vi på. For det første har vi fælles mødedag om tirsdagen for alle lærerne. Her kan man også mødes på tværs, f.eks. kunne alle dansklærerne på 3. årgang jo samles. Vi arbejder også med mulighed for videomøder.”

Giver det mening for eleverne at lave mere sammen på tværs af skolerne?

“Det kunne f.eks. give god mening at have valgfag på tværs – vi har bl.a. planer om at samarbejde med ungdomsskolen om mere erhvervsrettede valgfag.

Med flere elever og større volumen kunne vi jo tilbyde nogle mere specielle fag, f.eks. journalistik. Men ellers er der jo ikke planer om at flytte elever, selvom det ellers er dér, der er mange penge at hente ved at fylde klasserne helt op,” lyder det forsigtigt om det ret kontroversielle emne.

 

Spanskrøret frem

Får eleverne nu af spanskrøret, hvis de siger de gamle navne?

“Ja, det er da planen,” griner Torben Mørup.

“Jeg har da tænkt mig at køre kampagne i forhold til det nye navn, som vi vil lave en officiel markering af efter sommer. Og jeg vil måske også have en lille godbid i lommen til dem, der svarer rigtigt på skolenavnet, he-he.”

De nye skoledistrikter i 6710:

Skoledistrikter i 6710

Relaterede artikler

Top