JULEHYGGE – Brikkerne falder stille og roligt i hak for Jul i Hjerting søndag den 20. november.
De større ting og kære traditioner er på plads, men der er stadig plads til flere gode ideer, hvis interesserede aktører er hurtige til at byde ind!
Husk også at booke en stand til loppemarked, hvor alle private kan købe billetter for 100 kr. hos Blomster i Hjerting. Der er ingen millimetermål for standens størrelse, men tanken er ’bagagerumssalg’ fra en bil og/eller trailer samt måske et bord og evt. en pavillon henover standen.
Børneteltet i gården bag EDC-mæglerne og Café Hjerting tager også form og udvikler sig til en hel børnegård.
EDC Poul Erik Beck i Hjerting stiller op med en stor giraf-hoppeborg, og i Hjerting Postens børnetelt bliver der forskellige aktiviteter med bl.a. klipning og formning af julestads, halmballeleg og historielæsning.
Teltet får også forskellige konkurrencer i samarbejde med Sydbank, som lægger til med sit store Rasmus Klump legeskib og ikke mindst den populære chokolade-julekalender.
Følg med på Jul i Hjertings Facebook-side og læs mere i næste avis.