Rødrygget svale set i Marbæk

Hent hele artiklen som PDF her

VADEHAVETS FUGLE – Vadehavet er et lavvandet lagunelandskab beliggende bag en barriere af sandøer. 42.000 liter vand i sekundet strømmer døgnet rundt ind og ud af det danske Vadehav gennem Grådyb, Knudedyb og Listerdyb og medbringer under hvert højvande syv millioner tons sedimenter ind i Vadehavet. Fem procent af denne masse aflejrer sig hver dag, men der transporteres og slides konstant på landmassen, og derfor bor vi i et meget dynamisk landskab, der konstant ændrer sig.

Kiselalgen er kickstarteren af fødekæden, der skaber en kolossal biologisk rigdom i Vadehavet. Den er grundlaget for slikkrebs, rejer og meget andet, der i sidste ende havner hos Vadefugle og Sæler. Den biologiske rigdom er på niveau med ækvatoriale regnskove. Den Øst-Atlantiske trækkorridor af fugle, der bevæger sig fra Arktis og den russiske tundra, nyder godt af den biomasse på deres vej til Afrika og tilbage i foråret. Globalt passer 12-15 millioner vandfugle og et endnu ikke fastsat antal landfugle det samlede Vadehav hvert år. Det giver anledning til mange oplevelser og følelser, og der sker sammenstød i naturen, men det skaber i endnu højere grad små mirakler. Miraklerne i Vadehavet er det vi fra Fanø Fuglestation gerne vil dele med læserne, og det vil fremadrettet ske gennem klummer om sjove, smukke, almindelige eller sjældne fugle vi oplever i vores fællesskab i Vadehavet.

De seneste uger har vi igen været beriget af meget sjældne fugle i den nordligste del af Vadehavet. Siden torsdag den 13. maj har den meget smukke, sydeuropæiske, rødryggede svale, skabt meget glæde ved Myrtuegård i Marbæk, når den, selv i silende regnvejr, har fløjet rundt og fanget insekter på engene og siddet på hegnspæle.

Langnæbbet sneppeklire set på nordspidsen af Fanø.

Langnæbbet sneppeklire set på nordspidsen af Fanø.

Før det har en sjælden amerikansk vadefugl – den langnæbbede sneppeklire skabt euforiske stunder på Grønningen ved Fanøs nordspids i perioden fra den 29. april og små to uger frem. Disse hverdagens små mirakler kan bedst illustreres gennem billeder.

Tekst og foto: Søren Brinch

Fugleentusiasten Søren Brinch

Søren Brinch

Søren Brinch

En kort beskrivelse af Hjerting Postens ny klummeskriver: Søren Brinch er drevet af to kald – naturvidenskaben og samfundsvidenskaben. Bosat i Sønderho og bestyrelsesformand i Fanø Fuglestation, og endvidere indehaver af guidefirmaet Nationalparksafari, der guider nysgerrige mennesker i Vadehavet.
Indenfor samfundsvidenskaben er det som ekstern lektor på Syddansk Universitet, med undervisning og vejledning på HD-studiet, samt indehaver af konsulentfirmaet Vinderledelse, der udvikler ledere og virksomheder.

Tekst:
Tags

Relaterede artikler

Top