Velkommen til Hjerting Kirke
“Social Drive Out”.
Torsdag den 18. april:
Mia Hellsten Nissen. Esbjerg.
“Social Drive Out”.
Mia Hellsten Nissen vil fortælle om sit arbejde med projektet Social Drive Out, som for nylig modtog Kronprinseparrets pris i Esbjerg Musikhus. Social Drive Out er en landsdækkende indsats, som ugentlig opsøger sårbare og udsatte mennesker, hvor de lever og bor.
Det er et tilbud om mad, nærvær, hjælp og rådgivning.
Mia Hellsten Nissen er daglig leder af Korn 180 og Cafe Finns Paraply, som begge er væresteder i Esbjerg, der drives af KFUMs sociale arbejde. Mia Hellsten Nissen er uddannet i ergoterapi fra Odense Universitet.
Fyraftensmøde
FYRAFTENSARRANGEMENT I HJERTING KIRKE
DEN 1. MAJ KLOKKEN 17.00 TIL 19.30.
KONCERT OPLÆSNING.
Den kendte islandske forfatter Einar Màr Guðmundsson læser uddrag fra sit store forfatterskab og komponist Christian Risgaard spiller til.
Einar har fået mange priser bl.a. Nordisk Råds litteraturpris i 1995 for bogen ”Universets engle”, der er tilegnet hans afdøde bror.
Drømme, nordlys og regnvejrsdage i Reykjavik er væsentlige og genkommende elementer i islandske Einar Már Guðmundssons omfangsrige og vidtløftige forfatterskab. I digte, noveller og romaner udfolder han historier om det islandske folk gennem de seneste 100 år, og uden at forfalde til sentimental melankoli skriver han den islandske underklasses historie. Poesi og realisme går hånd i hånd i de humoristiske bøger, der alle er rundet af forfatterens utrættelige samfundsengagement.
Christian Risgaard f. 1952, har komponeret musik til Einar Mar Guðmundssons digtsamling ”Til rette vedkommende”.
Musikken skaber understøttende stemninger - rum, scenografi, sted, tid, univers, nærhed, humor og lydhørhed til de finurlige, humoristiske, filosoferende digte med kant.
Risgaard og Guðmundsson har mødt hinanden til en fernisering med islandske kunstnere i Vestjylland i 2006.
Der serveres en let anretning med et glas vin eller en vand til.
Entre 50 kr. Alle er velkomne
Hjerting menighedsråd
KIRKE OG NATURVANDRING
Hjerting Kirken er åben
Kirken er åben alle hverdage kl.10:00 til 15:00, hvis der ikke er en kirkelig handling.