KLIMASIKRING – Vandet kommer, og det kommer kraftigere og kraftigere. Det kan de fleste eksperter og regnmålere blive enige om, og derfor indgår klimasikring også som en naturlig del af nye udstykninger.
Det gælder f.eks. også i det nye kvarter, der i rask tempo skyder op langs Sjelborgvej i den nordlige ende af Hjerting. Her graves og bygges på livet løs – nu også med nogle store huller i jorden, som skal rumme store regnvandsbassiner.
”Der er jo en terrænforskel, hvor det så at sige ’vender bagud’ nogle steder, og der er jo ikke nogen recipient (vandløb, der modtager vandet, red.) derude. Derfor fik vi lavet en mere specifik analyse af jordbundsforholdene, hvor vi fandt noget sandbund med mulighed for nedsivning af vandet,” siger projektleder Kenneth Nybo Pedersen fra Din Forsyning.
Derfor er man nu i gang med at etablere to store bassiner – et forbassin og et nedsivningsområde.
I det yderste hjørne ud mod Hjerting Landevej placeres det store nedsivningsområde, der er gravet ud til her.
Forbassinet bliver tætnet med bentonit, og her vil stå vand permanent, så beboerne også kan glæde sig over de rekreative værdier af en lille sø.
I nye bebyggelser som her har man chancen for at tænke klimasikring ind fra start og forberede sig på, hvor vandet skal løbe hen, når det kommer – også ved de helt kraftige skybrud, der sætter de normale systemer under voldsomt pres.
Styret oversvømmelse
”Vi har dimensioneret det så kan det kan klare sig uden overløb, bortset fra en ’100 års hændelse’. Og der er lagt nogle sikkerhedsfaktorer ind, som opererer med, at der hver femte år kan forventes vand på terræn. Så render vandet jo på vejen, og der er lavet nogle lavninger i området, så det holdes væk fra husene og ikke finder sine egne veje,” forklarer Kenneth Nybo Pedersen.
I de nye kvarterer bliver der selvfølgelig lavet kloakseparering fra start – det vil sige, at regnvand og spildevand adskilles, så man ikke behøver at bruge kapacitet i kloaknet og på renseanlæg til at køre rent vand gennem systemet.
Et helt vandsystem
Som udgangspunkt nedsiver man vandet lokalt, hvor det er den bedste løsning, mens afledning via et vandløb også sikrer en ’overløbsventil’.
”Men der skal så også regnvandsbassiner til, så der foregår en vis biologisk rensning, og det hele ikke løber ud i vandløbet på én gang ved skybrud. Det er jo nogle af de løsninger vi arbejder med,” siger Kenneth Nybo Pedersen.
På længere sigt er tanken et sammenhængende vandsystem, som senere skal føres i et rør under Hjerting Landevej og forbindes til bassiner langs de næste etaper i nye udstykninger på den anden side af vejen. Det hele skal så forbindes med Guldager Møllebæk, så vandet ved voldsomme regnperioder kan løbe via bækken og ud til Ho Bugt.
Ingen fiskesø
Man skal dog ikke satse på at komme ud med net eller fiskestang for at få en fisk på krogen i de nye regnvandsbassiner. Der forventes ikke at komme fisk i bassinerne – heller ikke når systemet engang forbindes med Guldager Møllebæk – for dele af det vil være tørlagt i sommerperioden.
