Mobildiskussion skal tages lokalt – og ikke i form af centrale regler

Mette Lorenzen, Auraskolen, mener, at mobilpolitk bør være en rent lokal beslutning og Mark West, Bohrskolen, foreslår at tænke bredere i håndtering af digitale medier.

Hele artiklen i PDF-format

MOBILPOLITIK – Piiing. Bliing. Weehu. Mobiltelefonen og dens afbrydelser i skolen er en kilde til evig diskussion.

Nu sender formanden i kommunens Børne- og Familieudvalg, Diana Mose Olsen (SF), diskussionen ud til de enkelte skolebestyrelser.

”Det er ikke noget, vi skal komme med regler og rammer for fra politisk side,” siger hun.

På et udvalgsmøde den 10. september diskuterede udvalgsmedlemmerne emnet. Her fik de også input fra Det Fælles Elevråd, der består af formænd og næstformænd fra skolernes egne elevråd.

”Vi kan lande den et sted, hvor den hedder, at vi i dialog med skolebestyrelserne spørger ind til, om der skal fastlægges nogle rammer, hvis der er behov for det på de enkelte skoler. Det Fælles Elevråd havde et klart ønske om, at der kom nogle lidt bredere drøftelser fra skolebestyrelsen og ledelsen, så det ikke bare er op til den enkelte klasse at tage en beslutning om det.” siger Diana Mose Olsen.

Lærerne må vurdere

Hjerting Posten sender derfor straks mikrofonen videre til Mette Lorenzen, formand for Auraskolen. Hun mener først og fremmest, at det er et område, hvor politikerne skal blande sig fuldstændig udenom.

”Det her må politikerne simpelthen ikke gå ud at lovgive om. Lærerne skal selv kunne vurdere, hvornår det fungerer, og hvornår det ikke fungerer, og det synes jeg, at vores lærerteams har håndteret utrolig godt. Vi har ikke nået et punkt, hvor vi har set os nødsaget til at skulle indføre skrappe regler,” siger Mette Lorenzen. På en af Auraskolens afdelinger, nemlig den i Sønderris, gennemførte man sidste år et forsøg, hvor de ældre elever skulle klare sig igennem dagen uden mobiltelefonen.

For Mette Lorenzen er elevernes forældre et vigtigt aspekt, når snakken falder på brugen af mobiltelefoner i skolen.

”Jeg kunne godt tænke mig at få forældre mere med i dialogen. Børnene kigger på os og ser, hvad det er for et mobilforbrug, vi har. Er der perioder i løbet af dagen, hvor vi er sammen med børnene, uden at der ligger en mobil foran os. Det er vigtigt, at det ikke altid kun er skolerne, der skal sætte rammerne for, hvad der er tilladt. Forældrene skal også selv være dygtige til at huske på, at det er dem, der er rollemodellerne,” siger Mette Lorenzen.

På Bohrskolen, der består af Fourfeldt-, Vita- og Ådalskolen, mener formand Mark West, at det ikke kun handler om at lave en mobilpolitik, men at indsatsen skal tænkes mere bredt.

”I bund og grund synes jeg, at det er noget pjat kun at snakke mobiltelefoner. Det er ligeså meget deres computer, og dem er vi jo i gang med at udrulle til skolerne. Så jeg forstår ikke helt, hvad det er, man vil opnå ved at fjerne telefonerne. Hvis man bliver forstyrret af et opslag på Facebook, så bliver man lige så forstyrret af det på en computer,” siger Mark West.

”Derfor synes jeg, at man skal tænke mere generelt, hvordan man håndterer digitale og sociale medier. Det skal vi snakke om på vores næste bestyrelsesmøde, hvordan vi vil sætte det i værk, og hvordan vi vil gribe det an. Om vi skal have en mere overordnet holdning.”

Og hvad kunne den overordnede holdning være?

”Jamen, at det i lige så høj grad handler om, at vi skaber en sund tilgang til de digitale medier. Hvis du tager ’ud’ væk fra ordet uddannelse, så står der dannelse tilbage, så vi har også et ansvar for at lære eleverne, hvordan man omgås de her systemer. For spørgsmålet er større, end om de må have en telefon eller ej,” siger Mark West.

 

 

”På seks timer modtog eleven 50 snaps”

MOBILFRI – ”Jeg kunne godt tænke mig at fortælle dig en historie, Lars,” siger Jan Wittrup, pædagogisk leder for 5. – 9.-årgang ved Sønderrisskolen.

”Den første gang, hvor vi startede skoledagen med at lægge elevernes telefoner i kassen på mellemtrinnet, var der bagefter en elev fra sjette klasse, der havde fået 50 snaps fra klokken otte om morgen til to om eftermiddagen. Og det har jo vel at mærke ikke været fra hans skolekammerater, for de havde også afleveret deres telefoner. Så det var udelukkende snaps udefra,” fortæller Jan Wittrup.

Snaps er vel at mærke ikke akvavit, men den almene betegnelse for billedbeskeder sendt via den populære app ’Snapchat’.

”Det er jo helt vildt. Det fokus, de skal holde på alverdens ting og være tilstede alle mulige steder, mens timen kører. Så der tænker jeg altså, det er et valg, vi til tider skal træffe for dem, for de kan ikke holde det fokus,” siger Jan Wittrup.

Sønderrisskolen lever stadig videre på et forsøg, som de gennemførte sidste år. Her fik eleverne låst deres telefon inde, mens der var undervisning. I dag skal hver enkelt klasse på skolen aflevere telefonerne i nogle kasser, mens undervisningen står på, hvor de kan hente den med accept fra læreren.

Fagligt niveauløft

”Jeg oplever to ting ved, at eleverne er befriet for telefonen i timerne. Primært, at det skaber en ro i klasselokalet, hvor børnene ikke skal holde fokus på telefonen. Det er så helt naturligt med til at løfte det faglige niveau,” siger Jan Wittrup.

”Og så oplever vi også, at børnene bruger mere tid sammen. De er selvfølgelig vant til en anden hverdag, end den min generation havde, hvor de i dag bruger tid sammen gennem en skærm. Men der er også nogle værdier ved at kunne se hinanden i øjnene.”

”Og uden at skulle drage nogle direkte paralleller, så kom vi faktisk ud sidste år med Esbjergs højeste karaktergennemsnit. Det kan man så lægge i, hvad man vil,” siger Jan Wittrup, der ikke er så glad for at bruge vendingen ’forbyde brug af mobiltelefon’.

”Det handler om at få forklaret børnene, at det i sidste ende er for deres eget bedste, hvis telefonen bliver pakket væk. At det øger deres faglighed. Og hvis de selv kunne træffe det valg, så ville det selvfølgelig være bedre.”

Reaktionen fra eleverne har været forskellig.

”Nogle har lidt svært ved at se, det er super godt, mens andre tænker, at det er fint for mig,” lyder det fra Jan Wittrup.

”Men vi prøver hele tiden at fortælle dem, at det faktisk er en meget god idé, for det er med til at løfte deres faglighed. Det er jo næsten beviseligt. Men jeg synes især, det handler om, at vi har et ansvar som lærere.”

Relaterede artikler

Top