Yoga er også for mænd – når de kan dyrke det i fred

Hele artiklen i PDF-format

Bilerne holder tæt langs P-pladsen ved SGI’s motionscenter i Guldager.

Morgenen gråner frem, blæsten er isende. Inde trampes der kilometer af på løbebåndene, og det suser fra ventilationen i spinninglokalet. Bumpene, når nogen slipper noget tungt efter et løft, lyder længere inde i bygningen. Bag mig dukker yoga-instruktør Anne Marie Lindquist op.

”De er klar,” siger hun og viser vej mod lokalet, hvor der hver lørdag er fem kvarters ’YOGA kun for mænd’. 

Mændene, der er mødt frem i god tid, står langs væggen og taler sammen. Håndtrykkene vidner om mænd, der er i form. Flere kender hinanden og stemningen emmer af overskud.

På gulvet, fordelt rundt ved måtterne, ligger små bunker af yogablokke, tæpper, stofposer til øjnene og træpinde. Redskaber som sikrer, at ingen pines ud i noget, mens smidigheden opbygges.

’Naturstillingen’ giver smidighed i hofter, lyske, knæ, akillessene og ankler.

Mænd får øjnene op

Nogle af mændene har været med siden Anne Maries søster, Mette Agerskov startede op i 2013. I starten var de få, men tendensen, som ses over hele landet, er, at mændene for alvor har fået øjnene op for yogaens gavnlige effekter. Noget som holdet var med til at dokumentere i en udsendelse om yoga på DR1 i december. Siden er der hver gang venteliste. Ligesom Mette modtager henvendelser fra instruktører i hele landet, som ønsker hjælp til, hvordan mænd, der vil i gang med yoga, motiveres.

’Cobraen’ styrker rygsøjle, baller, lår, bryst og skuldre.

Underspillet humor

Jeg forsøger at blende ind. En af mændene udpeger en rosa måtte midt i lokalet:

”Vi har gjort klar til dig der…”

Den underspillede humor er tydeligvis en af forskellene ved at være på et mandehold.

Mens vi venter på, at Anne Marie starter, spørger jeg, om det betyder noget, at holdet kun er for mænd?

Søren Nim Nielsen nikker bekræftende.

”Ellers ville jeg aldrig nå at booke mig på!”

Holdene med yoga er så søgte, at kvinderne for længst har booket sig på, inden han når hjem fra arbejde.

”Og så har det betydning, at mændene – hvoraf mange cykler og er meget stive i kroppen – ikke bliver udstillet. De har virkelig brug for det,” fortæller Mette efter yogatimen.

Hun er cykelrytter og har fra starten haft for øje at skabe noget for mænd.

”Kvinderne er smidigere, især i hofterne og hurtigere til at komme ud i stillingerne. Mændene har brug for mere tid,” smiler Mette.

”De får lidt særbehandling. Men det kræver noget at få dem til at fortsætte med yoga, for eksempel indgår skrædderstilling ikke, og mange har nemmere ved at give slip, når der ikke er kvinder tilstede.”

’Hands on’ fra instruktøren sikrer, at øvelserne udføres korrekt.

Grænseoverskridende

”At mændene indtil nu har udgjort en minoritet, kan skyldes det mere spirituelle element, som gennem tiden har knyttet sig til yoga. Det praktiseres ikke her,” fortæller søstrene og tilføjer, at det kan være grænseoverskridende nok at skulle mærke sin egen krop.

Det er de jo ikke vant til.

Tilbage i undervisningen guider Anne Marie ind i den første stilling, ’Stå i bjerget’.

Den er god til mænd, og åbner op for brystkassen. Vi står oprejst med lukkede øjne.

”Mærk kroppen nedefra og op, mærk dit åndedræt.”

Det er mændenes tid til sig selv. Jeg trækker vejret ned i maven, glemmer mit køn, flyder med, breder armene ud til siden og lader mig guide af Anne Maries rolige og afslappende stemme.

Af de større stillinger indgår ’Jesus på korset’ og et universalstræk, som er et vrid af kroppen og rygsøjlen.

Mændene ømmer sig lavmælt og puster tungt. Det kræver masser af vejrtrækninger at få hånden ned mod gulvet samtidig med, at det modsatte ben er krydset ind over det andet ben og rører gulvet.

’Skulder- og rygåbner’ løsner spændinger i ryg og skuldre.

Glemmer ofte smerten

Her går Anne Marie ud og laver hands on. Berøringen, som i starten var grænseoverskridende, er et vigtigt element. Det handler om at skabe tryghed og giver instruktøren mulighed for sikre sig, at øvelserne udføres rigtigt.

Mænd har det med at glemme, at de godt må stoppe, hvis noget gør ondt.

”Ofte er det øjenkontakt og en let berøring, der skal til, så flyder de,” forklarer Mette.

”Mændene er dygtige og det er fedt at se, hvor meget de rykker, hver gang de er her.”

Yoga-timenafsluttes med afspænding.

Det er tid til afspænding, noget mændene tydeligvis ser frem til. Lyset dæmpes. Jeg ser over på min sidemakker, han dækker øjnene til med stofposen, som er fyldt med hørfrø og lavendel.

Det tynger behageligt mod øjenlågene. Tæppet luner om kroppen.

Yogaen på mandeholdet i Guldager er tydeligvis stærkt vanedannede. Også for de engagerede søstre.

”Lønnen i sig selv er hele den feedback, vi får. Og mundvigene sidder helt oppe ved ørene, når vi kører hjem. Det gør de hver gang, vi har været herude.”

 

Yoga kræver sin mand

Søstrene Mette Agerskov (t.v.) og Anne Marie Lindquist er født og opvokset i Hjerting. De er døtre af Jens M. Kristensen, medstifter af det tidligere KJ Industries.

Hey, prøv lige og se; har du set, hvem der træner derinde i dag?”

Søstrene Anne Marie Lindquist og Mette Agerskov stikker hovederne sammen. De er netop trådt ud af lokalet, hvor de skiftes til at undervise yoga-holdet, som er helliget mænd. De kender manden, der hæver og sænker sig ovre i tårnet, og de ved, at han vil have gavn af yoga.

Flere dukker jævnligt forbi ved døråbningen, når der er yoga – og de ved det godt selv: At de har brug for smidigheden, men det kræver sin mand at træde over dørtærsklen og være med første gang. Nogle gange skal de prikkes. Noget søstrene ikke er blege for. Det var også metoden, som Mette – der  har været instruktør siden 2013 – anvendte, da hun i efteråret samlede et hold til en udsendelse om yoga, som blev vist på DR1 kort før jul.

”Du får da brug for hjælp,” sagde Anne Marie, da Mette under et yoga-retreat fortalte, at Sundhedsmagasinet ledte efter et mandehold i provinsen og efter én med viden om mandeyoga. Det var på Kreta. Stedet, hvor søstrene selv praktiser yoga og henter inspiration.

Anne Marie, der lever med sclerose, husker første gang, hun afløste på mandeholdet og besluttede at uddanne sig til instruktør. Øjnene lyser.

”Jeg var fuldstændig tændt, det her kan jeg.”

Anne Marie har undervist siden. Og hun ved om nogen, at yoga gør en forskel. Tilbage i 2006 oplevede hun, at trætheden, som scleroseramte døjer med, forsvandt, ligesom hun gennem en daglig yogapraksis undgik en operation for to diskusprolapser.

”Folk tager positivt imod det. Jeg er jo ny som instruktør, og indimellem skal jeg nive mig selv i armen over, at holdene er fyldte.”

Anne Marie underviser hos Fit & Sund, og har som Mette hold ved SGI og FOF.

Ryggen strækkes og der løsnes op i lænden.

Afsæt i Hatha-yoga

Der undervises i øvelser og stillinger, som strækker og smidiggør kroppen. Der varmes op med at løsne og strække kroppen før de større, stående og liggende stillinger, hvor deltagerne i samspil med åndedrættet koncentrerer sig om steder på og i kroppen. Der er fokus på rygsøjlen og stramme haser.

Koncentration og fordøjelse forbedres gennem balanceøvelser og stimulering af de indre organer.

Formålet er nærvær med krop, sind og åndedræt. Der sluttes med afspænding.

 

Jess Grønborg, 71, Esbjerg by

Hvorfor er du med her?
”Jeg er godt lide foreningen og føler mig godt tilpas. Det er et godt hold. Jeg cykler og spinner også, og har været med til yoga, i al den tid, der har været mandehold.”

Hvad gør yogaen for dig?
”Den hjælper med at holde rollatoren på afstand. Du kan bedre snøre skoene, og den holder smidigheden vedlige.”

Hvad er det gode liv for dig?
”Det er svært at svare på; at være nogenlunde rask og have det godt. Registreringsattesten er jo ikke, hvad den har været…”

 

Claus Jessen, 57, Hjerting

Hvorfor er du med her?
”Jeg så en udsendelse med TV-lægen, og der sagde de, at det var godt for deres ryg og ting og sager. Hvis det kan være med til at styrke min ryg, så vil jeg gerne prøve det. Jeg har bøvlet med min lænd og min ryg gennem en længere periode. Så det er på forsøgsbasis, at jeg er her, første gang var lige inden nytår.

Hvad gør yogaen for dig?
”Den giver mig en øget spændstighed, og jeg bliver bedre til at bevæge min krop og får mere kontrol over min krop. Jeg mærker det i forhold til muskler og balance. Så det er for at styrke min core, som skal bære den her gamle krop efterhånden.” 

Hvad er det gode liv for dig?
”Det er at have det godt og ikke have nogle fysiske skavanker og så at være mental klar på de ting, man møder i hverdagen.”

Sven Jensen, 66, Gjesing Nord

Hvorfor er du med her?
”Jeg har nogle kroniske rygsmerter, som jeg håber, at yogaen kan hjælpe med, og så har jeg den holdning, at man må gøre, hvad man kan selv. For ens egen skyld og for at tage ansvar, inden man ’belaster’ behandlingssystemet. Indtil nu har jeg vel været med en syv-otte gange.”

Hvad gør yogaen for dig?
”Jeg får strakt nogle muskelgrupper ud, som jeg ellers ikke har fået. Jeg har spillet fodbold og golf. Det er meget ensidigt, yoga er mere alsidigt.”

Hvad er det gode liv for dig?
”At have nogle friheder og kunne nyde sine omgivelser uden for mange skavanker. Jeg har tre børnebørn her i byen. Det at have et godt familieliv – og se at familien trives. Uanset hvor gamle ens børn er, så fylder de jo, og i hvert fald ikke mindre, selv om de er flyttet hjemmefra.”

 

Relaterede artikler

Top