Leder: Et rum for ro og fordybelse

LEDER – For 25 år siden blev Hjertings bedste byggegrund spildt på en underlig, stor bygning, som det meste af tiden står tom. Når der endelig sker lidt om søndagen, er der noget med mærkelig musik, slæbende sange og årtusinder gamle røverhistorier, som der sikkert er pyntet på gennem årene. Resten af grunden blev oven i købet udstykket i bittesmå lodder, fyldt med dødbidere.

Her kunne have ligget en stribe blærede kubismepaladser, et større indkøbscenter eller flere P-pladser. Hvad i himlens navn skulle det byggeri dog til for?

Hvis du er i tvivl, og hvis du tror noget i retning af ovenstående, så kig ind i Hjerting Kirke – eller hvilken kirke, du nu hører til. Det behøver ikke være søndag formiddag, og det behøver absolut ikke være kedeligt. Her sker noget spændende hele tiden. Det gælder for langt de fleste kirker, og især i de meget aktive sogne, vi er velsignet med her på egnen.

Det kan også anbefales at kigge ind om søndagen. Her er fri entré, en lille én til halsen og mange gode bud på livets store spørgsmål. I en hektisk tid er her noget så eksotisk som ro og fordybelse. Fred til at filosofere, tid til at tænke og tilladelse til at tro.

Her kan man komme, som man er – uanset, om man læser biblen som bare fanden, er tolder og farisær eller synger som en ravn. Selv dét får man tilgivelse for.

Der er mere brug for kirken end nogensinde før. Måske især i vores område, hvor de fleste har en hektisk hverdag og rigelig med mammon at bruge kræfter på. Og måske især i en tid, hvor tro er blevet et større tabu end sex, som den farverige provst Krogh udtrykker det i DRs nye dramaserie.

Det handler ikke om at være hellig, at blive hellig eller spille hellig. Hør det fra en gammel og grundig synder – her er plads til alle.

Det handler om at løfte blikket bare lidt en gang i mellem – fra mobilen, fra skærmen, fra hverdagen – og tune ørerne ind på nogle fortællinger så fantastiske, at de har overlevet flere tusinde år.

Her er noget at hente og her er noget, som alle kan bruge. For der må da selvfølgelig – og forhåbentlig – være nogen deroppe, der har styr på al vores rod her i jordelivet. Man kan jo ikke vide det.

Men det vil jeg tro.

Tags

Relaterede artikler

Top