Kanelauget vil give børn en snert af det fri liv i naturen

Hjerting Kanelaug vil hjælpe skoler og institutioner med at få børn mere ud i naturen.

Hjerting Kanelaug ønsker at åbne sig for lokalsamfundet og være en ressource for skoler og institutioner

Læs det nyeste nummer her

Da Kim Madsen fra Hjerting Kanelaug var barn, havde han et liv, som han godt kunne ønske sig, at børn i dag også havde.
”Vi i kanelauget kunne godt tænke os at give børnene en snert af de fri liv, vi havde. Vi kom løbende hjem fra skole, smed skoletaskerne, spiste et eller andet og løb ud i den fri natur og passede os selv”, siger han, mens han betragter det liv og leben der er her omkring klubhuset på Hjerting Kanelaugs åbent hus-dag.
Myrthuegård er her med en rullende vadehavsudstilling og et feltkøkken, hvorfra der serveres lynristede hesterejer, spejderne gør klar til at lave bål til snobrød, og grupper af lidt gråhårede mænd i redaktørens alder pusler om kanerne, en jolletype, som portugisiske fiskere brugte ved Newfoundlands kyster for flere hundrede år siden.
Kim Madsen uddyber, hvad drømmen er:
”Vi vil gerne have flere yngre med, gerne børnefamilier. Der ér kommet nye, også med børn, og alle seks lokale børnehaver kommer her og har deres egen nøgle til skuret. Så kan de komme til stranden, få vasket fingre, komme på toilettet og komme lidt ind, hvis vejret er for slemt.”
”Men vi vil mere end det. Skolerne er også velkomne. Vi vil lave en kasse med grej og udstyr, så børnene kan bruge dem i Vadehavet sammen med de naturpædagoger, der er begyndt at få en slags efteruddannelse på Myrthuegård. Vi vil også gerne supplere med plancher, værktøj, vandkikkerter og plastbakker til vanddyr, så de kan studere dem og blive klogere,” tilføjer han.
Gratis for skoler
Bedsteforældre og forældre kan i forvejen låne nøgler til faciliteterne, så de kan komme hos kanelauget, når de vil.
”Vi indrømmer gerne, at vi er lidt stolte af det her, og når, det kan lade sig gøre at tilbyde det gratis til skoler og institutioner, så er det på grund af de penge, der kom fra Jul i Hjerting,”, tilføjer han.
Private kan deltage for et beskedent, årligt kontingent.
”Vi vil kort sagt gerne have børn og unge til at færdes mere i naturen, til lands og til vands. For eksempel er der et spændende projekt i gang, hvor nogle spejdere skal ud at ro i Varde å en i stor robåd, som er sikrere end kajakker og som har plads til al deres pik-pak”, slutter han.

Ønsker UNESCO-anerkendelse

 

En flok ihærdige klinkbådsentusiaster gik i 2015 sammen for at få UNESCOs anerkendelse af deres arbejde med at varetage den levende kulturarv omkring de klinkbyggede både i Norden.
Det er en bådtype, vikingerne udviklede.
Et stort arbejde
Forbundet Kysten i Norge har været primus motor i arbejdet, men også Hjerting Kanelaug har været med i arbejdet om at udarbejde ansøgningen til UNESCO med henblik på at blive optaget på listen over såkaldt immateriel kulturarv.
Det har været et stort arbejde at finde bådebyggere, museer, foreninger, institutioner med videre, som var villige til at understøtte arbejdet med ansøgningen, men også det at komme i de respektive landes fortegnelser over immateriel kulturarv tog tid.
Nu er de nordiske klinkbådstraditioner repræsenteret på det Kongelige Biblioteks hjemmeside og dermed et skridt tættere på optagelse på listen.
Vigtig udnævnelse
Et ’stempel’ fra UNESCO vil ikke bare sætte ord på det, der rent faktisk allerede gøres i entusiasternes daglige arbejde med bådene, det giver også idéer til nye tiltag, som styrker interessen i sejladsen, i håndværkene, i bådene.
Derfor er en udnævnelse en vigtig faktor for at bevare og videreformidle traditionerne i forbindelse med at bygge bådene, men også vedligeholdelse af dem og sejlads i dem er vigtig viden at bevare og videre­formidle.
Fællesnordisk
Norge, Sverige, Island, Finland, Åland, Danmark og Færøerne er med i ansøgningen, som er den første fællesnordiske ansøgning vedrørende status som immateriel kulturarv.
Ansøgningen indleveres efter planen i slutningen af marts 2020, og så går der yderligere et års tid, før det vides, om de nordiske klinkbådstraditioner kommer på listen.
Hjerting Kanelaug er med på den danske liste.

Historien bag Hjerting Kanelaug

Et stykke væsentlig kulturhistorie var på vej til at forsvinde. De smukke Hjerting-kaner, som huskes af mange som de fine klinkebyggede træjoller, som lå spredt ved Hjerting strand i stort antal, var stort set væk i 2010. Da lå der kun en enkelt sejldygtig Hjerting-kane tilbage ud for Cafe Stryens. Det fik en lille gruppe entusiaster til at handle, og i marts 2011 blev Hjerting Kanelaug stiftet. Formålet med foreningen er primært at bygge nye Hjerting-kaner og naturligvis at vedligeholde disse samt et antal bevaringsværdige gamle kaner, så man igen kan opleve Hjerting-kanerne, som helt frem til 1980’erne var stærkt repræsenteret i Ho bugt.
Man kan læse mere om Hjerting Kanelaug, kanernes portugisiske ’forfædre’ og meget mere på kanelaugets hjemmeside,
www.hjerting-kane.dk

Tekst og foto: Finn Arne Hansen

 

Relaterede artikler

Top