Havnekaptajn går glad fra borde

AFMØNSTRING – Han stak til søs som 15-årig og har arbejdet lige siden, så han har taget sin tørn. Derfor siger havnedirektør Ole Ingrisch farvel til Esbjerg Havn med udgangen af februar.

Siden avisens Profilen- portræt, da han rundede 60 år for fire år siden, er der nu sat startdato på en ny livsfase, og det er en glad mand, der går fra borde.

”Det har været fint – det er gået godt for havnen og for mig. Jeg synes, jeg afleverer både mig selv og havnen i god form,” siger den gamle søulk, der kom hertil som havnedirektør i 2003.

Interviewet her kom i stand med en kortfattet mail et par timer forinden, og nu mødes vi over en bajer på badehotellet, hvor han alligevel skal til middag om aftenen.

Ole Ingrisch er ikke en mand, der gør tingene unødigt komplicerede. Men det har ikke været helt nemt for ham at finde et passende tidspunkt at gå.

”Det er jo aldrig enkelt at sige sit job op og forlade arbejdsmarkedet. Der er to ting i det – man er jo splittet. Det er den der følelse af, at nu har jeg arbejdet i 50 år, og nu er det altså nok. Så nu må man også bruge tid på de ting i livet, som forhåbentlig er vigtige,” forklarer han.

”Den anden ting er, at det selvfølgelig er med stort vemod – det har været en lang fantastisk rejse med gode medarbejdere, gode kunder, gode ejere og store resultater. Så den splittelse er der, men det skal der også være – det er vel meget naturligt.”

En stor havn har hele tiden gang i nye planer, så der er aldrig nogen naturlig afrunding som anledning til at stoppe.

”Man kan ikke sige, at nu er det slut, og nu er der ikke mere at gøre. Der vil være masser af ting, for der er jo hele tiden ny udvikling. Der kommer jo mere af det samme – mange skibe ind og ud samt olie, gas og vind – så jeg er også meget fortrøstningsfuld på havnens vegne,” siger Ole Ingrisch, når han ser fremad.

Hvad skal du så lave nu?

”Først og fremmest skal der jo være en forandring. Nu skal jeg til at styre min egen kalender, og det bliver jo herligt. Men jeg har også en fire-fem bestyrelsesposter, jeg skal passe – bl.a. er jeg stadig formand for Danske Havne. Her har vi et stort arbejde i forbindelse med den nye havnelov,” fortæller Ingrisch, der også sidder i bestyrelsen for bl.a. skoleskibet Georg Stage.

”Og så har jeg jo alle ungerne og seks børnebørn plus det løse. De bor allesammen i København, så fremtiden bliver sådan lidt et delt liv mellem Marbæk og København. Vi kommer til at være mere derovre, og det sidste hold børnebørn er tvillinger, som nu er blevet halvandet år, så det kræver lidt tid.”

Ole Ingrisch har to egne børn fra et tidligere forhold, konen Tine har tre og tilsammen har de seks børnebørn. Så de har også gennem en del år haft en lejlighed på Vesterbro, der bruges som base på østfronten, udover huset lige ud til Ho Bugt ved udløbet af Varde Å.

Den nu forhenværende havnedirektør Ole Ingrisch, Esbjerg Havn, elsker at gå i skoven ved Marbæk, hvor han bor, fortalte han bl.a. om i vores Profilen-portræt i anledning af hans 60 års fødselsdag i 2015. Nu bliver der mere tid til natur, jagt og familie – og så skal sejlbåden også i vandet igen. (klik på artiklen for at komme til Profilen-interview fra 2015)

Her bliver de boende. Tanken er, at der skal være mere tid til natur, jagt og den 20 fods Benetau sejlbåd med sænkekøl, der passer godt til bugten.

”Den ligger hjemme i laden og har ikke været i vandet de sidste par år. Så det er et af projekterne,” siger den gamle sømand, der også ynder at tage på jagt i Skotland. Her har han været flere gange og skal afsted igen til efteråret.

”Og ellers har jeg ikke den store udlængsel, for jeg har jo været rundt. Men måske en tur til Rom eller Paris og den slags, nu hvor der bliver mere tid.”

Desuden vil han løse lidt konsulentopgaver med relation til det maritime og måske tage en bestyrelsespost eller to mere ind. Men ellers er det planen ikke at have for mange planer.

Vil hænge over kaffen

”Der skal jo være den forandring, at jeg skal arbejde mindre. Bare det at kunne stå op om morgenen og sidde med sin stempelkaffe, så længe man vil – det kan måske blive til 34 minutter i stedet for 17. Og så få læst nogle af de bøger, man aldrig når,” siger Ole Ingrisch, der senest har læste romanen ’Nordisk Vildt’ om en professionel soldat med stress.

Han har læst meget faglitteratur forbundet med arbejdet, men nu står den mest på skønlitteratur.

”Livet er jo faseinddelt, og det er jo ikke fordi arbejdslivet er slut. Men nu skal der bare være plads til dét, man selv prioriterer.”

 

Relaterede artikler

Top