Gode tip giver den bedste avis

Alting var bedre i gamle dage. Det kan man  grine eller ryste på hovedet af, men helt forkert er det ikke, i hvert fald ikke, når man taler om at være avisjournalist. I gamle dage, før internettet brød igennem i slutningen af 1990erne, var noget nemmere at bringe nyheder end i dag.
Velbemandede, licens­finansierede medier, medier med statsstøtte og private aktører på de såkaldt sociale medier, der sender milliarder af annoncekroner fra Danmark til deres aktionærer i USA, gør det næsten umuligt for små, private printmedier at komme først med noget som helst.
Med mindre vi da får et tip fra jer, kære læsere. Det kan være om en frisk 100-årig, en sjov oplevelse, en spændende person, et historisk emne, et foredrag eller en ny butik. I tænker måske, at det og det må vi da vide, men selv om vi har udvidet staben med en lokalkendt fotoreporter, så ved vi stadigvæk kun en brøkdel om, hvad der foregår derude.
Derfor er det stadig de gode tip, der giver de bedste historier og den bedste avis. Det er ikke sikkert, vi skriver om alt, vi bliver tippet om, men når vi gør det, så anstrenger vi os for at gøre det godt.
Med hensyn til digital annoncering, så har vi snart et nyt tilbud til vores annoncører.
Mere om det senere.

Tekst:

Der er lukket for kommentarer.

Top