Fourfeld Ådal får flere rekreative værdier

Hele artiklen i PDF-format

Hent helhedsplanen for Fourfeld Ådal

HELHEDSPLAN – Hvad er det, der er fem kilometer langt, 450 hektar stort, fyldt med naturoplevelser  og dyreliv, lige om hjørnet?

Hvis du ikke kender svaret, er du ikke den eneste. Fourfeld Ådal er for mange en lidt gemt og glemt perle, tæt på centrum af Danmarks femtestørste by.

Området blev formet ved slutningen af næstsidste istid, hvor smeltevand skar sig ned gennem Esbjerg Bakkeø og skabte den variation af stejle skrænter, kløfter og bred dalbund, vi nu kalder Fourfeld Ådal. Det højeste punkt er 20 meter, og landskabet falder 14 meter fra nord til mødet med Ho Bugt i syd.

Området har skabt en lang grøn kile mellem de senere boligområder, som selv den dygtigste byplanlægger ikke kunne have udtænkt bedre. Den langstrakte karakter af ådalen betyder, at 25.000 mennesker i området maksimalt skal bevæge sig én kilometer, når de har pumpet mountainbiken, bundet løbe- og vandresko eller pakket madkurven til en tur i det skønne område.

Langs ådalen finder vi også nogle af Esbjergs mest attraktive boligområder, hvor store villaer midt i storbyen har udsigt over noget, der ligner uberørt natur med masser af dyreliv og rådyr i baghaven.

Nu skal den store, ambitiøse helhedsplan gøre området endnu mere attraktivt – hvis enigheden og pengene kan findes – med bedre vandforhold og endnu flere og bedre faciliteter til naturoplevelser.

Hvis de ansvarlige for den slags kendte Esbjerg, ville de bruge området som et stærkt kort i arbejdet med bosætning. Fourfeld Ådal er nemlig en overset perle, mener en af forfatterne bag helhedsplanen.

”Det er jo ikke det, man kender Esbjerg for – at der er et så kæmpestort grønt område så tæt på byen og de mere ’hårde’ havnearealer, Man ser jo ikke ådalen, men der er et stort bosætningspotentiale, hvis sådan et område bliver mere kendt. Jeg er kommet en del i Esbjerg tidligere, men jeg vidste knap nok, at ådalen eksisterede,” siger chefkonsulent Mette Lise Ginnerup fra Niras, som har lavet helhedsplanen.

Hun løser opgaver over hele landet og peger på, at Esbjergs hengemt naturperle er noget helt særligt.

”Det er da helt unikt at have så stor en ådal så tæt på boliger og bymidte. Hvis Esbjerg er ude på at fortælle andre historier om sig selv, så er det da et oplagt emne,” siger Mette Lise Ginnerup.

”Her er så stort et natur­element, at der helt klart er baggrund for at tale om, at man kan bo naturnært. Det synes jeg, man skulle dyrke noget mere”.

 

Naturfredning sætter grænser

Selv hvis de mange millioner kunne findes til rigeligt med regnvandsbassiner, der én gang for alle kunne løse problemerne med overløb af urenset spildevand til Ho Bugt, så ville man ramme en naturlig grænse.

De fleste af områderne i Fourfeld Ådal hører ind under Naturbeskyttelseslovens §3 om beskyttede naturtyper, og derudover er der en række områder med fredsskov.

Derfor vil en ændring af naturtilstanden – f.eks. rydning af pil og andre vedplanter for at åbne området – kræve dispensation fra loven, også selvom formålet faktisk er naturforbedring. Desuden kan visse anlæg – som f.eks. regnvandsbassiner – også kræve dispensation fra Naturbeskyttelsen eller Skovloven, anfører Niras i sin helhedsplan.

 

Flere og bedre stisystemer

En af ambitionerne i den nye helhedsplan er bedre stisystemer. Man skal kunne komme ud til oplevelserne og kunne se og nyde landskabet fra stierne bedre end i dag.

Derfor skitserer planen et sammenhængende stistystem gennem hele ådalen, så de vigtigste knudepunkter er forbundet, og ’hovedvejene’ altid er farbare for både cyklister,gående, rollatorer og barnevogne.

Fra hovedstien Krebsestien løber nogle en række mindre oplevelsesstier, som kan være trægangbroer over fugtige områder eller trampestier som eventuelt er hævet lidt over terræn eller belagt med flis.

 

 

Små ’øer’ af tæt krat skal bevare ‘mosaiklandskab’

Vegetationen skal delvist ryddes nogle steder i området – bl.a. for at skabe mere udsyn i landskabet.

Men Fourfeld Ådal skal fortsat have karakter af et ’mosaiklandskab’ med øer af fugtige, tætte krat for at sikre skjul og levesteder for de dyr og planter, der foretrækker den slags omgivelser.

 

 

Regnvandssø og nye stier ved Midtgaard

MIDTGAARD – Det nordlige område af Fourfeld Ådal ved kommunens formidlingscenter Midtgaard  kaldes i den nye helhedsplan for Delområde A.

Her er den overordnede tanke at skabe bedre vandforhold samt bedre adgang og udsyn i området via bl.a. rydning og afgræsning.

Det skal understrege områdets karakteristiske landskabs­træk og give en stærkere ’fortælling’ fra Krebsestien ved at rydde og åbne tæt bevoksning langs stien.

Alle forslagene til naturforbedring ligger ifølge planen i forlængelse af områdets kulturhistoriske træk, og de både kan og bør indgå i den samlede naturformidling af området, påpeger Niras.

Generelt foreslås mere slyngning af vandløbet samt bl.a. bedre tilgængelighed til udsigtspunkter og oplevelser i landskabet.

De konkrete forslag for området er bl.a:

• En oplevelsessti langs vandløbet i ellesumpen syd for Midtgaard i form af trampesti, som i perioder muligvis ikke vil være farbar, men kan bruge til formidling og oplevelser generelt eller i forbindelse med aktiviteter på Midtgaard

• En madpakkestation og bålplads ved Midtgaard, eventuelt med forbedring eller markering af udsigtspunkt

• Et regnvandsbassin der kan forsinke vandtilførlsen til Fourfeld Bæk ved kraftige regnskyl

• En forbedret sti på tværs af området der anlægges på kanten af det nye regnvandsbassin

• En trampesti henover et højt punkt, hvor man kan komme op og se ud over ådalen

• Delvise rydninger på strækninger langs stierne for at give udsigt til vandløbet og naturområderne

• Udvidelse af de eksisterende indhegninger, så de græssende dyr kan hjælpe med at styre vegetationen

 

’Hemmelige lysninger’ og ældreaktiviteter

ÆLDREPLEJE  Det midterste område i ådalen mellem Sønderris og Gjesing nord for Sædding Ringvej, benævnes i helhedsplanen Delområde B.

Her skal også ske forbedring af vandtilstanden og rent rekreativt skabes et mere synligt vandløb, og mange af de foreslåede aktiviteter i området sker med kraftig skelen til den kommende store ældreby i Gjesing, lige ud til ådalen.

Det beskriver projektmagerne fra Niras som ’active living’ for de ældre, hvor den naturnære placering giver nogle oplagte muligheder for de ældre – også i forhold til demente og deres pårørende. Her er der særligt fokus på at skabe bedre livskvalitet via f.eks. motion med ’friske ture i varierende terræn som ramme for både planlagte og spontane aktiviteter’, som det hedder i planen.

De konkrete forslag for området er bl.a:

• En ’oplevelsessti’ der udspringer fra hjertet af det nye ældrecenter og går ’direkte og uforstyrret’ ud til Krebsestien og videre ud i den mere utilgængelige natur. Oplevelsesstien er tænkt som en oplagt afstikker fra hovedstien kan f.eks. anlægges som en trægangbro over de våde moseområder, der  samtidig skaber god tilgængelighed for gangbesværede og folk i kørestol

• En række aktiviteter tæt på ældrecenter, hvor både børn og ældre kan udfolde sig sammen. Disse aktiviteter skal indpasses i landskabet med en naturlig karakter af materialer og placering

• Mere ’dramatisk’ slyngning af vandløbet for at give en bedre visuel effekt og oplevelse

• Regnvandsbassiner med to mulige placeringer samt mindre diger som kant med bassinerne med hævede stier ovenpå

• ’Stillezoner’ i skoven ud for Stjerneparken i Sønderris, hvor man kan trække sig tilbage fra stiernes trafik og finde sig et roligt og uforstyrret opholdssted – f.eks. i form af små ’hemmelige’ lysninger

 

’Science station’ og læring ved Dyrehaven

NATURLÆRING – I den sydlige del af Fourfeld Ådal mellem Fourfeld og Dyrehaven – Delområde C i helhedsplanen – foreslås det at skrue op for naturformidling, leg og læring.

Når det gælder vandforholdene, skal der overordnet ikke blive mere vådt, så evnen til vandføring og afvandning skal bevares. Men på udvalgte steder skal vandløbet ’genslynges dramatisk’ – primært af visuelle grunde, så vandet kan opleves fra stierne.

I forhold til naturformidling foreslår Niras, at der oprettes en ’science station’ i den nuværende materiel, der kan blive centrum for ’active living’, hvor børn og unge kan udforske skov og natur.

Fra laboratoriet er der gode muligheder for at komme ud i ådalen for at betragte naturen og siden komme tilbage for at bearbejde og forstå indtryk og oplevelser ’under lup’, som det hedder i planen.

Placeringen på materielgården giver også let adgang fra områdets skoler og institutioner.

De konkrete forslag for området er bl.a:

• ’Science station’ i den nuværende materielgård i den sydlige del af Dyrehaven

• En ’oplevelsessti’ herfra, f.eks. som en kombination af trampesti og trægangbro, der hæver sig over de våde moseområder og holder den beskyttede natur intakt. Stien udformet som et loop, der ender i laboratoriet igen

• En indhegnet hundeskov i den nordvestlige del af området

• En ny indgang fra krydset mellem Gl. Vardevej og Parkvej mod Skovpavillonen

• Renovering af den eksisterende 100 meter lange træbro i Sanatoriemosen, der forbinder ådalen med universitetsomrdået

• Forbedring af stien i den vestlige del af området, så passsagen i selve ådalen bliver mulig for alle – uden man behøver gå ind i villakvarteret

 

Tekst:

Relaterede artikler

Der er lukket for kommentarer.

Top