Far og datter tog guldet

11-årige Caroline Strandbygaard vandt på fem km-ruten i tiden 21,33.

Caroline Strandbygaard vandt fem km-ruten, mens hendes far spænede over målstregen som den første på 10 km-ruten

LØB – Guldagerløbet i torsdags blev en stor succes med over 225 glade deltagere, men det blev også en varm omgang, da vejret viste sig fra sin lummervarme side.
Deltagerne havde en rute på fem kilometer, som de kunne løbe én, to eller tre gange. Og på de to første af slagsen, blev det datter og far, der løb med guldet.
Først kom 11-årige Caroline Strandbygaard fra Esbjerg Atletik og Motion i ensom majestæt og sikker stil som den allerførste over målstregen. Det skete i tiden 21,33 minutter.
Opvarmningsløb
Da hun havde fået lidt vand og havde pustet lidt ud, kunne hun fortælle, at hun har løbet i to år, og at dette løb er en opvarmning til Jyske Mesterskaber.
Hendes far, Johnny Strandbygaard, kom i fuld fart over målstregen efter kun 40 minutter, og blev dermed den næste vinder.

Johnny Strandbygaard var første mand i mål på 10-km-ruten i tiden 40 minuter og nogle få sekunder.

Johnny Strandbygaard var første mand i mål på 10-km-ruten i tiden 40 minuter og nogle få sekunder.

”Det var hende der, der fik lokket mig til at løbe, griner han pustende og kikker på Caroline.Efterhånden som løberne kom i mål, kunne de gå til grillen og få sig en grillpølse og en kakaomælk for deres deltagergebyr. Mange slog sin derefter ned i græsset og nød aftensolen.

Der blev hygget i græsset med grillpølser efter løbet.

Konklusion: Det var god reklame for næste års løb!

Tekst og foto:
Finn Arne Hansen

Relaterede artikler

Top