Kort uddrag sidst i denne artikel – læs længere uddrag af bogen her
LOKALHISTORIE – Digteren og forfatteren Erik Trigger Olesen udgiver nu en erindringsbog, baseret på sin morfars noter gennem et langt liv i Hjerting.
Jens Richart Torsland blev 96 år og levede hele sit liv i Hjerting, hvor han var en markant personlighed og meget aktiv i lokalsamfundet.
Hans erindringer er nu blevet til bogen ’Over havet under himlen’, som præsenteres ved en reception i Jon & Dittes Hus 21. november fra kl. 13. Bogen beskriver et Hjerting, som det var engang og blev set med bedstefars øjne.
En mand med kant
Erik Trigger og hans bror boede selv i en periode hos sin mormor Marie (født Almosetoft) og morfaren i Hjerting, mens hans mor var på helseophold i Sverige og faderen sejlede.
Huset på Vinkelvej 9 var centrum for livet, med levende ål i bryggerset, kalkuner i udhuset samt bakskuld og brændevin som morgenmad.
Midt i det univers stod Jens Richart Torsland, som på alle måder var en mand med kant.
”Han var ikke den klassiske hyggebedstefar, som man sad på skødet af og lavede skæg og ballade med,” husker Erik Trigger.
”Efter at have gået hans papirer igennem, var der nok en forklaring på det. Der var ikke meget plads til føleri i 20-erne og 30-erne, og der var langt mellem psykologerne og de pædagogiske tiltag dengang…”
Hvordan føles det sådan at gennemgå sin bedstefars noter og arbejde med dem?
”Det har været oplysende, og så har det medført, at dét det, der før hen kunne være træls ved ham, det er nu båret af langt mere indsigt og forståelse. Han var bare ikke nem at komme ind på livet af,” erkender barnebarnet i dag.
“Vi ses i Liverpool!” Sådan lød afskedssalutten altid fra Jens Richart Torsland, når han sagde farvel foran huset på Vinkelvej 9 i Hjerting – for alle sømænd endte før eller siden i den store havn i Liverpool…
Mere mild med tiden
”Jeg var noget over voksenalderens midterstadie, før vi sådan kunne føre en hyggelig voksensamtale henover kaffebordet. Han blev lidt mere mild med årene, men der var altså ikke mange streger på kompasset, det vil jeg gerne sige.”
Det var vel ikke almindeligt for en mand af hans slags at gå og skrive erindringer – hvad kom det af?
”Nej, det var det helt bestemt ikke! Han var for det første ikke et specielt kommunikerende menneske – det var mere som den talende part. Et eller andet sted tror jeg, at hans behov for at udtrykke sig ikke er kommet tilstrækkeligt ud. Han var ikke en specielt tålmodig samtalepartner, så der har han trukket sig tilbage og gennemlevet sit liv, og det har nok været en måde at hele på.”
Hvordan er dit eget forhold til Hjerting?
”Da jeg blev uddannet skolelærer i sin tid var jeg rundt på forskellige skoler, bl.a. på den tidligere Nordvangskolen og Hjerting Skole. Jeg har en masse gamle kolleger og familie herude, så for mig er Hjerting stadig sådan en satellit, der svæver lidt udenom Esbjerg. Da jeg var barn, var det jo noget af rejse herud med ti km i rutebil – det var ude på landet.,” siger Erik Trigger.
”Jeg er forbundet med Hjerting, ligesom jeg er forbundet med Fanø, hvor min mormor kom fra en af de gamle familier. Så jeg har fået adgang til de indre dele af befolkningsgrupperne begge steder – man skal jo accepteres i de små lokalsamfund.”
Bogen ‘Over havet under himlen’ udgives med økonomisk støtte fra boet efter Jens Richart Torsland, Hjerting Laks, Hjerting Grandelaug, Esbjerg Fiskeriforening og Tage Sørensens fond.
Uddrag af bogen:
Da Hjerting havde egen ’radiostation’…
» Et andet, lidt modernistisk tiltag, stod cykelmekaniker Anker Kristiansen for. Han havde som så mange andre været i Amerika, og var kommen hjem med en del af den særlig nybyggerånd som jo nok har hersket i det fjerne land dengang.
Han var en dygtig og fremsynet mand, og var bl.a. den første i byen som havde en motorcykel, en stor Harley Davidson selvfølgelig, men han havde svært ved at styre den, så han kørte ikke voldsomt meget på den. Han opfandt bl.a. en knallert, der fungerede ved at et ekstra hjul koblet til en lille motor var monteret på baghjulet af en cykel. Han kørte selv rundt på den, men den kom aldrig rigtig i produktion, i stedet gik han over i radio- og elektronikbranchen.
Der var dog ingen der havde radio dengang, så han fandt på at sætte master op over hele byen, som så blev forbundet med ledninger der førte tilbage til Ankers værksted, og for et lille beløb kunne hver husstand så få udleveret en højtaler, som de så kunne modtage musik på. Det var naturligvis Anker der bestemte hvad man kunne høre, for det var ham der havde senderen, men jeg tænker, at det jo ikke er så meget anderledes i dag, bortset fra at der i dag findes så mange udbydere og sendestationer, at det nærmest ikke er til at overskue.
Det virkede i mange år med Anker Radio som det bare blev kaldt i daglig tale, men som med så mange andre af den slags finurlige tiltag blev det overhalet af udviklingen. «
Læs længere uddrag af bogen her
