Redaktør arkiv: Lars Düwel

”At flyve med 1.000 km/t bliver aldrig hverdag”

Hele artiklen i PDF-format

PROFILEN – Prøv at forestille dig, at du befinder dig i en jetjager til flere hundrede millioner kroner. Du sidder i cockpittet, hånden er på styrepinden, et mat og koncentreret blik kan skimtes bag hjelmen, og du flyver over de danske farvande.

Pludselig får du at vide over radioen, at du skal gå ned til en højde på 30 meter over vandoverfladen. Din hastighed er cirka 1.000 km/t.

”Den slags bliver aldrig hverdag. At flyve med 1.000 km/t i en maskine med 150.000 hestekræfter i en højde af 30 meter kræver så meget koncentration, så meget fokus, at det aldrig bare bliver ren rutine. Og det er i hvert fald ikke lige i en situation som den, at du skal begynde at nyse,” siger jagerpilot Casper Børge Nielsen fra Sjelborg.

Den nævnte situation – hvor vild den end kan lyde – er virkelighed for ham. Og det har den været, siden har var 18 år gammel.

Den nu snart 50-årige Casper Børge Nielsen, eller bare ’PEL’ som er hans kaldenavn, er en af Danmarks bedste og mest erfarne jagerpiloter. Iført sin karakteristiske grønne ’flyverdragt’ møder vi ham ved hans landsted i Sjelborg, hvor han bor sammen med sin kone, Janet, som han har fire børn sammen med.

Her har de boet i lidt over et år, hvor de blandt andet har heste til at gå rundt på markerne.

Til Hjering som femårig

PEL er født i Esbjerg, men flyttede sammen med sine forældre til Hjerting som femårig. Her gik han i folkeskole og dimitterede siden som student fra Esbjerg Statsskole.

Hans forældre er Carsten og Jette Børge Nielsen, der helt tilbage i 1967 startede kosmetikvirksomheden Allison, hvor Casper Børge også arbejdede i sine unge år. Her tjente han pengene til at betale for sit første flycertifikat som 18-årig.

Hjerting-området er dog kun ét hjem ud af to. Ad to omgange, senest fra 2008 til 2017, har familien nemlig boet i USA, hvor Casper Børge Nielsen har været med til at teste og udvikle et af verdens mest avancerede kampfly: F-35’eren. Verdenshistoriens dyreste forsvarsprojekt.

”Flyet er solgt til mange lande og projektet har en værdi, som man samlet set vurderer er omkring 7.000 milliarder dollars eller på dansk 50.000 milliarder kroner henover en periode på cirka 50 år,” fortæller Casper Børge Nielsen.

Blandt andet på baggrund af anbefalinger fra PEL endte den danske stat for nogle år siden med at købe 27 eksemplarer af F-35’eren til en pris på 20 mia. kr.

”Jeg var aldrig i tvivl om, at det ville blive det bedste fly. Aldrig. F-35’erens teknologi er lysår foran. Og så var det ikke samlet set nødvendigvis den dyreste. Det er der mange, der har opfattet forkert, men nogle af de andre kandidater var samlet set dyrere,” siger Casper Børge Nielsen.

PEL er nemlig ikke blot jagerpilot. I 1999, i en alder af 31, startede han på Test Pilot School i Californien, USA og to år efter kunne han kalde sig testpilot.

Ikke nok med uddannelsen, så fik han også prisen som den bedste pilot på skolen – som den første ikke-amerikaner i 20 år.

”Det er klart, det åbnede nogle døre.”

Group Shot of F-35 Integrated Test Force Test Pilots, Edwards AFB,CA Sept. 7, 2011
L to R Mr. Jeff Knowles, LtCol Casper Nielsen, Maj Matt Hayden, Mr. Vince Caterina, LtCol George Griffiths, LtCol Peter Vitt, Maj. Steven Speares, Capt. Eric Schultz, Mr. Mark Ward.

At være testpilot går i bund og grund ud på at presse flyene til det yderste. Derud hvor flyet faktisk er i gang med at styrte ned. Det skal piloten så helst undgå samtidig med, at han noterer sig, hvordan flyet opfører sig der i øjeblikket af kaos. For så bagefter at rapportere, om det så kan blive udviklet og forbedret.

”En af de vigtigste egenskaber for en testpilot er nok hans evne til at kunne bevare roen. Man kan måske få den fornemmelse, at jager- og testpiloter er vilde og voldsomme, men det forholder sig faktisk modsat. Der er selvfølgelig nogle egoer iblandt – det skal der være – men generelt er det rolige mennesker. Du kan simpelthen ikke bringe deres pis i kog,” fortæller Casper Børge Nielsen.

Som PEL sidder der på den anden side af bordet i den grønne flyveruniform, og når man på hans computer ser små videoer og billeder fra hans karriere, hvor han på flere tidspunkter sidder i cockpittet med solbriller på, kan ens tanker ikke lade være med at søge mod det legendariske 80’er filmhit ’Top Gun’.

Filmen hvor en ung Tom Cruise spiller den selvbevidste og udfarende jægerpilot med kaldenavnet Maverick med en ukuelig tro på egne flyveevner.

”Hvis du skal være en god jagerpilot, så skal du have lidt af det, du ser i Maverick. Så går det ikke, at du siger: ’Argh, det er lige meget, jeg taber alligevel’. Men hvis du tager ned og ser på de jagerpiloter, vi har i Skrydstrup, så er det jo almindelige familiefædre,” siger Casper Børge Nielsen.

Og selvom PEL har prøvet at flyve næsten alt, hvad der kan løfte sig fra jorden. Selvom han har spist middag hjemme hos James Lovell, kaptajnen på den berygtede Apollo 13-mission. Selvom han har drukket bajere en helt nat sammen med Buzz Aldrin, nummer to mand på månen efter Armstrong, og selvom han har en Mercedes SL 55 AMG sportsvogn parkeret ude i gårdspladsen, så virker han til at være en person med begge fødder solidt plantet på jorden. Når de altså vel at mærke ikke lige er oppe at flyve.

Der mangler ikke hestekræfter i Casper ’PEL’ Nielsens liv. Hverken når han flyver afsted med 150.000 hk i ryggen, når han kører i sin Mercedes SL 55 AMG sportsvogn, eller når han er ude at klappe hestene på gården sammen med sin kone, Janet.

”Jeg synes ikke, jeg har så stort et ego. Måske når jeg flyver, men ellers synes jeg ikke. Det lader jeg andre om at vurdere. Jeg er jo vestjyde, ikk’. Så jeg synes ikke, at jeg går rundt med store armbevægelser. Men når man er oppe i luften, så tager man ligesom en anden kasket på.”

I USA boede familien i Palmdale, en by cirka 30 km nord for Los Angeles i Californien. De havde et hus på 400 kvadratmeter, swimming pool, og hvad der ellers hører til en rigtig amerikanerdrøm.

”En halv time derfra kunne vi stå på ski. Og en time væk lå alle de strande, som man normalt kun læser om. 45 minutter væk var Hollywood og Beverly Hills og to timer mod nord lå nogle af verdens flotteste naturparker,” siger Casper Børge Nielsen og stopper lidt op.

”Så det er selvfølgelig lidt noget andet at bo i Esbjerg eller Hjerting. Jeg havde også min tvivl med det i starten, om jeg kunne trives. Men jeg synes faktisk, at det er gået meget godt.”

Hvad er den største forskel?

”Jamen livet er bare større. At bo i en by med 16 mio. mennesker er bare større. Du har alt lige i nærheden. Men jeg tror faktisk, at det, jeg savner allermest, er, at det hele er mere afslappet derovre. Selvom vi havde en arbejdsuge på 60 timer, så foregår det bare på en lidt anden måde. Folk er mere afslappede omkring det,” siger Casper B. Nielsen og fortsætter:

”Hvis du står i en kø i supermarkedet i USA, så snakker du med ham foran dig og hende bagved dig. Hvis du gør det samme i Danmark, så kigger folk på dig, som om du er tosset. Jeg brækkede engang benet ovre i USA, og jeg droppede simpelthen til sidst at tage i supermarkedet, fordi det tog alt for lang tid. Alle folk skulle hen og spørge, hvad der var sket. Et andet eksempel er, at på den vej, hvor vi boede, var der ikke et eneste hus, som jeg ikke havde været inde i på et eller andet tidspunkt. Da vi flyttede fra Vestervænget inde i Hjerting, havde jeg boet der i 40 år, og der var stadig mennesker, jeg ikke kendte. Så den der åbenhed er den helt store forskel.”

Hvis man nogensinde har set starten af Pearl Harbour-filmen, hvor to barndomsvenner render rundt på farens farm og stjæler hans flyvemaskine, mens de drømmer om at bruge et helt liv på at flyve, så kunne det lige så vel have været Casper Børge Nielsen.

For PEL kan faktisk ikke huske et liv uden interessen for flyvning. Fascinationen har bare altid været der lige siden han var helt lille, hvilket også var grunden til, at han som 18-årig fik flyvercertifikat før kørekort.

”Mine forældre har snakket noget om, at jeg som lille var fascineret af en turistflyver ovre på Fanø, hvor vi havde sommerhus og kom meget. Men om det er dér, interessen er kommet, det er umuligt at sige,” siger Casper B. Nielsen.

I dag er han i en stilling som major med ansvar for afvikling af F-16 operationer ved flyvestationen Skrydstrup. Han flyver stadig F-16, og det bliver uden tvivl underligt, når dagen kommer, hvor cockpittet skal klappes i for sidste gang. Men det tager PEL præcis, som når han er på vej ned mod jorden i en jetjager ude af kontrol. Med ophøjet ro.

Privat hyggeflyvning

”Det bliver da helt sikkert mærkeligt, men jeg synes også, at jeg har oplevet så meget, at tanken om det ikke er så slem. Tiden må vise, om jeg skal være ved Skrydstrup resten af min karriere, og når jeg er klar til at gå på pension, så har jeg bare tænkt mig at leve livet.”

Men hvordan gør man så det, når man har prøvet så mange forskellige ting?

”Man køber en stor sejlbåd og sejler jorden rundt. Eller også køber du en gård, nogle heste og nyder livet der,” siger han, mens han griner.

”Og så er der jo også den mulighed at flyve privat. Jeg har jo haft min egen flyvemaskine engang, det kunne da godt være, at jeg ville have det igen,” siger han med en hentydning til den 400 meter lange landingsbane, han har fået godkendelse til på sin mark et stenkast fra gården.

Men du ville ikke kunne sætte dig over i en hjørnestol og lave en kryds og tværs?

”Årh, det ved jeg ikke. Det synes jeg da egentlig også
lyder meget hyggeligt.”

 

Sædding Bibliotek går fri af usikker fremtid for center

Et borgermøde 6. maj 2015 viste stor modstand mod de daværende planer om lukning.

BIBLIOTEKSSTRUKTUR – Uanset fremtiden for Sædding Centret ser Sædding Bibliotek ud til at overleve en eventuel nedrivning af centret, som man er en integreret del af.

Begge ejere af Sædding Centret, Coop og ejendomsselskabet Bangs Gård har som tidligere beskrevet i Hjerting Posten opgivet at renovere centret.

Det har efterladt tvivl om fremtiden for Sædding Bibliotek, der tidligere har været i farezonen for lukning, men blev reddet, bl.a. fordi man uanset hvad hang på driftsudgifter til bibliotekets bygninger, der ejes af Esbjerg Kommune.

Men hvis det står til Peder Tørnqvist (K), fungerende formand for Kultur- og Fritidsudvalget i Esbjerg Kommune, så er biblioteket sikret en plads i fremtiden.

”Jeg har meget svært ved at se Sædding uden sit eget bibliotek. Min klare, personlige opfattelse er, at det er et sted, hvor borgerne er glade for at gå hen, og det viser den nylige undersøgelse jo også,” siger Peder Tørnqvist og henviser til en undersøgelse fra april i år om Esbjergs Biblioteker.

Undersøgelse viser, at Sædding Bibliotek har det næsthøjeste antal besøgende blandt lokal- og bydelsbibliotekerne i kommunen. Undersøgelsen viser dog også, at det gennemsnitlige besøgstal for januar og februar i 2018 er faldet med 24 pct. siden de tilsvarende to måneder i 2015. I samme periode ligger Ribe Bibliotek med et nærmest konstant besøgstal på 7462. Dermed har Sædding afgivet pladsen som kommunens mest besøgte bibliotek foruden Hovedbiblioteket, men holder fortsat fanen højt.

”Sædding har således stort set fastholdt sin position som et af de mest benyttede biblioteker i kommunen på trods af en væsentlig reduktion i den betjente åbningstid og ophør af biblioteksarrangementer og aktiviteter,” lyder det blandt andet fra undersøgelsens referat.

Borgere viser behovet

Og formanden for kultur- og fritidsudvalget har i hvert fald ikke hørt noget negativt om Sædding Bibliotek.

”Jeg har ikke hørt noget på vandrørene om, at Sædding Bibliotek ikke er en god idé,” siger Peder Tørnqvist, som i samme ombæring henviser til den endelige biblioteksstruktur, der kommer senere på efteråret.

Også kommunens bibliotekschef Annette B. Lindgaard er svært glad for biblioteket i Sædding. Hun nævner den store debat i 2015, hvor der var meget snak om, at en række biblio­teker skulle lukke.

”Borgerne i Sædding har på alle mulige måder vist, at der er behov for et bibliotek. Da den store debat om bibliotekernes fremtid rullede i 2015, stod det i hvert fald hurtigt meget klart, at borgerne i Sædding ikke var klar til at sige farvel til deres bibliotek,” siger Annette B. Lindgaard.

Den nye biblioteksundersøgelse fortæller også, at Sædding Bibliotek havde det højeste antal af udlån i 2015 kun overgået af Hovedbiblioteket. Det har  ikke været muligt at føre tallene for antal udlån videre til 2018, da bibliotekerne er overgået til et nyt, digitalt system.

Ifølge bibliotekschefen viser undersøgelsen dog stadig, at biblioteket i Sædding er populært.

”Der er helt klart stadig folk, der bruger Sædding Bibliotek. Undersøgelsen viser, at det ikke bare var varm luft, som borgerne i området lukkede ud tilbage i 2015. De har også bevist efterfølgende, at de bruger biblioteket flittigt,” siger Annette B. Lindgaard.

 

Næststørste lokalbibliotek

Hos lokal- og bydelsbibliotekerne har Ribe Bibliotek det højeste snit for antal besøgende i januar og februar i år på 7462.

Biblioteket i Sædding har et gennemsnit for de to måneder på 6046 – mod 7.879 besøgende i 2015 – mens Bramming ryger ind på en tredjeplads med 5130.

Næste bibliotek er det i Kvaglund med et besøgstal på 2191, mens Tjæreborg tager femtepladsen med 1835 besøgende.

Fra Hjerting til Makedonien på cykel

Søren Olsens tur gik bl.a. gennem det nordlige Italien, hvor Alperne tronede i cyklistens horisont.

EVENTYR – Efter et hårdt og slidsomt skoleår bruger de fleste gymnasieelever deres sommerferie på fest eller familierejser. Sådan forholder det sig imidlertid ikke for 19-årige Søren Olsen fra Hjerting.

Da han den 26. juni i år var færdig med sin eksamen i engelsk, tog han direkte hjem, hvor en cykel med 30 kg oppakning ventede. Den sprang han på og brugte derefter hele sin sommerferie på at cykle fra Hjerting til Skopje, hovedstaden i Makedonien.

”Det var udlængsel og eventyrlyst, der gjorde det. Det er ingen hemmelighed, at jeg er skoletræt, så jeg havde i lang tid drømt om at komme ud på eventyr. Jeg har fået meget inspiration fra bøger og fra ture sammen med min far,” fortæller Søren Olsen, da Hjerting Posten har sat ham stævne i baghaven ved forældrenes hus på Hjerting Strandvej.

Sygdom i familien

I 2016 blev et nært familiemedlem ramt af sygdommen lungefibrose, hvilket fik Søren Olsen til at starte en indsamling til foreningen Pulmonary Fibrosis, der støtter kampen mod sygdommen.

I skrivende stund har den unge cyklists indsamling skaffet lidt over 3.000 kr. til foreningen.

”Det er ikke så meget. Hvis jeg havde støttet en mere kendt organisation som for eksempel Kræftens Bekæmpelse, havde det nok været mere populært. Men jeg fik inspiration fra en far og en søn, der cyklede på tværs af USA i en god sags tjeneste, og så syntes jeg, det var nærliggende at lave en indsamling i forbindelse med min egen tur,” siger Søren Olsen.

Turen endte med at gå ned gennem Balkan til Makedonien, fordi Søren Olsen altid har været meget interesseret i historien om Balkan.

Kun gode oplevelser

”Jugoslaviens sammenbrud har altid fascineret mig, og jeg interesserer mig meget for krigshistorie. Så jeg havde lyst til at cykle gennem landene dernede og fokuserede undervejs meget på at snakke med folk, der havde været en del af historien.”

Netop dét at snakke med de mennesker, han har mødt undervejs, har Søren Olsen brugt meget på turen. Han har ikke været bleg for at spørge fremmede om et måltid mad eller en plads i baghaven, hvor han kunne slå sit telt op.

”Jeg har ikke været bange en eneste gang på turen, når jeg har spurgt folk om den slags. Jeg har kun haft gode oplevelser, og en enkelt gang oplevede jeg at sidde og snakke med en familie til langt ud på natten om historien og deres oplevelser på Balkan,” siger Søren Olsen.

Upopulær beslutning

I starten var det ellers ikke en populær beslutning i familien, da Søren Olsen kom til forældrene og sagde, at han regnede med at cykle gennem det tidligere Jugoslavien.

Først da Søren Olsen købte en ny cykel, gik det endeligt op for hans forældre, at de ikke var i stand til at tale ham fra den store cykeltur.

”I starten var de meget utrygge, og da jeg begyndte at kigge på en ny cykel til formålet, var det slet ikke populært. Men da jeg først havde købt cyklen, så skiftede deres mentalitet til, at nu skal vi affinde os med det,” siger Søren Olsen.

”Men det er mit egoprojekt, og jeg havde stadig valgt at gøre det, selvom der var minus opbakning fra hjemmefronten.”

Søren Olsen endte med at være afsted i cirka halvanden måned. Og der var selvfølgelig også dage, der var knap så fede.

”Der har helt sikkert været dage, hvor det var skide hårdt. Hvor jeg skulle cykle op ad stejle stigninger med 30 kg på cyklen. Jeg rendte også ind i en ret slem madforgiftning sidst på turen, hvor jeg endte med at indlogere mig på et hotel og boede der til næste dag.”

Følte du dig aldrig ensom, når du var afsted så længe, og når det til tider blev surt?

”Nej. Det er nemmere at møde folk, når man er afsted alene. Hvis jeg havde været sammen med andre, så kunne det være, at den person var lidt sky eller havde en større eller mindre fysisk kapacitet end mig. Så kan det give problemer. I Kroatien havde jeg cyklet til klokken otte om aftenen og kommer forbi nogle tilfældige mennesker. Så hakker jeg bremserne i og spørger, om de kender et sted, jeg kan sove.”

”Så ender jeg med at spise pølser og brød med dem hele aftenen og sove i deres have. Hvis jeg havde haft en sky kammerat med, havde jeg ikke haft samme oplevelse,” siger Søren Olsen.

Når man er afsted på cykel i halvanden måned, vil man unægteligt rende ind i en regnbyge eller to. Her tørrer Søren Olsen sit telt over et vejskilt.

En af cyklistens helt store forbilleder er eventyren og frømanden Erik B. Jørgensen, som nogen måske kender fra TV2-programmet Korpset. Hans podcast ’Kom ud’ lytter Søren Olsen ofte til, mens han cykler.

Næste stop: Asien

Søren Olsen har allerede planer for sin næste tur. Til at starte med vil han ikke snakke om dem, fordi forældrene endnu ikke har hørt noget om det. Men til sidst løfter han alligevel sløret for, hvor næste tur går hen.

”De skal jo have det at vide alligevel. Jeg går lidt med nogle tanker om, at næste tur skal være til Asien. Det vil tage mellem et halvt og et helt år. Det skulle være en tur gennem Tyrkiet og Iran og op igennem de russiske republikker – måske bunden af Kaukasus og Kasakhstan – og videre mod det sydlige Asien. Men det bliver jeg nok lige nødt til at fortælle til min far så, når han kommer hjem om lidt,” siger den eventyrlystne Hjertingborger.

Man kan læse mere om Søren Olsens tur og finde link til hans indsamling via hans Facebookgruppe ’Esbjerg til Makedonien på cykel’.

 

Nyt tæt-lav boligkvarter i Gl. Sædding får etagebyggeri i op til seks etager

Boligforeningen Ungdomsbo planlægger 90 nye boliger i et grønt område (markeret med blå streg) ved Strandvænget i Sædding – heraf skal de 50 boliger placeres i tre højhuse på op til seks etager.

BOLIGBYGGERI – Hvis du bor i nærheden af Strandvænget, kan du med al sandsynlighed snart se i omegnen af 90 nye boliger skyde op. Boligforeningen Ungdomsbo ønsker nemlig at udbygge et boligområde i Gl. Sædding, hvor der nu er boldbane og grønne områder.

Sagen har været behandlet i Økonomiudvalget den 20. august, hvor den blev godkendt. Der bliver tale om 40 boliger, der bygges som tæt-lav. Det kan for eksempel være dobbelthuse eller rækkehuse i den nordøstlige del.

I den sydøstlige del er det planlagt, at der skal bygges 50 nye boliger i form af etageboliger fordelt på tre bygninger på hver fire-seks etager.

Træer må falde

Forvaltningen henstiller til, at den højeste af de tre bygninger skal bygges mod syd. Det skulle ifølge forvaltningen betyde, at der ikke er skyggegener for de omkringliggende boliger.

Det er meningen, at en række af de grønne områder i området skal bevares. Mod nord vil der dog blive fundet den store havesaks frem. Her er området afgrænset af et læhegn, der består af en række markante ege- og bøgetræer.

I forslaget til lokalplanen står der, at der skal foretages oprydning i plantebælterne, så træerne nogle steder kommer til at stå som ’solitærtræer’, altså træer der står alene, nogle steder med grupper af træer og andre steder som egentlige læhegn.

”Oprydningen vil skabe lys og luft for borgerne i området særligt for boligerne på Fyrparken 510-548,” står der i forslaget.

Nye grønne områder

I dét står der også, at der vil blive inddraget nogle af områdets grønne arealer, mod at der udlægges og etableres nye, grønne områder med en højere kvalitet end de eksisterende.

”Det er intentionen med lokalplanen, at området fortsat skal have et grønt præg,” står der blandt andet.

Der vil også blive anlagt parkeringsbåse, så der til hver bolig vil være minimum én parkeringsplads samt mulighed for gæsteparkering forskellige steder i området. Veje i området bliver lege- og opholdsveje, hvor der er nedsat hastighed.

For at forslaget til lokalplanen for det nye byggeri kan gennemføres, har det været nødvendigt at ændre i Kommuneplanen 2018-2030. I den er der nemlig ikke mulighed for byggeri i mere end fire etager.

Forslaget til lokalplan bliver nu sendt videre til behandling i byrådet og kommer derefter i høring.

 

Top