Redaktør arkiv: Lars Düwel

Museumsprojekter kan give Esbjerg to markante fyrtårne

Hele artiklen i PDF-format

MUSEUM – Esbjergs ubestridte nye fyrtårn. Museumsperler. En superdestination der tiltrækker turister fra hele verden.

Det er nogle af de beskrivelser, direktører, turisme­eksperter og politikere sætter på de to museumsprojekter, der er under forberedelse lige nu.

For Esbjergs borgmester Jesper Frost Rasmussen (V) kan projekterne ende med at blive markante fyrtårne på kulturområdet.

”Der er ingen tvivl om, at hvis de projekter kan realiseres begge to, så vil det give et markant løft og være to fyrtårne med en kraftig synergieffekt omkring området ved Esbjerg Strand,” siger Jesper Frost Rasmussen.

Ubestridte fyrtårn

Det ene af projekterne er Fiskeri- og Søfartsmuseets (Fimus) ambitiøse plan Havets Giganter, der med navnet henviser til to nye og høje kuber af teglsten, der skal være hovedelementet i det nye projekt.

”Det kan blive Esbjergs største trækplaster nogensinde. Det er Esbjergs absolut bedste mulighed for at skabe en destination, der kan tiltrække turister til området fra hele verden. Det vil være Esbjergs ubestridte fyrtårn uanset, om du realiserer det ene projekt eller begge to,” siger direktør David Dupont-Mouritzen fra Fimus og nævner dermed også Esbjerg Kunstmuseum.

Her bruger man også de helt store superlativer om deres kommende projekt.

Museum på ny måde

”Det bliver fuldstændig unikt med en helt vanvittig flot placering. Det er selvfølgelig stadig Esbjerg Kunstmuseum, men det bliver en helt ny måde at være museum på. En måde som ikke er set nogle steder før, og det vil betyde, at folk vil rejse til Danmark for at se det,” siger direktør ved Esbjerg Kunstmuseum Inge Merete Kjeldgaard.

De viste skitser af et nyt Esbjerg Kunstmuseum er fra to arkitektstuderende og ikke museets egne.

Der er behov for at tænke store tanker for de to museer. Nord for dem valfarter folk til den nye turistmagnet Tirpitz, mens også det nye Vadehavscenter i syd tiltrækker mange gæster. Heldigvis for projekternes ambitionsniveau vurderer professor i turisme ved SDU Janne Jørgensen Liburd, at det er det helt rigtige tidspunkt at tænke store tanker.

”Det er en gunstig tid at søge penge til den slags her. Tanken om, at man hellere skulle lave noget lettere forsigtigt, er ikke særlig populær lige nu. Det skal være noget, der skiller sig ud,” siger Janne Jørgensen Liburd, der også er formand for Nationalpark Vadehavet.

”Det er et højt ambitionsniveau, som Fimus har. Det er spændende, for det er et museum, der har set lidt træt ud i nogle år.”

Også turismeekspert Dorte Kiilerich, indehaver af konsulentfirmaet Living Concepts og tidligere direktør ved VisitNordsjælland, slår fast, at hvis man vil tiltrække turister i dag, så bliver man nødt til at gå efter mere end blot små udvidelser hist og her.

”Publikum i dag er blevet forvænte. De regner med at blive underholdt og opleve noget nyt på en ny måde. De vil engageres og involveres. Den eneste rigtige måde at gøre det på er at tænke stort,” siger Dorte Kiilerich og nævner også den forøgede konkurrence på området.

Esbjerg med på vognen

”Der er kommet virkelig mange gode tilbud på kort tid. Så Esbjerg skal i gang for ikke at blive kørt over ende, men i stedet være med på den vogn, der tiltrækker internationale gæster og være med til at skabe en kulturdagsorden,” siger Dorte Kiilerich.

 

Samarbejde kan give god synergi

SYNERGI – Det kan ende med at skabe gode synergieffekter, at to store museumsprojekter bliver skudt i gang nærmest samtidig – og med et stenkast imellem sig. Det vurderer turismeekspert Dorte Kiilerich, indehaver af konsulentvirksomheden Living Concepts.

”Selvfølgelig skal de samarbejde tæt, for det vil give mulighed for nogle helt oplagte synergieffekter. Det kunne eksempelvis være fælles billettilbud, parkeringsforhold og den slags,” siger Dorte Kiilerich.

Fondsmillioner i spil

Både Fimus og Esbjerg Kunstmuseum arbejder for fuldt tryk på at få indsamlet i omegnen af 300 millioner kroner til hver deres projekt.

Fimus’ projekt ’Havets Giganter’ har blandt andet det ambitiøse mål, at Sædding Strandvej skal sænkes og overdækkes, så det giver ét sammenhængende landskab.

Direktøren er i gang med en detaljeringsproces med et budget på en million kroner, der skal kaste et nyt lys på prospektet for planen for at opdage eventuelle huller eller forbedringsmuligheder.

Det sker alt sammen for at stå stærkere, når han til næste år skal ud og gøre sig attraktiv for landets helt store fonde. Fonde som han allerede nu har fået god respons fra.

”Der er ikke stillet nogen konkrete garantier eller noget fra fondene, men reaktionen er overvejende positiv,” siger David Dupont-Mouritzen og fortæller, at det er tre af landets største fonde, han er i kontakt med – hvilke, det er, vil han ikke sige.

Kortene tæt til kroppen

Inge Merete Kjeldgaard er mere forsigtig i forhold til at melde ud, hvordan arbejdet med det nye Esbjerg Kunstmuseum går.

Man holder ¡planerne tæt til kroppen, og derfor er skitseillustrationerne af dette projekt her på siderne også afgangsprojekter fra to arkitektstuderende og altså ikke museets egne.

Hvordan det går med at rejse det trecifrede millionbeløb kan direktøren ikke komme nærmere ind på, og det er primært fonde, de er i kontakt med.

Stor begejstring

”Men jeg kan sige, at der er stor interesse i projektet. Det vækker stor begejstring og beundring blandt folk.”

I hvor høj grad føler du dig overbevist om, at I lykkes med at finde pengene?

”Hvis jeg ikke troede på det, så kunne jeg ikke arbejde for det. Så det gør jeg selvfølgelig,” siger Inge Merete Kjeldgaard.

Hun vil ikke komme med nogen tidshorisont for, hvornår projektet for alvor går i gang.

Direktør David Dupont-
Mouritzen, Fimus, ser gerne, at de to museumsaktører på et tidspunkt går sammen for at koordinere.

”Jeg synes, at det ville være helt unaturligt at gennemføre to så store projekter parallelt uden at have et virkelig koordineret forløb og en plan for, hvordan det skal gøres. Det kunne være en helt lavpraktisk ting som for eksempel at etablere en fælles byggeplads,” siger David Dupont-Mouritzen.

At samarbejde på et senere tidspunkt er heller ikke en tanke, der ligger Inge Merete Kjeldgaard fjern.

”Jeg er i hvert fald ikke interesseret i, at vi skal modarbejde hinanden. Man kunne sagtens forestille sig, at vi skal koordinere nogle ting senere hen i processen, for de her projekter er noget, der vil gavne byen på en måde, man slet ikke kan forestille sig,” siger Inge Merete Kjeldgaard.

Synergi – hver for sig

Turismeekspert Dorte Kiilerich ser som tidligere skrevet nogle oplagte synergieffekter.

Men hun pointerer samtidig, at det fortsat skal være to selvstændige projekter, trods eventuelt samarbejde.

”I min verden er det to meget forskellige museer med forskellige målgrupper. Det er vigtigt, at de har fokus på deres særegenhed på det indholdsmæssige niveau,” siger Dorte Kiilerich.

 

Politikere jubler over højt ambitionsniveau

Det skaber glæde på borgmesterkontoret, at både Esbjerg Kunstmuseum og Fimus har lagt den vestjyske beskedenhed fra sig og sat et højt ambitionsniveau for de to nye museumsprojekter.

”Det er uden tvivl to store og meget ambitiøse projekter, der kan blive fyrtårne på kulturområdet,” siger Esbjergs borgmester Jesper Frost Rasmussen (V).

Også formanden for Teknik- og Byggeudvalget Søren Heide Lambertsen (S) glæder sig over de foreløbige skitsetegninger.

”Vi har måske haft en tendens til at tænke lidt for småt nogle gange her i Esbjerg, men den her gang har man virkelig turde tænke stort. Man har lagt beskedenheden bag sig. Esbjerg Kommune mangler de der flagskibe, og nu har vi pludselig en mulighed her,” siger Søren Heide Lambertsen.

Det er stadig for tidligt i processen for Jesper Frost Rasmussen at give nogle konkrete garantier til de to projekter. Men borgmesteren understreger, at kommunen ikke vil være en passiv tilskuer på sidelinjen.

”Kommunen vil være en aktiv medspiller i projektet, men jeg kan ikke sætte nogen konkrete tal på eller love nogen penge, før vi er klogere på, hvad prisen reelt er,” siger Jesper Frost Rasmussen.

Aktiv medspiller

”Forudsætningen for, at det kan lade sig gøre er, at der er nogen store fonde, der er klar til at kaste sig ind i projektet. Og der har vi fra kommunen sagt, at når der er en realistisk finansiering, så vil vi også være klar til at forholde til os, hvor meget kommunen eventuelt kan bidrage med.”

Men når f.eks. Fimus-direktøren skal kontakte store, nationale fonde, kan han så regne med kommunens opbakning, ja eller nej?

”Det kan jeg ikke svare ja eller nej til på nuværende tidspunkt. Han kan regne med, at kommunen vil være en aktiv medspiller i projektet, men jeg kan ikke sætte nogen tal på.”

For Søren Heide Lambertsen er det vigtigt, at man tænker den yngre generation ind.

”Jeg er meget optaget af, hvordan projekterne kan bidrage til børn og unge i Esbjerg Kommune. Hvordan man tænker dannelse af unge ind,” siger Søren Heide Lambertsen.

Han understreger ligesom borgmesteren, at det hele står og falder på, om de store fonde stempler ind i projekterne.

”Det kommer til at kræve nogle penge fra de store fonde, for det kan ikke klares på kommunens finansiering alene. Men set fra min stol er det fedt, at der ikke igen er tale om et par lagerhaller med nogle billige kvadratmeter til, men at man har tilladt sig selv at sætte niveauet højt,” siger Søren Heide Lambertsen.

Kvindecenter på Guldager Kro lover ro i gaden

RETTELSE:  I nedenstående artikel, om det kommende kvindecenter på Guldager Kro, der blev bragt i den trykte udgave af Hjerting Posten 24. oktober, kom vi desværre for skade at bringe en beklagelig, faktuel fejl.

Boksen til artiklen omtalte, at den tidligere ejer af kroen, Bjarne Brandt fra Hjerting, har haft svært ved at få forretningen med primært selskaber og mad ud af huset til at løbe rundt. Oplysningen er desværre ikke korrekt, for Bjarne Brandt har aldrig haft røde tal på bundlinjen.
Hjerting Posten beklager fejlen og undskylder overfor Bjarne Brandt. 
 

OMBYGNING – Til næste år får borgerne i nærheden af Guldager Kro i Guldagre Stationsby nye naboer. Der flytter beboelsesstedet Stormly under KFUM nemlig ind – et midlertidigt opholdssted for kriseramte kvinder.

”Vi glæder os helt vildt til at flytte i nogle nye rammer,” fortæller Ann Loft, daglig leder ved Stormly.

Stormly er et midlertidigt opholdssted, hvor kvinder, der af den ene eller anden årsag er faret vild i livet, kan få et værelse og hjælp til at komme videre.

”Det er et sted for skrøbelige, sårbare kvinder, som måske er endt med at blive hjemløse. Vi har en del kvinder, som har haft en rigtig svær opvækst, eller som har været ude i noget misbrug. Vi accepterer ikke et aktivt misbrug hos os, men der er mange af vores kvinder, der har haft det behov tidligere for at lægge låg på nogle ting,” siger Ann Loft og garanterer, at kvinderne på stedet ikke er udfarende eller på anden måde farlige for deres omgivelser.

Bekymrede naboer

I forbindelse med huskøbet er der blevet gennemført en partshøring ved de nærmeste naboer, og selvom den ikke medførte massive klager, så har der alligevel været et udtryk for bekymring over øget uro og usikkerhed.

”Det forstår jeg til fulde. Jeg har personligt svaret på alle de henvendelser, der har været fra naboer og andre. Der vil altid være en utryghed forbundet med det ukendte. Men der er ikke grund til at være bekymret,” siger Ann Loft.

Hvad har naboernes bekymring primært drejet sig om?

”Jamen det har været sådan nogle spørgsmål, om vores børn trygt kan gå hen og tage toget? Kommer der til at flyde med kanyler, er vores kvinder voldelige, bliver der meget ballade? Jeg ved ikke rigtigt, om naboerne tror på, hvor rolige vi egentlig er, men jeg kan sige, at vi har et rigtig godt ry her, hvor vi bor nu,” siger Ann Loft.

Stormly bor i dag på Jerrigsvej i Sædding.

Den 1. november kommer der dog allerede til at være røre omkring den gamle kro. Her overtager KFUM’s Sociale Arbejde nemlig kroen og et større renoveringsarbejde går i gang.

Større ombygning

Planen er, at Stormly enten i maj eller juni næste år flytter ind i Guldager Kro sammen med mellem ti og 15 kriseramte kvinder.

”Der er ikke grund til bekymring,” siger leder Ann Loft, Stormly.

Men først skal kroen altså gøres klar til at kunne huse kvinderne.

”Kroen er jo af ældre dato, så det kræver en temmelig stor omgang. Det er ikke blevet moderniseret i mange år. Vi laver ti nye værelser og ti tilhørende badeværelser. At vores kvindelige beboere har skulle dele badeværelse og ikke haft hver deres eget har været en torn i øjet for os gennem længere tid,”
siger Ann Loft.

Aftalen mellem KFUM’s Sociale Arbejde og Stormly lyder på, at KFUM har købt bygningen for 3,4 mio. kr. og fra 1. november lejer det ud til Stormly, der betaler for den større ombygning.

Det betyder, at hvis Stormly skulle få lyst til at blive herre i eget hus, har de forkøbsret til huset.

Hjælper i en svær tid

”Det er vigtigt for mig at understrege, at Stormly ikke er et behandlingssted. Vi er ikke tilknyttet nogen psykolog. Vi hjælper de her kvinder i en svær tid med et tag over hovedet og med at finde den rette hjælp uden for huset. Vi hjælper dem med at komme i dialog med kommunen, få søgt en bolig og alle de praktiske ting, som der ikke er styr på,” siger Ann Loft.

Stormly er finansieret gennem kommunal- og statslig støtte, der hver tegner sig for halvdelen af omkostningerne. Den typiske beboelsestid for de kriseramte kvinder er fem-otte måneder.

Butikken på badehotel flytter over gaden

FLYTNING – ’Butikken’ ved Hjerting Badehotel får flere kvadratmeter at boltre sig på i sammenhæng med nabobutikken, og byens besøgende slipper for at se på en bygning, der nærmede sig sin sidste salgsdato.

Det bliver resultatet, efter at Hjerting Badehotel har købt huset direkte over for hotellets gourmetbutik på Gl. Guldagervej, hvor der sælges vin, chokolade og andre gode sager.

Her i den tidligere cykelhandel vil butikken allerede i første kvartal næste år slå dørene op for en ny butik i sammenhæng med nabobutikken Le Kirk.

”Vi så det som en mulighed for at give vores butik flere kvadratmeter og til at indgå et samarbejde med Le Kirk. Vi vil stadig have hver vores forretning med hver vores pengekasse, men vi ser det som en fin mulighed at dele kunder ved at lave en åbning mellem butikkerne,” siger Mie Hüttel, salgschef og medejer ved badehotellet.

Hård konkurrence

Det er ingen hemmelighed, at konkurrencen for gourmetvarer kun bliver hårdere med tiden. Men Mie Hüttel fortæller, at det går godt for deres lille butik.

”Det er jo ikke nogen guldgrube, men det er en fin, lille forretning, som har stor værdi og betydning for hotellet. Kunderne synes, det er en hyggelig mulighed at kunne gå ind i butikken og købe lidt med hjem, og den indgår som en del af oplevelsen af at være gæst her,” siger Mie Hüttel, der fortæller, at de har givet 2,65 mio. kr. for bygningen.

I butikken skal der skabes adgang ind til naboen Le Kirk.

Huset har i længere tid været en knap så pæn del af gadebilledet i det centrale Hjerting.

Nogle læsere vil måske kunne huske, at bygningen for mange år siden husede en slagter. Men efter, at cykelhandleren blev opsagt og flyttede, har der de sidste par år været tomt i bygningen, der er overtaget fra den lokale forretningsmand Willy Støckler.

Bevarer området pænt

”En vigtig del for os har også været at bevare et pænt lokalområde. Så bygningen bliver også holdt i samme stil og bevares som den flotte del af det gamle Hjerting,” siger Mie Hüttel.

Udover butikken kommer huset til at bestå af et ekstra hotelværelse til langtidsleje samt en lejlighed på førstesalen, hvor den nuværende overdækkede plasticaltan ud til vejen bliver skiftet ud med en zinkbeklædt kvist.

Åbningen mellem de to butikker skal brandsikkerhedsgodkendes, før de kan gå i gang med bygningsarbejdet.

De nuværende lokaler for ’Butikken’ vil efter flytningen blive anvendt til internt brug for hotellet, blandt andet som ekstra lager til opbevaring.

Esbjerg International School klar med kæmpe udvidelse

UDVIDELSE – Det sidste halve år har håndværkerne – igen – haft travlt ved Esbjerg International School i Guldager. Den sidste udbygningsfase af skolen er ved at være slut, og til november slår skolen dørene op til en helt ny sportshal, fire nye klasseværelser og et nyt bibliotek.

”Vi er meget begejstrede over de nye faciliteter. De rammer det niveau, vi som skole gerne vil have,” siger skoleleder Jason Lusby.

Mest bemærkelsesværdigt er den nye sportshal. Den tidligere idrætsbygning blev jævnet med jorden og er nu erstattet af en moderne sportshal med plads til fodbold, badminton, koncerter og andre mange ting.

Sport og koncerter

”I den gamle hal kunne vi være cirka 100 elever, men i og med, at vi i dag har 300 elever, har vi brug for et sted, hvor vi alle kan være til eksempelvis morgensamlinger. Men det var også vigtigt for os, da vi er en skole, der går meget op i motion og sportsundervisning, og der kommer hallen til at være en stor fordel,” siger Jason Lusby, der oprindeligt er fra Canada.

De fire nye klasseværelser, hallen og biblioteket bliver taget i brug fra 1. november.

Siden skolen overtog bygningerne, der tidligere husede Guldager Skole, er der sket en massiv udvidelse. Skolen gik hurtigt i gang med en større udbygningsplan, som med denne udvidelse afslutter de foreløbige tanker om at ekspandere.

”Vi synes, at et elevtal på 300 er passende, så lige umiddelbart har vi ingen tanker om at skulle vokse yderligere,” siger skolelederen.

Hvad er det, I kan tilbyde, som en normal dansk folkeskole ikke kan?

Fokus på kulturer

”En stor del af vores tilgang til undervisningen er den samme, som man ser i en dansk skole, men vi har mere fokus på forskellige sprog og kulturer,” siger Jason Lusby.

Skoleleder Jason Lusby glæder sig som et lille barn til at tage de nye faciliteter i brug, der
samlet har kostet 19 mio. kr. Han er især glad for den nye sportshal, hvor der er plads til alle 300 elever fra Esbjerg International School og som tages i brug 1. november.

”Vi har specialiserede lærere til at undervise i sprog, og i integration med forskellige kulturer giver det eleverne en god international profil til deres senere uddannelsesforløb. Det er ofte dét, der appellerer mest til de danske familier.”

Han oplyser, at cirka 40 pct. af eleverne på skolen er danske, og i alt er der 42 forskellige nationaliteter på skolen.

”Det er primært familier fra offshore-sektoren, der har børn på skolen. Men vi får også hele tiden flere henvendelser fra f.eks. udenlandske læger, der flytter til Esbjerg og gerne vil have deres børn på en international skole,” siger Jason Lusby, der flyttede til området for fem år siden for at undervise på Esbjerg International School.

I august sidste år blev han leder for skolen, da den tidligere rektor Timothy Veale stoppede.

Støtte fra lokale fonde

Udvidelsen af skolen har kostet cirka 19 millioner kroner.

Størstedelen af pengene kommer fra Total, der tidligere i år overtog Mærsk Oil.

”Og så har de lokale fonde endnu engang støttet flot op omkring vores projekt,” siger skolens bestyrelsesformand Henrik Back.

Havneøen med lagune og lystbådehavn tager form

Hele artiklen i PDF-format

HAVNEØ – ”Du har vel ikke et par ekstra af de hjelme der, så vi kan kigge lidt nærmere på det hele?”

Spørgsmålet får kommunal projektleder Torben Hartung til at vende sig om og med et smil på læben svare, at det nok desværre ikke kan lade sig gøre. Spørgeren er Carsten Senger, en interesseret borger, der står og iagttager arbejdet med den nye Havneø ved Esbjerg Brygge uden for det opstillede stakit.

Men i stedet for en tur ind på arbejdspladsen får han en forklaring af Torben Hartung, som netop denne dag, hvor Hjerting Posten har sat projektlederen i stævne, er i gang med at forberede ankomsten af de massive stormporte, der skal fungere som de sejlendes indgang til den nye Havneø.

Det store havnebyggeri, der tog sin begyndelse i juli sidste år og står til at koste cirka en kvart milliard, begynder for alvor at tage form.

Kanalen langs den sydlige side af Havneøen titter frem, hvilket er den sidste del af den omkransende dæmning, der mangler at blive gravet ud. Det område der kommer til at gå under navnet Havnelagunen.

Tirsdag den 18. september blev de to stormporte, der hver vejer ca. 31,5 ton, hejst ned i slusen ud til forhavnen. De har en størrelse på 95,2 kvm.

 

Projekts første fase, den såkaldte vandfase, regner Torben Hartung med er færdig ved slutningen af februar næste år. En fase der indtil nu er gået godt for den ansvarshavende entreprenør Aarsleff.

”De har holdt den tidsplan, der blev lagt ud. De har på godt jysk været hele fremme i skoene omkring planlægningen,” siger Torben Hartung.

Den største udfordring, han sammen med Aarsleff er stødt på, var opdagelsen af en masse tørv bestående af døde plantedele under slusen, hvor stormportene skulle stå. Til at starte med blev det vurderet, at tørvelaget ikke ville betyde så meget.

”Under havbunden inde i slusen ligger der en tyk betonplade, og nedenunder den plade lå der før en masse tørv. Den prop var vi nervøse for ville trække betonbundpladen ned,” siger Torben Hartung.

”Vi besluttede derfor, at vi skulle ned og fjerne den tørv, så vi gravede et kæmpe hul ned til det. For vi turde simpelthen ikke støbe den kæmpe betonplade ovenpå den prop af tørv. Det tog fire-seks uger, sådan som jeg husker det,” fortæller Torben Hartung.

Jorden fra havbunden er sur

En anden udfordring, projektet stadig bakser med, ligger ved arealet ned til vandet nord for stormporten. Et område der skal ende med at blive et lækkert, grønt stykke jord, hvor man kan nyde aftensol og solnedgang.

Her er der lagt en masse af det jord, der er gravet op nede fra havets bund.

”Problemet er bare, at det tørv har ligget så lang tid under havbunden, at det er meget surt. Det har en pH-værdi på 3,9, og den skulle vi gerne have op på omkring seks-syv stykker, før vi kan plante græs,” siger Torben Hartung.

Projektleder for det store havnebyggeri Torben Hartung er sammen med entreprenøren Aarsleff godt i gang med byggeriets første fase. En del af den fase er arbejdet med en rampe til bådtrailere.

 

For at få pH-værdien til at stige har man derfor smidt en masse kalk ud i området, der henover vinteren og foråret gerne skal gøre jorden mere basisk.

Ved stormporten bliver der desuden installeret et lyssignal, som fortæller bådene langt ude på havet, om portene er åbne eller lukkede.

”Det er for at undgå, at sejlere tager turen helt ind i bugten for så at finde ud af, at portene er for,” forklarer Torben Hartung.

Havneøen kommer til at kunne bruges af både kajakroere, fritidsdykkere og sejlere; sågar lystfiskere har fået deres eget område ved den vestlige bred, hvor der er opstillet seks runde betonklodser kun få meter fra vandet.

Her er det meningen, at lykkesøgende lystfiskere kan stille sig ned og kaste en snøre i vandet.

 

Lystbåde rykker ind til oktober

LYSTBÅDEHAVN – Esbjerg Søsport og medlemmernes både får snart et nyt hjem. I uge 42 begynder foreningen at rømme deres nuværende lystbådehavn i Esbjerg Havn og Frank Rasmussen, formand for Esbjerg Søsport, fortæller, at allerede i løbet af oktober og november flytter en stor del af medlemmerne deres både ind i den nye base ved Havneøen.

”Som det ser ud lige nu, er der tale om 60-70 både, der flytter direkte ind i den nye lystbådehavn. Resten kommer til næste år,” siger Frank Rasmussen.

De 200 pladser, som lystbådehavnen på nuværende tidspunkt har, er reserverede, men kommunen har slået fast, at der er plads til at udbygge med 100 ekstra pladser.

Projektleder Torben Hartung fortæller, at installeringen af flydebroerne, der kommer til at være lystbådehavnens skelet, går i gang i uge 43 og 44.

Selve lystbådehavnen kommer til at bestå af én stor bro med fem mindre flydebroer ud til siderne.

”Ude for enden af den store hovedbro laver vi en lille platform på ti gange 12 meter. Det bliver en platform, hvor man kan lave ophold ude, og hvor der kan sættes borde og bænke op,” siger Torben Hartung.

Priser fra 1.600 til 2.200 kr. for en sæson

Lystbådehavnen er ejet af kommunen, men i driftsaftalen fremgår det, at Esbjerg Søsport står for den daglige drift, opsyn og vedligeholdelse af flydebroerne.

Aftalen gælder til og med 2019 og skal genforhandles én gang årligt.

Priserne for bådleje kommer til at variere fra 1.600 til 2.200 kroner alt efter bådens længde. Priserne er for en sæson gældende fra april til november.

Lejen forventes at stige med tusind kroner årligt, når Det Maritime Center efter planen bliver indviet i 2021. Lystbådehavnen får desuden en nybygget trailerrampe, hvorfra sejlere kan sætte deres båd i vandet. Den er placeret ved Tage Sørensens Plads.

 

Havneøens ny lystbådehavn bliver fyldt op fra start

LYSTBÅDEHAVN – For Esbjerg Søsport har det ikke været et problem at overbevise medlemmerne om, at lystbådehavnen fra næste år kommer til at ligge ved den nye Havneø ud for Esbjerg Brygge. De 200 pladser, som lystbådehavnen i første omgang kommer til at bestå af, er nemlig allerede booket.

”De medlemmer, som vi i forvejen har, flytter med ud på Havneøen, og der er tale om cirka 200 både. Der er selvfølgelig kommet nogle nye indmeldelser i løbet af året, hvor de venter, til vi flytter derud, men der er ikke noget konkret antal på det endnu,” siger Frank Rasmussen, formand for Esbjerg Søsport.

Endnu ligger der ingen flydebroer ved Havneøen, men Torben Hartung, Esbjerg Kommunes projektleder, fortæller, at man starter arbejdet med lystbådehavnen i slutningen af oktober, hvor flydebroerne bliver lagt ud.

Esbjerg Kommune har meldt ud, at skulle det blive nødvendigt, så kan man hurtigt udbygge lystbådehavnen med 100 pladser ekstra, så der i alt bliver tale om 300 bådepladser. Der er i hvert fald pladsen til det, og det ville kun kræve et par ekstra flydebroer.

Esbjerg Søsport har dog på trods af interessen for den nye lystbådehavn på Havneøen endnu ikke spurgt om de 100 ekstra pladser.

”Der er blevet lagt op til, at vi kan få 100 pladser mere, og det er et spørgsmål om, at når der kommer kø nok og tilmeldinger nok, så må vi snakke med kommunen om, hvorvidt de har lyst til at udbygge. Det er deres havn, det er jo ikke vores havn længere,” siger Frank Rasmussen.

Men har I allerede nu snakket med kommunen om at få nogle ekstra pladser?

”Det er jo med i samtalerne, men vi har ikke lavet nogen direkte anmodning om at få lavet 100 ekstra pladser. Men så snart, vi føler, at der er et konkret behov, så henvender vi os til kommunen.”

Desværre for Esbjerg Søsport har kommunen ikke kunne indfri et ønske om opbevaringspladser på landjorden til bådene om vinteren. Det har allerede nu fået udefrakommende til at miste den spæde interesse for lystbådehavnen.

”Vi har haft henvendelser fra folk, der har vist interesse i en plads, men da de så hører, at der ikke er nogen opbevaringsplads, så er de ikke interesseret længere. Så det er en fejl, sådan som jeg ser det, for de folk, der for eksempel bor i lejlighed, hvor skal de stille båden henne? De kan jo ikke stille den nede på fortovet,” siger Frank Rasmussen.

Undvære et salg

Torben Hartung forklarer fravalget af opbevaringspladser med, at der ikke var økonomi til det.

”Der er simpelthen ikke plads til det. Økonomisk er projektet ret dyrt. Det betyder, at hvis man skulle bruge de kvadratmeter, man har på pladsen til opbevaring, så skulle man undvære et salg og dermed en betydelig post i budgettet,” siger Torben Hartung.

Lystbådehavnen bliver som tidligere skrevet klar, så den kan tages i brug fra næste sæson allerede. Men der kommer først rigtig knald på ude i området, når Det Maritime Center bliver bygget. Et hus hvor det er meningen, at der skal være lokaler til foreningsliv og andet. Hvad centret præcis kommer til at indeholde, er for tidligt at spå om, da det først bliver slået fast i forbindelse med en udbudsrunde, hvor interesserede arkitekter byder på opgaven.

”Der er ikke nogen bygninger eller noget som helst endnu. Det ved vi først mere om, når vi udbyder det til konkurrence,” siger Torben Hartung, der vurderer, at Det Maritime Center er klar engang i 2020 eller 2021.

Udover manglende opbevaringspladser er en anden torn i øjet for Esbjerg Søsport, at der ikke opstilles et tankanlæg på Havneøen, hvor motorbåde kan få fyldt tankene op.

En kran til master

”Det er lidt ærgerligt, for så skal man stadig slæbe sit brændstof i dunke. Men hvis det er af miljøhensyn fra kommunens side, så er det forståeligt nok samtidig med, at det jo også skal kunne løbe rundt. Det er dyrt både at sætte op og drive sådan et anlæg,” siger Frank Rasmussen.

Formanden for Esbjerg Søsport fortæller desuden, at der ikke kommer til at være en fast etableret kran til at hejse både i og op ad vandet – men der er gjort klar til, at der kan sættes en mobilkran op.

”Der bliver etableret en mastekran derude, hvor man kan få pillet masten af. Udover det bliver der så etableret et område, hvor der er fast bund, så der kan komme en mobil kranvogn hen på et stabilt underlag, der kan hive bådene op. I den forbindelse bliver der også skylleplads og den slags,” siger formanden Frank Rasmussen

Grønt lys til at fjerne farlig rundkørsel i Tarp

CYKELSIKKERHED – Med kommunens ønske om at flere skolebørn skal tage cyklen i skole erkender formanden for Teknik og Byggeudvalget, Søren Heide Lambertsen (S), at der er en massiv udfordring ved rundkørslen i Tarp, hvor Byvejen rammer Hovedvejen.

Derfor er der nu sat otte mio. kr. af i 2021 og 2022 til at jævne rundkørslen til fordel for en lysregulering.

”Omkring Auraskolen må vi anerkende, at der er en trafikal udfordring i forhold til rundkørslen i Tarp. Det er mildt sagt ikke ideelt at være cyklist her, og det har også været et ønske fra lokalrådet, at man bør kigge på det. Det ønske kan vi godt forstå, og vi er enige om, at det ikke er optimalt,” siger Søren Heide Lambertsen.

Men borgerne i området må altså væbne sig med tålmodighed og bede børnene om fortsat at passe på i rundkørslen nogle år endnu. Et stramt budget er grunden til, at man ikke går i gang med arbejdet med det samme.

Det muliges kunst

”Vi har et anlægsprojekt, der er enormt presset, så det var det muliges kunst. Det var vigtigt for os at få sat pegene af, for hvis vi ikke fik gjort det, så kunne det ende med at blive udskudt yderligere,” siger udvalgsformanden.

”Det handler om to ting – dels om man kan sikre de skolebørn, der skal over. Der er et bestemt tidspunkt for, hvornår de skal gå eller cykle i forhold til, hvornår trafikken kører. Og så handler det dels om, at man faktisk kan få flere biler igennem en lysregulering end en rundkørsel. Som det er i dag, kommer der mange biler fra Varde, og det gør, at der ikke kan afvikles så meget trafik fra Guldager, så der bliver kæmpe kø der. Det problem afhjælpes med en lysregulering,” siger Søren Heide Lambertsen.

Desuden udvides køresporene med mere kapacitet i det nye lyskryds.

Carsten J. Rønneby, der er medlem af skolebestyrelsen og lokalrådet i Bryndum Sogn, er glad for, at det nu ser ud til, at der bliver gjort noget ved rundkørslen i Tarp.

Usikker rundkørsel

”Jeg ville ikke have lyst til at sende min seksårige dreng over den her rundkørsel midt i myldretiden. For det er en meget usikker rundkørsel. Så det er yderst fornuftigt, hvis de vil kigge på det, for nu har de jo selv vedtaget at lægge skolerne sammen og dermed skabt trafik på tværs af vejen,” siger Carsten Rønneby.

Til gengæld er han ikke imponeret over, at arbejdet med rundkørslen først går i gang om fire år.

”Det er jo lang tid, så hvad vil de gøre med børnene imens. Politiet har selv sagt, at det ikke er en sikker vej, så vi står jo med en reel udfordring lige nu. Man har også flyttet busstoppestedet for Tarp over på den anden side af rundkørslen. Så ikke nok med, at du har børn, du har også ældre mennesker i risikozonen, når de skal over til stoppestedet,” siger Carsten Rønneby.

”Man kunne starte med at flytte busstoppestedet over på Tarup Byvej i stedet. Men jeg synes, man skal inddrage politiet og overveje, om man skal have samme løsning som andre steder, hvor bilerne skal holde. Lige nu er det cyklerne og fodgængerne, der har ubetinget vigepligt,” siger Carsten Rønneby.

Kun fantasien sætter grænser inden for murene i det intelligente hjem

Tænd lyset fra bilen, åbn vinduet fra sofaen, luk håndværkeren ind fra kontoret eller check køleskabets indhold fra supermarkedet – ’Internet of Things’ banker på døren til det intelligente hjem

Hele artiklen i PDF-format

TEKNOLOGI – Internet of Things. Smart Home. Det intelligente hjem.

Kært barn har som bekendt mange navne, og i den verden, vi her giver os i kast med, er der også mange ting at holde styr på.

Inden for det intelligente hjems store vide verden er det kun fantasien, der sætter grænser. Du kan få din smartphone, tablet eller computer til at tale med næsten alt.

Dit køleskab, din radiator, din støvsuger; ja sågar dine vinduer eller persienner. Du kan bede støvsugeren køre en tur eller tænde for varmen, mens du er på farten. Eller låse op for håndværkeren, mens du sidder på kontoret.

Der findes et teknologisk hav af små og store løsninger, der på mange måder kan gøre din hverdag nemmere, og som du ikke anede, at du havde brug for.

Markedet er enormt, og de store, velkendte mastodonter som Apple, Google og Amazon kæmper en brav kamp for markedsandelene og for at få dig til at vælge netop deres intelligente verden.

Og lige her støder vi ind i den første skillevej: Hvilket verden vælger man?

For ikke at ende med tyve forskellige apparater, der kræver tyve forskellige applikationer, så findes der systemer, som dine gadgets kan tale sammen igennem. De største er Apple HomeKit, Google Home og Amazon Alexa.

200 apparater til Apple

Problemet er selvfølgelig, at det er ikke alle produkter, der er i stand til at snakke med alle systemer.

Rundt regnet findes der omkring 200 snakkesaelige apparater til Apple, 5.000 til Google, mens Amazon er på talefod med hele 12.000 gadgets. Det er selvfølgelig ikke ensbetydende med, at man per definition skal vælge Amazon fremfor Apple.

Sidstnævnte er som bekendt berømt for at være gode til de folk, der ikke lige er hundredemetermester udi teknologiens verden.

Området er i rivende udvikling. Det skal pointeres, at problemet med den dårlige kommunikation mellem de forskellige gadgets er langt mindre i dag, end den var for bare nogle år siden.

Men det er helt klart en overvejelse, man skal holde sig for øje: Hvordan får jeg tingene til at tale sammen?

Brug en fjernbetjening

Langt de fleste vælger at styre det via en applikation til f.eks. mobilen. Men der findes også løsninger, hvor man kan få lyset til at tænde ved bevægelsessensorer, få gardinerne til at rulle ned via lysfølsomme sensorer eller via en almindelig og gammeldags fjernbetjening. På den måde undgår man at skulle have en applikation på telefonen frem hver eneste gang.

Store, velrenommerede danske virksomheder prøver også at erobre den fremadstormende, fagre nye verden.

Eksempelvis har Velux lavet et samarbejde med Apple, så virksomhedens elektriske ovenlysvinduer kan åbne og lukke automatisk. Du kan oven i købet få dig en klimasensor, som holder øje med f.eks. temperatur og luftfugtighed, så ovenlysvinduet kan åbne og lukke, alt efter hvilket klima du ønsker.

Ikea er også med i kapløbet og lancerer til februar næste år elektroniske rullegardiner. De kan styres fra app’en Ikea Trådfri, hvor du også kan styre din belysning. Mulighederne er uendelige for en nemmere hverdag, men der er også slanger i det nye smarte paradis.

For der er selvfølgelig også et sikkerhedsmæssigt aspekt af det intelligente hjem. Alt, hvad der er koblet på internettet, kan i princippet hackes.

Pris og sikkerhed

Det sikkerhedsmæssige aspekt optager da også især de store producenter mere og mere, og inden for det intelligente hjem følges pris, kvalitet og sikkerhed ad. Også i den verden får man, hvad man betaler for.

Så det handler om at se sig godt for og tænke grundigt over behovet og værdien af ens privatliv.

Dyk ned i grafikken her i artiklerne på de næste sider og bliv klogere på, hvad der rører sig inden for Internet of Things

 

Pas på sikkerheden i det smarte hjem

SIKKERHED – Når man begynder at beskæftige sig med det intelligente hjem, er man nødt til at have et stort fokus på det sikkerhedsmæssige spørgsmål, hvis ikke man vil åbne sit hus for Gud og hvermand.

Her er det ikke anderledes end ved så mange andre ting her i livet: Pris, kvalitet og dermed også sikkerheden ved de forskellige gadgets følges ad.

”Folk der bare har købt en eller anden billig løsning fra den lokale butik og smækket det op uden at have konfigureret det rigtigt skal være ret bekymret. Der er stor forskel på sikkerhedsniveauet ved de billigere og lidt dyrere løsninger,” siger Christian D. Jensen, sektionsleder ved Danmarks Tekniske Universitets (DTU) Computer Science-afdeling.

Han understreger, at det heller ikke er ligegyldigt, hvordan man installerer og konfigurerer sine smarte produkter.

”Du kan jo sammenligne det med at køre bil uden først at have været igennem en køreskole. Der er mange, der skruer en hel masse op uden at vide, hvad de egentlig har gang i,” siger Christian D. Jensen.

Hackerlab ved DTU

DTU har i august dette år lanceret et såkaldt hackerlab, hvor de studerende lærer, hvordan man bryder igennem sikkerheden til smarte dørlåse, højtalere og andre apparater i det intelligente hjem – i cybersikkerhedens navn.

”Hackere tænker ofte skævt og lidt ud af boksen for at finde sikkerhedshuller. Hvis vi skal blive bedre til at forsvare os mod cyber­angreb, skal vi lære de studerende at forstå, hvordan en hacker tænker,” siger Christian D. Jensen.

For det er vigtigt med større sikkerhed på området fremover. Men hvis producenterne i stadig større grad bruger flere penge på sikkerheden, så hjælper det ikke meget, hvis produkterne står uopdaterede hen.

”Der er mange af produkterne, som er sikker nok fra producentens side, men fordi den ikke bliver installeret korrekt eller ikke bliver holdt opdateret, så er der problemer med sikkerheden,” siger Christian D. Jensen, der dog ikke vil skabe panik uden grund.

”Jeg vil ikke stå her og sige, at folk skal være bekymrede og skabe en total panik. Men hvis man bare ukritisk skruer ting op, så er der grund til at være bekymret,” siger Christian D. Jensen.

Villig til at bruge penge

”Hvis du er parat til at bruge mange penge, du er villig til at købe de gode produkter og tager dig den tid, der skal til for at sætte dig ind i de sikkerhedsteknologier, der bruges, så kan man godt lave noget, der er nogenlunde sikkert. Men i princippet er det sådan, at så længe noget er koblet til nettet, så kan det hackes,” lyder det fra DTU-lederen.

 

Elektrikeren har smidt husnøglerne væk

TEKNOLOGI – Hjemme hos Kim Boysen har de pakket nøglerne til huset langt væk. Hele familien har i stedet hver deres kode til huset, som de kan bruge til at låse hoveddøren i huset op med.

”Det er pissesmart. Det er nemt for ungerne, og hvis de på et tidspunkt glemmer deres kode, så programmerer vi bare en ny. Man skal ikke bekymre sig, om en nøgle er væk. Den er aldrig væk. Du kan programmere låsen, så svigermors kode kun virker mellem 8 og 16, hvis man nu gerne ville have det,” siger Kim Boysen, der er medejer af Hjerting Installationsforretning.

Derfor er han selvfølgelig også fagligt smittet af, at han arbejder professionelt på området og lever af det.

Men automatiske koder på hoveddøren er ikke den eneste smarte løsning, Kim Boysen har hjemme i husstanden. I alt har han næsten brugt en kvart million på forskellige løsninger, der gerne skulle gøre livet lettere i det lille hjem.

Lige fra lys der automatisk tænder, når man træder ind i rummet, til en overfaldsalarm, der får lyset til at bimle og bamle, hvis man stikker to fingre ned i den. Han har viet sit elektroniske liv til Lauritz Knudsens løsning IHC, der står for Intelligent House Control.

Har tilsluttet røgalarm

”Med det system har jeg en frihed til at programmere tingene lige efter mit behov. Jeg har lamper og lys, der bliver styret via sensorer eller en fjernbetjening. Jeg har tilsluttet min røgalarm, så hvis den på et tidspunkt skulle udløses, så låser den automatisk dørene op og tænder alt lys, så vi kan komme ud,” forklarer Kim Boysen.

For tiden går han og pønser på at investere i et spejl, hvor en del af glasoverfladen samtidig er en skærm.

Elektriker Kim Boysen har forbundet sit lys i hele huset til en fjernbetjening.

”Det fungerer på den måde, at jeg kan skrive en besked til min datter eller min kone, og alt efter hvem der kommer hjem først, hvilket systemet jo aflæse via koden, så bliver den besked vist først,” forklarer Kim Boysen om spejlet, som han vurderer vil koste samlet cirka 50.000 kr.

Skal stadig bruge kode

Men er du ikke nervøs for sikkerheden i f.eks. din automatiske lås ved hoveddøren?

”Nej, for selvom nogen skulle have held med at hacke mit hjem, så skal de stadig bruge koden for at låse døren op. Det er lavet sådan, så selve kodningen ligger ude i tastaturet, som man trykker på,” forklarer fagmanden.

”Udover dét er der to sikkerhedsmæssige aspekter: Hvis der skulle komme en strømafbrydelse, så har jeg et backupbatteri klar, så dørene virker i 72 timer. Og så har jeg beholdt låsevriderne inde på indersiden af dørene, så man kan komme ud, hvis dørene af en grund ikke skulle virke under en brand,” siger Kim Boysen.

Den entusiastiske fan af smarte løsninger i hjemmet mener, at man kun har set toppen af isbjerget inden for løsningerne til det intelligente hjem.

”Status er, at det først begynder for alvor nu. Der har været en økonomisk krise, hvor folk ikke har haft de nødvendige penge mellem fingrene til at gå ud og investere i det her. For det er en dyr hobby,” medgiver Kim Boysen.

 

Tænk dine smarte husdrømme ind fra start – inden byggeriet

TEKNOLOGI – Udover de almindelige strømkabler til lys, som er i alle huse, så har Kim Boysen 135 ekstra svagstrømskabler løbende gennem væggene i sit hus. Derfor er hans bedste råd, når det kommer til det intelligente hjem, ret enkelt.

”Du skal være klar på, at det er dyrt og tidskrævende, hvis du begiver dig ud i den her verden. Jeg har 135 ekstra kabler løbende gennem huset, som udelukkende er til selve styringen af lyset,” siger Kim Boysen, medejer af Hjerting Installationsforretning og i fritiden stor fan af diverse smarte løsninger til hjemmet.

Tænk det ind tidligt

Elektrikeren har installeret langt de fleste af sine gadgets, da han byggede huset. Derfor er hans andet råd også, at man tænker det intelligente hjem ind så tidligt som muligt.

”Det er meget bekosteligt, hvis man vil have smart belysning bygget ind i et hus, fordi man kommer ikke udenom, at der skal trækkes en masse ledninger. Så det bedste er at tænke det ind allerede før, man begynder at bygge hus,” siger Kim Boysen.

En af de fordele ved det smarte hjem, som elektrikeren helst ikke vil undvære, er belysningen ude i haven.

”Det faktum, at det udvendige lys selv kan vurdere, hvornår det er mørkt, og så tænde af sig selv, synes jeg er smart. Sammen med mine koder til hoveddøren er det de to ting, som jeg til enhver tid ville lave igen,” siger Kim Boysen. En
anden installation, han selv har lavet, er ude på badeværelset. Her er lyset tidsindstillet, så det ved, hvornår det er mørkt eller lyst udenfor. Hvis man derfor går ud på badeværelset om natten, tænder lyset i en afdæmpet styrke. Hvis man går derud om dagen, så tænder lyset sammen med ventilatoren.

Ventilator går i gang

”Der er jo ikke den store chance for, at man går ind på badeværelset midt om natten for at tage et bad. Så der behøver ventilatoren jo ikke gå i gang. Især ikke når badeværelset ligger lige ved siden af soveværelset, som det gør her hos os,” siger Kim Boysen.

Mobildiskussion skal tages lokalt – og ikke i form af centrale regler

Mette Lorenzen, Auraskolen, mener, at mobilpolitk bør være en rent lokal beslutning og Mark West, Bohrskolen, foreslår at tænke bredere i håndtering af digitale medier.

Hele artiklen i PDF-format

MOBILPOLITIK – Piiing. Bliing. Weehu. Mobiltelefonen og dens afbrydelser i skolen er en kilde til evig diskussion.

Nu sender formanden i kommunens Børne- og Familieudvalg, Diana Mose Olsen (SF), diskussionen ud til de enkelte skolebestyrelser.

”Det er ikke noget, vi skal komme med regler og rammer for fra politisk side,” siger hun.

På et udvalgsmøde den 10. september diskuterede udvalgsmedlemmerne emnet. Her fik de også input fra Det Fælles Elevråd, der består af formænd og næstformænd fra skolernes egne elevråd.

”Vi kan lande den et sted, hvor den hedder, at vi i dialog med skolebestyrelserne spørger ind til, om der skal fastlægges nogle rammer, hvis der er behov for det på de enkelte skoler. Det Fælles Elevråd havde et klart ønske om, at der kom nogle lidt bredere drøftelser fra skolebestyrelsen og ledelsen, så det ikke bare er op til den enkelte klasse at tage en beslutning om det.” siger Diana Mose Olsen.

Lærerne må vurdere

Hjerting Posten sender derfor straks mikrofonen videre til Mette Lorenzen, formand for Auraskolen. Hun mener først og fremmest, at det er et område, hvor politikerne skal blande sig fuldstændig udenom.

”Det her må politikerne simpelthen ikke gå ud at lovgive om. Lærerne skal selv kunne vurdere, hvornår det fungerer, og hvornår det ikke fungerer, og det synes jeg, at vores lærerteams har håndteret utrolig godt. Vi har ikke nået et punkt, hvor vi har set os nødsaget til at skulle indføre skrappe regler,” siger Mette Lorenzen. På en af Auraskolens afdelinger, nemlig den i Sønderris, gennemførte man sidste år et forsøg, hvor de ældre elever skulle klare sig igennem dagen uden mobiltelefonen.

For Mette Lorenzen er elevernes forældre et vigtigt aspekt, når snakken falder på brugen af mobiltelefoner i skolen.

”Jeg kunne godt tænke mig at få forældre mere med i dialogen. Børnene kigger på os og ser, hvad det er for et mobilforbrug, vi har. Er der perioder i løbet af dagen, hvor vi er sammen med børnene, uden at der ligger en mobil foran os. Det er vigtigt, at det ikke altid kun er skolerne, der skal sætte rammerne for, hvad der er tilladt. Forældrene skal også selv være dygtige til at huske på, at det er dem, der er rollemodellerne,” siger Mette Lorenzen.

På Bohrskolen, der består af Fourfeldt-, Vita- og Ådalskolen, mener formand Mark West, at det ikke kun handler om at lave en mobilpolitik, men at indsatsen skal tænkes mere bredt.

”I bund og grund synes jeg, at det er noget pjat kun at snakke mobiltelefoner. Det er ligeså meget deres computer, og dem er vi jo i gang med at udrulle til skolerne. Så jeg forstår ikke helt, hvad det er, man vil opnå ved at fjerne telefonerne. Hvis man bliver forstyrret af et opslag på Facebook, så bliver man lige så forstyrret af det på en computer,” siger Mark West.

”Derfor synes jeg, at man skal tænke mere generelt, hvordan man håndterer digitale og sociale medier. Det skal vi snakke om på vores næste bestyrelsesmøde, hvordan vi vil sætte det i værk, og hvordan vi vil gribe det an. Om vi skal have en mere overordnet holdning.”

Og hvad kunne den overordnede holdning være?

”Jamen, at det i lige så høj grad handler om, at vi skaber en sund tilgang til de digitale medier. Hvis du tager ’ud’ væk fra ordet uddannelse, så står der dannelse tilbage, så vi har også et ansvar for at lære eleverne, hvordan man omgås de her systemer. For spørgsmålet er større, end om de må have en telefon eller ej,” siger Mark West.

 

 

”På seks timer modtog eleven 50 snaps”

MOBILFRI – ”Jeg kunne godt tænke mig at fortælle dig en historie, Lars,” siger Jan Wittrup, pædagogisk leder for 5. – 9.-årgang ved Sønderrisskolen.

”Den første gang, hvor vi startede skoledagen med at lægge elevernes telefoner i kassen på mellemtrinnet, var der bagefter en elev fra sjette klasse, der havde fået 50 snaps fra klokken otte om morgen til to om eftermiddagen. Og det har jo vel at mærke ikke været fra hans skolekammerater, for de havde også afleveret deres telefoner. Så det var udelukkende snaps udefra,” fortæller Jan Wittrup.

Snaps er vel at mærke ikke akvavit, men den almene betegnelse for billedbeskeder sendt via den populære app ’Snapchat’.

”Det er jo helt vildt. Det fokus, de skal holde på alverdens ting og være tilstede alle mulige steder, mens timen kører. Så der tænker jeg altså, det er et valg, vi til tider skal træffe for dem, for de kan ikke holde det fokus,” siger Jan Wittrup.

Sønderrisskolen lever stadig videre på et forsøg, som de gennemførte sidste år. Her fik eleverne låst deres telefon inde, mens der var undervisning. I dag skal hver enkelt klasse på skolen aflevere telefonerne i nogle kasser, mens undervisningen står på, hvor de kan hente den med accept fra læreren.

Fagligt niveauløft

”Jeg oplever to ting ved, at eleverne er befriet for telefonen i timerne. Primært, at det skaber en ro i klasselokalet, hvor børnene ikke skal holde fokus på telefonen. Det er så helt naturligt med til at løfte det faglige niveau,” siger Jan Wittrup.

”Og så oplever vi også, at børnene bruger mere tid sammen. De er selvfølgelig vant til en anden hverdag, end den min generation havde, hvor de i dag bruger tid sammen gennem en skærm. Men der er også nogle værdier ved at kunne se hinanden i øjnene.”

”Og uden at skulle drage nogle direkte paralleller, så kom vi faktisk ud sidste år med Esbjergs højeste karaktergennemsnit. Det kan man så lægge i, hvad man vil,” siger Jan Wittrup, der ikke er så glad for at bruge vendingen ’forbyde brug af mobiltelefon’.

”Det handler om at få forklaret børnene, at det i sidste ende er for deres eget bedste, hvis telefonen bliver pakket væk. At det øger deres faglighed. Og hvis de selv kunne træffe det valg, så ville det selvfølgelig være bedre.”

Reaktionen fra eleverne har været forskellig.

”Nogle har lidt svært ved at se, det er super godt, mens andre tænker, at det er fint for mig,” lyder det fra Jan Wittrup.

”Men vi prøver hele tiden at fortælle dem, at det faktisk er en meget god idé, for det er med til at løfte deres faglighed. Det er jo næsten beviseligt. Men jeg synes især, det handler om, at vi har et ansvar som lærere.”

Store ambitioner for nyt trailcenter ved Marbækgaard

Sådan kommer trailcentret ved Søhøjlandet i Silkeborg til at se ud, når det om nogle år står færdigt. Hvis Marbækgaard skal have en total makeover, skal pengene komme fra fondstøtte.

Hele artiklen i PDF-format

TRAILCENTER – Stavgang. Mountainbike. Orienteringsløb og kajaksejlads. Det er blot et lille udsnit af de ting, man fremover vil kunne lave af aktiviteter ved det idyllisk beliggende Marbækgaard.

I de netop overståede budgetforhandlinger for Esbjerg Kommune er der nemlig sat næsten to millioner kroner af til projektudvikling og etablering af et såkaldt trailcenter – en helt ny form for aktivitetscenter til udendørsidræt som tidligere omtalt i Hjerting Posten.

”Jeg synes, det er en fantastisk idé. Man har mulighed for at samle så mange aktiviteter i et hus, og så har Marbækgaard en fantastisk beliggenhed næsten ligegyldigt hvilken aktivitet, man laver,” siger Søren Heide Lambertsen (S), formand for Teknik- og Byggeudvalget i Esbjerg.

Helt præcist er der afsat 1,9 mio. kr. til projektet – 400.000 kroner i 2019 og 1,5 mio. kr. i 2020.

Og udvalgsformanden kan forestille sig, at der allerede i 2019 vil være et trailcenter at spore ved Marbækgaard.

”Jeg går ud fra, at det kommer til at ske så hurtigt som muligt, så et sted
mellem 2019 og 2020 går jeg ud fra, at vi begynder at kunne se et ombygget trail-
center,” siger Søren Heide Lambertsen.

Nyt aktivitetshus

Et trailcenter er en ny form for aktivitetshus, der er skudt i gang af Dansk Idrætsforbund (DIF) og Lokale- og Anlægsfonden.

Konsulent Casper Lindemann fra DIF mødtes allerede før sommerferien med kommunen ved Marbækgaard for at se på mulighederne for et trailcenter – og indtrykket var overvejende positivt.

”Det er perfekt til et trailcenter. Du har en skov, hvor der kan laves orienteringsløb, der er mountainbikespor i nærheden, og der er vand, hvor der kan sættes havkajakker i. Så det har en perfekt beliggenhed,” siger Casper Lindemann.

Men hvad er det, der gør et trailcenter så unikt fra f.eks. en almindelig idrætsforening?

”Det unikke er først og fremmest, at man laver et sted, der skal komme alle til gode. Det er ikke bare et klubhus for den ene og den anden forening. Ved et trailcenter tager vi alle de her idrætter, der er ude i naturen, og siger, at nu skal i deles om den samme facilitet,” siger konsulenten.

”Det er unikt. Så kan man sige, at det er der også i en idrætshal, men her er det i lige så høj grad et mødested. I idrætsverdenen er man vant til, at hver forening har sin egen klub med egne lokaler. Her laver vi kun ét, og det skal alle deles om,” siger Casper Lindemann.

Konflikter afværges

”Vi tror meget på, at vi kan lære af hinanden ved at være tættere på hinanden. Og at man kan undgå konflikter ude i naturen, hvis man lærer at omgås hinanden. Man hører folk brokke sig over mountainbikere, og at de kører vildt og den slags. Men hvis man kommer tættere på dem, så kan det være, at man forstår dem bedre. Så dialog er vejen frem, tror vi.”

Fem forskellige steder i landet er DIF og Lokale- og Anlægsfonden i gang med at opbygge trailcentre – på Bornholm og i Kolding, Silkeborg, Svendborg og Skanderborg. Ingen af stederne er færdige endnu, men alle stederne er på tegnebrættet. Casper Lindemann mener, at kommunens to millioner kroner på området er en fornuftig pengesum, da der stadig skal bygges nogle faciliteter ved Marbækgaard, før det kan bryste sig af at være et trailcenter.

Nemt at ombygge

Men det lyder realistisk, når kommunen sigter efter en åbning af trailcentret i 2019. 

”Marbækgaard har jo den fordel, at mange af lokalerne allerede står der. Det skal bare tilføjes nogle enkelte elementer f.eks. nogle overdækkede arealer og den slags. Men vores projekt ved Silkeborg skal bygges helt fra bunden, så det er jo noget helt andet,” siger Casper Lindemann og opfordrer kommunen til at søge midler ved Lokale- og Anlægsfonden.

”Lokale- og Anlægsfonden er med i alle de fem projekter, vi har kørende lige nu. De projekter har vi sat i gang for at gøre opmærksom på trailcentre, og det, at Esbjerg nu er begyndt at få øjnene op for det her, gør, at vi allerede er begyndt at opnå det, vi ville,” siger Casper Lindemann fra DIF.

Støtte til sjette projekt

”Så jeg synes, at kommunen skal søge Lokale- og Anlægsfonden og se, om de kunne være interesserede i at støtte et sjette projekt. Det kunne jeg sagtens forestille mig.”

I forbindelse med de afsluttede budgetforhandlinger skriver kommunen, at trailcentret skal udvikles i samarbejde med brugerne.

Igangsættelse af trailcentret i eksisterende rammer med minimum ombygning kan finansieres af de kommunale midler og der søges om fondsstøtte til yderligere tiltag og udvikling.

Marbækgaard har ligget øde hen siden midten af sidste år, hvor Marbækgaard Catering blev begæret konkurs.

Top