Redaktør arkiv: Kurt Henriksen

Et hektisk første år for Meny – på godt og ondt

DETAILHANDEL – Det var den allerførste butik i Meny-kæden, der blev banket op helt fra bunden. Alle andre steder blev der omdannet en eksisterende butik i drift med nogle indarbejdede systemer og rutiner – både teknisk og menneskeligt.

Men hos Meny i Hjerting startede man med blank tavle i et center, der skulle have en fuldstændig ombygning og en komplet rokade af de eksisterende lejere – og så skulle det hele i øvrigt gå rigtig hurtigt.

Det lykkedes med lodder, trisser og små mirakler fra både håndværkere og Meny-holdet. 23. oktober sidste år kunne daværende borgmester Johnny Søtrup klippe snoren, mens købmand Lars Hansen kunne tørre sveden af panden og stå stille et par minutter.

Knapt et år efter kan han nu gøre status over den vel nok mest spændende og hektiske periode i sit arbejdsliv.

Et turbulent år

”Det har været et voldsomt turbulent år på alle fronter. Både på byggeriet og på opstartsprojektet, men det har været et ufatteligt spændende år, hvor jeg synes vi har nået rigtig, rigtig mange ting,” siger Lars Hansen, da vi møder ham på hans lille kontor ved lageret bag butikken.

”Vi har involveret os meget i lokalsamfundet, i skolen og de andre erhvervsdrivende og afholdt mange gode arrangementer, så jeg synes, vi er kommet langt omkring på det år.”

Det sidste vidner hans lille mødebord om. Det bugner af vinkurve og bestillinger fra den vinaften, Meny afholdt for nylig med stor succes. Så det er også bogstaveligt talt varer og kunder, der fylder i hans verden. Man er vel købmand.

Hvad har været godt og knapt så godt det første år?

”Det har været godt at åbne og se os vokse. Det har vi gjort på trods af, at vi har været udfordret med vejarbejdet her i Hjerting, og jeg har lige fundet ud af, at det også bliver en udfordring i den nærmeste fremtid,” siger Lars Hansen.

”Generelt har det meste været godt, men det har ikke kørt optimalt på det tekniske. Både i forhold til byggeriet, IT, el og anden teknik, som vi har brugt alt, alt for mange ressourcer på.”
Er det et hip til udlejer?

Nej, det er mere ingeniørerne, der har stået for projektet. Udlejeren har bestemt bakket os op og har gjort, hvad han kan – ingen klage der.”

Teknikken driller

Det lyder også som om, I ikke er helt igennem de tekniske trængsler endnu?

”Nej, det er vi ikke. Lige nu render de f.eks. rundt og roder med noget lys ude på P-pladsen, der går ud i tide og utide om aftenen, så det bliver buldermørkt. Så vi er slet ikke igennem det, men det begynder at hjælpe. Vi har også døjet med nogle fugtproblemer i væggene,” lyder det fra købmanden, som trods alt ikke er blevet muggen i humøret.

Heller ikke, da en brand i slagterafdelingen gav en meget, meget travl nat for alle, så det lykkedes at åbne planmæssigt om morgenen.

”Men branden kan vi ikke tillægge andre end os selv. Der har været mange sjove ting,” lyder det med lidt galgenhumor.

”Det positive er dog, at vi er kommet i gang og kunderne har taget rigtig godt imod os. Min egen selektive opfattelse er, at folk er rigtig glade for, vi er kommet – det er i hvert fald det, jeg hører.”

I vinters efterlyste du her i avisen flere kunder på hverdagene – er det blevet bedre?
Ja, det er det. Det skiftede faktisk i marts måned, og så gik det støt og roligt opad, og det gør det stadig på hverdagene. ”

Tror du, I nu ser det mere permanente billede efter ændring af vores lokale indkøbsvaner?

”Ja, det tror jeg faktisk, vi gør. Jeg håber selvfølgelig, at når vejen åbner igen, og de er helt færdige herude, så bliver vi tilgodeset lidt på det. Der er jo ingen tvivl om, at al trafik der kører ud mod Sjelborg, Alslev, Varde, Oksbøl m.m. bliver jo ledt ’bagom os’.”

Forud for åbningen talte jeres folk fra hovedkvarteret om en omsætning ’et godt stykke over 50 mio. kr.’ om året – når I det?

”Ja, der er vi allerede – og det kommer vi også i 2019. Det spændende er så, om vi bliver yderligere udfordret på vejarbejde næste år.”

Mere ro ved køledisken

Nu er det jo snart Jul – hvad står der på købmandens ønskeseddel?

”Tjae – der står bl.a. at vi får skabt noget stabilitet på personalesiden i ferskvareafdelingen, altså slagter, fisk og delikatesse. Det er den svære del af det, og det er jo også derfor alle vores konkurrenter har opgivet at gøre det på den måde, vi gerne vil køre det med betjening til sent på aftenen.  Det er rigtigt svært at finde de folk, der kan og gider det.”

Hvad med ejerforholdene – skal du have foden under dit eget bord som selvstændig købmand her i butikken?

I en Dagrofa-butik ligger det jo altid i luften og kortene, at det vil man gerne på sigt. Det, vi talte om fra start, var en tidshorisont på to-tre år, og så tager vi den derfra.”

Drives som egen butik

Men er du interesseret i at blive selvstændig købmand her?

”Ja, hvis vi laver, det vi skal, så vil det jo kun være en fordel for mig at gå ind i det.  Man ville jo være dum, hvis man afviste noget, der var penge i,” siger Lars Hansen med et smil.
”Men jeg driver jo alligevel butikken, som var det min egen – uanset om jeg har penge i den eller ej. Det har altid været mit motto i de job jeg har haft – også i min tid som bagermester.”

Nabobutikker nyder godt af ekstra trafik:

”Bedste centerejer i 20 år”

Ferhat Celik og hans far Mustafa Celik, der sammen ejer
Pizzaexpressen (med medhjælper Naji Jamal i midten)

”Det er flot, og det er gået meget stærkt, men ombygningen er lavet godt. Vi er rigtig glade for de nye lokaler,” siger Ferhat Celik.

Har I fået flere kunder?

”Ja, vi kan godt mærke, at der er kommet flere mennesker nu – det var jo næsten ved at gå helt død herude. Så vi får flere kunder, også udefra,” siger Ferhat.

Hvad kunne være bedre?

”Ikke rigtigt noget. Vi er også meget tilfredse med Villemoes som ny ejer – han er rigtig dygtig og en god mand. Jeg har været her i snart 20 år, og vi har aldrig haft så god en udlejer her i centret,” siger Mustafa.

 

 

 

”Savner lidt center-julehygge”

Mong Dieb Ho, hvis mand ejer Hjerting Kiosken

”Det er rigtig fint og dejligt med nye, lyse lokaler. De er lidt mindre, men bedre indrettet, så det virker større. Men nogen gange kan vi godt føle os lidt ensomme, når det er dårligt vejr,” siger Mong Dieb Ho.

Har I fået flere kunder?

”Omsætningen er gået lidt op, og vi får også flere pakker end før. Vi kan helt sikkert mærke, at her er mere trafik nu.”

Hvad kunne være bedre?

”Det skulle lige være, at vi lå inde i et center ligesom før – det er også meget hyggeligere, især op til Jul.”

 

 

 

”Kunderne har opdaget os”

Heidi Christensen, indehaver af Salon Webb

”Det er dejligt, at vi er kommet herud – der er mere lys og liv nu. Det var jo fuldstændigt dødt de sidste tre år, hvor der kun var os og kiosken. Der er sågar nogen, der har sagt: ’Hvor er det dejligt, at vi nu har fået en frisørsalon her’, men det har der jo været i 19 år – bare på den anden side af væggen,” griner Heidi Christensen.

Så I har fået flere kunder nu?

”Ja, det har vi jo – der kommer mange flere ind nu end de seneste år, fordi her er mere liv.”

Hvad kunne være bedre?

”Hvis jeg kunne få et par kvadratmeter mere, ville det være dejligt. Vi er gået 24 kvm ned i størrelse, så vi mangler lige lidt plads, men det går.”

 

 

 

”Flytning er gået over al forventning”

Laila Travis, indehaver af Hjerting Pubben

”Det har været forrygende – over al forventning faktisk, for jeg troede, det ville være lidt mere sløvt. Jeg er vældig glad,” siger Laila Travis.

Har I fået flere kunder?

”Ja, det synes jeg, men vi har også fået mere plads og en lille gårdhave, vi kan bruge om sommeren. Det er dejligt. Vi ligger lidt mere afsides nu, men det er helt fint.”

Hvad kunne være bedre?

”Måske lidt højere beplantning i kummerne herude, så vi ikke har udsigt til containere og biler – der må godt være lidt mere læ også.”

Ny Oil på tanken

Indehaver Lars Johansener nu gået i samarbejde med Oil-kæden på sin tankstation i Sædding – og mere nyt er på vej.

ENERGI – Den tidligere Circle K servicestation i Sædding har netop skiftet navn og leverandør til Oil-kæden, og indehaver Lars Johansen har flere spændende nyheder på vej.

Oil er en tysk kæde med hovedsæde ved Hamburg og driver 270 tankstationer i Tyskland, Østrig og Schweiz. I 2015 overtog koncernen 50 automatstationer fra Haahr Benzin i Danmark, og nu er Oil så rykket ind på Sædding Ringvej.

”Vi kunne ikke rigtigt blive enige om tingene med Circle K, som er meget topstyret. Vi driver en selvstændig virksomhed, hvor vi gerne selv vil have lov at bestemme vores hverdag – også f.eks. hvor varerne skal stå henne i butikken,” forklarer Lars Johansen om bruddet med Circle K.

Kontrakten stod til at udløbe fra årsskiftet, men parterne blev enige om at gå hver til sit nu.

”Og om der står det ene eller andet på skiltet, tror jeg ikke betyder det store – bare man behandler sine kunder ordentligt,” siger Lars Johansen.

”Det er da altid vemodigt, at man skal slutte, men jeg kunne bare ikke se mig selv i det game med dem længere. Jeg er jo nok også en mand, der ikke er god til at holde mund, og det kan da godt ske, at Circle K synes, det er godt nok at slippe af med ham,” lyder erkendelsen med et glimt i øjet.

”Jeg siger min mening, og jeg siger det på en ordentlig måde. Men jeg markerer mig, når der er noget, jeg ikke er tilfreds med, og det har der været meget med på det seneste med nogle af de ting, de har gjort.”

Mange år i Sædding

Lars Johansen drev først en tank på den anden side af krydset Tarphagevej/Sædding Ringvej med en Metax-station, der siden blev til Shell og derefter til Ingo. Men da Metax ville lukke sine butikker ned, flyttede Johansen over vejen, hvor han overtog den nuværende ejendom, hvor Viking havde drevet serviceværkted for gummibåde. Det var en stor hal, der blev kortet op og ombygget til servicestation i 2001.

”Vi byggede det op fra bunden og startede med Statoil, der så blev solgt til Circle K. Så alt i alt nærmer vi vel 25-30 år i Sædding nu siden den første tankstation,” siger Lars Johansen, som nu tager hul på næste kapitel.

Flere kæder var i spil

”Vi har forhandlet med nogle stykker, for vi mener jo, vi har en god placering her. Vi har forhandlet med F24 og snakket lidt med OK, men det endte med Oil, som har et godt koncept.”

Rent praktisk bliver der ren automatbetaling på den nye tankstation, men for f.eks. ældre kunder eller andre, der ikke kan eller vil betale med kort, bliver der også mulighed for kontant betaling ved kassen, så man låner et tankkort med ud.

Indendørs sker der ikke de store revolutioner, og det bliver samme koncept med butik, spillehal, pakkeudlevering og udlejning af trailere.

”Det ændrer sig ikke, men det kan godt være, at butikken skal have ’et spark i røven’ med en opfriskning på et tidspunkt,” lyder det fra Lars Johansen i vanlig bramfri stil.

Ny vaskehal med fri bilvask for 69,- kr. om måneden

Et interessant koncept er på vej ved siden af Oil i Sædding for alle, der går op i wellness for biler.

Den gamle vaskehal rives ned, og der bygges en ny hal med nye aktører, som bl.a. vil tilbyde fri vask på abonnement.

”Vi har lejet vores vaskehal ud til et helt andet koncept. Her kan man købe et abonnement, hvor man kan vaske sin bil for 69,- kr. om måneden – så vidt jeg husker – lige så tit man vil fra morgen til aften. Det er billigt,” fastslår Lars Johansen.

”Når man har tegnet abonnementet kører det via en nummerpladelæser, hvor man bare kører ind, og de forventer virkelig mange kunder med de priser. Vi regner med at få byggetilladelse indenfor få uger, så hvis vi er heldige, står den nye vaskehal klar til nytår.”

De næste uger vil der blive mulighed for gratis vask hos Oil i Sædding, indtil den gamle vaskehal rives ned.

 

Benzin i blodet og krudt i rumpen

Når man har både benzin i blodet og krudt i rumpen, vil der jo være fart på.

Sådan er det også for indehaver Lars Johansen fra Oil i Sædding, og det ændrer sig ikke, selvom hans kilometertæller runder 70 somre næste år.

Han driver også Esbjerg Park- og Havemaskiner, der lige er flyttet i nye, større lokaler længere nede af vejen, og han ejer bagerierne Kernebageren og Hjerting Bageri, som er forpagtet ud.

”Jeg er nok sådan én, der ikke kan sidde stille,” siger Lars Johansen, som trods alt har droslet ned på det frivillige arbejde i Hjemløses Venner, hvor han har været en stor drivkraft.

”Mit hjerte brænder stadig for den gruppe af mennesker, men nu har jeg været med i over ti år, og der skal nye kræfter til.”

Har du andre ting i støbeskeen?

”Det kunne da godt ske, he-he. Man skal jo holde gryden i kog,” lyder det listigt fra den 69-årige krudtugle, der pønser på en tankstation mere.

”Det bliver noget i retning af det her – hvis det lykkes, og jeg får tilladelsen. Jeg har en købsret på et stykke jord et af de bedste steder i Esbjerg. Jeg håber, det kan lykkes at få det op at stå, men lad os nu se – det kan jo også være det falder til jorden.”

PL Hotels har appetit på mere

Værelser med udsigt til mere – Erik Bank Lauridsen (t.v.) og Peter Petersen fusionerer deres tre hoteller, som måske skal blive til flere i fremtiden.

HOTELFUSION – De kan begge lide at arbejde hårdt og bygge noget op, og begge ejer halvandet hotel. Desuden er de begge to fra Hjerting, de er forretningspartnere gennem mange år og i øvrigt private venner.

Peter Petersen og Erik Bank Lauridsen har meget til fælles, og nu stifter de også  PL Hotels A/S, der fusionerer deres hotelaktiviteter. Peter Petersen skyder Hjerting Badehotel og halvdelen af Hotel Arnbjerg ind, som han ejer sammen med Erik Bank Lauridsen. Han stiller så med den anden halvdel samt nyindkøbet Hotel Britannia, der overtages fra nytår.

Regnestykket ender med en ejerandel på 40 pct. til Peter Petersens holdingselskab Bugten Holding ApS og 60 pct. til Erik Bank Lauridsen Holding A/S i det nye hotelselskab.

De tre hoteller har sammenlagt 193 værelser, ca. 160 hel- og deltidsansatte og en omsætning på omkring 100 mio kr. På længere sigt er der appetit på flere hoteller, men nu gælder det den videre udvikling af Britannia, mens de to andre hoteller drives af forpagtere.

”Vi har begge to det i os, at vi gerne vil se noget vokse – hvis man køber en plante, så vil man gerne sørge for, at den får det rigtige lys og den rigtige gødning. Og hvis den så vokser sig stor, kan det godt være, at den skal flyttes et andet sted hen,” siger Erik Bank Lauridsen om tankerne bag de fælles hotelplaner og Britannia.

”Vi har ikke købt det her for at sælge det – vi har købt det for at drive det, fordi vi synes det er sjovt, og så kan vi begge to godt lide at have med mennesker at gøre,” siger han.

Ny udfordring i Esbjerg

”Vi synes, Britannia er en ny og spændende opgave sammen med de medarbejdere, der er derinde,”
supplerer Peter Petersen.

”Så kan vi måske få samme driftsmodel som de andre to steder og få nogle unge mennesker ind som forpagtere. Det er svært at købe et hotel i dag, så hvis vi kan hjælpe dem igang ved, at vi tager investeringen, så kan de drifte det for os. Vi har set de to andre steder, at det er en god model.”

Er PL Hotels en hotel- eller ejendomskoncern?

”Det er ikke en hotelkæde, for så hænger tingene sammen driftsmæssigt – det gør de ikke her. Det er jo egentlig et ejendomsselskab med speciale i hoteller,” siger Peter Petersen.

Pensionist i sving igen

De to partnere var i starten fælles om at udvikle det nye projekt med Hotel Esbjerg City – som nabo og konkurrent til Hotel Britannia. Siden trådte Petersen ud af projektet, men nu vil de selv drive Britannia med Peter Petersen i spidsen.

”Det er jo et nyt og spændende projekt og et helt andet end det, vi havde gang i tidligere. Jeg er også træt af, at den lokale redaktør går og kalder mig pensionist og beskylder mig for at sove til middag,” siger
Peter Petersen.

Er City Hotel på pause eller?

”Det ligger jo som en del af lokalplanen, så det er stadig muligt. Hvis der måtte være behov for mere værelseskapacitet på Britannia, kan vi sagtens opføre det hotel,” siger Erik Bank Lauridsen.

Måske flere hoteller

Nu køber I så et ’brugt’ hotel og gør det klar til en forpagter – skal den model bruges andre steder?

”Vi har ikke noget konkret i kikkerten, men det vil også være forkert at sige, det aldrig kommer til at ske. Vi har jo begge to børn, og nu har vi sat noget i søen, som gerne skulle holde i mange år som en langsigtet virksomhed,”
siger Peter Petersen.

”Vi må se, hvad der sker – jeg tror da ikke, det kommer til at stå stille.”

 

HIF får endelig husdrømmen ud af hovedet

KLUBHUS – Efter mange års tilløb, grundige forberedelser, kæmpe benarbejde og en vis portion intern uenighed har Hjerting IF (HIF) nu endelig udsigt til at få husdrømmen ud af hovedet.

Kultur- og Fritidsudvalget har på sit møde 6. november bevilget maks. 8,1 mio kr. til projektet Hjerting Sport- og Kulturhus, der har et samlet budget på 14 mio kr. og etableres som en selvejende institution på kommunal grund.

Dermed kan der endelig komme skred i byggeriet af det nye klubhus, som HIF første gang søgte tilskud til i foråret 2008. Siden har dele af HIF og sponsorkredsen arbejdet for, at projektet også skulle rumme en hal til bl.a. badminton og gymnastik, men HIFs tilhængere af den del har nu strakt våben.

Det fremgår af sagsakterne, at beslutningen om kommunalt tilskud blev udsat på udvalgets møde den 2. oktober, fordi man havde modtaget ’en henvendelse fra dele af HIF.’ Derfor bad udvalget forvaltningen invitere alle afdelingerne til et møde for at ’afklare de økonomiske forudsætninger’ samt ’afklare opbakningen til Hjerting Sport- og Kulturhus og dermed husets idegrundlag’. Med andre ord: Hvad vil I med huset og er hele foreningen med?

Det fælles dialogmøde blev holdt 24. oktober, og her blev der udtrykt fuld opbakning til projektet ’tillige med hele idéen for huset’, hedder det i referatet. Efterfølgende fik forvaltningen en klar tilkendegivelse af, at et samlet HIF nu står bag.

”Vi har trykprøvet projektet for at se, om vi kunne få en hal, og Dansk Halbyggeri – der bl.a. har bygget den nye hal ved Esbjerg International School – har været ude at se på det,” siger formand Henrik Poulsen fra HIF Badminton.

Han er p.t. også fungerende formand for HIFs hovedbestyrelse, hvor posten nu roterer mellem afdelingerne, indtil man har fundet en afløser for den mangeårige formand Villy Grøn. Han taler dermed også på vegne af hele foreningen, hvor han desuden har været en af forkæmperne for en hal i det nye klubhusbyggeri.

”Vi skulle jo prøve at se, om det kunne lade sig gøre, når vi nu har samlet så mange penge ind.

Meldingen fra kommunen var, at man måske godt kunne bruge pengene på et andet projekt, men så skulle vi starte helt forfra. Dermed ville vi også komme bagest i budgetkøen, og så ville vi måske være fremme ved 2024, inden der skete noget,” forklarer Henrik Poulsen.

”Så lad os elske det, vi får og så bakke op som en enig forening. Nu har vi jo snakket om det her de sidste ti år, og skal der gå yderligere fem år, så lad os få dét, vi kan få nu. Så får vi tilført området noget, og så kan vi håbe, at aktiviteterne vokser ud af det. Vi er glade for, at det nu er en enig hovedbestyrelse, der står sammen om det her.”

Dropper I helt at arbejde for en hal i fremtiden?

”Nej, som de siger hos kommunen, kan alt jo ske, og politikerne kan beslutte, hvad de vil. Hvis HIF igen bliver kæmpestor, kan der jo komme et behov – også i takt med de mange nybyggerier herude.”

Med kommunens beslutning, et tilskud fra Hjerting Grandelaug på 2,5 mio kr. og cirka det samme fra øvrige sponsorer samt interne tilskud og en sidste husstandsindsamling er finansieringen dermed på plads.

Når det gælder tidsplanen for det nye byggeri, henviser Henrik Poulsen til kassereren i HIF Fodbold, Torben Hansen. Det har dog ikke været muligt at komme i kontakt med ham inden deadline, og han er ikke vendt tilbage på vores henvendelser.

 

Leder: Hvis Forsyning?

LEDER – Hvornår har man sidst hørt om en mekaniker,
som blev fem dage forsinket med at skifte en motor, fordi alt var smurt ind i olie, fordi hans skruenøgle blev ved med at smutte, og fordi det hele
simpelthen bare virkede så indviklet, hver gang han åbnede motorhjelmen?

Hvor mange byggefirmaer melder mon ud – på selve dagen for aflevering af arbejdet – at tidsplanen ikke holder, fordi kunden har valgt at bygge tæt på vandet, fordi jorden skrider, når man graver, og fordi nogen har gået og lagt rør og ledninger ned i vejen?

Nej vel, det hører man ikke jævnligt. Undtagen fra Din Forsyning, som nu igen-igen er forsinket med det store
gravearbejde midt i Hjerting. Fem uger denne gang
– og essensen af undskyldninger ses ovenfor.

Der er mange forklaringer og selvfølgelig mange komplicerede faktorer. Som tidligere beskrevet har en stor, ’glemt’ spunsvæg generet lige fra start, men så skulle man jo tro, de var advaret.

Der har også været problemer med underboring af rør. Måske skulle de spørge folk i offshorebranchen, hvordan man borer vandret under havbunden for at ramme en olielomme flere kilometer væk? Indrømmet – der er ikke mange ligheder mellem offshoreboring og kloakarbejde. Men mon ikke ordentlig forberedelse er en af de største forskelle her?

Og hvis entreprenøren er skurken, må der strammes op på projektstyring, og så kan en eventuel bod vel
passende gå til de butiksejere, der mister omsætning.

Det er også symptomatisk, at de ansvarlige hos
Din Forsyning dårligt nok selv har rede på, hvor lang forsinkelsen egentlig bliver. Først da vi tæller op for dem på kalenderen, erkender man, at det drejer sig om fem og ikke fire uger.

Det er en detalje og måske en tanketorsk  hos folk i en presset situation. Men det ligner også en vis
nonchalance i forhold til de forretningsdrivende ude i den virkelige virkelighed, som bliver stærkt generet i endnu en lang periode – midt i julehandelen.

Her i firmaet har vi ikke forstand på entreprenør-
arbejde, slet ikke avanceret kloakarbejde. Og vi påstår ikke, det er enkelt. Men det er heller ikke atomfysik.

Vi er jo ikke fagfolk, men det må vi formode og
forvente, at man er hos et stort forsyningsselskab og en professionel, privat entreprenør.

Ellers må man se at få nogle på sagen, inden den
sidste rest af tillid skrider i hullet.

Borgermøde om protester mod højt nybyggeri i Sædding

HØJHUSE – Et nyt stort boligprojekt i Sædding udløser nu skepsis blandt naboer og lokalråd mod de planlagte højhuse på op til seks etager.

Derfor har Sædding-Fovr­feldt Lokalråd taget initiativ til et borgermøde på Mødestedet i Sædding Centret 6. november kl. 19, hvor man håber at få kommunens folk i tale og få afvist eller ændret projektet.

Er kommet sent igang

Som omtalt i vores boligavis Bolig Posten i august vil Ungdomsbo opføre omkring 85 nye boliger på et grønt område mellem Fyrparken, Kystparken og Strandvænget. Dels som tæt-lav bebyggelse, men i den sydøstlige del er det planen at lave 50 boliger i tre højhuse på fire, fem og seks etager.

Politisk er planerne gået glat igennem både Plan & Miljøudvalg, Økonomiudvalg og byrådet, som 17. september vedtog kommuneplanændring og ny lokalplan, der blev sendt i offentlig høring.

”Det er jo ikke så spændende, men tidligere har vi jo selv forsømt at gøre indsigelse – vi kan godt se nu, at det er ikke så heldigt. De høje huse kommer til at tage meget udsigt for naboerne, der også vil miste noget privatliv i haver og på altaner,” siger næstformand Jarl Thiesen fra Sædding-Fovrfeldt Lokalråd.

”Hvis det nu var lavere, kunne det måske nok have gået, men seks etager er altså meget. Vi vil nu prøve at hjælpe de personer, der bliver ramt ved at få omstødt afgørelsen hos kommunen og Ungdomsbo.”

Grønne områder ryger

Rent praktisk vil lokalrådet derfor afholde borgermødet, hvor man håber at få både kommunen og Ungdomsbo i tale.

”Her må vi prøve at få lavet en ordentlig indsigelse til kommunen og Ungdomsbo mod projektet. Der er måske ikke så store chancer, men vi er nødt til at prøve,” erkender Jarl Thiesen.

Har lokalrådet sovet i timen i sagen her?

”Man har nok ikke tidligere været helt klar over, at det blev aktuelt – og i den højde.”

”Seks etager er alt for højt her,” siger Jarl Thiesen, næstformand i Sædding-Fovrfeldt Lokalråd, om planerne for tre højhuse på dette grønne område i Sædding.

Går I efter at omstøde hele projektet eller kun højhusene?

”Det kan jeg ikke svare på endnu, før vi har haft en ordentlig snak med de involverede. Men de grønne områder her ryger jo også. Det er ligesom om, at der bare skal bygges masser af boliger i Esbjerg nu, men man tænker ikke rigtigt på grønne områder. Det er ligesom om, der bare skal tjenes en masse penge på at få solgt nogle arealer.”

Men der er vel også positive effekter af flere boliger – f.eks. større kundeunderlag til en genfødsel af Sædding Centret?

”Ja, det kan man godt sige. Der er selvfølgelig både fordele og ulemper, men nu vil vi prøve at få kommunen og Ungdomsbo til at lytte lidt til vores bekymringer.”

Lokal historietime da Hjerting Lokalarkiv fyldte 25

LOKALHISTORIE – Børnene var en halv snes år, arkivet fyldte 25, og historierne på væggen var fra dengang farfar – eller måske tiptipoldefar – var ung.

Så det spændte over mange generationer, da Hjerting Lokalarkiv forleden fyldte 25 år og markerede det med reception og en endnu mere livlig modtagelse af to 4. klasser fra Hjerting Skole.

I anledning af jubilæet havde lokalarkivet hevet ekstra meget materiale frem fra gemmerne og arrangeret det i en fin lille udstilling i Jon & Dittes Hus. Her kunne både receptionsgæster og skolebørn fordybe sig i Hjertings lange og farverige historie, og det blev et hit – også hos de små.

”Som jeg sagde til børnene, så vil vi rigtig gerne fortælle dem om, hvilket område de bor i. Nu har vi jo 25 års jubilæum, og vi er godt klar over, at børnene kommer ikke frivilligt på et arkiv,” siger leder af Hjerting Lokalarkiv, Else Marie Nielsen.

”Men arkivet er jo ikke kedeligt, og Hjerting er utrolig gammel – vi kan jo fejre 727 års fødselsdag i år, hvor Esbjerg fylder 150.”

Hvorfor er det så vigtigt for børn at kende lokalhistorien?

”Jeg tror, det er oppe i tiden at finde ud, hvor man kommer fra. Og så synes jeg, det er meget vigtigt, at børnene ved, der var nogen før dem, der har prøvet at skabe det liv, vi har i dag. Det er jo ikke kommet af sig selv, og Hjerting har jo været præget af folk, som tænkte fremad, og kunne det ikke lade sig gøre, hvad gør man så? Så gør man det selv!”

Hvad siger børnene til det?

”Indtil nu har det været meget positivt. De fik vist en film om det gamle Hjerting  til start, og nu synker de det og skal se resten.”

Så vidt arkivlederen er orienteret, er det faktisk første gang, lokalarkivet har skolebesøg, men det virker som en oplagt idé at videreføre.

Skoleeleverne skulle løse opgaver under besøget, og selv de frækkeste af dem var meget artige.

”Det ser vi lige til – ud fra, hvordan det hele spænder af, og nu prøver vi i første omgang det her.”

Eleverne skulle løse små opgaver ud fra plancherne og gik til dem liv og sjæl.

En idé at videreføre

”I sidste uge havde vi kulturuge på 4. årgang, hvor vi snakkede rigtigt meget om kultur, så det her ligger i god tråd med det – at se, hvad der er sket i Hjertings udvikling,” siger lærer Jonas Tanggaard Jacobsen fra Hjerting Skole

”Jeg snakkede faktisk med min kollega om, at vi begge to er opvokset i Hjerting, men det er egentlig forsvindende lidt, vi ved om byen. Så jeg har også personligt glædet mig meget til at komme herned.”

Hvad siger eleverne til det?

”De er super gode til at tage det til sig og interessere sig for det,” siger Jonas Tanggaard Jacobsen.

Han mener, at skolebesøg på lokalarkivet er en god idé til videreførelse.

”Helt sikkert – vi burde gøre det til en årlig tradition at komme tilbage. Det synes jeg er helt oplagt.

Men der er jo ingen fremtid i historie…?

”Nej, men vi synes det er sindssygt vigtigt, at folk kender noget til den by, de bor i, og hvordan, den er blevet til. Jeg synes, at historie generelt er utroligt vigtigt. At man ved, hvor man kommer fra og ved noget om sig selv, de andre og stederne, hvor man er vokset op.”

Grav dit regnvand ned i haven

Foto: Pernille Bering, Bolius og LAR i Danmark

Hele artiklen i PDF-format

KLIMASIKRING – Hvorfor bygge læhegn, når man kan bygge vindmøller? Og hvorfor gøre et problem ud af noget, der kan blive havens og hyggens bedste ven?

Det er spørgsmålet, man kan stille sig som husejer i forhold til fremtidens monsterregn. Selvom der er tale om såkaldte uvedkommende vand, behøver det nemlig ikke være en uvelkommen og ubehagelig gæst på matriklen.

Vandet kan veksles til en rekreativ værdi ved huset med en lang række forskellige funktionelle og æstestiske løsninger.

Det kan f.eks. være i form af hyggelige vandbassiner, regnvandsbede eller åbne render til fordeling og forsinkning af vandet.

Overordnet handler det om at tænke i de såkaldte LAR-anlæg – Lokal Afledning af Regnvand. En lang række af organisationer, myndigheder og ikke mindst forsyningsselskaber vil gerne lede husejerne i den retning, for det handler generelt om at hive mest muligt regnvand ud af kloaksystemet.

Og hvad rager det så mig som husejer, ville nogen måske spørge?

”Hvis man skal holde sig til det rent egoistiske, er det for at undgå, at man selv får vand i kælderen. Så udover generel klimasikring er det også en selvhjælp,” siger Tue Patursson, fagekspert i klimasikring hos videncentret Bolius.

”Det kan måske virke lidt uretfærdigt for nogen, at andre får glæde af dét, man poster i LAR-løsninger. Men det kan lige så vel være én selv, man hjælper – man kan gøre meget for sig selv og undgå at få de skader, man ellers risikerer.”

Som husejer kunne man jo også have den forventning og holdning, at kommunen og forsyningsselskabet må tage sig af problemet – det er vel det, man betaler for? Men uanset, hvad man synes, så er realiteterne en anden, når vandet og virkeligheden rammer.

Vi må selv gøre noget

”Med de regnmængder, der vil komme en gang i mellem, kan man ikke forvente at kunne komme af med det i kloakken. Vandet kommer jo desværre ikke fordelt over fjorten dage, og når det så alt sammen kommer på én gang, bryder systemerne sammen,” påpeger Tue Patursson.

En hyggelig vandgrøft i haven kan være en god sidegevinst ved klimasikring – her ved et hus, hvor ejeren valgte en løsning med vandbassin i kombination med nedsivning i faskine frem for usynlig kloakseparering. Da grøften var gravet, blev der lagt 10 cm sand for at sikre bassindugen mod skarpe sten. Vandet kommer fra tagrenden, og der er overløb til et sumpbed med vandelskende planter i den færdige vandgrøft på det nederste billede her.

”Og det gælder jo ikke kun kloaksystemer – der er jo også vand, der løber på overfladen ved kraftig regn, og her skal man også tænke i, hvordan man løser det på egen grund.”

Hvis man nedsiver på grund, risikerer man så at bo i en sump?

”Det skal man måske en sjælden gang imellem, men vi har faktisk lige gennemgået nogen scenarier med Teknologisk Institut i sidste uge. De viser, at hvis man kan tage sit regnvand og f.eks. bare flytte det ud i en rende på græsset – uden faskiner – så vil man ikke opleve det som ’en mose’. Langt de fleste græsplæner kan optage rigtigt store regnmængder,” siger fageksperten.

”Men det er ret vigtigt, at man får vandet ledt ordentligt væk fra huset – så man hverken sender det ind til naboen eller får det tilbage til huset igen.”

 

Åbne render kan også være et funktionelt og hyggeligt element til fordeling og fordampning af regnvand.

 

 

Sådan kommer du af med dit regnvand på din egen matrikel

Faskiner eller græsarealer

De fleste steder kan tagvand nedsives via en nedgravet faskine (en slags ’hullet ost’ i kasseform) eller simpelthen via græsplænen, hvis det ledes langt nok væk fra huset.

Opsamling i regnvandstønder

Den go’e gamle, der også sparer vandforbrug til havevanding – men man skal have flere store beholdere for at rumme rigtig monsterregn.

 

 

Forsinkelse og fordampning

Regnvand kan forsinkes i lavninger eller bassiner, hvor det kan nedsives og fordampes.

Permeabel belægning

Indkørsel og terrasse kan laves med belægning, hvor vandet kan sive igennem.

Genbrug af regnvand

Med det rigtige system kan man opsamle regnvand og bruge det til WC-skyl og vaskemaskiner – det kræver dog tilladelse fra kommunen ved nyanlæg.

Grønne tage

Jo – man kan godt opbygge en tagbelægning med et vækstlag til sidst, hvor der kan gro planter, som opsuger og fordamper vandet.

 

Hold vandet væk med husets ’redningsvest’

Hele artiklen i PDF-format

KLIMASIKRING – Hele verden er af lave, vandstanden stiger i havene, og hvis højvande, vind og vejr rammer lidt uheldigt, giver det også lokalt udslag langs fjorde og kyster.

Kort sagt – vandet kommer, og på udsatte steder er det ikke længere en 100 års hændelse. Den traditionelle modgift er sandsække, tilsat masser af sand og hårdt arbejde. Hvis man da ellers er hjemme i huset eller sommerhuset, når det sker og i øvrigt kan nå at gøre noget ved sagen, inden vandet rammer.

Men en dansk opfindelse, FloodFrame, tilbyder nu en dyr, men dejlig løsning på problemet. Kort fortalt er princippet en vandtæt dug, der ligger permanent monteret i en ’pølse’ hele vejen rundt om huset. Og når de våde ulykker kommer snigende, sørger vandet selv for at udløse dugen og derefter skubbe den foran sig og op af husets fundament og mure.

Ligesom med f.eks. de mobile diger, der ofte kaldes ’water tubes’, bruger man altså vand til at bekæmpe vand.

Kirurgisk løsning

”Det var faktisk en kirurg, der fik ideen, da han sad og så optagelser fra de store oversvømmelser i 2013/14. Han tænkte, at man måtte kunne gøre noget mere for at beskytte husene, og så kom ideen om, at man måske kunne pakke et hus ind,” fortæller CEO Susanne Toftgård Nielsen.

Den opfindsomme kirurg er i øvrigt hendes mand, og nu driver parret virksomheden FloodFrame. De løse tanker blev nemlig til virkelighed i tæt samarbejde med Teknologisk Institut og med støtte fra Miljøstyrelsen, og de første produkter er nu kommet ud til kunderne.

”Vi er i gang med at installere syv anlæg, så om nogle uger kommer der flere fotos med eksempler på vores webside. Det har foreløbig været meget i områderne omkring Roskilde Fjord, men også ved Horsens Fjord, og vi taler med kundeemner ved Kerteminde,” oplyser Susanne Toftgård Nielsen.

Werge Infografik

Den lille start-up virksomhed har endnu ikke haft tid til at gøre meget ved Jylland og understreger også, at FloodFrame har sine begrænsninger, men kan være relevant under mange forhold.

Ikke til høje bølger

“Det er jo ikke decideret kystsikring mod høje bølger, men en beskyttelse, når vandet stiger og truer husene – enten ved kraftig regn eller oversvømmelse,” siger Susanne Toftgård Nielsen.

Systemet skræddersys til formen på og forholdene
ved det enkelte hus og dets omgivelser, og meterprisen starter ved 2.200 kr. plus moms – alt afhængig af, hvor komplekst huset og omgivelserne er.

Til vejledning oplyser virksomheden, at f.eks. en standardløsning til et lille hus med 60 kvm i grundplan – det kunne være et lille sommerhus – og 37 meter rundt om huset koster 81.000 kr. plus moms.

For et komplekst hus på 150 kvm i grundplan med systemet integreret i terrasser og indkørsel oplyses et priseksempel på 185.000 kr. plus moms.

Foto og illustrationer: FloodFrame

Leder: Think big og kritisk

LEDER – Luk øjnene og tænk: Hvad er Esbjerg egentlig?

Hvis man bor her, dukker der sikkert billeder op af dejlig natur, et driftigt erhvervsliv med nye fremtidsperspektiver og et relativt rigt kulturliv i forhold til placeringen langt væk fra alting.

Men hvis man ikke bor her og ikke har berøring med området, er det i bedste fald ukendskab, der dominerer billedet hos de fleste. Måske lige tilsat noget med nogle tragiske kommunale børnesager, lidt fodbold, nogle borebisser og gamle fordomme om fiskerlussinger og fiskelugt.

De velorienterede ved selvfølgelig bedre. Men den lokale selvtilfredshed er vores egen værste fjende. Nogen har f.eks. en opfattelse af et helt enestående byggeboom i ’Danmarks Dubai’ og en ’forvandling af Esbjerg til en rigtig storby’. Tjuhej, hvor det går.

Her må man anbefale at løfte skyklapperne fra de lokale medier, kigge ud over byskiltet og se lidt kritisk på tingene udefra. Vi skal ikke længere væk end f.eks. Aalborg, Aarhus og Vejle for at se byer, der virkelig rykker på udvikling og tiltrækningskraft. Samtidig florerer lokalt en række sejlivede myter og misforståelser om Esbjergs branding – og branding generelt, desværre også blandt beslutningstagere.

Branding er hverken IKEA eller Tall Ships Race – det svarer til at brande en by på en stor McDonald’s eller Cirkus Benneweis. Branding er heller ikke profilløse festivaler eller festuger med musik magen til dét på enhver blokvogn i enhver småstor provinsby.

Branding er noget stedbundet og noget unikt, som udnytter og fremhæver vores lokale kvaliteter og karakteristika. Branding er også modet til at tage en chance og investere i andet end sikker mainstream.

Det kunne også være mod til store visioner for de to ambitiøse museumsprojekter ved Esbjerg Strand-området.

Det kunne være det politiske mod til at skrive en stor check, som måske nok er dækningsløs i starten, men i længden giver masser af ægte branding.

Top