Redaktør arkiv: Kurt Henriksen

Sædden Kirke fylder 40 år

Stilen i det særprægede tårn ved Sædden Kirke kan også opleves ved herresæder i Irland og Wales – bare omvendt.

Hele artiklen i PDF-format

JUBILÆUM – Sædden Kirke kan til august fejre sit 40 års jubilæum, mere livskraftig end nogensinde før. Sædden Sogn er det næststørste i Ribe Stift målt på medlemmer af Folkekirken, og kirken er en af de mest besøgte og benyttede kirker i Skads Provsti.

Både på det kirkelige, kulturelle og folkelige område lever bygningerne op til de oprindelige tanker om et midtpunkt for Sædding-borgernes liv og lokale bevidsthed – læs mere på side 6-7.

Flere dages fejring

Grundstenen blev lagt 15. juni 1977 – måneden før Sædding Centrets åbning – og søndag den 6. august 1977 blev Sædden Kirke indviet.

Det fejres over flere dage i august. Først ved en jubilæumsgudstjeneste 5. august og siden ved en række folkelige, kulturelle arrangementer, der alle er gratis og spænder vidt – læs mere på kirkesiderne.

Tankerne om Sædding som et selvstændigt sogn startede som så mange andre steder med, at befolkningsudviklingen i området tog fart. I begyndelsen af 1950-erne boede der kun omkring 1.000 sjæle i Sædding, men allerede ti år senere var det firedoblet. En stor del af de nye Sædding-borgere kom inde fra Esbjerg, og de søgte helst kirkerne her frem for Guldager Kirke, som de sognemæssigt hørte til, men den lå langt ude på landet.

Flere placeringer i spil

Den hurtige udvikling kom bag på den daværende Guldager Kommune, der fik travlt med at opkøbe gårde til nye parcelhuskvarterer, og det spirede med tanker om et nyt sogn med egen kirke. Allerede i 1951 skænkede Kirstine Olesen, en søster til Klaus Sørensen, en grund til kirken, hvor børnehaven på Tarphagevej nu ligger. Der blev også lavet tegninger til en lille landsbykirke, men Kirkeministeriet sagde nej. Ingen kunne vide endnu, hvordan området ville udvikle sig, og hvor en kirke ville være bedst placeret.

Men samme år stiftedes en kirkekomité en indsamling, som samlede penge ind frem til 1965, men i første omgang måtte man nøjes med et bygge menighedshuset på C. M. Nielsensvej, hvor der fra 1966 blev udført ungdomsarbejde, mens også holdt gudstjenester. Dog uden dåb og altergang, fordi huset ikke var indviet.

Grønt lys for arbejdet

I 1967 blev der givet tilladelse til at opslå en stilling som såkaldt residerende kapellan med særlig henblik på arbejdet med kirkebyggeri og udskillelse af et nyt sogn. I 1968 blev Benneth Østergaard Petersen ansat i stillingen, og han blev en central figur i byggeriet af Sædden Kirke, hvor han virkede som sognepræst frem til 1997.

Tekst baseret på input fra: Birgitte Antonsen og Benneth Østergaard Petersen
Foto: Bent Medvind

 

’Helligdommen’ fik sin plads ved ’handels-helligdommen’

KIRKECENTER – Tanken bag Sædden Kirke var, at den ’stedligt skulle være synlig i sognet’, men også menneskeligt være det centrale i borgernes liv. Man ville forsøge at ’skabe en forbindelse mellem hverdagslivet og det hellige’, og derfor blev Sædden Kirke bygget ved og sammen med Sædding Centret.

Butikscentret lakker nu mod enden, men tanken dengang var at bygge, hvor folk færdes til dagligt. Det blev muligt, da Esbjerg Kommune efter kommunesammenlægningen i 1970 havde overtaget arbejdet med centerplanerne og foreslog, at kirkeplanerne blev tænkt med ind.

Skal ligge ’frit og smukt’

Formanden for det daværende Guldager sogneråd – og senere indenrigsminister – Jakob Sørensen havde ellers en klar holdning om, at kirken skulle ligge på ’et frit og smukt’ sted’.

Guldager Kommune havde allerede udpeget Fællesskoven (hvor Puma Bolig nu ligger) som kirkegrund, men kirkeministeriet gav afslag.

Derfor endte det med kirken på en selvstændig matrikel ved Sædding Centret, men menighedsrådet ville have sin egen arkitekt. Valget faldt på arkitektparret Inger og Johannes Exner, som bl.a. har tegnet Nørrelandskirken i Holstebro, og der blev tænkt stort fra start.

”Vi blev enige om, at 12.000 mennesker kan forvente en værdig kirke. Så vi skubbede al ’klejnmodighed’ til side og besluttede os for et kirkerum til mindst 700 mennesker – uden at man skulle føle den tom, hvis man kun var 50,” fortæller Benneth Østergaard Petersen, der var sognepræst i Sædden fra 1968 til 1997 og med i hele processen.

Sognepræst fra 1968-1997, Benneth Østergaard Petersen (t.h.) havde stor indflydelse på indretningen af kirkerummet i samarbejde – og diskussioner med – arkitektparret Exner.

 

Han udstråler en smittende, eftertænksom glæde ved at fortælle om kirken, og de mange overvejelser, der har ligget til grund for byggeriet.

Også et rum til musik

”Bemærk for eksempel, at vi har en slags forrum til selve kirkerummet – et fredeligt pulpitur-rum, hvor man kan orientere sig, inden man går ud i det store, åbne rum,” fortæller han på vej ind i kirken.

”Men jeg vil nok sige, at alterets placering er vel nok noget af det vigtigste. Vi var ikke helt enige, arkitekterne og jeg, for jeg ville gerne trække det ned i midten,” forklarer Benneth Østergaard Petersen.

”Men hvad skal vi så gøre ved pladsen bagved, spurgte de. Og vi svarede, at her kunne man jo passende have et orkester. Det var jo længe før Musikhuset blev bygget, så derfor blev der også tænkt meget på koncerter og akustik.”

Ligeværdig prædikestol

I den sidste del af byggefasen blev detaljerne drøftet igennem under et døgns intenst arbejde i arkitekternes sommerhus.

Det gjaldt også spørgsmålet om prædikestolen og dens placering. Arkitekterne ville helst ikke have en prædikestol, men i stedet en lille læsepult.

”Jeg mener dog, at der skal være en ligeværdighed mellem alter, døbefont og prædikestol, og arkitekterne gik med til at eksperimentere med forskellige placeringer af en model. Til sidst fandt vi den rigtige placering ved at flytte den ind i en af buerne,” forklarer Benneth Østergaard Petersen.

Smukke stærke buer

Sædden Kirke er bygget af 750.000 mursten i munkeforbandt, og til murernes store ærgrelse fik de ikke lov at afsyre murværket. Arkitekterne gav klar besked om, at fugerne skulle lyse op, især de seks buer, såkaldte apsider.

Udover buernes dekorative virkning, har de også den praktiske funktion, at de gøre muren stærkere, så der kunne spares jernarmering og en sten i bredden. Desuden har buerne en akustisk virkning ved at kaste lydbølgerne i forskellige retninger.

Det selvstændige tårn udenfor kirken er også en historie for sig. Samme type ses på mange herresæder i Irland og Wales, men her vender det omvendt med rundingen foroven og firkanten forneden.

”Det blev også sagt, at det her da slet ikke kom til at ligne en kirke – snarere en borg, et beskyttet sted.  Og det er såmænd så sandt som det er sagt. Sædden Kirke ligger, hvor mange mennesker færdes, og derfor skulle den også skærme mod støj og forstyrrende indtryk udefra,” siger Benneth Østergaard Petersen.

Han påpeger også, at lyset er en vigtig og central detalje ved Sædden Kirke.

”Dagslyset, som strømmer ind ad loftsvinduerne, skaber i klart solskin nogle geometriske figurer på væggen, som kan ændre sig i løbet af en gudstjeneste. Arkitekterne kalder lyset ’et guddommeligt materiale, som kan mere end alt andet stof på jorden. Lyset forbinder én med himlen og den jordiske tilværelse’, siger de, og derfor er belysningen af afgørende
betydning”.

Tekst baseret på input fra: Benneth Østergaard Petersen og Birgitte Antonsen
Foto: Bent Medvind  og Kurt Henriksen

 

’Sædden’ i stedet for ’Sædding’

Alterbøgerne var trykt, men kun et par dage før indvielsen, kom der brev fra Kirkeministeriet: Det nye sogn skulle hedde ’Sædden sogn’, for det havde stedet heddet fra gammel tid.
Det gav ærgrelse, men man blev siden så glad for navnet, at man valgte at beholde det, da ministeriet senere gav tilladelse til navnet ’Sædding sogn’.

 

Dam Jensen opgiver nu også genfødsel af Sædding Centret

Den 30. maj kunne vi fortælle, at Coop havde opgivet en aktiv rolle i genfødslen af centret.

DETAILHANDEL – Tiden rinder ud for et af Danmarks første butikscentre i et benhårdt handelsmiljø, der presses af nethandel og et evigt krav om investering og fornyelse. Begge dele har det skortet på gennem mange år i Sædding Centret, og nu kaster den sidste ejer også håndklædet i ringen for en genfødsel af centret.

Som omtalt i Hjerting Posten i maj har Coop opgivet at bidrage aktivt til den ambitiøse fremtidsplan, der ellers skulle sikre en større ombygning, renovering og intern rokade, eventuelt finansieret af lejlighedsbyggeri i den ene ende af området.

Coop har tidligere beskrevet sig selv som en ’helt sikker aktiv medspiller’ i en genfødsel , men er siden bakket ud, og den anden hovedejer, ejendomsselskabet Bangs Gård A/S,  gør nu det samme.

Det har ikke været muligt at få en aktuel kommentar fra direktør Mads Dam Jensen fra Bangs Gård inden deadline, men han bekræfter, at en ombygning bliver for dyr.

”Vi har fået lavet en plan, der ved fuld realisering vil betyde en nedrivning af den nuværende bygningsmasse,” siger Mads Dam Jensen således til en lille Esbjerg-avis, der aldrig
citerer vores medier, når de skriver historier af.

 

Troldehulen vil lave kæde af private daginstitutioner

Hele artiklen i PDF-format

BØRNEPASNING – Den første mulighed opstod lynhurtigt og ud af det blå. Men strategien bag er langtfra tilfældig.

Ambitionen er en hel række af ’satellitter’ for den private daginstitution Troldehulen i Bryndum, og første skridt er nu taget på Sædding Strandvej.

Her overtog indehaver og entreprenør Debbie Bisgaard Jensen medio marts Børnehuset Sapin, der nu fungerer som en afdeling af Troldehulen. Og det er kun begyndelsen. Troldene skal have flere huler, bygget på klare værdier, glade børn og dermed tilfredse kunder.

”Jeg har kigget efter bygninger inde i Esbjerg i lang tid, men det er svært at finde noget, der egner sig godt. Vi kunne godt tænke os nogle flere små satellitter, og vi har også overvejet, hvad vi kunne gøre ud ad mod Hjerting,” fortæller Debbie Bisgaard Jensen.

Den energiske ejer melder nu ud med ambitioner om at drive det til mere med sine daginstitutioner.

”Målet er egentlig at åbne en satellit nær ved hvert skoledistrikt i Esbjerg. Flaskehalsen er at finde de rigtige lokaler, for der er jo ikke mange, der vil have en børnehave til nabo”.

Børnene er de vigtige

Vi møder hende i den nye afdeling, der nu hedder Troldehulen Sapin. Navnet sapin stammer fra ’gran’ på fransk efter de store grantræer ved det hyggelige lille sted, som Anette Scherlund byggede op og drev som privatejet institution gennem 25 år i sine forældres gamle hus ud til Ho Bugt.

Den nye ejer ankommer lidt forsinket, med en telefon for øret, som straks lægges i lommen, da hun når lågen. Der er fart på den lille driftige kvinde, men gæsten må vente lidt endnu. Et par af de 24 børn på stedet løber straks hen for at give hende en varm velkomst, så de skal først have krammere og en snak om dagens begivenheder.

Et par dage efter i Bryndum viser det sig, at hun også kan navnene på alle 151 børn her – og vist nok også på de fleste forældre og bedsteforældre.

Børn er tydeligvis langt mere end bare business for Debbie. Men det ene har ikke udelukket det andet, siden hun i 2010 slog dørene op på en stor trelænget gård i Bryndum og bød de første små kunder velkommen til Troldehulen ApS.

”Vi havde planer om, at hvis vi kunne få 24 børn ind, var det fint. Men lige pludselig vrimlede det ind på ventelisten, så vi måtte sætte de andre længer i stand,” fortæller Debbie om starten i Bryndum.

Tanken var, at det skulle være som at besøge en familie ude på landet, og der viste sig snart et behov for mere fleksible åbningstider.

”Vi startede lige så stille op med at tage børn ind i weekenderne, og vi fik også flere og flere aftenbørn. Hvis man f.eks. har døgnvagt på sygehuset, så er barnet også her et døgn,” forklarer Debbie og forsikrer, at ingen forældre bare ’parkerer’ deres børn.

”De har 200 timer på en måned, så det er faktisk vores aftenbørn, der er her færrest timer i alt. Det er dem, der bruger det fleksibelt, som har mest fri.”

Hvad er det ellers, I kan tilbyde, som de kommunale institutioner ikke kan?

Selvstyrende personale

”Vi har en rigtig stor forældreindflydelse og fleksibilitet. Vi er jo afhængige af, at de er vores kunder. Og så har vi automatisk et positivt samarbejde, fordi forældrene selv har valgt os samt nogle aktive pædagoger, der brænder for deres arbejde,” påpeger Debbie.

”Vi er jo startet som en ny institution, der kunne ansætte fra start, og kollegerne fra stuen deltager i samtaler med nye ansøgere.”

Ejeren har selv en baggrund som social- og sundhedsassistent og har arbejdet på Sydvestjysk Sygehus i mange år. Hun er nu i gang med et bachelorprojekt som pædagog, tager løbende lederkurser og iværksætteri ligger til familien.

Debbie er gift med Henrik Bisgaard Jensen, der er stifter og medejer af medicinalimportøren 2Care4 i Sædding og hjælper med regnskaber i Troldehulen.

Sammen har de børnene Naja på 10, Magnus på 16 og Malthe på 19, og familien bor i den gamle Bryndum Dyreklinik. Den ligger få hundrede meter fra Troldehulen, så børnene bruger den indendørs svømmepøl og biograf som udflugtsmål på de hele 1600 kvm plads i den private residens

 

Samme pris i privaten

Rent økonomisk gør det ingen forskel for forældrene at vælge det private alternativ, der får samme tilskud fra kommunen, så priserne ligger på linje.

”Vi arbejder også meget intenst i skolegrupper fra december til april, hvor vi yder en ekstra indsats for at gøre børnene skoleparate. Og så har vi et princip om gennemgående voksne, så selvom vi også ansætter nye, vil der altid være en tryg relation fra vuggestue til skolestart,” forklarer Debbie.

Har I en speciel filosofi for børnepasning?

Velopdragne børn

”Det er jo meget den med, at børnene også er medskaber af deres egen hverdag –medinddragelse. Og så går vi meget op i dannelse og demokratisk medborgerskab – at børnene skal ses og høres. Det kan godt være, vi ikke er enige med dem, men vi lytter. Det er forfærdeligt, hvis man taler til børnene og ikke med børnene,” lyder det, men det betyder ikke, at de styrer butikken.

”Vi lærer dem allerede fra babyalderen, at man siger hej, når man ankommer, siger tak for mad,  tak for i dag og er gode ved hinanden. Vi får at vide, når vi sender børn ud: Hold da op I har nogle høflige børn!”

Hvordan udvikler I jeres principper for driften?

”Det er egentlig et samarbejde mellem hele personalet. Alle er stort set selvstyrende, og det er meget sjældent nødvendigt at gribe ind. Vi har nogle overordnede regler, bl.a. om at være aktivt deltagende i legen. Man render f.eks. ikke rundt med kaffekopper ude på legepladsen – her er man til stede sammen med børnene.”

Kravene går begge veje. Forældrene skal  f.eks. stille op til arbejdsdage.

”Hvis vi skal have håndværkertimer på til det hele, så går det jo fra børnenes konto. Og så er der det sociale i det – at man er fælles om en sag.”

Hvad siger du til skeptikere overfor privat børnepasning?

”Kom ud og se, hvad vi står for. Selvfølgelig har mange en mening om mig eller Troldehulen, også hvis de ikke kender noget til os. Jeg oplever ikke Janteloven meget mere, men det gjorde jeg en del i starten.”

Hvad skal der ellers ske i fremtiden?

”Vi har snakket om også at tilbyde andre former for service – f.eks. at man tage mad med hjem og måske også vasketøj,” funderer Debbie.

”Vi skal gøre det nemt, så man kan være sammen med sine børn, når man kommer hjem.”

 

Udvalgsformand fra SF:
Skeptisk, men pragmatisk

POLITIK – Fra Troldehulens side roses Esbjerg Kommune for uproblematisk samarbejde, selvom medarbejderne i forvaltningen ikke troede meget på ideen i starten.

Og selvom formanden for Børn & Familieudvalget har et rødt SF-logo i partibogen, står der også respekt om arbejdet hos det private alternativ.

”Generelt ser jeg allerhelst velfærdstilbud som skoler og dagtilbud på kommunale hænder. Det giver nogle fordele at arbejde ud fra kommunal kontekst,” påpeger udvalgsformand Diana Mose Olsen.

”Men dybest set har jeg stor respekt for arbejdet i Troldehulen og f.eks. Den Internationale Skole. Det fungerer ganske fint i Esbjerg Kommune. Vi har en rimelig balance i dag, men det er mere udviklingen på landsplan, hvor man ser det tage overhånd med de private. Man kan have en frygt for A- og B-hold, fordi man kan skrue op for tilbud mod merbetaling og dermed udhule det offentlige.”

Kunne man ikke også betragte det private alternativ som en gave til kommunen?

”Jo jo – det er mere en principiel holdning, at jeg mener, det er en opgave, som skal løses kommunalt. I SF har vi en pragmatisk tilgang til det, og jeg har selv foreslået i det gamle udvalg, at vi tog på besøg i Troldehulen, for vi kan også lære af dem. Vi slår ikke korsets tegn i SF – jeg er bare tilhænger af det offentlige.”

Vil I sætte jer mod ambitionen om flere ’troldehuler’?

”Hvis de opfylder kriterierne i dagtilbudloven, så er det som udgangspunkt ikke noget, vi stemmer imod.”

Vil I også støtte f.eks. at sælge kommunale ejendomme til dem?

”Det har vi jo gjort før – f.eks med Den Internationale Skole – men det kommer jo helt an på den givne situation. Vi vil til enhver tid arbejde imod, hvis vi f.eks. vil afhænde en skole, fordi der skal bygges ud med en anden, så man ikke undergraver det kommunale tilbud.”

 

Læs også vores leder: ‘Børn og business’

Lad bare teknikken klare det kedelige robotarbejde

ROBOTPLÆNEKLIPPER – I en verden hvor både biler, støvsugere og metrotog med lidt held efterhånden kan køre automatisk, hvor selv mindre maskinfabrikker er invaderet af robotter og sågar kirurger bruger dem til operationer – i den verden skubber de fleste haveejere stadig rundt med en go’ gammeldaws benzindrevet plæneklipper.

Det må skyldes en kombination af vanens magt og den afstressende værdi i at hygge sig med enkelt, manuelt arbejde, for der er efterhånden en hel hær af selvkørende alternativer.

Robotplæneklippere har gennemgået en rivende udvikling, så ulemperne er skrumpet i takt med prisen.

Det er stadig en lidt dyr luksusløsning, hvis man måler det op mod en traditionel plæneklipper i den billige ende. Men hvis man har en stor græsplæne – som typisk er hovedårsagen til at investere i en robot – og alternativet er en havetraktor af god kvalitet, så står sagerne straks mere lige. Især hvis man regner tidsbesparelsen ind, for man skal jo stadig selv styre sin lille traktor rundt på matriklen.

Den rigtige størrelse

Priserne starter helt nede ved omkring 5.000 kr. for de billigste robotplæneklippere, men som altid kan det være dyrt at købe alt for billigt. Også her hænger pris og kvalitet selvfølgelig sammen, men i den seneste test fra Forbrugerrådet Tænk kom en af de billige f.eks. ind på en tredjeplads.

De fleste producenter angiver kapaciteten i kvm græsplæne, som robotten anbefales til. Kapaciteten er en kombination af klippebredde, hastighed og batteritid på en ladning, og ligesom ved bilkøb kan man hurtigt fortryde, hvis man køber en lidt for lille model. Generelt bør man tage producenternes angivelser med et gran salt og hellere købe en lidt større model, hvis man er i tvivl.

Valget afhænger selvfølgelig også af, hvor meget man vil se på robotten. Jo mindre kapacitet, desto oftere skal den køre. Omvendt har man også en tendens til at slå plænen meget oftere, fordi det er så nemt, og man bliver ekstra glad for en toptrimmet plæne hele tiden.

Eftersom robotterne er eldrevne via batteriet ombord, siger de ikke meget. Men ligesom med elbiler er de ikke lydløse – det er bare andre lyde man hører, f.eks. transmissionen eller selve klipningen, især hvis knivene er blevet lidt sløve.

De nyeste og bedste modeller er dog så lydsvage, at man stort set ikke hører dem – slet ikke hos naboen.

 

Passer haven og behovet  til en robotplæneklipper?

TEKNOLOGI – Jo – robotplæneklippere kan køre helt automatisk, i hvert fald under de fleste forhold.

Og nej – det er ikke alle haver og omgivelser, der er lige velegnede til en robot, der trods udviklingen bedst kan beskrives som snotdum. Selv husets ladeste teenager vil i de fleste tilfælde være kvikkere.

Robotter giver selvfølgelig den største lettelse på store plæner med masser af arbejde, men det kan også give mening på små plæner, hvis de er nogenlunde regulære i formen.

Hvis der er mange smalle passager, irregulære former og et mylder af f.eks. bede, gynger, legehuse, trampoliner, hængekøjestativer, soppebassiner og andet godt, hvor robotten risikerer at køre fast, så kan det være nemmere at slå græsset selv end at rydde op til robotten.

Ingen sikkerhedsproblemer

Sikkerhedsmæssigt er der ikke noget at frygte andet end for helt små, pilfingrede børn, man alligevel skal holde øje med.

Katte og hunde skal nok holde poterne på afstand, mens nogle er skeptiske overfor f.eks. pindsvin. Det er dog heller ikke noget problem, medmindre man er en havevampyr, der ynder at slå græs om natten. I så fald vil et sammenrullet pindsvin på de fleste modeller bare få et skub.

’Indhegningen’ af en robotplæneklipper sker som regel via en kanttråd, som nemt lægges ud langs plænen, og der er sensorer og/eller stødfangere, som styrer robotten væk fra forhindringer.

 

Coop lader partnerne udvikle fremtidsplan for Sædding Centret

DETAILHANDEL – Coop-koncernen, der ejer en stor del af Sædding Centret, har nu ændret signaler i en retning, der kan tolkes som godt eller dårligt nyt.

Hjerting Posten kunne sidste år i august fortælle om hovedtrækkene i en ny, ambitiøs fremtidsplan for det skrantende center, hvor bl.a. en intern rokade og opførelse af lejligheder indgår i tankerne. Planerne blev ved den lejlighed bekræftet og bakket op af Coop, der kaldte sig en ’helt sikkert aktiv medspiller’, som det lød dengang.

”Det er naturligvis de to store ejere, der er i fællesskab driver det her, ellers har det ingen gang på jord,” sagde Henry Mikkelsen fra Coop således i august.

Han er nu gået på pension, og der lyder lidt andre toner fra hans efterfølger.

”Vi har udliciteret den sag til firmaet 2S Consult, som varetager vores interesser. Vores ønskescenarie vil være et salg af hele centret til en ny investor under de rette betingelser,” siger projektchef Brian Nielsen fra Coop.

”Vi har bare ikke fundet den investor endnu, så foreløbig er der kun tale om gode intentioner.”

Vil I fortsat arbejde med udviklingen af centret?

”Nu siger du center – jeg ved da ikke, om Esbjerg har brug for flere centre. Coops
interesse er, at vi har en udmærket butik. Det er selvfølgelig også i vores interesse at have andre lejere, men det er bare ikke noget, vi hos Coop lægger kræfter i nu. Vi ønsker at sælge det, men vil aldrig sælge uden at være en del af det med en butik. Vi vil gerne lave et betinget salg, men vi vil nok også betinge os, at der ikke kommer en konkurrent,” siger Brian Nielsen.

Han oplyser, at Coop nu fokuserer på driften og kun deltager i møder som medlem af centerforeningen og ejerforeningen, mens alt vedrørende udvikling og salg er lagt hos 2S Consult.

Her oplyser man, at der fortsat arbejdes med at finde nye investorer.

”Det er jo en udviklingssag, så det er ikke noget, der sker over natten. Det er nøjagtigt samme plan, hvor vi arbejder med forskellige modeller for at komme videre,” siger direktør Sven Blokager, 2S Consult.

”Vi vil gerne have det løst, men vil også gerne finde nogle, der kan bære det skridtet videre. Nu er der lavet nogle ideer og nogle tanker, og så kommer der måske nogen, der vil arbejde videre med det.”

Mads Dam Jensen fra Ejendomsselskabet Bangs Gård A/S, som er den anden hovedejer af Sædding Centret, har ikke været at træffe for uddybende spørgsmål.

”Vi er i positiv proces, men tingene tager blot lidt længere tid, end vi havde håbet på,” skriver han i en kort mail til avisen.

 

Flytning af Fakta og nye lejligheder

Som beskrevet i august sidste år her i avisen arbejder ejerne med en fremtidsplan for Sædding Centret.

Bl.a. med en intern rokade, hvor Fakta-butikken rykker ud mod Tarphagevej og giver plads til opførelse af kystnære lejligheder, som skal være med til at finansiere en ombygning af centret til de eksisterende lejere.

 

Marbækgaard kan blive til ’trailcenter’ for motionister

Forpagteren af restauranten på Marbækgaard gik konkurs forrige sommer, men nu kommer der måske igen liv i et nyt ’trailcenter’ på stedet.

 

OUTDOOR – Den kommunale ejendom Marbækgaard, der ligger naturskønt ved søerne midt i Marbæk Plantage, kan fremover blive et kraftcenter for alle former for udendørs motion.

Det foreslår kommunens forvaltning i en indstilling til økonomiudvalget, der sidste i sensommeren bad om nye ideer til anvendelse, efter forpagteren af en restaurant på stedet var gået konkurs.

Nyt koncept fra DIF

Siden har bygningerne stået tomme, men placeringen vil være oplagt til et såkaldt ’trailcenter’, foreslår forvaltningen. Trailcenter et koncept, som Danmarks Idrætsforbund er i gang med at udvikle som en kombination af klubhus, depot og mødested i naturen. Her kan motionister mødes og bruge trailcenteret som praktisk base for aktiviteterne med f.eks. opbevaring og rengøring af grej, mødelokaler samt spise- og toiletfaciliteter.

Gode fysiske rammer

”Da benyttelsen af Marbæk Plantage er stigende, og alle former for motion og oplevelser i naturen er på flere måder attraktive, er det oplagt, at kommunen tilbyder nye, gode, fysiske rammer på Marbækgaard, der understøtter denne idrætsform, både for klubber og det store antal uorganiserede udøvere,” skriver forvaltningen i sin indstilling.

”Marbækgaard kan rumme fællesrum, information om ruter og andre idrætsmuligheder, grejbaser, og et overdækket aktivitets- og mødested. Samtidig er det også en mulighed for at møde andre motionister, få nye relationer, og blive inspireret til at prøve nye aktiviteter.”

Forvaltningen peger også på, at Marbækgaard er godt placeret som knudepunkt for stier og motionsruter ud i terrænnet, ligesom der er både omklædnings- og parkeringsfaciliteter.

Måske ’forest food’

Der luftes også tanker om enten at låne eller leje køkkenfaciliteterne ud, så brugerne f.eks. kan købe en forfriskning.

Alternativt kan man undersøge, om nogen er interesserede i at lave ’pop-up’ cafe eller måske tilpasse konceptet med streetfood til en slags ’forest food’, som det så kreativt kaldes.

Der er endnu ingen overblik over økonomien i at etablere og drive det nye trailcenter. Det afhænger selvfølgelig af den endelige model, men der skal ske en vis ombygning til formålet.

Trailcenter

Blanding af klubhus, depot og mødested – placeret ude i naturen tæt på de områder, der benyttes af f.eks:

• Orienteringsløbere

• Mountainbikekørere

• Vandrefolk

• Ryttere

• Kajakroere m.fl.

Danmarks Idrætsforbund er i gang med fem trailcentre i Kolding, Silkeborg, Skanderborg og Svendborg samt på Bornholm

Staten siger igen nej til nye kystnære udstykninger

I Område 1 mellem Sanatorievej og Sjelborgvejvil kommunen gerne have lov at udstykke byggegrunde som led i de nye muligheder med udviklingsområder tæt på kysten –men staten har igen givet afslag på det gamle ønske.

 

UDSTYKNING – Kampen har stået på gennem mange år, og nu har Esbjerg Kommune tabt endnu en runde.

I efteråret ansøgte kommunen om tilladelse til
to nye udviklingsområder – en ekstraordinær mulighed, der er opstået efter en opblødning af planloven. Dermed kan der i visse tilfælde gives tilladelse til nyt byggeri indenfor kystnærhedszonen, hvor det ellers som udgangspunkt er forbudt at oprette nye boliger.

Tanken bag opblødningen er at give kommunerne bedre muligheder for at udvikle i områder, der ligger tæt på kysten, men udenfor særlige landskabs-, natur- eller miljøinteresser. Det ligger også i kortene, at kommunerne dermed ikke skulle stramme buen for hårdt i sine ønsker om
nye udviklingsområder, som ikke skal placeres helt ude ved kysten.

Stadig optimisme

Esbjerg Kommune ansøgte i oktober sidste år om at få Område 1 og 2 (se oversigtskort) godkendt som udviklingsområder, så der kan udstykkes, men Erhvervsstyrelsen har nu givet afslag på det ønske.

På sit seneste møde kunne Plan & Miljøudvalget derfor ikke gøre andet end at få en orientering om sagen, men alligevel ser man optimistisk på mulighederne senere.

Skal med i planstrategi

”Man skal jo som udgangspunkt udvikle bag kystzonerne. Men det her falder på, at de ønskede områder ikke har været med i kommunens planstrategi,”
siger formand for Plan & Miljøudvalget, Karen Sandrini (S).

Ifølge hendes udlægning er det primært teknikaliteter og formalia, der står i vejen for en godkendelse.

”Vi har ikke fået nej på grund af områderne i sig selv, men fordi de ikke ligger i et område med en planstrategi. Man har selvfølgelig prøvet at gøre ansøgningen så attraktiv som muligt, men næste skridt er så at lave den planstrategi. Vi har jo fået afslag og kan ikke gøre andet nu.”

Ingen alternativer

Er der nogle alternativer – f.eks. helt nye områder eller en anden rækkefølge?

”Nej, det er der ikke. Men det er jo nogle meget attraktive områder, så vi forventer da, at udstykningerne vil sælge som varmt brød, når vi får tilladelsen. I lige præcis de områder her er vi nødt til at følge processen – og vi kan ikke bytte om på rækkefølgen. Det er en planstrategi, de beder om, så det er dét, de får,” siger Karen Sandrini.

Naturlig afrunding

Hendes forgænger på formandsposten, John Snedker (S) har gennem flere år talt varmt for, at Område 1 i hjørnet mellem Sanatorievej og Sjelborgvej vil indgå som en naturlig afrunding af Hjerting, mens Socialdemokraterne i sin tid stemte imod at ansøge om Område 2 ved Ådalen mellem Sædding og Hjerting.

I område 2 ligger der nogle mindre fritidshuse, og kommunen har ansøgt om at udlægge de eksisterende grunde til byzone.

Område 3 på oversigtskortet vil indgå i en senere ansøgningsrunde, mens Område 4 er båndlagt af landbrugsinteresser frem til 2019.

 

Her er de tre bedste robotplæneklipper ifølge Tænk-test

FORBRUGERTEST – Forbrugerrådet Tænk har kigget nærmere på hele 17 forskellige robotplæneklippere for at finde de bedste.

Det kræver et stort og grundigt arbejde, som ikke just er gratis at udføre, så vi har ikke tilladelse til at bringe hele resultatlisten.

Men testen og alle de gode råd kan læses ved at melde sig ind via hjemmesiden Tænk.dk for yderst rimelige penge før den store investering.

Tænk har testet de 17 modeller på parametrene plæneklipning, brugervenlighed, batteri, energiforbrug og støj under forskellige forhold og bl.a. med assistance fra gartnere til at bedømme klipningen.

Bemærk dog, at den seneste test fra Tænk er offentliggjort i marts 2017 og udført på basis af 2016-modeller. Der kan derfor være kommet nye modeller og varianter, som ikke er med i testen.

Ifølge Tænk skulle der være en ny test lige på trapperne, men i skrivende stund er den endnu ikke offentliggjort.

Testen kan dog også bruges som generel inspiration og rettesnor for overvejelserne. Det er desuden værd at bemærke, at Tænk ikke fandt problemer med sikkerheden i nogle af de
17 testede modeller.

Resultat af Tænk-test:

(fra marts 2017)

1) Robomow RS6

Samlet bedømmelse: 78 pct. (god)

Pris inkl. fragt fundet på Pricerunner 27. juni 2017:
11.804 kr.


2) John Deere Tango E5-serie II

Samlet bedømmelse: 75 pct. (god)

Pris inkl. fragt fundet på Pricerunner 27. juni 2017:
18.700 kr

3) Worx WG791E.1

Samlet bedømmelse: 71 pct. (god)

Pris inkl. fragt fundet på Pricerunner 27. juni 2017:
5.172 kr.

’Hjørdis’ holder den store plæne

Michael Braa Nielsen, datteren Marie, fru Jane og hunden Herbert med familiens nyeste medlem, robotten ’Hjørdis’.

 

LIVSKVALITET – Baghaven ligner noget fra et haveblad, men parret Jane og Michael Braa Nielsen i Sjelborg har rigelig andet at lave end havearbejde. Derfor købte de en stor robotplæneklipper til de kæmpestore græsplæner ved den nybyggede villa på en 3.600 kvm stor grund.

Så nu er ’Hjørdis’ – opkaldt efter det store H på Husqvarna-robotten – blevet et højt elsket medlem af familien.

”Vi købte den for at lette hverdagen, for det tager jo et par timer hver gang at sidde på havetraktoren. Det giver os bare en frihed – f.eks. at komme hjem fra ferie til en trimmet og flot plæne,” fortæller Jane Braa Nielsen.

’Hjørdis’ kører selv hjem til dokken, når hun trænger til en tår strøm.

Mere livskvalitet

”Vi vil gerne bruge tiden på noget andet, så det er et uundværligt stykke værktøj, vi har fået – det er simpelthen livskvalitet. Og ydermere så har vi jo Tonny fra Esbjerg Park- & Havemaskiner, som giver os god service, hvis der bare er det mindste med den.”

Lever Hjørdis op til jeres forventninger?

”Absolut. Vi vil simpelthen ikke undvære hende nu. Det er da en forholdsvis stor investering på godt 30.000 kr. inklusive installation. Men så er det også den største model, som vi fik anbefalet til haven her, og vi har heller ikke rørt en finger selv med installationen,” siger Michael Braa Nielsen.

Eftersom huset er nybygget, kunne der tages højde for en robotplæneklipper fra første skitser for haven. Den er delt op i flere store sektioner med græsplæne, men de er allesammen forbundne, så Hjørdis kan køre mellem de enkelte afdelinger. Havearkitekten blev simpelthen bedt om at lave det sammenhængende, så Hjørdis kan klare arbejdet helt selv – også når hun er alene hjemme.

Indbygget alarm

Maskinen har i øvrigt indbygget alarm, og hyler op med en kraftig tone, hvis nogen prøver at løfte den værk.

”Vi styrer den med en app på mobilen, og har sat arbejdsintervallet fra kl. 8 til 22 hver dag. Så kører Hjørdis selv ud og hjem igen, når hun trænger til en opladning. App’en fungerer fra hele verden, hvor der er netforbindelse og giver også en alarm, hvis robotten sidder fast et sted,” forklarer Jane.

Hun kan kun komme i tanke om én ulempe.

”Hunden var ikke bange, men det tog tre dage for hestene, inden de turde komme op til leddet igen – de troede, det var et rovdyr, der kom. De var skrækslagne, og Hjørdis kom frem igen her i foråret, skulle de lige vænne sig til hende igen. Men ellers er der kun fordele. Vi kommer aldrig til at slå græs igen, og jeg vil klart anbefale en robot til andre.”

Naboen fik også smag for at få en robotplæneklipper, da han så den i aktion.

’Naboeffekten’ viste sig hurtigt i Sjelborg

NABOHJÆLP – Naboen blev hurtigt interesseret, da en robot begyndte at tygge sig gennem græsset hos Jane og Michael Braa Nielsen i Sjelborg (se artikel overfor). På nabomatriklen er der også et kæmpe græs-
areal, som er endnu mere regulært i formen og velegnet til en robot.

Så naboerne bad leverandøren om at kigge over på den anden side af hækken og sælge endnu en robot.

Forhandlere fortæller, at de ofte oplever denne ’naboeffekt’, hvor robotplæneklippere breder sig som ringe i vandet i kvarteret, når først naboerne får syn for sagen.

Haverobotter er endnu ikke så udbredt her på egnen som f.eks. i Nordsjælland, men hvis naboen er glad for sin, kan interessen hurtigt sprede sig.

I princippet kan man også dele en robotplæneklipper med sin nabo, hvis ellers den tyverisikring, der er indbygget i de fleste modeller, tillader flere basestationer. Dermed kan man også lave en ekstra base og en ekstra installation i f.eks. sommerhuset, hvis robotten skal med på ’ferie’.

Naboen i Sjelborg ønskede ikke at optræde i artiklen her, men ville gerne vise sin robot frem og fortælle om erfaringerne. Også på denne side af hækken er der stor tilfredshed med maskinen – og hunden er tydeligvis meget interesseret, når robotten ruller ud.

Menneskehedens største og bedste fremskridt siden hjulet!

KOMMENTAR – Dem der siger, man ikke kan købe sig til lykke, har aldrig ejet en robotplæneklipper.

Personligt er det en af de bedste investeringer i livskvalitet, jeg nogensinde har foretaget, for man undgår den normale fælde ved nyt ’legetøj’: At glemme, der ikke følger tid mere tid med i købet…

Det gør der lige netop med en robotplæneklipper, for den frigør tid til noget sjovere. Hvad enten det så er rosenbed, hængekøje, kajak, gamle motorcykler
eller hvad der nu er lykken for dig.

For mig var valget en ’no brainer’ i et ret sjældent anfald af realisme, da jeg stod midt på min ’nye’ græsplæne for ti år siden: Det overkommer jeg aldrig i en travl hverdag! Alternativet var en havetraktor – en drøm for en dreng fra landet – men den koster jo også tid.

Løsningen blev familiens bedste ven ’Robert’, en Robomow RL 1000 til omkring 14.000 kr. med det hele. Siden er der kommet meget smartere modeller med wifi-styring og anden stads, men Robert tygger uforstyrret videre.

Det er ikke hans skyld, at plænen ikke er for køn, og han har kun kostet nye knive i ny og næ samt et nyt batteri efter imponerende otte år.

Slet ingen ulemper? Tjoe – ingen
i familien har nogensinde sådan rigtig prøvet at slå græs her på matriklen, så man må lære sine børn om arbejdets glæder på anden vis…

 

Leder: Børn og business

LEDER – Skal virksomheder til at passe vores børn? Skal private entreprenører tjene penge på de kære poder? Skal den slags være baseret på business?

Sådan spørger mange sig selv – og nogle med en vis skepsis, ikke mindst på den røde farveskala af den politiske palette. Her er man som udgangspunkt imod, at andre end offentlige systemer skal tage sig af den slags velfærdsydelser.

Men i virkeligheden burde spørgsmålet måske være lige omvendt: Skal kommunerne passe vores børn? Skal offentlige systemer holde sig beskæftiget med de kære poder? Skal den slags være afhængigt af et ofte stort og tungt bureaukrati?

Hvis man er skeptisk overfor privat børnepasning, kan det anbefales at aflægge besøg hos Troldehulen.
Eller rettere Troldehulen ApS, for det er en privat ejet og helt kommercielt drevet virksomhed – selvfølgelig indenfor de rammer og regler, der nu engang gælder på området – for alle institutioner.

Troldehulen har nu fået sin første satellitafdeling, men ønsker sig en hel række i hvert skoledistrikt som
beskrevet inde i avisen. De bekymrede kunne jo så
bestille tykke konsulent- og kontrolrapporter over,
om de nu gør det ordentligt eller kun tænker på profit.

Men det nemmeste er jo bare at se på den ultimative, uvildige dommer på ethvert marked – kunderne. 

De er glade, og børnene står i kø for at komme ind – bl.a. på grund af de fleksible åbningstider. Men det gør det jo ikke alene, hvis der er dårlige varer på hylderne.

Mange af de personlige og politiske holdninger til
privat foretagsomhed er baseret på tradition og i nogle tilfælde historiske tilfældigheder. Tænk, hvis en global, børsnoteret koncern kom ind fra højre og ville tjene
penge på at feje folk op efter f.eks. trafikulykker?
Den idé ville have en tung gang som ny opfindelse i dagens Velfærdsdanmark. Men fordi Sophus Falck for over 100 år siden så Christiansborg i flammer og gik i gang, har vi nu en privat koncern til den slags.

Selvfølgelig kan private virksomheder også passe børn under passende opsyn af en voksen kommune. Heldigvis er der politisk en pragmatisk holdning – også hos udvalgsformanden med en rød partibog fra SF.
Det ville da også være tåbeligt at sætte politisk børnesikring op for nye aktører, vi måske kunne lære lidt af.

Og hvis ikke de gør det godt nok, skal kunderne nok stemme med deres små fødder. Det er jo fra børn og fulde daginstitutioner, man skal høre sandheden.

Læs også artiklen: ‘Troldehulen vil lave kæde af private daginstitutioner’

Top