Redaktør arkiv: Kurt Henriksen

Staten siger igen nej til nye kystnære udstykninger

I Område 1 mellem Sanatorievej og Sjelborgvejvil kommunen gerne have lov at udstykke byggegrunde som led i de nye muligheder med udviklingsområder tæt på kysten –men staten har igen givet afslag på det gamle ønske.

 

UDSTYKNING – Kampen har stået på gennem mange år, og nu har Esbjerg Kommune tabt endnu en runde.

I efteråret ansøgte kommunen om tilladelse til
to nye udviklingsområder – en ekstraordinær mulighed, der er opstået efter en opblødning af planloven. Dermed kan der i visse tilfælde gives tilladelse til nyt byggeri indenfor kystnærhedszonen, hvor det ellers som udgangspunkt er forbudt at oprette nye boliger.

Tanken bag opblødningen er at give kommunerne bedre muligheder for at udvikle i områder, der ligger tæt på kysten, men udenfor særlige landskabs-, natur- eller miljøinteresser. Det ligger også i kortene, at kommunerne dermed ikke skulle stramme buen for hårdt i sine ønsker om
nye udviklingsområder, som ikke skal placeres helt ude ved kysten.

Stadig optimisme

Esbjerg Kommune ansøgte i oktober sidste år om at få Område 1 og 2 (se oversigtskort) godkendt som udviklingsområder, så der kan udstykkes, men Erhvervsstyrelsen har nu givet afslag på det ønske.

På sit seneste møde kunne Plan & Miljøudvalget derfor ikke gøre andet end at få en orientering om sagen, men alligevel ser man optimistisk på mulighederne senere.

Skal med i planstrategi

”Man skal jo som udgangspunkt udvikle bag kystzonerne. Men det her falder på, at de ønskede områder ikke har været med i kommunens planstrategi,”
siger formand for Plan & Miljøudvalget, Karen Sandrini (S).

Ifølge hendes udlægning er det primært teknikaliteter og formalia, der står i vejen for en godkendelse.

”Vi har ikke fået nej på grund af områderne i sig selv, men fordi de ikke ligger i et område med en planstrategi. Man har selvfølgelig prøvet at gøre ansøgningen så attraktiv som muligt, men næste skridt er så at lave den planstrategi. Vi har jo fået afslag og kan ikke gøre andet nu.”

Ingen alternativer

Er der nogle alternativer – f.eks. helt nye områder eller en anden rækkefølge?

”Nej, det er der ikke. Men det er jo nogle meget attraktive områder, så vi forventer da, at udstykningerne vil sælge som varmt brød, når vi får tilladelsen. I lige præcis de områder her er vi nødt til at følge processen – og vi kan ikke bytte om på rækkefølgen. Det er en planstrategi, de beder om, så det er dét, de får,” siger Karen Sandrini.

Naturlig afrunding

Hendes forgænger på formandsposten, John Snedker (S) har gennem flere år talt varmt for, at Område 1 i hjørnet mellem Sanatorievej og Sjelborgvej vil indgå som en naturlig afrunding af Hjerting, mens Socialdemokraterne i sin tid stemte imod at ansøge om Område 2 ved Ådalen mellem Sædding og Hjerting.

I område 2 ligger der nogle mindre fritidshuse, og kommunen har ansøgt om at udlægge de eksisterende grunde til byzone.

Område 3 på oversigtskortet vil indgå i en senere ansøgningsrunde, mens Område 4 er båndlagt af landbrugsinteresser frem til 2019.

 

Her er de tre bedste robotplæneklipper ifølge Tænk-test

FORBRUGERTEST – Forbrugerrådet Tænk har kigget nærmere på hele 17 forskellige robotplæneklippere for at finde de bedste.

Det kræver et stort og grundigt arbejde, som ikke just er gratis at udføre, så vi har ikke tilladelse til at bringe hele resultatlisten.

Men testen og alle de gode råd kan læses ved at melde sig ind via hjemmesiden Tænk.dk for yderst rimelige penge før den store investering.

Tænk har testet de 17 modeller på parametrene plæneklipning, brugervenlighed, batteri, energiforbrug og støj under forskellige forhold og bl.a. med assistance fra gartnere til at bedømme klipningen.

Bemærk dog, at den seneste test fra Tænk er offentliggjort i marts 2017 og udført på basis af 2016-modeller. Der kan derfor være kommet nye modeller og varianter, som ikke er med i testen.

Ifølge Tænk skulle der være en ny test lige på trapperne, men i skrivende stund er den endnu ikke offentliggjort.

Testen kan dog også bruges som generel inspiration og rettesnor for overvejelserne. Det er desuden værd at bemærke, at Tænk ikke fandt problemer med sikkerheden i nogle af de
17 testede modeller.

Resultat af Tænk-test:

(fra marts 2017)

1) Robomow RS6

Samlet bedømmelse: 78 pct. (god)

Pris inkl. fragt fundet på Pricerunner 27. juni 2017:
11.804 kr.


2) John Deere Tango E5-serie II

Samlet bedømmelse: 75 pct. (god)

Pris inkl. fragt fundet på Pricerunner 27. juni 2017:
18.700 kr

3) Worx WG791E.1

Samlet bedømmelse: 71 pct. (god)

Pris inkl. fragt fundet på Pricerunner 27. juni 2017:
5.172 kr.

’Hjørdis’ holder den store plæne

Michael Braa Nielsen, datteren Marie, fru Jane og hunden Herbert med familiens nyeste medlem, robotten ’Hjørdis’.

 

LIVSKVALITET – Baghaven ligner noget fra et haveblad, men parret Jane og Michael Braa Nielsen i Sjelborg har rigelig andet at lave end havearbejde. Derfor købte de en stor robotplæneklipper til de kæmpestore græsplæner ved den nybyggede villa på en 3.600 kvm stor grund.

Så nu er ’Hjørdis’ – opkaldt efter det store H på Husqvarna-robotten – blevet et højt elsket medlem af familien.

”Vi købte den for at lette hverdagen, for det tager jo et par timer hver gang at sidde på havetraktoren. Det giver os bare en frihed – f.eks. at komme hjem fra ferie til en trimmet og flot plæne,” fortæller Jane Braa Nielsen.

’Hjørdis’ kører selv hjem til dokken, når hun trænger til en tår strøm.

Mere livskvalitet

”Vi vil gerne bruge tiden på noget andet, så det er et uundværligt stykke værktøj, vi har fået – det er simpelthen livskvalitet. Og ydermere så har vi jo Tonny fra Esbjerg Park- & Havemaskiner, som giver os god service, hvis der bare er det mindste med den.”

Lever Hjørdis op til jeres forventninger?

”Absolut. Vi vil simpelthen ikke undvære hende nu. Det er da en forholdsvis stor investering på godt 30.000 kr. inklusive installation. Men så er det også den største model, som vi fik anbefalet til haven her, og vi har heller ikke rørt en finger selv med installationen,” siger Michael Braa Nielsen.

Eftersom huset er nybygget, kunne der tages højde for en robotplæneklipper fra første skitser for haven. Den er delt op i flere store sektioner med græsplæne, men de er allesammen forbundne, så Hjørdis kan køre mellem de enkelte afdelinger. Havearkitekten blev simpelthen bedt om at lave det sammenhængende, så Hjørdis kan klare arbejdet helt selv – også når hun er alene hjemme.

Indbygget alarm

Maskinen har i øvrigt indbygget alarm, og hyler op med en kraftig tone, hvis nogen prøver at løfte den værk.

”Vi styrer den med en app på mobilen, og har sat arbejdsintervallet fra kl. 8 til 22 hver dag. Så kører Hjørdis selv ud og hjem igen, når hun trænger til en opladning. App’en fungerer fra hele verden, hvor der er netforbindelse og giver også en alarm, hvis robotten sidder fast et sted,” forklarer Jane.

Hun kan kun komme i tanke om én ulempe.

”Hunden var ikke bange, men det tog tre dage for hestene, inden de turde komme op til leddet igen – de troede, det var et rovdyr, der kom. De var skrækslagne, og Hjørdis kom frem igen her i foråret, skulle de lige vænne sig til hende igen. Men ellers er der kun fordele. Vi kommer aldrig til at slå græs igen, og jeg vil klart anbefale en robot til andre.”

Naboen fik også smag for at få en robotplæneklipper, da han så den i aktion.

’Naboeffekten’ viste sig hurtigt i Sjelborg

NABOHJÆLP – Naboen blev hurtigt interesseret, da en robot begyndte at tygge sig gennem græsset hos Jane og Michael Braa Nielsen i Sjelborg (se artikel overfor). På nabomatriklen er der også et kæmpe græs-
areal, som er endnu mere regulært i formen og velegnet til en robot.

Så naboerne bad leverandøren om at kigge over på den anden side af hækken og sælge endnu en robot.

Forhandlere fortæller, at de ofte oplever denne ’naboeffekt’, hvor robotplæneklippere breder sig som ringe i vandet i kvarteret, når først naboerne får syn for sagen.

Haverobotter er endnu ikke så udbredt her på egnen som f.eks. i Nordsjælland, men hvis naboen er glad for sin, kan interessen hurtigt sprede sig.

I princippet kan man også dele en robotplæneklipper med sin nabo, hvis ellers den tyverisikring, der er indbygget i de fleste modeller, tillader flere basestationer. Dermed kan man også lave en ekstra base og en ekstra installation i f.eks. sommerhuset, hvis robotten skal med på ’ferie’.

Naboen i Sjelborg ønskede ikke at optræde i artiklen her, men ville gerne vise sin robot frem og fortælle om erfaringerne. Også på denne side af hækken er der stor tilfredshed med maskinen – og hunden er tydeligvis meget interesseret, når robotten ruller ud.

Menneskehedens største og bedste fremskridt siden hjulet!

KOMMENTAR – Dem der siger, man ikke kan købe sig til lykke, har aldrig ejet en robotplæneklipper.

Personligt er det en af de bedste investeringer i livskvalitet, jeg nogensinde har foretaget, for man undgår den normale fælde ved nyt ’legetøj’: At glemme, der ikke følger tid mere tid med i købet…

Det gør der lige netop med en robotplæneklipper, for den frigør tid til noget sjovere. Hvad enten det så er rosenbed, hængekøje, kajak, gamle motorcykler
eller hvad der nu er lykken for dig.

For mig var valget en ’no brainer’ i et ret sjældent anfald af realisme, da jeg stod midt på min ’nye’ græsplæne for ti år siden: Det overkommer jeg aldrig i en travl hverdag! Alternativet var en havetraktor – en drøm for en dreng fra landet – men den koster jo også tid.

Løsningen blev familiens bedste ven ’Robert’, en Robomow RL 1000 til omkring 14.000 kr. med det hele. Siden er der kommet meget smartere modeller med wifi-styring og anden stads, men Robert tygger uforstyrret videre.

Det er ikke hans skyld, at plænen ikke er for køn, og han har kun kostet nye knive i ny og næ samt et nyt batteri efter imponerende otte år.

Slet ingen ulemper? Tjoe – ingen
i familien har nogensinde sådan rigtig prøvet at slå græs her på matriklen, så man må lære sine børn om arbejdets glæder på anden vis…

 

Leder: Børn og business

LEDER – Skal virksomheder til at passe vores børn? Skal private entreprenører tjene penge på de kære poder? Skal den slags være baseret på business?

Sådan spørger mange sig selv – og nogle med en vis skepsis, ikke mindst på den røde farveskala af den politiske palette. Her er man som udgangspunkt imod, at andre end offentlige systemer skal tage sig af den slags velfærdsydelser.

Men i virkeligheden burde spørgsmålet måske være lige omvendt: Skal kommunerne passe vores børn? Skal offentlige systemer holde sig beskæftiget med de kære poder? Skal den slags være afhængigt af et ofte stort og tungt bureaukrati?

Hvis man er skeptisk overfor privat børnepasning, kan det anbefales at aflægge besøg hos Troldehulen.
Eller rettere Troldehulen ApS, for det er en privat ejet og helt kommercielt drevet virksomhed – selvfølgelig indenfor de rammer og regler, der nu engang gælder på området – for alle institutioner.

Troldehulen har nu fået sin første satellitafdeling, men ønsker sig en hel række i hvert skoledistrikt som
beskrevet inde i avisen. De bekymrede kunne jo så
bestille tykke konsulent- og kontrolrapporter over,
om de nu gør det ordentligt eller kun tænker på profit.

Men det nemmeste er jo bare at se på den ultimative, uvildige dommer på ethvert marked – kunderne. 

De er glade, og børnene står i kø for at komme ind – bl.a. på grund af de fleksible åbningstider. Men det gør det jo ikke alene, hvis der er dårlige varer på hylderne.

Mange af de personlige og politiske holdninger til
privat foretagsomhed er baseret på tradition og i nogle tilfælde historiske tilfældigheder. Tænk, hvis en global, børsnoteret koncern kom ind fra højre og ville tjene
penge på at feje folk op efter f.eks. trafikulykker?
Den idé ville have en tung gang som ny opfindelse i dagens Velfærdsdanmark. Men fordi Sophus Falck for over 100 år siden så Christiansborg i flammer og gik i gang, har vi nu en privat koncern til den slags.

Selvfølgelig kan private virksomheder også passe børn under passende opsyn af en voksen kommune. Heldigvis er der politisk en pragmatisk holdning – også hos udvalgsformanden med en rød partibog fra SF.
Det ville da også være tåbeligt at sætte politisk børnesikring op for nye aktører, vi måske kunne lære lidt af.

Og hvis ikke de gør det godt nok, skal kunderne nok stemme med deres små fødder. Det er jo fra børn og fulde daginstitutioner, man skal høre sandheden.

Læs også artiklen: ‘Troldehulen vil lave kæde af private daginstitutioner’

Det kribler og krabler med sjov læring på Midtgård

NATURLÆRING – Esbjerg Kommune blev sidste efterår udvalgt som ’Krible Krable’ kommune til et nyt pilotprojekt, som Nordeafonden støtter med 50.000 kr. til et nyt pilotprojekt, hvor Esbjergs er det første.

Formålet er at nytænke og eksperimentere med oplevelser og læring i naturen.

Grejkasser for alle

På Midtgård kan institutioner, familier og alle andre interesserede nu benytte nogle nye grejkasser ved Stjernesøen med f.eks. lupper, net og ’insektsugere’ til at tage et nærmere kig på naturen.

Det nye tilbud blev indviet 16. maj i strålende solskin med besøg fra Guldager Børnehave og Sønderrisskolen, der nød de gode vejr og tålmodigt stod igennem de mange taler.

”Vi skal give både børn og voksne lyst til at komme ud og opleve naturen – og vi skal gøre det muligt at mærke naturen, selvom man bor i byen,” sagde formand for Kultur & Fritidsudvalget, May-Britt Andrea Andersen (K).

”Vores børn kan nu gå på opdagelse med spande, ketcher og lup, og naturvejlederne kan hjælpe dem med at artsbestemme. Vi skal ud og mærke naturen for at lære af den – og om den.”

Der blev også tid til en sang mellem talerne, og åbningen blev fejret med lækre kager og saftevand, inden børnene blev sluppet løs igen i det dejlige naturområde.

Alle er velkomne i området tæt ved Midtgård, hvor man kan parkere ved adressen Ravnsbjergvej 6, 6710 Esbjerg V.

Mentor IT Bikepark klar til startskud 9. juni

MOUNTAINBIKE – Det har kostet blod, sved og måske også et par salte tårer undervejs, men nu er projektet endelig i mål.

Lørdag den 9. juni kl. 11.00 lyder startskud til den store officielle indvielse af Mentor IT Bike Park – det nye ambitiøse mountainbike anlæg ved – og på – den store kælkebakke i Sædding Ådal.

Som beskrevet flere gange her i avisen har en gruppe frivillige med Jan Slot som utrættelig primus motor knoklet på siden april sidste år med at rydde og bygge spor til de to ambitiøse baner, en blå til begyndere og et sort spor til de mere erfarne.

I det kuperede terræn ved nogle af sporene på den sorte ’pist’ er der bygget
træramper.

Sej sort ’piste’

Især den ’sorte piste’ ser frygtindgydende med sine stejle nedkørsler gennem skoven på siden af kælkebakken. Her er terrænet så kuperet, at der er anlagt træramper nogle steder for at holde cyklerne på sporet, og det ser både fristende og skræmmende ud.

Anlægget åbnes officielt af borgmester Jesper Frost Rasmussen, og derefter bliver der mulighed for guidede cykelture med rutinerede ryttere, gratis lån af cykler til testkørsel samt gratis pølser, brød, popcorn og drikkedunke til de første 100 gæster.

Hovedsponsoren Mentor IT har gjort anlægget muligt, og første løb på anlægget afholdes til september.

”Det har været en interessant rejse det sidste års tid, siden første spadestik blev taget,” siger formanden for MTB Esbjerg, Thomas Just.

”Parken har udviklet sig til en spændende både sportslig og naturrig attraktion, som vi glæder os til at dele med et bredt publikum. Samtidigt har vi en masse frivillige, sponsorer og fonde, som vi ser frem til at hylde.”’

Der er lagt et kæmpe arbejde i bl.a. hævede sving – hvis Richard her kører mod ensretningen,
er det fotografens skyld.

 

Helhedsplan for mere liv og mindre vand i Fourfeld Ådal

Hele artiklen i PDF-format

Hent helhedsplanen for Fourfeld Ådal

VANDGANG – Det bliver flot, rekreativt og et skridt i den rigtige retning. Men den nye, ambitiøse  helhedsplan for Fourfeld Ådal vil ikke i sig selv løse de problemer med vand i Fourfeld Ådal, som ellers er den vigtigste bevæggrund for arbejdet.

Hvis der endegyldigt skal findes en løsning for problemerne med overløb af urenset spildevand, oversvømmelser og vand i kældre – bl.a. på grund af forhøjet grundvand – er det andre og noget dyrere knapper, der skal drejes på, fortæller eksperterne bag planen.

Helhedsplanen foreslår kort fortalt, at vandforholdene forbedres og okkerindhold reduceres med bl.a. flere slyngninger af Fourfeld Bæk og etablering af regnvandsbassiner, der kan nedbringe overløb ved store regnskyl.

”Det har jo været en lang proces, og de konkrete tiltag er regulering af vandløb og anlæggelsen af regnvandsbassiner,” forklarer chefkonsulent Mette Lise Ginnerup fra rådgivningskoncernen Niras, der har lavet den nye helhedsplan.

”Hele udfordringen ligger på vandforhold og de naturmæssige forhold, og der er ønske om at gøre noget ved begge dele. Det har været rammesættende for, hvad man går ind og gør. Vi kan forbedre naturforholdene og samtidig få det til at gå op i en højere enhed med det rekreative.”

Det sidste sigter til, at planen også indeholder forbedring og anlæggelse af flere stier i området samt nye aktivitetsområder foruden en generel åbning området, så man også visuelt oplever ådalen bedre.

Men vandproblemerne – kan de løses med den her plan?

”Det kommer an på, hvordan man afgrænser problematikken. Nogle boligområder har jo vand i kælderen, og det vil den her plan ikke afhjælpe direkte. Men den vil forbedre vandtilstanden, og det er det muliges kunst. Vi lægger jo ikke regnvandsbassiner ud over det hele, for der er jo grænser for, hvad man kan i forhold til naturen,” siger Mette Lise Ginnerup.

”Så det løser ikke den store, overordnede problematik – der skal nogle  helt andre løsninger til, som har meget længere perspektiv. Så i forhold til forventninger om, at nu er det hele løst, må vi bare sige, at der skal gøres noget ting nogle andre steder. Der er nogle andre knapper, der skal skrues på, som ikke kan gøres her. Det er jo et meget komplekst regnestykke, og nogle af tingene omfatter større arealer udenfor ådalen.”

Niras har lavet nogle overordnede beregninger og overslag for budgettet for den store plan, men har ikke fået mandat til at offentliggøre dem endnu.

Jarl Thiesen, der er næstformand i Andelsboligforeningen Buntmagertoften og nyvalgt medlem af bestyrelsen for Sædding-Fovr­feldt Lokalråd, er umiddelbart ikke imponeret efter det første kig på vanddelen af den nye plan.

”Det med stierne er fint, men vandløbsdelen er jeg ikke tilfreds med. De  forskønnner jo bare området, men gør ikke noget ved hovedproblemet,” mener Jarl Thiesen.

”I stedet for at bruge alle de penge på det her, skulle man tage fat på vanddelen fra Parkvej og ud til udløbet og få al vandet indover rensningsanlægget i nogle bassiner, hvor tingene kunne skilles ad. Så havde vi en chance for et ordentligt åforløb uden colibakterier.”

Sædding-Fovrfeldt Lokalråd besluttede på sin generalforsamling forleden, at netop colibakterier er en af de faktorer i problemet, man vil have fokus på.

”Vi vil presse på med colibakterierne overfor kommunen. Borgmester Jesper Frost Rasmussen slår jo på, at der i 2019 vil være blå flag ved stranden. Men hvordan kan det lade sig gøre, når vandet ikke er renset,” spørger Jarl Thiesen.

25.000 borgere tæt på

Formand for  Plan & Miljøudvalget, Karen Sandrini (S) peger på, at der nu bliver adgang til at melde ind med den offentlige høring.

”Processen er, at vi inddrager borgerne, hvor alle er velkomne med input. Der bor jo 25.000 mennesker indenfor en kilometer fra ådalen, så planen vedkommer rigtigt mange”.

Løser den vandproblemerne?

”Ja, det er jo meningen, at det skal ordnes herude. Både udledning af urenset regnvand, spildevand og forhøjet grundvand. Det skriger jo til himlen, at der skal kigges på det her,” siger Karen Sandrini.

Planen bliver kaldt ’kosmetik’ i stedet for en grundlæggende løsning?

”Det er hårde ord. Den udarbejdelse er jo tænkt rigtig, rigtig positivt og med rigtigt gode begrundelser for, at Fourfeld Ådal skal have nogle forbedringer – også rekreativt. Jeg ser det ikke som kosmetik – især ikke, når vi kigger på udledning af både regnvand og spildevand.”

Ifølge Karen Sandrini kan planen rent praktik ikke nå at komme med i forhandlingerne om næste års budget, og derfor er tanken, at den først skal med for perioden 2020-2023. Vedrørende økonomien oplyser hun – efter at have forhørt sig i forvaltningen – at der ikke findes nogen tal trods Niras oplysninger om, at der er lavet overslag og budgetter for forskellige elementer i planen.

 

Læs også Bolig Posten: Fourfeld Ådal får flere rekreative værdier

 

Fourfeld Ådal får flere rekreative værdier

Hele artiklen i PDF-format

Hent helhedsplanen for Fourfeld Ådal

HELHEDSPLAN – Hvad er det, der er fem kilometer langt, 450 hektar stort, fyldt med naturoplevelser  og dyreliv, lige om hjørnet?

Hvis du ikke kender svaret, er du ikke den eneste. Fourfeld Ådal er for mange en lidt gemt og glemt perle, tæt på centrum af Danmarks femtestørste by.

Området blev formet ved slutningen af næstsidste istid, hvor smeltevand skar sig ned gennem Esbjerg Bakkeø og skabte den variation af stejle skrænter, kløfter og bred dalbund, vi nu kalder Fourfeld Ådal. Det højeste punkt er 20 meter, og landskabet falder 14 meter fra nord til mødet med Ho Bugt i syd.

Området har skabt en lang grøn kile mellem de senere boligområder, som selv den dygtigste byplanlægger ikke kunne have udtænkt bedre. Den langstrakte karakter af ådalen betyder, at 25.000 mennesker i området maksimalt skal bevæge sig én kilometer, når de har pumpet mountainbiken, bundet løbe- og vandresko eller pakket madkurven til en tur i det skønne område.

Langs ådalen finder vi også nogle af Esbjergs mest attraktive boligområder, hvor store villaer midt i storbyen har udsigt over noget, der ligner uberørt natur med masser af dyreliv og rådyr i baghaven.

Nu skal den store, ambitiøse helhedsplan gøre området endnu mere attraktivt – hvis enigheden og pengene kan findes – med bedre vandforhold og endnu flere og bedre faciliteter til naturoplevelser.

Hvis de ansvarlige for den slags kendte Esbjerg, ville de bruge området som et stærkt kort i arbejdet med bosætning. Fourfeld Ådal er nemlig en overset perle, mener en af forfatterne bag helhedsplanen.

”Det er jo ikke det, man kender Esbjerg for – at der er et så kæmpestort grønt område så tæt på byen og de mere ’hårde’ havnearealer, Man ser jo ikke ådalen, men der er et stort bosætningspotentiale, hvis sådan et område bliver mere kendt. Jeg er kommet en del i Esbjerg tidligere, men jeg vidste knap nok, at ådalen eksisterede,” siger chefkonsulent Mette Lise Ginnerup fra Niras, som har lavet helhedsplanen.

Hun løser opgaver over hele landet og peger på, at Esbjergs hengemt naturperle er noget helt særligt.

”Det er da helt unikt at have så stor en ådal så tæt på boliger og bymidte. Hvis Esbjerg er ude på at fortælle andre historier om sig selv, så er det da et oplagt emne,” siger Mette Lise Ginnerup.

”Her er så stort et natur­element, at der helt klart er baggrund for at tale om, at man kan bo naturnært. Det synes jeg, man skulle dyrke noget mere”.

 

Naturfredning sætter grænser

Selv hvis de mange millioner kunne findes til rigeligt med regnvandsbassiner, der én gang for alle kunne løse problemerne med overløb af urenset spildevand til Ho Bugt, så ville man ramme en naturlig grænse.

De fleste af områderne i Fourfeld Ådal hører ind under Naturbeskyttelseslovens §3 om beskyttede naturtyper, og derudover er der en række områder med fredsskov.

Derfor vil en ændring af naturtilstanden – f.eks. rydning af pil og andre vedplanter for at åbne området – kræve dispensation fra loven, også selvom formålet faktisk er naturforbedring. Desuden kan visse anlæg – som f.eks. regnvandsbassiner – også kræve dispensation fra Naturbeskyttelsen eller Skovloven, anfører Niras i sin helhedsplan.

 

Flere og bedre stisystemer

En af ambitionerne i den nye helhedsplan er bedre stisystemer. Man skal kunne komme ud til oplevelserne og kunne se og nyde landskabet fra stierne bedre end i dag.

Derfor skitserer planen et sammenhængende stistystem gennem hele ådalen, så de vigtigste knudepunkter er forbundet, og ’hovedvejene’ altid er farbare for både cyklister,gående, rollatorer og barnevogne.

Fra hovedstien Krebsestien løber nogle en række mindre oplevelsesstier, som kan være trægangbroer over fugtige områder eller trampestier som eventuelt er hævet lidt over terræn eller belagt med flis.

 

 

Små ’øer’ af tæt krat skal bevare ‘mosaiklandskab’

Vegetationen skal delvist ryddes nogle steder i området – bl.a. for at skabe mere udsyn i landskabet.

Men Fourfeld Ådal skal fortsat have karakter af et ’mosaiklandskab’ med øer af fugtige, tætte krat for at sikre skjul og levesteder for de dyr og planter, der foretrækker den slags omgivelser.

 

 

Regnvandssø og nye stier ved Midtgaard

MIDTGAARD – Det nordlige område af Fourfeld Ådal ved kommunens formidlingscenter Midtgaard  kaldes i den nye helhedsplan for Delområde A.

Her er den overordnede tanke at skabe bedre vandforhold samt bedre adgang og udsyn i området via bl.a. rydning og afgræsning.

Det skal understrege områdets karakteristiske landskabs­træk og give en stærkere ’fortælling’ fra Krebsestien ved at rydde og åbne tæt bevoksning langs stien.

Alle forslagene til naturforbedring ligger ifølge planen i forlængelse af områdets kulturhistoriske træk, og de både kan og bør indgå i den samlede naturformidling af området, påpeger Niras.

Generelt foreslås mere slyngning af vandløbet samt bl.a. bedre tilgængelighed til udsigtspunkter og oplevelser i landskabet.

De konkrete forslag for området er bl.a:

• En oplevelsessti langs vandløbet i ellesumpen syd for Midtgaard i form af trampesti, som i perioder muligvis ikke vil være farbar, men kan bruge til formidling og oplevelser generelt eller i forbindelse med aktiviteter på Midtgaard

• En madpakkestation og bålplads ved Midtgaard, eventuelt med forbedring eller markering af udsigtspunkt

• Et regnvandsbassin der kan forsinke vandtilførlsen til Fourfeld Bæk ved kraftige regnskyl

• En forbedret sti på tværs af området der anlægges på kanten af det nye regnvandsbassin

• En trampesti henover et højt punkt, hvor man kan komme op og se ud over ådalen

• Delvise rydninger på strækninger langs stierne for at give udsigt til vandløbet og naturområderne

• Udvidelse af de eksisterende indhegninger, så de græssende dyr kan hjælpe med at styre vegetationen

 

’Hemmelige lysninger’ og ældreaktiviteter

ÆLDREPLEJE  Det midterste område i ådalen mellem Sønderris og Gjesing nord for Sædding Ringvej, benævnes i helhedsplanen Delområde B.

Her skal også ske forbedring af vandtilstanden og rent rekreativt skabes et mere synligt vandløb, og mange af de foreslåede aktiviteter i området sker med kraftig skelen til den kommende store ældreby i Gjesing, lige ud til ådalen.

Det beskriver projektmagerne fra Niras som ’active living’ for de ældre, hvor den naturnære placering giver nogle oplagte muligheder for de ældre – også i forhold til demente og deres pårørende. Her er der særligt fokus på at skabe bedre livskvalitet via f.eks. motion med ’friske ture i varierende terræn som ramme for både planlagte og spontane aktiviteter’, som det hedder i planen.

De konkrete forslag for området er bl.a:

• En ’oplevelsessti’ der udspringer fra hjertet af det nye ældrecenter og går ’direkte og uforstyrret’ ud til Krebsestien og videre ud i den mere utilgængelige natur. Oplevelsesstien er tænkt som en oplagt afstikker fra hovedstien kan f.eks. anlægges som en trægangbro over de våde moseområder, der  samtidig skaber god tilgængelighed for gangbesværede og folk i kørestol

• En række aktiviteter tæt på ældrecenter, hvor både børn og ældre kan udfolde sig sammen. Disse aktiviteter skal indpasses i landskabet med en naturlig karakter af materialer og placering

• Mere ’dramatisk’ slyngning af vandløbet for at give en bedre visuel effekt og oplevelse

• Regnvandsbassiner med to mulige placeringer samt mindre diger som kant med bassinerne med hævede stier ovenpå

• ’Stillezoner’ i skoven ud for Stjerneparken i Sønderris, hvor man kan trække sig tilbage fra stiernes trafik og finde sig et roligt og uforstyrret opholdssted – f.eks. i form af små ’hemmelige’ lysninger

 

’Science station’ og læring ved Dyrehaven

NATURLÆRING – I den sydlige del af Fourfeld Ådal mellem Fourfeld og Dyrehaven – Delområde C i helhedsplanen – foreslås det at skrue op for naturformidling, leg og læring.

Når det gælder vandforholdene, skal der overordnet ikke blive mere vådt, så evnen til vandføring og afvandning skal bevares. Men på udvalgte steder skal vandløbet ’genslynges dramatisk’ – primært af visuelle grunde, så vandet kan opleves fra stierne.

I forhold til naturformidling foreslår Niras, at der oprettes en ’science station’ i den nuværende materiel, der kan blive centrum for ’active living’, hvor børn og unge kan udforske skov og natur.

Fra laboratoriet er der gode muligheder for at komme ud i ådalen for at betragte naturen og siden komme tilbage for at bearbejde og forstå indtryk og oplevelser ’under lup’, som det hedder i planen.

Placeringen på materielgården giver også let adgang fra områdets skoler og institutioner.

De konkrete forslag for området er bl.a:

• ’Science station’ i den nuværende materielgård i den sydlige del af Dyrehaven

• En ’oplevelsessti’ herfra, f.eks. som en kombination af trampesti og trægangbro, der hæver sig over de våde moseområder og holder den beskyttede natur intakt. Stien udformet som et loop, der ender i laboratoriet igen

• En indhegnet hundeskov i den nordvestlige del af området

• En ny indgang fra krydset mellem Gl. Vardevej og Parkvej mod Skovpavillonen

• Renovering af den eksisterende 100 meter lange træbro i Sanatoriemosen, der forbinder ådalen med universitetsomrdået

• Forbedring af stien i den vestlige del af området, så passsagen i selve ådalen bliver mulig for alle – uden man behøver gå ind i villakvarteret

 

Leder: Grimme fjæs bag gratis masker

LEDER –  Hvis noget lyder for godt til at være sandt, er det som regel, fordi det ikke er sandt. Og der findes jo ikke nogen ’gratis frokost’.

De gamle sandheder er værd at erindre for alle dem, der for tiden føler trang til at gøre deres holdning op til Facebook og andre techkometer, der ligger på lur efter vores data. Den globale gigant kom, så og sejrede, fordi tjenesten har så meget godt at byde på. Den bringer gamle venner sammen, gør det nemmere for ildsjæle, foreninger og andre engagerede folk at arrangere, koordinere og debattere – eller bare flashe et perfekt liv og svine hinanden til. Ganske gratis.

’What’s not to like,’ kunne man spørge, og svaret må være et nyt spørgsmål: Hvor lang tid har du?

Hvor megen dokumentation, hvor mange helt horrible sager og hvor mange eksempler på dårlig – eller rettere ingen – forretningsetik, vil du have? Alt fra datahæleri, skatteshopping og aflytning til påvirkning af valg og et skuldertræk for fake news, trods en hyklerisk censur.

Forleden kunne Jyllands-Posten så lige afsløre, at store institutioner som f.eks. Folketinget, DR og DSB har videregivet data til Google – f.eks. om folks søgninger på politik. Angiveligt uforvarende, for alt sejler rundt. Vi har kun set toppen af de konsekvenser, som hverken brugere eller lovgivere kan gennemskue.

Facebook er langt om længe kommet ud af busken med undskyldning og fromme løfter om bod og bedring. Pardon my french, men de er jo pisseligeglade. Uanset hvor våde hundeøjne, der programmeres ind i den unge robot af en stifter, sker det kun af én eneste grund:
Kritikken er bad business.

Reelt er de bedøvende ligeglade med alt andet end de knap 100 mia. kroner, de tjente sidste år. De er bl.a. suget ud af mediekoncerner som Jysk Fynske Medier, der ejer det regionale mediehus Jydske Vestkysten.

Her overlever man ikke i længden ved at skære ned på udvikling og spare sig til et overskud på mindre end én procent af en dalende omsætning – vel at mærke efter éngangsindtægter og 71,4 mio. kr. i mediestøtte.

Men vil vi den vej? Til forskel fra JV ejer Facebook hverken publicistisk sjæl eller demokratiske værdier, som gennemsyrer de fleste mediehuse i den frie del af verden. Og hvad rager det så os? Ikke en skid, synes mange, og det er en del af problemet. Ligegyldighed og/eller uvidenhed – mens private data flyder frit.

Indrømmet, vi er lidt misundelige. Tænk at opfinde et medie, hvor brugerne gør arbejdet og betaler med deres privatliv. Men den idé er jo taget, og vi klarer os fint uden, tak. Bedre end nogensinde faktisk, men vi knokler også for læserne. Så det er ikke for vores skyld, at politikere og myndigheder snart må vågne op.

Start med dig selv. Drop dovenskab og ligegyldighed, hvis du kan regne ud, hvorfor det er vigtigt. Ellers skal algoritmerne nok gøre det for dig og give dig noget mere underholdende – som du sjovt nok er helt enig i.

 

Top