Redaktør arkiv: Kurt Henriksen

Højhuse skulle hastes igennem uden saglig grund

HØJHUSBYGGERI – I skal beslutte det her i en fart – ellers er økonomien usikker. Sådan lød beskeden fra Esbjerg Kommunes forvaltning til Plan & Miljøudvalget, som 4. december skulle endeligt vedtage et nyt og meget omdiskuteret boligprojekt i Sædding.

Det var efter, at denne avis var afleveret til tryk, og udfaldet kendes derfor ikke i skrivende stund. Men reelt var der ingen grund til hastværk, og kun en meget lille risiko for ændrede vilkår næste år, erkender forvaltningsdirektøren nu overfor Hjerting Posten.

Forhistorien er, at Ungdomsbo planlægger at opføre 85 nye boliger (tidligere 90) ved Strandvænget i Sædding, herunder tre højhuse på op til seks etager. Det har udløst massive protester og 173 indsigelser i høringsperioden, der sluttede 21. november. Men allerede få dage senere var forvaltningen klar med sin indstilling, hvor der kun sker en enkelt sproglig tilføjelse i lokalplanen om en – ifølge embedsmændene – overflødig bekymring for vindkast mellem højhusene.

Samtidig påpeger forvaltningen, ’det er væsentligt’, at lokalplanen besluttes i år ’af hensyn til udmøntningen af den kommunale grundkapital for projektet’. Derfor skal borgmesteren bemyndiges til at tage beslutningen, fordi man ikke kan nå at debattere den på årets sidste byrådsmøde af hensyn til formalia.

I første omgang forklarer teknisk direktør Hans Kjær, at hastværket skyldes usikkerhed om lovgrundlaget næste år. Ved almennyttigt boligbyggeri skal kommunen som udgangspunkt stille med 14 pct. af byggesummen i såkaldt grundkapital. Det har dog i nogle år været nedsat til 10 pct., men denne nedsættelse udløber til nytår.

”Hvis byrådet skal være sikker på 10 pct., skal lokalplanen være godkendt i år,” forklarer Hans Kjær.

”I værste fald bliver grundkapitalen næste år 14 pct., og så snakker vi mange penge. Det kan let blive flere millioner”.

Et par minutters efterfølgende research viser dog, at en forlængelse af ordningen med 10 pct. er godt på vej gennem Folketinget. Allerede 10. oktober fremsatte boligministeren forslag om forlængelse i 2019 og 2020. Samtlige partier støtter forslaget, som dermed reelt er besluttet. Kun et helt hypotetisk jule-lynvalg kan nå at komme i vejen for den endelige tredjebehandling 13. december. Med andre ord – der er reelt ingen økonomisk usikkerhed ved at tage den lokale beslutning i ro og mag.

”Men vi ved jo ikke med sikkerhed, om det kommer igennem eller ej. Jeg jo nødt til som direktør at sige til politikerne, at der er en risiko – jeg kan jo ikke garantere, hvad Folketinget beslutter,” siger Hans Kjær.

”Jeg må jo ikke begynde at spekulere i det ene og det andet politiske flertal.”

Flertallet er der jo 100 pct. –  samtlige partier støtter det?

”Ja, og sandsynligvis ændrer det ikke noget som helst. Men jeg kan jo ikke indstille en lodseddel til politikerne. Så må de beslutte, om de vil tage en chance – men du har jo ret i, at risikoen er uendelig lille,” erkender Hans Kjær.

Er mindre end en uges behandling af de mange høringssvar seriøs forvaltning?

”Svarene kommer jo løbende ind, men der er jo rigtigt mange, så der er også mange gode folk, der behandler dem.”

Kan du garantere, at hastværk ikke er lastværk?

”Fuldstændigt.”

I en senere uddybning oplyser Hans Kjær, at kommunens ekstra omkostning ved højere grundkapital kan løbe op i knap fem mio. kr. for de første to etaper. Det er dog ved en sats på 14 pct., som slet ikke er i spil i det nye lovforslag. Det opererer med 8, 10 eller 12 pct. efter boligens størrelse.

Ifølge lokalplanens oplysninger vil de 85 nye boliger have en gennemsnitsstørrelse på maks. 98,8 kvm. Dermed vil de kræve en grundkapital på kun 10 pct. ifølge den nye lov, og så er økonomien uændret – også næste år.

Leder: Hu-hej i højhuset

LEDER – Rask må det gå i Esbjerg Kommune, og det gør det så sandelig også i den kommunale behandling af et nyt højhusbyggeri i Sædding.

I skrivende stund vides ikke, hvad Plan & Miljøudvalget endte med at vedtage på sit møde den 4. december, hvor denne avis var afleveret til tryk.

Men ifølge forvaltningen hastede det med at få taget en beslutning. Så meget, at borgmesteren skulle bemyndiges til at tage den, fordi det ikke kunne nås på årets sidste byrådsmøde. I øvrigt kunne det så heller ikke nå at blive debatteret bredt i byrådssalen.

Al respekt for hurtig sagsbehandling – lad os håbe, private bygherrer også vil nyde godt af det. Men det var i virkeligheden slet ikke nødvendigt med hastværk, som det fremgår af vores artikel. Og det bliver ekstra problematisk, når både beslutning og behandling af en stor mængde legitime protester fra borgerne bare jappes igennem.

Det ligner en skueproces, hvor resultatet var givet på forhånd. Og det ligner total mangel på respekt for de borgere, der bruger tid og kræfter på at engagere sig i det lokale demokrati.

Spørgsmålet er, om forvaltningen var opmærksom på, at hastværket reelt ikke var nødvendigt – eller  om man handlede på trods af netop den viden. Vælg selv, hvad der er værst.

Måske har der været et politisk pres – måske er det selvpålagte tidspres ikke tilfældigt. Måske, måske – find selv på flere motiver bag det besynderlige forløb. Den tekniske direktør er på vej på pension, så fred være med ham.

Spørger man formanden for Plan & Miljøudvalget, virker hun heller ikke just voldsomt velorienteret om, hvad der er op og ned i sagen og lovgivningen.

Det kan jo skyldes egne forhold, og der er meget kompliceret stof at sætte sig ind i. Retfærdigvis er der mange ting, der suser henover en moderne politikers bord, og man kan ikke forlange, at de er på hjemmebane i lovtekniske skoleridt. De er jo netop politikere og ikke embedsmænd.

Men derfor er det vigtigere end nogensinde, at de bliver klædt ordentligt på af de embedsmænd, der skal betjene dem. Sagligt, loyalt, neutralt – og ikke andet.
Ellers går der lokal ’Yes, Minister’ i de beslutninger, der skulle forestille at være politiske.

Vi ser også i sagen om børnehaven Grønærten, at nogle politikere tilsyneladende ikke har fået ordentlig information om, hvad de egentlig sagde ja og nej til. Også i dette tilfælde er det et åbent spørgsmål, om forvaltningen overhovedet har vidst det selv.

Vores nye borgmester har tidligere lovet, at magten i højere grad skulle tilbage til politikerne, som skulle inddrages tidligere i processerne. Og han har lovet et ’serviceeftersyn’ af hele den kommunale organisation.

Spørgsmålet er efterhånden, om der ikke nærmere er brug for en hovedreparation?

Noget gik skævt i skoven…

Hele artiklen i PDF-format

BØRNEHAVESTRID – Børnetilbuddet Grønærten – som i princippet har hjemsted i en ombygget bus – har gennem flere år brugt og betragtet nogle hytter på Sønderhedevej ved Marbæk som deres faste base.
Men det sluttede brat med dags varsel i et forløb, som har udløst stærk kritik og debat blandt mange af forældrene.

Som en del af budgetforliget skulle Sønderhedevej alligevel lukkes i 2020. Men det har skabt stor frustration, at det nu er endt med en straksflytning på basis af et uanmeldt tilsyn på stedet, som ifølge forældrene er blevet bevidst overtolket.

”Vi forstår slet ikke, at det er ændret til en her-og-nu beslutning. Der er ikke tale om store omkostninger ved at udbedre de mangler, der nævnes i tilsynsrapporten. Og vi forældre har tilbudt udføre det hele selv for egen regning,” siger en af forældrene, Nina Maarup Thye, der selv har to børn i Grønærten (læs mere om kritikken nedenfor).

Et uanmeldt tilsyn på Sønderhedevej udløste en håndfuld strakshenstillinger – der dog tolkes som strakspåbud af områdelederen – men forældrene har tilbudt at ordne og betale for udbedring.

Hjerting Posten har gennemgået bl.a. tilsynsrapporten (se udsnit) og spurgt den ansvarlige leder for området, hvorfor Sønderhedevej skulle lukkes.

Download hele tilsynsrapporten

”Det er jo politisk besluttet, at den skal lukkes ned i 2020,” siger områdeleder Helle Langaa Andersen, Esbjerg Kommune.

Hvorfor så lige nu?

”Det blev det, fordi der kom et uanmeldt tilsyn, hvor der var nogle strakspåbud, der ville betyde, at jeg skulle investere nogle flere penge i området. Når vi så alligevel skulle lukke ned om to år, ville jeg hellere starte processen op på Marbækgård og få gjort noget godt ud af det.”

Områdeleder Helle Langaa Andersen og pædagogisk leder af Galaksen, Claus Dalgaard Jensen.


Det er jo ikke strakspåbud, men strakshenstillinger?

”Jeg er sikker på, der stod påbud,” siger Helle Langaa Andersen, mens hun rejser sig og leder efter rapporten på sit bord.
”Der var nogle ting, der skulle laves, dels med hegnet, dels med nogle ting i forhold til toiletforhold, som også ville kræve noget økonomi.”

Men forældrene har tilbudt at lave det for egen regning?

”Det ved jeg godt.”

Hvorfor tager I ikke imod tilbuddet i stedet for en straksflytning?

”Man kan sige, at når vi alligevel skal være på Marbækgård – jeg tænker, der er så meget uro i området, så det ville være rigtig fint, at vi sætter fuld energi i at flytte over til Marbækgård, når vi alligevel har det område derude.”

Hvad er det for en uro, du sigter til?

”Der har været en del uro blandt forældrene. En lille gruppe forældre faktisk. Der har været reaktioner på det, som der nu er, når man flytter.”

Hvorfor skaber det uro, at de er uenige i beslutningen?

”Det skaber selvfølgelig naturligt uro, når man – jeg er ked at sige lukker ned, for det er politisk besluttet. Rent konstruktivt er vi heldige, at der ikke sker nogen personalereduktion, og Grønærten er rent faktisk basen, de skal tage ud fra. Så der sker faktisk ikke nogen ændring i forhold til konceptet Grønærten. Det betyder bare, at vi flytter fra et sted til et andet, som jeg vurderer er et meget, meget bedre sted at være.”

Ingen interesse i tilbud

Men forældrene er jo klar til at udbedre Sønderhedevej?

”Det tilbud har jeg ikke fået – det er jo kørt op rent politisk – jeg har kun set det i avisen.

Så der er basis for en dialog om tilbuddet?

”Jeg er faktisk ikke interesseret i det, for jeg tænker, at vi skal flytte stedet med det samme – netop også for at koncentrere os om at få skabt noget tryghed i forhold til børnene. Fordi det påvirker også personalet, at der er så meget uro. Vi har brug for noget arbejdsro.

Her blander du vel årsag og virkning sammen – uroen er jo udløst af din straksflytning?

”Ja, det ved jeg godt. Men det er faktisk også derfor, jeg reagerer på det, for den uro var faktisk startet allerede i forhold til den politiske beslutning. At der så kommer et uanmeldt tilsyn – det er så med til at fremme beslutningen, at jeg faktisk vælger at gøre det.”

Men du siger, at det er strakspåbud – det er det ikke – og forældrene har tilbudt at klare økonomien i at udbedre henstillingerne – hvad er så den reelle grund?

”Den reelle grund er, at om to år skal vi alligevel tage den beslutning, at den skal lægges ned. Jeg vil ikke investere i hegn eller noget som helst andet.”

Det behøver du jo heller ikke med forældrenes tilbud?

”Nej, men nu er Sønderhedevej pludselig blevet Grønærtens base som kun værende den, og det er den ikke. Det er en misforståelse, at de kun hører til på Sønderhedevej, for det gør de ikke.”

Børnene har været på Sønderhedevej i mange år under de samme forhold – har I så ikke haft styr på butikken?

”Jo, det har vi bestemt. Det er jo en længere proces.

Det er det vel ikke, når du lukker ned med dags varsel?

”Nej, det er det ikke, og det har jeg gjort på baggrund af, at jeg ikke vil investere i det. Jeg vil ikke stå til ansvar for det,” siger Helle Langaa Andersen.

 

Forældre undrer sig over beslutningen

FLYTNING – Lyset brænder endnu på toilettet i den lille hytte, da vi kigger forbi med kameraet. Det er gået stærkt med at flytte, og Grønærtens lille ’basecamp’ på Sønderhedevej ligner et sted, hvor børnene kommer igen i morgen.

Men det gør de ikke, og det ærgrer de kritiske røster blandt forældrene.

”Det er noget skidt. Jeg er ked af det på børnenes vegne – både for dem der går der nu og de fremtidige,” siger Nina Maarup Thye, der selv har to børn i Grønærten.

”Det startede jo med flytning i 2020, og nu har man ændret den til her og nu – det forstår jeg slet ikke.
I det første brev skrev områdeleder Helle Langaa Andersen, at det var på grund af flere strakspåbud, og man ville ikke ofre flere penge her. Men da vi en uges tid efter fik fat på tilsynsrapporten var det jo kun straks-henstillinger.”

Der er flere ting, der undrer forældrene, som i øvrigt har tilbudt, at de selv vil lægge arbejdskraft og penge i at få udbedret de ting, som tilsynet henstiller til. Det drejer sig dels om oprydning af værktøj og rydning af nødudgang i bus, dels om mere konkret arbejde med indhegning og check af eventuelle sodpartikler fra brændeovn.

”Vi taler ikke om store omkostninger ved at etablere de her ting. Det mest relevante i rapporten er eventuel sod fra brændeovnen – man kan undre sig over, at det ikke er påtalt noget før, for den brændeovn har stået der i rigtigt mange år,” påpeger Nina Maarup Thye.

Et politisk spil

En anden forælder, vi har talt med, er også meget kritisk overfor flytningen.

De forsøger at give udtryk af at gøre det for børnenes bedste, men den hopper jeg ikke på. Det er et politisk spil, hvor det er besluttet at Sønderhedevej skal lukke – punktum,” siger Cathrine Jeppesen, der også har et barn i Grønærten, og ser skeptisk på argumentet om dårlig sikkerhed.

”Det giver bare ikke mening – kun hvis der havde været noget helt grelt, der betød, at børnene var i fare, men det er de jo ikke. Det er primitivt på Sønderhedevej, men det er jo det, vi godt kan lide.”

Kan Marbækgård ikke være mindst lige så godt?

”Umiddelbart jo, hvis der var nogle træer, som børnene kunne søge ly ved, hvis det regner og blæser. Det er et fint sted, men jeg har svært ved at se, at vi kan sende vores børn derud uden de kommer til at fryse. Temperaturen er  den samme, men der er ikke nogen læ på Marbækgård – det er jo en åben mark, og ellers skal de gå ind, men det er jo ikke det, vi har skrevet vores børn op til,” siger Cathrine Jeppesen.

Hun køber ikke argumentet med, at Sønderhedevej aldrig har været tænkt som en fast base.

”Hvis de ikke mener, det har været børnenes base, så undrer det mig virkelig. De er jo ledere og må da vide, hvor deres pædagoger er kørt hen gennem flere år.”

Kommunikation får heller ikke megen ros.

”Vi forældre er ikke blevet involveret på noget tidspunkt. Til at starte med prøvede vi at ringe til Helle for at høre, om der var noget, vi kunne hjælpe med, så det blev en blød overgang til Marbækgård. Så kunne det jo være, at børnene kunne bruge Sønderhedevej nogle dage i starten,” siger Nina Maarup Thye.

Flere eller få forældre?

”Men vi fik at vide, at det hele var på Marbækgård som det skulle være, og der var ikke rigtigt brug for nogle forældre. Kun én gang er vi blevet indkaldt til møde med Helle – det skete med to en halv times varsel til kl. 14.30 en tirsdag, hvor ikke mange kunne deltage. Kommunikationen er ikke-eksisterende, og folk er så trætte af, at hun ikke lytter til os.”

Ifølge hende er kun ’en lille gruppe af forældre’ utilfredse?

”Jeg vil sige, at vi har over halvdelen af forældrene med. Det ville Helle kunne se, hvis hun inviterede os til noget,” mener Nina Maarup Thye.

”Selve processen kunne have været meget bedre – så havde man måske også fået et bedre resultat.”

Håndboldtalent fra Hjerting udtaget til U17 landshold

LANDSHOLD – Bid mærke i navnet, hvis du hører til dem, der mener, at bold kan spilles med hænderne og lige nu følger kvindelandsholdet i håndbold.

Anne Christine Bossen fra Hjerting er nemlig blevet udtaget til U17 landsholdet, og drømmen for det unge talent er at komme på A-landsholdet en dag.

Hun er kun lige fyldt 15 i oktober, så det er endnu mere imponerende, at hun nu er udtaget til holdet som en af de yngste – måske den alleryngste.

I Rumænien og Ungarn

”Det er helt vildt og jeg har ikke rigtig forstået det endnu. Jeg har jo håbet på det så længe,” siger Anne Christine Bossen.

Når denne avis er på gaden, er hun allerede taget afsted til Rumænien og Ungarn, hvor ungdomslandsholdet skal gennem i alt fire kampe efter en indledende samling to dage i Kolding.

Der er fart på det unge håndboldtalent, så for at få kalenderen til at gå op, er vi nødt til at møde hende efter en træning i IBF Arena i Ikast. Her går hun på efterskolen ISI Idrætshøjskole – og valget af den er selvfølgelig ikke tilfældigt.

”Det er udelukkende på grund af håndbolden,” fortæller Anne Christine, der har fået håndbold ind med modermælken.

”Min mor har spillet håndbold, og så fik hun mig til at starte. Jeg synes, det var skidesjovt, og så blev jeg ved.”

Er din mor lige så dygtig?

”Hun var fin nok, men fik ikke gjort så meget ved det,” smiler familiens nye talent, som selv går ’all in’ med masser af hårdt arbejde for drømmen.

”Vi træner seks halpas om ugen, tre styrkepas og to løbepas. Det løber måske op i 14, 15, 16 timer,” vurderer Anne Christine, som går i 9. klasse og endnu ikke har besluttet, hvad der skal ske til sommer.

”Jeg tænker, at jeg skal gå her et år, men jeg bliver her måske for at gå på college.”

Det er et sportscollege, hvor man kan kombinere de mange træningstimer med en gymnasial uddannelse.

”De har en ordning med morgentræning, og så kan man gå på en Team Danmark ordning også. Her kan man også tage studentereksamen på fire år, men det ved jeg ikke, om jeg vil. Og så kommer man jo også lidt væk – det er nok en god forberedelse, når man gerne vil til udlandet en gang,” siger hun.

Rent sportsligt er hun ikke i tvivl om sine drømme og ambitioner.

”Jeg har de helt store drømme. Jeg vil gerne på A-landsholdet – op og spille her i ligaen. Og så vil jeg gerne til udlandet senere og spille i de helt store klubber,” lyder det uden tøven fra talentet, der spiller målmand.

Også tid til venner

Hvor langt tror du selv, du kan drive det?

”Jeg håber på landsholdet, og det er det, jeg arbejder for.”

Hvad siger familien til, at du bruger så meget tid på håndbold?

”De savner mig da, men min mor støtter virkelig meget op om det. Hun kører til alle mine kampe, og tager tit herop. Min mor og far skal også med til Rumænien.”

Har du tid til andet end håndbold og skole?

”Altså – det bliver lidt presset, men jeg kan sagtens finde tid til mine venner, Når bare jeg har været ude at styrketræne eller løbe først, så kan jeg godt være sammen med dem,” siger Anne Christine.

Dyrker du andre fritidsinteresser end håndbold?

”Nej, jeg har spillet rigtig meget elitebadminton, men det blev der ikke tid til, så det har jeg droppet.”

Marbæk udpeget som Natura 2000-område

NATURBESKYTTELSE – Naturskønne Marbæk kommer nu i godt selskab med andre særligt beskyttede områder i EUs Natura 2000-netværk. Det er godt nyt for både naturen og brugerne, mener man hos den lokale afdeling af Danmarks Naturfredningsforening (DN).

”Det er helt klart, at kommunen nu vil putte flere penge i området. Vi regner stærkt med, at der  også vil være adgang til nogle EU-penge,” siger næstformand Carsten Mathiesen fra DN Esbjerg, der glæder sig til udmønte den nye status i konkrete projekter.

”Vi har talt om, at det vil være ret fint, hvis vi kan fjerne nogle af de tætte
nåletræsbevoksninger , så de kan gro til i lyng. Og så er det er min drøm, at vi også kan lave nogle små hedesøer i området, så naturen hænger endnu bedre sammen.”

Den specielle sommerfugl ved navn Ensianblåfugl kan også se frem til bedre lokale leveforhold.

”Som det er en, lever den på et lille isoleret område i Marbæk, der kunne gøres betydeligt større. Vi regner med, at dens bestand er ikke ret stor nu, så vi er lidt bange for, at det kan gå den gale vej,” siger Carsten Mathiesen.

Den nye Natura 2000-status med virkning fra 1. november er kommet i stand via et initiativ fra Esbjerg Kommunes afdeling for Natur og Vandmiljø, og DN Esbjerg roser kommunen for god naturforvaltning af området gennem en lang årrække.

Hæderspris til lokal ildsjæl

Han er lektor på Esbjerg Gymnasium, hvor han – naturligvis – underviser i bl.a. biologi, og naturen er hans rette element.

Nu kan den 62-årige Carsten Mathiesen også glæde sig over Danmarks Naturfrednings Inspirationspris 2018. Prisen tildeles bl.a. for hans store arbejde med at organsiere frivillige hjælpere til hedeplejedage i Marbæk, som flere gange omtalt her i avisen.

Carsten Mathiesen fremhæves også for sit gode samarbejde med Esbjerg Kommune, hvor han fokuserer på de fælles interesser – og gør parterne til ’makkere i stedet for modstandere’.

Din Forsyning på overarbejde for at overholde ny tidsplan

Der mangler en del arbejde endnu i det centrale Hjerting, så nu er weekenderne også taget i brug.

KLOAKARBEJDE – Alle sejl sættes nu, for at Din Forsyning ikke skal risikere en ny udsættelse for den reviderede version af den forsinkede udgave af den oprindelige tidsplan for gravearbejdet på Hjerting Strandvej.

I løbet af den seneste weekend har der været gang i arbejdspladsen i det centrale Hjerting, omend svejserne måtte opgive at arbejde søndag på grund af det våde vejr, fortæller en beboer langs vejen.

Som tidligere omtalt her i avisen er arbejdet blevet forsinket i flere omgange til stor gene for ikke mindst de forretningsdrivende. Ifølge den seneste tidsplan fra Din Forsyning vil vejen være åben og nyasfalteret i udgangen af uge 50.             

 

Lysregulering frem til 19/12 på Sædding Strandvej

I perioden fra 3. til 19. december opretter Din Forsyning midlertidig lysregulering på Sædding Strandvej ud for Karl Andersens Vej på grund af gravearbejde med kloakseparering.

Den ene vejbane vil være spærret for trafik, og på den baggrund anbefales det, at man afsætter ekstra tid til bilkørsel på Strandvejen i myldretiden. Karl Andersens Vej vil også være spærret ud mod arbejdsstedet, men cykelstien vil ikke blive berørt.

Oplysningerne fremgår af en nylig annonce i Esbjergs ugeavis, og Din Forsynings hjemmeside rummer ikke yderligere info. Hjerting Posten har ikke modtaget nogen information om projektet midt i vores dækningsområde på trods af – eller muligvis på grund af – vi dækker Din Forsynings gøren og laden tæt her i avisen.

 

Skolerne skal selv finde nye besparelser

Formændene for Auraskolen og Bohrskolen, Mette Lorenzen og Mark West, bøvler med nye besparelser de næste år.

SKOLEBUDGET – Spar én procent på budgettet – og find selv ud af hvordan.
Det er hjemmeopgaven til skolerne i Esbjerg Kommune i forbindelse med efterårets budgetforlig for 2019.

Udførelsen er en ’fristil’, for skolebestyrelserne skal selv finde ud af, hvordan pengene findes.

”Officielt hedder det jo en effektivitetsforbedring, og vi anerkender sværhedsgraden i den her opgave – også for forvaltningen,” siger Mette Lorenzen, formand for skolebestyrelsen for Auraskolen.

Her skal der spares cirka 1,1 mio. kroner på de tre afdelinger i alt, men der efterlyses noget pejling og konsekvens fra politikerne.

”De er utroligt målrettede på, at skolerne skal udvikle sig – bl.a. på IT-området, men det har vi jo ikke mulighed for nu, og vi får ingen reaktion, når vi spørger. Vi mangler at få politikerne på banen og sige, hvor vi skal spare. Er det på lejrskoler eller hvad,” spørger en frustreret Mette Lorenzen.

Hvordan gør I det så?

”Vi har efterspurgt en analyse af, om der er uforbrugte midler andre steder i kommunen. Og så har vi bedt om en række dispensationer fra de krav, der er til bl.a. klubliv og andre aktiviteter. Må vi f.eks. ændre åbningstid på klubberne, skoledagens længde, 6. klassernes lejrskole eller hvad? Det kommer til at gøre sindsygt ondt, og det er meget tæt på, at vi må lukke skoleboder, skolebiblioteker og andre tilbud,” advarer Mette Lorenzen.

”Vi har længe bedt om decentralisering, men det her er ikke en fair måde at gøre det på. Det er et råb til politikerne, om de er klar over betydningen af det her?

Andre konsekvenser

Men når det nu endelig skal være med besparelser – er det så ikke rart nok, at I selv får lov at svinge sparekniven?

”Et stykke af vejen er det. Men noget af det, vi spørger om, er, om nogen kigger på , hvad det koster at drive en skole. Auraskolen er den suverænt billigste at drive per elev i forhold til de andre skoler i kommunen. Vi får jo tildelt midler efter socioøkonomisk niveau, og vores børns forældre klarer sig godt og tager hånd om tingene. Men vi har stadig børn, der har brug for ekstra undervisning m.m.,” påpeger Mette Lorenzen.

Hun frygter også, at det kan få uheldige konsekvenser for kommunen på et mere overordnet plan, når man sparer så hårdt på skolerne.

”Vi er nede på et niveau, hvor det ikke kan have sin gang på jorden, når man også gerne vil tiltrække nye tilflyttere.”

På Bohrskolen er situationen den, at man har det meste af besparelsen i hus for næste år. I sommers nedlagde skolen nemlig sin ’hands on’-linje – et praktisk tilbud i samarbejde med Rybners, hvor eleverne er på teknisk skole to dage om ugen.

”Det har vi haft kørende i tre år, men selv om ministeren har besøgt os og rost linjen, så sagde vi dengang, at vi ikke kunne blive ved med at have råd til den,” oplyser Mark West, formand for Bohrskolen.

Fantasien slår ikke til

”Så vi skal såmænd nok finde de 1,5 mio. kr., vi skal spare i 2019, men det bekymrende er, at næste år skal vi også finde penge igen. Det lader til at blive en procent igen næste år, og her slår fantasien ikke længere til. Vi har ikke fået udmelding fra politikerne vedrørende IT, og når vi så skal spare, kommer det til at gå ud over, hvad vi har af muskler til selv at investere. Samtidig må der ikke være serviceforringelser, men de lavthængende frugter har vi jo plukket – flere gange. Så vi må i dialog med politikerne om, hvor vi skal finde flere penge?”

Projekt med 20 nye almene familieboliger på vej i Hjerting

BOLIGER – Arbejdernes Boligforening har nu fået Økonomivalgets velsignelse til at opføre 20 nye almene familieboliger i Langliparken i Hjerting.

De opføres som forskudte rækkehuse i to etager med terrasser eller altan, og alle boliger bliver tre-værelses med en gennemsnitlig størrelse på 110 kvm.

Boligerne placeres ved siden af Sjelborg Børnehave, hvor Din Forsynings entreprenør lige nu har oplagsplads. Her grænser de op til boligforeningens eksisterende afdeling på Klipperen, så de kan drives sammen for at holde omkostningerne nede.

Indretningen bliver med et stort køkken/alrum og to værelser, og ifølge ansøgningen indrettes de seniorvenligt og med parkeringsmuligheder tæt på boligen.

Den månedlige husleje kommer til at ligge i niveauet 7.700 kr. plus forbrug for en bolig på 110 kvm, og Arbejdernes Boligforening vurderer, at boligernes gode beliggenhed vil gøre dem nemme at udleje. 

Massive protester mod nye højhuse i Sædding

BYGGEPROJEKT – For højt, for tæt og for dårligt, at det absolut skal ligge på en af de sidste grønne pletter i Sædding.

Det var den dominerende holdning til et nyt boligprojekt ved Strandvænget i Sædding på et meget velbesøgt borgermøde i sidste uge med omkring 150 deltagere.

Som tidligere beskrevet i Hjerting Posten ønsker Ungdomsbo at opføre 90 nye boliger på et grønt område, heraf 50 i tre højhuse på fire, fem og seks etager.

Stopfyldt mødested

Borgermødet var arrangeret af Sædding-Fovrfeld Lokalråd på baggrund af en bred bekymring i nærområdet for det nye byggeri. Næstformand Jarl Thiesen fra lokalrådet gennemgik projektet for tilhørerne i Mødestedet, der var stopfyldt af både mennesker og skarpe meninger om sagen.

Næstformand Jarl Thiesen, Sæddiug-Fovrfeld Lokalråd (t.h.) tegner og fortæller ved det meget velbesøgte borgermøde i Mødestedet, mens ordstyrer Ole Jacobsen i baggrunden dirigerer spørgelysten.

”Jeg tror egentlig ikke så mange er modstandere af, at der skal bygges flere boliger – det er de skide højhuse, der er problemet,” lød det bramfrit fra Max Frederiksen, som var en af de mange lokale beboere, der tog ordet.
Han ser også meget skeptisk på hele sagsbehandlingen for projektet.
”Der er er f.eks. ikke kigget på trafikforhold i screeningen – her er kun sat et kryds i rubrikken ’ikke relevant. Der oplyses også, at der ikke har været nogen indsigelser i partshøringen, og det kan jeg godt forstå, for kun Ungdomsbo er blevet hørt. Ungdomsbo har åbenbart taget beslutning om, at borgerne ikke skal høres,” lød det syrligt fra Max Frederiksen.

Ungdomsbos ledelse var ikke til stede på mødet, og havde forinden i en mail til lokalråd oplyst, at man indtil videre ser sagen som et forhold mellem lokalområdet og kommunen.

Projektet skal tilrettes

”Vi holder et informationsmøde senere, og vi har stor respekt for de bekymringer, der måtte være. Projektet skal tilrettes efter eventuelle forslag i høringen, og først derefter tegnes det færdigt,” lød det i beskeden fra Ungdomsbo.

På mødet blev der også vist de visualiseringer, som kan ses på forsiden af avisen her, men direktøren for Ungdomsbo understreger efterfølgende overfor Hjerting Posten, at man ikke skal lægge for meget i dem.

Ingen grimme planer

”Der er jo ikke tegnet en streg endnu ud over nogle firkanter. Vi vil rigtigt gerne vise, hvad vi har tænkt os, når vi kommer lidt længere i forløbet,” siger direktør Peter Sandager fra Ungdomsbo.

”Der kan jo være andre former og farver, og jeg kan garantere, at det bliver kønnere end i visualiseringen. Vi vil søge inspiration andre steder, og har ingen planen om at bygge noget, der er grimt.”

Læs uddybning og flere reaktioner i Bolig Posten.

 

Gravearbejde i Hjerting forsinkes igen – denne gang med fem uger

I fredags skulle gravkøer og afspærring være væk, men alle må væbne sig med tålmodighed helt frem til udgangen af uge 50 ifølge den sidste nye plan.

KLOAKSEPARERING – Projektet kom skævt fra start, det gik skævt i mellemtiden, og det får også en helt skæv afslutning.

Beboere, trafikanter og de hårdt prøvede erhvervsdrivende i området må belave sig på fem ugers ekstra forsinkelse af det store gravearbejde på Strandvejen i Hjerting og den medfølgende spærring af vejen.

Arbejdet skulle have været afsluttet i fredags, men som enhver kunne konstatere ved selvsyn, ville det kræve et mindre mirakel.

Først på selve dagen for den planlagte afslutning lykkedes det Hjerting Posten at få en ny dato fra Din Forsyning, som selv måtte vente til det sidste med at få en ny tilladelse fra Esbjerg Kommune til at forlænge afspærring og omkørsel.

”Vi forlænger afspærring og omkørsel til og med uge 50,” oplyser projektleder Mette Skov Hansen fra Din Forsyning.

”Lige nu er vi ved at afslutte kloakarbejdet, men fjernvarmen følger også efter med noget arbejde, så inden vi reetablerer belægning, vil vi gerne have dem med.”

To forskellige projekter

Men fjernvarmen er jo også Din Forsyning?

”Ja, det her du fuldstændig ret i. Men det er to forskellige entreprenører og to forskellige projekter.”

Nu bliver det fem ugers forsinkelse – hvad er der sket, siden I reviderede tidsplan de andre gange?

”Entreprenørens arbejde er jo forsinket, fordi vi har stødt på uforudsete ting. Så det har taget længere tid, og når entreprenøren åbner en udgravning kommer der vand ind fra stranden – vi har sågar haft ål i udgravningen! Alt det der giver nogle forsinkelser,” forklarer Mette Skov Hansen.

”Der er bare nogle ting og sager, når vi åbner de huller derude – så vil det drille. Det er kloakarbejdet, der forsinker, for vi møder overraskelser, hver gang vi åbner noget.”

Hvad er der kommet til af ekstra overraskelser udover den glemte spunsvæg?

”Der er sådan set ikke kommet mere – vi har trukket væggen op, men da vi skulle lave styret underboring, viste der sig at være noget mere – det lå dybere, end vi havde prøvegravet efter. Der var mere spuns, end vi kunne se ud fra vores prøvegravninger,” siger Mette Skov Hansen.

Hvorfor er det mere kompliceret her end andre steder?

”Fordi I bor 50 meter fra stranden. Vi har lavet geo-
tekniske undersøgelser, men virkeligheden er jo anderledes nogen gange, end der står på papiret.”

Afstanden til vandet har vel ikke ændret sig, siden I planlagde ved skrivebordet?

”Du har fuldstændig ret – man laver altid en risikovurdering, men så møder man nogle gange anderledes ting.”

Entreprenørens skyld

Hvad ligger der i de her forhold, der kan overraske professionelle fagfolk?

”Jeg kan jo bare sige, at vi er ikke bedre, end de beskeder vi får fra de folk, vi samarbejder med. Vi har endda søgt omkørsel til to uger mere end den dato, entreprenøren meldte ud for afslutning,” siger Mette Skov Hansen.

”Vi mener helt bestemt, at vi har gjort det grundigt nok. Det er tragisk, og det er frustrerende – også for os. Vi vil gerne have været ude af det område for længe siden.”

Hvornår er Strandvejen åbnet og asfalteret igen?

”Med udgangen af uge 50 – her vil dog stadig være fjernvarmearbejder i fortovet.”

Hvorfor skal folk tro på jeres tidsplan denne gang?

”Jeg kan jo se, at de er ved at være færdigt med kloakarbejdet på strandvejen. Nu er vi ved at være der, hvor jeg kan se en afslutning, og jeg ved, hvornår vi har bestilt asfalt næste gang. Så jeg ved, at vi er på vej til en afslutning på Strandvejen”

Gl. Guldagervej spærres uge 2-7 

Det er ikke ovre endnu med det store gravearbejde i centrum af Hjerting, selvom Strandvejen – efter planen og ifølge Din Forsyning – åbnes i udgangen af uge 50.

Efter nytår graves op fra Strandvejen og op forbi indkørslen til P-pladsen ved Hjerting Badehotel.

”Det foregår i uge 2-7, hvis vejret er med os,” siger projektleder Mette Skov Hansen, Din Forsyning.

Har I nu checket grundigt for overraskelser her?

”Vi ved jo, at der også er noget spuns og nogle sætningsgivende jordlag her. Det havde vi også undersøgt for på Strandvejen, og her syntes vi, at vi havde en god fornemmelse i maven. Men der er ingen garantier, når man laver jordarbejde – der kan jo også være private ledninger i jorden.”

Top