Redaktør arkiv: Kurt Henriksen

Lokale kunstnere åbner de Blå Døre

UDSTILLING – Kunstnergruppen Blå Døre holder i weekenden 29.-30. september åbne ateliérdøre fra kl. 11-17 hos de 24 aktive medlemmer i hele Esbjerg-området.

Vi satte nogle af dem stævne og spurgte, hvorfor man bør kigge indenfor bag de Blå Døre?

”Det er jo en oplagt chance for at komme ud og se ateliererne hos de udøvende kunstnere,  og man kan få svar på sine spørgsmål og også spørge ind til f.eks. teknikker,” fortæller maler Jette Dümke.

”Og vi er sindssygt forskellige i vores måder at arbejde på, og jeg synes, det gør det spændende,” siger maler Birgit Juhl.

Tina Asmussen fra Galleri Jon i Hjerting peger også på den store mangfoldighed i arrangementet:

”Man får nye, spændende ting at se, som kunstnerne har arbejdet med i længere tid – lige fra det minimalistiske til det meget abstrakte, fra fotokunst til maleri over papmache og keramik.”

Skulptør Jan Houborg hugger det ud i granit:

”Kom til Blå Døre, for her kan man både berige sit hjem og sit sind!”

Mere info og adresser på www.kunstiesbjerg.dk.

Leder: Hallo hallo – ansvaret kalder

LEDER – Det hører til ansvarets tunge åg, at man risikerer at tage fejl. At gøre noget forkert eller gøre nogen uret. Men den risiko fjerner ikke ansvaret for at gøre noget, hvor det nu engang måtte være nødvendigt – efter bedste skøn i den bedste mening.

Sådan er livet, både som forælder, lærer og politiker i den aktuelle debat om mobiltelefoner i skoletiden.

Man kan pege på, at vi lever i 2018, hvor mobiler er en del af kroppen for de fleste – selv små skolebørn. Og man kan pege på, at kuglepennen, lommeregneren og mobilen alle har én ting til fælles: De har i perioder været bandlyst i skolen. Samfundet udvikler sig jo.

Men hvem siger, at retningen er rigtig? Som altid i børneopdragelse er det nemmeste at gøre ingenting. Det er også det mindst ubehagelige, mens man venter på, at andre tager ansvar.

Man behøver dog ikke de store analyser for at se, at det er en rigtig, rigtig dårlig idé at lade mobiler forstyrre i timerne. Medmindre man direkte bruger telefonen i undervisningen, skal den da selvfølgelig lægges væk – ude af øje og ude af øre – så begge dele kan rettes mod fælles læring og aktiv deltagelse. 

Det er i grunden utroligt, at emnet overhovedet skal være genstand for debat blandt voksne mennesker. Og det er nok desværre udtryk for, at der er alt for mange bøv’er – såkaldt ’børnevoksne’ – der blander sig. Men ligesom rigtige børn skal de ikke inddrages i voksensnak, og nogle skal jo tage ansvar for de knap så populære beslutninger.

Det skal selvfølgelig ske lokalt uden central styring. Hvis en lærer eller skoleleder mener, der er et problem, så må de fjerne det. De har ansvaret for god, fælles og aktiv indlæring uden forstyrrelser.

Det ansvar er de forhåbentlig voksne nok til at tage på sig. Så må vi andre være voksne nok til at bakke loyalt op om deres beslutning.

 

Din Forsyning efter store oversvømmelser: Husejere skal også selv tænke i klimasikring

Hele artiklen i PDF-format

KLOAKSEPARERING – En snegl på vejen er tegn på regn – i kælderen. Sådan er følelsen hos mange af de borgere i kvarteret ved Strandby Kirkevej i Esbjerg, der først har døjet med langvarige kloakarbejder i deres kvarterer – og derefter bøvlet med oversvømmelser i huset.

Det skulle være så godt med kloakseparering, og så er det faktisk skidt. Bogstavelig talt, for selvom adskillelse af regnvand og spildevand skulle afhjælpe problemet med opstuvning i kloakken ved kraftige regnskyl, så har oplevelsen været den stik modsatte.

Et meget håndgribeligt paradoks for husejerne, og spørgsmålet er, om fagfolkene hos Din Forsyning ikke kunne og skulle have forudset det.

Ikke for store rør

”Vi har lavet nogle forundersøgelser, som indikerer, at der ikke skulle være et problem derude. Men sådan en spildevandsledning skal vi faktisk være skarpe på at dimensionere rigtigt – den må heller ikke være for stor, for den skal også være selvrensende,” siger projektchef Henrik Blicher fra Din Forsyning.

Bolig Posten har sat ham stævne for dels at snakke kloakseparering generelt, dels at høre mere om det aktuelle problem og paradoks i Esbjerg. En sag, som Jydske Vestkysten har betegnet som en ’borgerkrig’, hvor beboerne langs Strandby Kirkevej nu varsler fælles retssag og har grebet til at fotografere og dokumentere hver eneste bevægelse, Din Forsyning foretager sig i området.

Med paraderne oppe

Det kommunalt ejede selskab er da tydeligvis også i forsvarsposition midt i sagen, for paraderne er oppe, og de møder med hele tre medarbejdere, inklusive en fra kommunikationsafdelingen.

Mette Skov Hansen og Henrik Blicher fra Din Forsyning erkender, at man ikke selv er ufejlbarlige i kloakseparering, men minder om, at husejere også selv skal tænke klimasikring.

Men de stiller op, for det er også vigtigt for selskabet at forklare sig på et område, der er meget kompliceret med mange forskellige problemstillinger.

Det gælder f.eks. også de tidligere oversvømmelser langs Ringen i Østerbyen, hvor både leret jord og grundvandstemaer spiller ind.

Under selve Strandby Kirkevej har man lavet kloakseparering, men ikke på de sideveje, hvor man nu flere gange har oplevet oversvømmede kældre.

”Nord for Strandby Kirkevej har de egentlig ikke tilladelse til at udlede overfladevand til spildevandsledningen, men det ryger også i systemet,” forklarer Henrik Blicher.

Er folk specielt slemme her, siden I ikke kunne forudse det?

”Nej, for vi havde jo egentlig lavet forundersøgelser. Så enten har vores undersøgelser ikke været gode nok, eller også er der andet galt. Den lange tørkeperiode har jo heller ikke hjulpet, for da der efterfølgende kom kraftigt regnskyl, var der langt mindre nedsivning af vand fra overfladen, fordi jorden var så tør.”

Hvorfor er det så svært – det er vel ikke atomfysik?

”Nej, det er det ikke, og det er heller ikke, fordi vi ikke kan finde ud af det. Men det er jo klimasikring, og der sker jo ting, som ligger udover det serviceniveau, politikerne har bestemt, og vi er selvfølgelig heller ikke fejlfri,” siger Henrik Blicher og suppleres af sin kollega:’

”Der er også rigtig meget teknik på det her område, som vi ikke kan forvente, at lægmand tager stilling til,” siger projektleder Mette Skov Hansen.

”Men der er jo også mere medieopmærksomhed i dag, og folk er generelt mere kritiske. Vi forsøger at gøre vores forarbejde så godt som muligt, men vi er jo ikke ufejlbarlige.

Generelt er Din Forsynings overordnede ambition for kloakseparering – ligesom hos de fleste andre forsyningsselskaber – at få adskilt overfladevand fra kloakvand.

Det vil sige at få afledt regnvand fra f.eks. tagrender, flisebelagte områder og veje så det ikke ryger sammen med det beskidte spildevand fra f.eks. toiletter, brusekabiner og vaskemaskiner.

”Der er jo flere årsager – dels af hensyn til klimasikring, for det regner mere intenst, og de regnskyl, vi får, bliver kraftigere og kraftigere. Og dels sker det af hensyn til vores overordnede strukturplan hos Din Forsyning. Vi vil gerne nedlægge mange af de mindre renseanlæg rundt omkring for at få en mere effektiv drift, og det er jo ikke særligt hensigtsmæssigt at pumpe regnvand rundt i systemet,” forklarer Henrik Blicher.

Færre urene overløb

”Desuden er det tredje aspekt, at mange kloakledninger er nedslidt rundt omkring, så der skal investeres mange steder alligevel. Og endelig skal kloakseparering gerne give færre overløb af urenset spildevand – når der er separeret er det kun regnvand, der løber over.”

Det sidste skulle – udover at mindske forurening af naturen – også gerne give den effekt, at vi oplever færre dage med rødt flag for badning langs Ho Bugt efter kraftige regnskyl.

En del af den overordnede løsning på flere og større regnskyl er også flere og større bufferbassiner, hvor vandet kan opsamles, mens det ligger ’i kø’ for at komme gennem rørene.

Det er alt sammen et stort og kompliceret puslespil, der også skal tage højde for fremtidig udbygning – og ikke mindst økonomi.

”Hvis de gamle ledninger er i fornuftig stand, så genanvendes de, når vi separerer, men langt de fleste steder laver vi ny spilde- og regnvandsledning. Det er igen en økonomisk betragtning hver gang, når der alligevel skal graves op,” forklarer Mette Skov Hansen.

Ambitioner og investeringer fastlægges ud fra de overordnede mål, som politikerne sætter lokalt for serviceniveauet, f.eks. hvor ofte man vil acceptere opstuvning i kloakkerne.

Mere ’monsterregn’

”Vi lægger statistiske regndata ind, og så ser vi på, hvor store ledningerne skal være, hvis der f.eks. kun må være opstuvning hvert andet år. Jo større krav, desto højere bliver omkostningerne, og der er jo kun kunderne til at betale. Desuden løber rørene jo ofte i veje, hvor der også ligger andre ting, så der er nogle fysiske begrænsninger på størrelsen mange steder,” påpeger Mette Skov Hansen.

I forhold til hændelser med ’monsterregn’ går udviklingen ifølge alle målinger og prognoser kun én vej: Mere og flere.

ordinary life in the flooded flat. 3d concept

”Firkantet sagt går der ikke længere fem år mellem femårs hændelser. Opstuvning i systemet sker jo, og det vil ske oftere og oftere. Og her er det altså borgernes eget problem at sikre sig med et højvandslukke – det er i princippet det samme som for en rottespærre,” understreger Henrik Blicher.

En ekstra sikring

Men det burde vel ikke være nødvendigt med et højvandslukke – som bare sender problemet over til naboen?

”Det er det ud fra udviklingen mod flere femårshændelser. Det er ikke en nødløsning for at samle op på fejl, vi har lavet – det er en ekstra sikring. Alternativt kunne vi også sikre det hele til en 20 års hændelse, men det ville blive meget dyrere,” påpeger Henrik Blicher.

Husejere ind i kampen

Generelt vil folkene fra Din Forsyning gerne understrege, at husejerne også selv må se at komme ind i klimakampen.

”Som husejer bliver man nødt til at tænke på nogle nye måder i det nye klima. Det gør vi jo f.eks. også, når vi bliver gamle og måske køber en bil med høj indstigning. På samme måde må husejerne også indrette sig på nye tider og tænke det ind – både i de større investeringer og mindre ting som f.eks. overfladebelægning, der hælder væk fra huset,” siger Mette Skov Hansen.

Ingen grund til frygt

Skal man som husejer frygte for følgerne, når I banker på døren med kloakseparering?

”Man skal hverken frygte eller bekymre sig. Man skal også holde sig for øje, at vi laver mange separeringer, som man ikke hører noget om. Vi gør det jo hver eneste dag og har gjort det i mange år. Selvfølgelig er der nogen, der har oplevet gener, men ikke som ved Strandby Kirkevej,” siger Mette Skov Hansen.

”Omfanget af projekter er jo også steget voldsomt de seneste ti år, så derfor vil der også forekomme flere tilfælde med problemer,” indskyder Henrik Blicher.

”Men der er ingen vej uden at gøre noget – der er ikke nogen, der kommer og løser det for os.”

 

Regn og spildevand adskilles

Gamle, nedslidte kloaksystemer og nye, ekstreme tider for nedbør er en dårlig cocktail.

Det sætter bogstaveligt tryk på systemet, og derfor arbejder mange forsyningsselskaber med at holde regnvand ude af kloakkerne. Dermed skal der kun transporteres spildevand til renseanlægget, og der bruges ikke kapacitet og ressourcer på at behandle rent regnvand, som i stedet kan ledes direkte ud til f.eks. vandløb og bugter, den såkaldte recipient.

Mindre vand i systemet giver også færre overløb ved kraftig regn, så der ikke ledes urenset spildevand ud i naturen.

Kloakseparering kan også kombineres med  LAR-anlæg (lokal afledning af regnvand) med f.eks. faskiner, der nedsiver vandet på egen grund.

 

Få faste tidsplaner for kloakseparering
i vores område

Når man spørger til planerne for kloakseparering i Bolig Postens område, nøler man lidt hos Din Forsyning. Dels fordi, der ikke er truffet endelig beslutning mange steder, dels fordi man nødigt vil melde noget ud, som risikerer at blive ændret. Men som bekendt er man i fuld gang det centrale Hjerting lige nu, mens andre veje i Gl. Hjerting har fået melding om, at planerne er udskudt tre år. Man vil ’arbejde sig igennem et område i det nordvestlige Hjerting de næste syv år’, lyder meldingen fra Din Forsyning.

Desuden går man i 2019 i gang i Guldager, hvor de berørte husejere har fået besked. For de øvrige kvarterer i vores udgivelsesområde, giver Din Forsyning ingen oplysninger eller tidshorisonter.

 

Pligter og priser for husejere

Som husejer kan man ikke slippe for kloakseparering, hvis det besluttes at gennemføre det i dit kvarter. Grundreglen er, at kommunen betaler for arbejdet under offentlig vej, mens man selv betaler for arbejdet på egen matrikel.

I praksis vil det sige nye vandledninger fra nedløbsrør og evt. afløbsriste i indkørsler og på terrasser, medmindre man kan lave et LAR-anlæg med lokal nedsivning (se anden boks).

Hvis nedløbsrør fra tagrender sidder længst væk fra vejen, kan man enten nedsive fra dem eller vende hældningen på tagrenden og flytte nedløbet, så man sparer nogle meter i anlæg af nye rør.

Og planlægger man alligevel ny belægning i indkørslen, kan man overveje at forberede for kloakseparering i samme ombæring.

Udgiften til kloakseparering på egen grund afhænger meget af antallet af nedløb og længden af rør, men ligger ifølge Bolius på knap 50.000 kr. i snit.

 

Endeligt farvel til KJ Industries gav plads til 14 nye byggegrunde

NEDRIVNING – Et på alle måder stort stykke Hjerting-historie forsvandt i sommerens løb bid for bid ved et kæmpe nedrivningsarbejde af det tidligere KJ Industries ved Havborgvej i Hjerting.

BILLEDGALLERI:

Nu er den bogstaveligt talt jævnet med jorden for at give plads til 14 nye parcelhusgrunde.

Fabrikken har i sine velmagtsdage lagt hus til mere end 300 medarbejdere og en avanceret produktion af højteknologisk procesudstyr til fødevareindustrien.

Siden starten i 1955, hvor to maskiningeniører, Jens M. Kristensen og og Jens Th. Jepsen, slog pjalter og initialer sammen og stiftede KJ Maskinfabrik i Hjerting, udviklede den sig til en global virksomhed og lokal stolthed.

Den blev fremhævet som et skoleeksempel på en virksomhed, der havde globaliseret og specialiset sig, f.eks. med avanceret udstyr til slagterier, der automatisk kunne udskære et slagtedyr i passende stykker. Sideløbende blev der også produceret udstyr til den grafiske branche – en aktivitet, der i 2005 blev flyttet væk af den daværende ejer, en grafisk koncern fra Schweiz.

Konkurs i 2013

Finanskrisen i 2008 ramte hårdt, og året efter overtog selskabets adm. direktør Ulrik Gammelgaard ejerskabet. I 2013 måtte han dog kaste håndklædet i ringen med en konkurs, og resterne af KJ Industries blev overtaget af en hollandsk virksomhed.

Blev til sundhedshus

Gammelgaard beholdt dog bygningerne, hvor han tog developerrollen på sig og udviklede administrationsdelen til sundhedshus og fitnesscenter.

Denne del bliver stående og adskilles fra de nye parcelhusgrunde af en ny parkeringsplads og et grønt bælte af træer.

 

Relanceres nu til lavere priser

UDSTYKNING – 14 nye byggegrunde i et gammelt, hyggeligt og fuldt udvokset kvarter, tæt ved strand og grønne områder, og kun et stenkast fra indkøb, sundhedshus og fitnesscenter.

Kun to bud accepteret

De burde blive revet væk, men noget tyder på, at prisforventningerne har været for høje hos sælgeren Ulrik Gammelgaard, der udbød grundene i en budrunde hos ejendomsmægleren Home.

”Vi fik 37 bud ind, hvor sælgeren kun valgte at acceptere de to af dem. Men efter budrunden har vi ikke været så aktive, fordi vi har arbejdet med nogen, der ville købe de resterende grunde samlet,” fortæller ejendomsmægler og indehaver Marianne Christensen fra Home Esbjerg.

Ville bygge mindre

”Der har været en del efterspørgsel efter mindre grunde, og den interesserede køber af resten ville bygge nogle sammenbyggede huse på mindre arealer. Det har dog været lidt problematisk, fordi der i så fald skulle ny lokalplan til, og det ville trække ud,” forklarer mægleren.

Priserne sat ned

”Derfor relancerer vi nu de nye byggegrunde til nogle andre priser, der starter ved 898.000 kr. og går op til 1,1 mio. kr. Vi har også differentieret priserne lidt efter placering på området,” siger Marianne Christensen

Genstarten på salget markeres med ’Åben Grund’-arrangementer fredag den 7. september kl. 15.30-16.30 og mandag den 17. september kl. 16-17.

Få grunde i Hjerting

”Vi har p.t. fem reservationer, så der er fint med interesse. Og der er jo heller ikke mange andre grunde tilbage i Hjerting – især ikke med så central placering,” påpeger Marianne Christensen, der ser optimistisk på salget med de nye priser.

 

 

Entreprenør plaget af hærværk ved Nordvangsskolen

Arbejdet med udgravning af nye regnvandsbassiner ved Nordvangsskolen har været plaget af hærværk, fortæller formand og entrepriseleder Thomas Skov fra entreprenør Henning Have A/S.

HÆRVÆRK – Smadrede lygter på advarselsskilte, materiale, der er brækket og kastet rundt samt dyre styringskabler, der er klippet over på gravemaskiner.

Synderegisteret er langt for de gerningsmænd, der har fordrevet sommeren med at begå hærværk ved en byggeplads lige nord for Nordvangsskolen i Hjerting. Her har de frustrerede folk hos entreprenørfirmaet Henning Have gang på gang mødt ind til en arbejdsplads, hvor både materiel og tidsplan var smadret i aftenens og nattens løb.

”Vi har bl.a. fået smadret lygter på vores skilte – blinkende lys som skal advare folk mod at komme ind på området. Udover det har de været lidt hårde ved vores gravemaskiner, hvor de f.eks. har klippet styringskabler over. Når vi skal reparere den slags tager det tid, og nogle af reservedelene har vi måttet vente på i flere dage,” fortæller formand og entrepriseleder Thomas Skov fra Henning Have A/S.

Det er advarselslygter som denne, der er smadret flere gange.

Det har været svært at stille noget op, fordi arbejdet for Din Forsyning med nye forsinkelsesbassiner til regnvand har været et stort projekt, hvor maskinerne har været stationeret længe på stedet.

”Vi kan jo ikke bare ligge og flytte maskiner frem og tilbage, selvom hærværket koster dyrt,” lyder det fra entreprenøren, der har været så plaget, at Din Forsyning nu har sendt et nødråb til Hjerting Posten.

Har I nogen ide om, hvem der har lavet det her?

”Nej, vi vil ikke skyde skylden på nogen. Men det er jo nok i sidste ende drengestreger, hvor man ikke ved, hvad konsekvensen er. Det er nok det værste af det – og når man kravler oppe på store maskiner, kan man jo komme slemt til skade, hvis man falder ned,” siger Thomas Skov.

Det er nærliggende – også helt bogstaveligt – at rette mistanken mod unge mennesker fra byggelegepladsen lige ved siden af, der er kendt som et uformelt mødested, hvor der ofte festes i gennem – også med alkohol.

Det har entreprenøren ingen holdning eller konkrete mistanker til, men man håber, at nødråbet kan give lidt opmærksomhed på problemet.

Kom og klap en gravko 15. september

Din Forsyning fylder en del i gade- og mediebilledet for tiden – både i Hjerting og andre steder – og lørdag den 15. september kl. 10-12 kan man selv tale med folkene bag fornyelsen af kloakkerne i Hjerting.

Det sker på P-pladsen over Hjerting Badehotel, hvor Din Forsyning holder ’Åben Skurvogn’ og byder på en snak om arbejdet, kaffe og lidt sjov for børnene samt muligheden for at komme helt tæt på en gravko.

 

Leder – Alle mand til pumperne

LEDER – Der findes vel næppe noget mere usexet end kloakker – især når de løber den forkerte vej og sender en vulkan af bøvl, bakterier og bitre bon’er op gennem toiletter og afløb.

Og det er nu engang meget sjovere for både borgere og politikere at investere penge i smarte køkkener, fancy cykelbroer og andre synlige prestigeprojekter end underjordiske vandveje.

Men der er ingen vej udenom. Vandet kommer, og det kommer hårdere og hyppigere.

Hos Din Forsyning kæmper man også en kamp mod både klimaet og borgernes forventninger. Kloakker er lavinteresse, så længe skidtet virker, og ellers skal vi nok sørge for at give lyd.

Ingen tvivl om, at de brave folk hos borgernes eget, kommunalt ejede forsyningsselskab gør deres bedste, og så må fagfolk vurdere, om evnerne rækker.

Det er et kompliceret område, men for ret mange villaejere inde i Esbjerg er det meget enkelt: De har aldrig oplevet problemer – før Din Forsyning begyndte at rode med kloakseparering i området. Det har de nu.

Det er en rygende – eller rettere stinkende – pistol, som selskabet ikke kan snakke sig udenom, selvom man prøver i Bolig Posten inde i denne avis.

Men uanset, om miséren skyldes ulovlig afledning af overfladevand, fejlkoblinger, forkerte beregninger, monsterregn, monstertørke – eller bare er samfundets skyld – så er det stadig Din Forsynings ansvar.

Det er jeres lort for nu at bruge selskabets eget fækale sprog fra en stillingsannonce. Og den akutte, foreløbige nødløsning med en slags åben ’rendesten’ til overfladevand hører hjemme i et U-land.

Men selskabet har en pointe i, at vi husejere også selv må tage ansvar. Det er våde tider, og det bliver værre. Som de selv siger: Der kommer ingen og gør det for os, så vi må alle se at komme ind i klimakampen.

Eventyr har ingen alder

Fotos: Bente Hoilund og Hans Berg Madsen

Hele artiklen i PDF-format

GO’ ENERGI – I en verden pakket ind i vat og bekymringer, er der håb endnu. For dem, der føler sig for gamle til nye eventyr, er der masser af liv endnu. Og til alle, der drømmer om nye horisonter udenfor de trampede stier: Kom nu bare afsted!

Det må være læren af de meget livsbekræftende historier  og den rejsefilosof, der lyder fra Bente Hoilund og Hans Berg Madsen i Hjerting.

Her i foråret kom de hjem fra deres fjerde rundrejse i Namibia, og den foregik igen i firehjulstrækker med tagtelt som overnatning og eventyrlyst som kompas.

”Eneste plan er, at vi ikke har nogen plan,” fortæller Bente Hoilund og Hans Berg Madsen, der begge har rundet 79 somre.

Vi møder det belevne par i hjemmet i Hjerting, som ved første øjekast ligner enhver anden parcelhus­idyl med kaffe ved havebordet, veltrimmede bede og styr på alle detaljer.

Men feriebillederne er ikke fra Harzen eller Himmelbjerget, og hverken guide eller program er inviteret med. Det er dét, der trækker på deres månedlange ekspeditioner.

”Det med at vågne op langt ude i naturen og bare gå ned af stigen – altid have shorts på og bare fødder – helt uforpligtende og uden program,” forklarer Bente Hoilund.

”Vi plejer at reservere hotel første og sidste dag – ellers er det improviseret. Hvis der er rart et sted, kan man blive, indtil man ikke har lyst længere. Hvis der er for mange mennesker, skynder vi os at køre et andet sted hen, og naturen er jo så varieret, at det er en fornøjelse. Der er alt – sump, klipper, ørken, floder – og befolkningen er meget, meget imødekommende.”

Både Namibia og nabolandet Botswana har været under hjulene, og her er god plads til eventyr.

”De to lande er tilsammen tre gange større end Frankrig med måske tre mio. mennesker i alt. Man kan køre flere timer på små veje uden at møde nogen overhovedet,” fortæller Hans Berg Madsen.

”Hvis man kører fast eller har et problem, må man bare vente, til der kommer nogen, og der er godt med reservedele i bilen.”

Parret har én gang – da ekspeditionen i sin tid gik til Australien – kørt godt og grundigt fast i sandet, indtil nogen endelig kom forbi og trak dem fri.

”Der er mange ting, man skal lære. Et sted måtte vi køre 15 km i sand, og her gælder det om at holde den kørende. Det kræver lidt øvelse, men det går lidt nemmere i en firehjulstrækker end så mange andre biler. De er jo højbenede med god frihøjde, og man lærer f.eks., hvor meget luft man skal lukke ud af dækkene for at køre i sandet,” fortæller Hans.

Har I aldrig følt jer utrygge?

”Aldrig. Nu sover vi  også flere meter over jorden, så man kan jo ikke lige komme ind med en kniv. Jeg kan godt lide, at man skal op af den stige. Det føles mere trygt end et almindeligt telt, og Hans tager altid en stor kniv med op,” lyder det roligt fra Bente.

”Det eneste, vi har været truet af, har faktisk været bavianer. De kan til gengæld også være forfærdeligt aggressive, og ved én lejlighed var de så irriterende, at vi valgte at køre videre. De store hanbavianer er jo temmelig farlige.”

Rent praktisk har de fløjet til Namibia og lejet bilen lokalt med alt udstyret. Firehjulstrækkerne er bygget op til formålet med bl.a. tagtelt, køkkenudstyr og køleskab samt ikke mindst ekstra brændstoftank, så der er omkring 150 liter diesel ombord.

”Uanset terræn kan vi køre mindst 1000 km, men man har hele tiden en bevidsthed om, hvor næste tankstation er. Så har vi ekstra beholder med vand bagi til reserve og køber fem liter flasker, der fyldes op hver gang, vandet er drikkeligt,” forklarer Hans.

Ikke rigtigt nogen vej

”Vi har f.eks. været i reservatet Grand Central Kalahari inde i Botswana. Her checker myndighederne vores forsyninger, og siger: Hvis I ikke er tilbage om tre dage, sender vi en helikopter ind – og det bliver dyrt! Man siger, hvilke lejrpladser, man har tænkt sig at besøge, og så får man anvist en vej. Eller vej og vej – mange gange er der jo ikke rigtig nogen vej.”

Og så leves livet ellers – på feltfod og feltkost det meste af tiden.

”Man bor i telt, når man kan komme til det, og når det er behageligt. Når man bliver så træt i sin ryg, at man ikke kan holde det ud mere, så finder man et sted med en tyk madras. Men efter tre dage gider man ikke mere og vil tilbage i teltet,” fortæller Bente.

”Vi har altid en smule kølig vin og smør i køleskabet, og så køber vi frisk kød og grønsager, når vi kan. Man er nødt til at have et lille reservelager af f.eks. tun på dåse – og en gang imellem har man fået tun nok til et godt stykke tid,” griner parret.

”Til gengæld er der ude på kysten masser af muligheder for seafood, der er helt eventyrlig lækkert og billigt. Østers, muslinger og hummer.”

Hvad er de bedste oplevelser I har haft?

”Det er at komme i kontakt med de lokale – uanset hvem de er. Vi har god tid, og de har god tid,” siger Hans.

”Det bedste for mig er, når civilisationen hører op,” siger Bente.

”Når vi kører vi ind gennem en slugt, og så er der ikke andet end bare naturen! Eller når man kommer ind fra bjergene, og så pludselig ligger havet der – uden et sommerhus eller andre tegn på mennesker.”

Prisniveauet i Namibia er steget lidt, men ligger generelt på omkring det halve af Danmark. Brændstof koster omkring seks kroner for en liter diesel, og i lavsæsonen, hvor parret har lejet bil, har de givet ca. 350 kr. i døgnet.

Død mand på telttur

Men altså – to ret modne mennesker i tagtelt i ødemarken – er det virkelig ferie?

”Det er jo gået godt indtil nu. Vi er jo i relativt god stand begge to, men i år har vi da for første gang tænkt  lidt over, hvad nu, hvis der sker noget? Hvis der f.eks. skulle ske Hans noget – hvad gør jeg så? Hvordan kommer jeg videre med ham – eller uden ham,” funderer Bente.

”Hvis jeg f.eks. dør oppe i teltet, så siger Bente, at hun vil køre videre med teltet oppe,” griner Hans.

”Men vi vil ikke beskæftige os med de tanker. Vi skal jo herfra på et eller andet tidspunkt indenfor de næste 25 år, vil jeg tro.”

Har I nogensinde været på charterferie?

”Jeg har én gang, og det er nok 40 år siden,” siger Hans.

”Charterferie er dejligt – man skal bare være i den rigtige ende,” lyder det med et finurligt smil fra Bente, som blandt meget andet har en fortid som rejseleder hos rejsebureauet Albatros.

”Hvis man er rejseleder, er det rigtig dejligt. Den forkerte ende er dér, hvor man bliver jaget rundt med og skal være oppe  til et bestemt tidspunkt…”

 

Hvad har I af gode råd til andre modne mennesker med lyst til den slags eventyr?

”Don’t worry – det er det bedste råd,” lyder det prompte fra Hans.

”Når vi har valgt bil med tagtelt, er det jo for at få den frihed, der ligger i det. Man er helt fri og slipper for panik om eftermiddagen med at finde overnatning.”

Begrænse bagagen

”Og rejs med så lidt bagage som muligt,” supplerer Bente.

”Mangler man noget, kan man købe det, når man når frem. Tag et lillebitte apotek med, og så skal man ellers have en god forsikring – også så man selv kan komme hjem. Derudover kan man jo egentlig ikke gøre så meget andet.”

I bekymrer jer ikke unødigt – har gode eventyr også noget med indstillingen at gøre?

”Det nytter jo ikke noget at bekymre sig,” lyder det nøgternt fra Bente og Hans.

”Folk spørger os ofte, om vi dog ikke er bange. Men min erfaring er, at når man står i situationen og ser virkeligheden – så er den jo aldrig lige så slem, som man frygter. Men skriv nu endelig ikke for godt om det her,” lyder formaningen med et glimt i øjet.

”Skriv, at det er lidt halvfarligt – ellers kommer der alt for mange derud,” lyder det med et grin ved havebordet.

Eventyreren og erhvervsmanden

Hjerting, Bruxelles og den store vide verden er de tre centrale fikspunkter for Bente Hoilund og Hans Berg Madsen i et liv, der ligger langt fra hængekøje og gyngestol.

De er begge 79 år gamle, mødte hinanden i en moden alder, blev gift i 2014 og lever nu rejsedrømmene ud i en hverdag, man som arbejdsramt kun kan misunde.

Bente er oprindeligt uddannet hospitalslaborant og startede sin udlandskarriere hos Dansk Røde Kors med ti års udstationering i Congo. Siden 1978 har hun boet i Bruxelles, har i perioder virket som rejseleder og senest en slutkarriere i forskellige kabinetter hos EU Kommissionen.

Hans er en velkendt erhvervsmand i Esbjerg, ikke mindst som tidligere direktør for Triple Nine og senere Esbjerg Erhvervsinvest samt en række bestyrelsesposter. Han har også fået pirret rejse-
lysten via sit arbejde – bl.a. på mange forretningsture rundt i Østen.

Fra maj til oktober opholder parret sig i Hjerting, hvorefter Bente drager til Bruxelles, og Hans følger efter lidt senere på efteråret. I februar-marts rejser de ud – de seneste fire år til Namibia.

”Og så starter vi forfra igen – det er en drømmetilværelse for os,” smiler Bente.

 

Mentor IT Bike Park roses i høje toner af ryttere

INDVIELSE – Roser var der masser af, da mountainbike anlægget Mentor IT Bikepark blev officielt indviet 9. juni. Ikke mindst fra de allervigtigste gæster – de MTB-ryttere, der skal bruge anlægget og få glæde af de nye, fine forhold.

De har fået en virkelig lækker legeplads, og selvom overfladen stadig er lidt løs efter den lange tørke, så der var lutter rosende ord fra brugerne.

”Hele tanken om at omdanne disse to bakker i Ådalen til et mountainbike-mekka startede for mange år siden, og for fem år siden begyndte Nicklas Ibsen fra Esbjerg Kommune og jeg på planlægningen,” fortalte Jan Slot fra MTB Esbjerg, som har været primus motor i projektet.

Nicklas Ibsen (t.v.) fra Esbjerg Kommune og Jan Slot fra MTB Esbjerg kunne fejre resultatet af et godt samarbejde.

 

”Heldigvis har Nicklas og jeg haft et godt samarbejde lige fra han satte sine store sjællandske fødder i den jyske muld. Som altid skulle der lige ’pisses territorie af’ i starten. Men vi fandt hurtigt ud af, at vi var bedst, hvis vi samarbejdede og udnyttede hinandens stærke sider,” lød rosen til det offentligt-private samarbejde.

Anders Vestergaard, Hjerting

”Det er en rigtig god og udfordrende bane. Man kan også vælge nogle andre linjer, hvis man ikke er så erfaren og stadig få en god tur ud af det,” siger Anders Vestergaard.

Han er selv en ret erfaren rytter, men får også stort udbytte af banen.

”Det gør jeg i hvert fald. For det første er det rigtig god træning, der får pulsen godt op. Og så kan man øve sin teknik – også i små sektioner med relativt svære passager, der kræver meget teknik.”

 

Jane Glarbo, Tjæreborg

”Det er kanon godt lavet – sporbyggerne har virkelig været på overarbejde! Det er rigtig, rigtig godt og en udfordrende bane,” siger Jane Glarbo, der cykler rigtig meget og er medlem af Tjæreborg Cycling.

”Der er rigtig meget teknik i den her bane – så det er bare med at klø på. Hos Tjæreborg Cycling er vi allerede begyndt at tilrettelægge træninger herud – der er godt 19 km herud, og så er man jo varm!”

 

Søren Frandsen, Mentor IT

”Det er en fed bane, de har fået lavet. Den er lidt løs i overfladen i dag pga. tørken, men så snart den får lidt vand, bliver den super,” siger Søren Frandsen fra hovedsponsoren Mentor IT.

”Der er sektioner, der kræver mandsmod, og så er der noget for vi andre.”

Så det har været pengene værd?

”Helt bestemt. Det har også været
megafedt at følge processen, hvor alle
de fantastiske frivillige mennesker har taget en kæmpe tørn. Det er så lækkert, at Esbjerg har fået endnu et godt spor.”

Leder: Eventyret venter – hvis man vil det

LEDER – At rejse er at leve – og nogle gange at overleve.
Eventuelle eventyr og strabadser på ferien er jo en sag om smag og behag, og for nogle er det lykken hvert år at lande i nøjagtigt de samme rammer med de samme naboer – måske endda nogle af de samme, man kender hjemme fra villavejen.

Andre slapper af på helt andre måder – f.eks. ved at udsætte sig for belastning i uvante situationer og omgivelser, og sådan er vi heldigvis så forskellige.

Der er gudskelov ingen facitliste for ferie, men for mange ældre er det også et spørgsmål om fysiske og praktiske grænser. Nogle gange sidder begrænsningen dog oppe i hovedet – for folk i alle aldre.

Hvis tankerne for næste campingtur kredser mest om at huske gasalarmen, så snart man krydser Kongeåen, så skal ferien nok blive derefter. Hvis ferien styres af detaljeret planlægning ud fra ruteplan, minuttal oghotellets wifi-hastighed, er der jo ikke megen plads til improvisation og nye – lokale – oplevelser. Fred være med det og god tur, må man bare ønske.

Men det er nu mere livsbekræftende at høre den tilgang, det modne Hjerting-par praktiserer på vores midtersider inde i avisen. ’Don’t worry’ lyder deres råd, og så enkelt og eventyrligt kan det siges.

De er ikke just vårharer, men springer ubekymret ud i det og får nogle oplevelser, der ikke kan peges ud i et katalog. De fortæller henført om menneskene, naturen og f.eks. de utrolige farvenuancer, de har mødt på deres vej. Og de tager besværlighederne med i købet for at komme derud, hvor oplevelsen er ægte.

Hvor natur er natur, og folklore ikke er en event, guiden har ringet fra bussen for at sætte i gang.

De opsøger ensomheden, langt fra de trampede turiststier og har det privilegium at tage sig god tid. Begge dele er en luksus, alle vi andre i en travl hverdag nok kunne have gavn af at unde os selv lidt mere.

Jo – eventyr er nogle gange besværligt og ofte dyrt.Men mindre end en firehjulstrækker gennem Namibia kan også gøre det. Find det ægte eventyr i Marbæk i stedet for Lalandia. Tag til Mandø i stedet for Mallorca. Drop suiten og sov i shelter. Brug vores unikke natur.

Eventyret venter mange steder – hvis man vil det. Uanset hvad der virker for dig, så rigtig god sommer – og på gensyn til august!

Læs også artiklen: ‘Eventyr har ingen alder’

Ny tidsplan for gravearbejde i Hjerting

KLOAKSEPARERING – Det store kloakarbejde i det centrale Hjerting har som tidligere beskrevet her i avisen budt på overraskelser med en uregistreret spunsvæg, der har forsinket og ændret rækkefølgen af arbejdet.

Men nu har Din Forsyning og entreprenøren lavet en ny tidsplan, der gerne skulle holde.

”Det gør den. Der er gjort et rigtigt stort stykke arbejde, og vi skulle gerne have et overblik over, at der ikke er flere overraskelser rundt omkring,” siger projektleder Mette Skov Hansen fra Din Forsyning.

Top