Redaktør arkiv: Kurt Henriksen

Lokalrådet raser: Rent makværk i højhus-sag

Lise Retbøll, Hans Jørn Christensen og Jarl  Thiesen (t.h.) fra Sædding-Fovrfeld Lokalråd ser meget kritisk på sagsgangen for de planlagte højhuse i Sædding.

Hele artiklen i PDF-format

UNDER LUP – Det er slemt nok i sig selv, at 337 høringsbreve om Ungdomsbos planlagte højhuse ved Strandvænget i Sædding til berørte borgere endte i én enkelt E-boks, så hele høringen nu skal gå om. Og det slemt, at kommunens fadæse først blev indrømmet, da Sædding-Fovrfeld Lokalråd bogstaveligt talt selv havde lavet benarbejdet ved at stemme dørklokker.

Men det er meget værre, mener lokalrådet. Hele sagsforløbet og forvaltningen af den er én stor skandale, lyder kritikken fra lokalrådet, der har en faglig ekspert i bestyrelsen.

”Jeg har arbejdet med den her slags projekter gennem mere end 40 år over hele landet, så jeg har stor erfaring,” siger Hans Jørn Christensen, medlem af bestyrelsen i lokalrådet.

”Det, der chokerer mig allermest, er, at de regner på en måde, så der sammenlignes æbler og pærer. Det er et makværk hele vejen.”

Hjerting Posten møder ham sammen med lokalrådets formand Lise Retbøll og næstformand Jarl Thiesen, og det er nogle både rystede og hovedrystende ’lokalrødder’, der har fulgt sagen og gravet sig ned i materialet.

”Vi havde jo aldrig fundet ud af det, hvis ikke Hans Jørn havde så meget forstand på det her,” siger Lise Retbøll.

”Politikerne kan jo heller ikke finde ud af det – de er hovedrystende overfor, hvad der er hoved og hale i den her sag,” supplerer Jarl Thiesen.

Ikke normal procedure

Lokalrådet ser meget kritisk på kommunens og Ungdomsbos ageren – både i processen fra de oprindeligt 57 tæt/lave boliger til senere 90 boliger inklusive tre højhuse på fire, fem og seks etager – og for f.eks. byggeprocenter og rollefordeling mellem bygherre og myndighed.

På et møde med borgmester Jesper Frost Rasmussen og den netop aftrådte tekniske direktør Hans Kjær har man bl.a. spurgt ind til, hvordan antallet af boliger gik fra først 57 til 90 og nu til 62 boliger.

”Svaret var, at det var sket ’i dialog’ med Ungdomsbo, men det er ikke normal procedure,” mener Hans Jørn Christensen.

”Normalt vil man som boligforening med en ansøgning, som kræver tilpasning af lokalplanen, arbejde ud fra det. Man begynder ikke at lave en masse andet, som man ikke har søgt om. Hvorfor skulle man ellers søge om det?”

Byggepct. overskrides

I forhold til byggeprocenter påpeger lokalrådet, at planerne langt overskrider de 30 pct., der gælder for området.

”Det overholdes for den første del med 30 tæt/lav boliger, men ikke for anden del med 32 boliger i højhuse. På mødet med kommunen var påstanden, at der er tale om én samlet byggesag, men det passer simpelthen ikke, når der foreligger to forskellige ansøgninger,” forklarer Hans Jørn Christensen.

”Det ville svare til, at jeg og min nabo blev enige om, at den ene bygger 200 kvm hus og den anden 100 kvm, selvom vi hver især kun har grundareal til 150 kvm.”

Opdelingen i separate afdelinger bekræftes af en mail fra Ungdomsbo til kommunen 16. oktober.

På lokalrådets møde med kommunen blev fejlene i sagsbehandlingen bl.a. forklaret med travlhed på grund af det store Facebook-byggeri ved Andrup.

”Derfor tror vi, at de mange indsigelser ikke er behandlet af en kompetent person – ellers havde de ikke fået den behandling,” siger Jarl Thiesen.

”Det er uheldig sag, som slet ikke skulle have været sat i gang. Jeg kan ikke forstå, at man skal bygge højhuse herude og ikke inde i byen,” siger Lise Retbøll.

Hvad tror I selv, motiverne kan være?

”Vi har jo en anden tese, som vi også fremførte på mødet. Det skulle vel aldrig være sådan, at vi har et problem ude på Stengårdsvej med ghettoplanen, men det turde man så ikke skrive noget om? Vi kan i hvert fald se, at man forsøger at snige noget ind ad bagdøren og så håber på, at det bliver spist,” siger Hans Jørn Christensen.

 

Spørgsmål og selvmodsigelser tårner sig op i højhus-proces

  • Ungdomsbo ville selv opføre tæt/lav byggeri
  • – men hvem ønsker egentlig at bygge højt?
  • – og hvorfor forsøgte man en hastebehandling?
  • Bliver højhusene visuelt markante eller ej?
  • – er det normalt at ændre på projekter midt under politisk behandling?
  • – kommer der et tredje højhus senere eller ej?
  • – og er ønsket om flere små boliger en del af løsningen på ny ghettoplan?

Læs artikel i PDF-format med dokumentation fra sagen

Læs også artiklen “Ungdomsbo: Vi arbejder ud fra kommunens boligvisioner”

Læs også vores leder: “Højdesyge på øverste etage”

Spørgsmål og selvmodsigelser tårner sig op i højhus-proces

Denne artikel rummer så mange store og små illustrationer, at vi ikke orker  at lægge alle stumperne på nettet, men:

Læs artikel i PDF-format med dokumentation fra sagen

  • Ungdomsbo ville selv opføre tæt/lav byggeri
  • – men hvem ønsker egentlig at bygge højt?
  • – og hvorfor forsøgte man en hastebehandling?
  • Bliver højhusene visuelt markante eller ej?
  • – er det normalt at ændre på projekter midt under politisk behandling?
  • – kommer der et tredje højhus senere eller ej?
  • – og er ønsket om flere små boliger en del af løsningen på ny ghettoplan?

Læs også artiklen “Lokalråd raser: Rent makværk i højhus-sag”

Læs også artiklen “Ungdomsbo: Vi arbejder ud fra kommunens boligvisioner”

Læs også vores leder: “Højdesyge på øverste etage”

Ungdomsbo: Vi arbejder ud fra kommunens boligvisioner

”Vi pejler jo bare efter kommunens visioner for boligudvikling,” siger Ungdomsbos direktør, Peter Sandager.

FORSVAR – Hos Ungdomsbo ærgrer man sig over den hårde kritik af de planlagte højhuse i Sædding og finder den ikke helt retfærdig.

”Vi følger jo bare Esbjerg Kommunes politiske visioner for flere og mere mangfoldige boligtyper, og vi kan se, at vores ventelis­ter vokser,” siger direktør
Peter Sandager fra Ungdomsbo.

”Vi bliver bedt om at finde nogle projektmuligheder, og Sædding er et af vores mest populære områder, hvor vi i forvejen har en meget velfungerende driftsafdeling”.

Ved at lægge nye bolig­afdelinger fysisk tæt på de gamle kan man få mere effektiv drift f.eks. ved, at viceværterne dækker flere boliger uden transporttid.

Jeres oprindelige tanke var 57 én-etages boliger – hvordan kom I derfra og til 90 boliger inklusive højhuse?

”Vi begynder at arbejde med det, og det er jo også i samarbejde med kommunen og planfolk, og der får vi jo allesammen – øeh, så skal vi også have lidt mere luft mellem boligerne. Det kan jo også blive for tæt, og så begynder vi at arbejde mere i højden,” forklarer Peter Sandager.

Hvornår og hvorfra kom ideen til højhuse?

”Jeg ved ikke, hvornår den kommer – det er jo en proces. Der er jo mulighed for en væsentlig højere bebyggelsesprocent – man kan stoppe mange flere boliger ind.”

Du sagde jo, at de lå for tæt?

”Ja  – men det er, hvad vi synes. Det blev for massivt. Først laver vi tæt/lav, men synes, det bliver for tæt – og så begynder vi at stable lidt i højden.”

Er det kommunens folk, der presser på for højhuse?

”Nej – overhovedet ikke. Det er i samarbejde.”

Kommunen ønsker luft

Din egen formand skriver, at ’Esbjerg Kommune ønsker’ højhuse på grunden?

”Det kan godt være taget ud af en sammenhæng. Vi vil også gerne have de punkthuse. Det er både kommune og boligforening. Når vi får at vide, at der skal være lidt mere luft mellem, så gør vi det.”

Hvem får I det at vide af?

”Det får vi at vide på planafdelingen, at man gerne ser lidt mere luft mellem husene,” siger Sandager.

Så det er kommunen, der ønsker mere luft?

”Ja – og det kan man så få ved at fjerne nogle boliger eller stable dem.”

Hvad har de sagt til jer?

”At vi skal have mere luft mellem husene. Det er jo sådan en modelleringsproces.”

En erfaren rådgiver siger, at den dialog her er helt usædvanlig – normalt søger man om et projekt, som myndighederne så forholder sig til?

”Ja, men dengang havde vi jo ikke søgt om noget.”

Ændringerne sker jo også midt i den kommunale behandling?

”Ja, men sådan foregår det. Når man sidder og arbejder med det, så ser man, hvad der kan lade sig gøre, hvad bliver godt, og hvad skal justeres.”

I processen forsvinder jeres oprindelige projekt med tæt/lav jo?

”Det ved jeg ikke noget om.”

Har I overvejet kun at søge tæt/lav – så er alle jo glade?

”Nej – vi vil gerne have højhuse. Som der står i kommunens visioner, vil vi gerne have varieret byggeri.”

Er der en 3. etape med et højhus mere i spil?

”Nej, det er der ikke. Hvad fremtiden byder, kan jeg ikke sige noget om.”

Er der plads til et tredje?

”Ja, der er jo en grund, som hører til en af vores afdelinger, men det er ikke noget, vi har tænkt os at bygge på nu.”

Senere i samtalen siger han dog, at det er der ’overhovedet ingen planer om’.

”Når man bygger to, så tegner man jo dét, grunden giver mulighed for.”

Du sagde, at der var plads til ét højhus mere?

”Nej  – lad være med at skrive det.”

Nu spreder du jo selv mere forvirring?

”Der er en matrikel, men vi skal ikke bygge etagebyggerier – det har vi ikke tænkt os. Vi bygger to.”

I en mail til kommunen fra 1. december sidste år om højhusene omtaler Peter Sandager selv muligheden for ’en evt. bygning 3.’

Læs også artiklen “Lokalråd raser: Rent makværk i højhus-sag”

Leder: Højdesyge på øverste etage

LEDER – Det er muligvis en god idé med gode argumenter for nye højhuse i Sædding. Men hvorfor skal sagen så jappes, luskes og sjuskes igennem?

Hvorfor vil ingen rigtig kendes ved denne gode idé, hvorfor skal sagen hastes igennem uden gyldig grund, og hvorfor tårner fejl og selvmodsigelser sig op?

Man kunne næsten ønske sig, at der sad en skummel skurk et sted og hev i edderkoppetrådene – så var der da i det mindste én, der havde styr på det. Foreløbig kan vi konkludere, at Esbjerg Kommune slet ikke har snor i sagen. Ikke engang høringsbreve kan man sende ud. Og ikke engang advarslerne om fejl fik forvaltningen til at lette bagdelen af egen kraft, før lokalrådet
– bogstaveligt talt – gjorde benarbejdet.

Her på avisen må vi som sædvanlig også gøre arbejdet, når det bliver bare en smule bøvlet og besværligt fremfor dem, der får millioner i mediestøtte – udover momsfritagelse – for bl.a. at udøve lidt demokratisk kontrol. Men nogen skal jo gøre det.

Apropos bøvl: Det er fair nok, hvis sagsbehandlingen af det meget store Facebook-byggeri har drænet kommunens planafdeling for ressourcer. Det er en vigtig sag for hele kommunens udvikling og fremtid.
Man kunne også have undt den venlige og netop fratrådte tekniske direktør en mere elegant exit.

Men det er også hans forbandede pligt som leder at prioritere ressourcerne, så alle sager behandles seriøst – selv hvis nogen af dem så må vente.

Det er også fair nok, at Ungdomsbo føler sig ramt af kritikken, selvom man sådan set bare forsøger at leve op til kommunens boligvisioner. Og det er fint med uformelt samarbejde for at få de tusind små og store ting i et stort byggeprojekt til at falde i hak.

Men der er tilsyneladende rod i rollefordelingen mellem bygherre og myndighed, og den demokratiske proces sejler rundt, for politikerne har jo ikke en chance for at gennemskue, hvad der foregår. Er det Ungdomsbo eller embedsmænd, der ønsker højhuse? Kan højhusene f.eks. ’næsten ikke ses’ eller er de ’en markør til lands og til vands’? Er der et tredje højhus i spil senere? Vælg selv i modsigelserne inde i avisen.

Der er mange mellemregninger, men resultatet var givet på forhånd: Højhusene skal bygges. Meget tyder på, at det hænger sammen med den nye ghettoplan, og vores område skal – selvfølgelig – tage sin del af ansvaret for genhusning. Men så sig det ligeud.

Og hvis kommunen alligevel vil lege bygherre, så gå dog planken ud. Tag en snak med ejerne af Sædding Centret, hvor nye lejligheder på den store grund skal finansiere en rokade og genfødsel af centret.

Der er sikkert masser af regler, der forhindrer det. Men mon ikke Esbjerg Kommune og Ungdomsbo kan fikse det på et ’dialogmøde’?

Hjerting Kirke overvejer ’herreklub’

MANDESNAK – Hjerting Kirkes menighedsråd havde forleden en snak om eventuelle nye initiativer og et af disse har fået arbejdstitlen ’herreklub.’ Noget som man også har i andre kirker rundt om i landet.

”De mange forskellige arrangementer, der foregår i kirkens lokaler, har virkelig stor succes med masser af engagerede deltagere. Men vi vil gerne række endnu længere ud,” siger sognepræst Kræn Christensen fra Hjerting Kirke.

”Tendensen er, at flere mænd finder sammen i uforpligtende fællesskaber – af mange forskellige årsager. Fornylig drøftede vi så tankerne på et møde i menighedsrådet og blev enige om at give bolden op og fortælle om ideen. Dels for at se, om der er interesse og dels for at få nogle input til, hvad folk kunne tænke sig af indhold,” forklarer Kræn Christensen.

”Nogle gange tror vi, at vi ved, hvad folk gerne vil have, men hvorfor ikke spørge sognebørnene?”

Mange af de eksisterende aktiviteter foregår i dagtimerne på hverdage, og derfor appellerer de primært til folk, der er gået på pension eller er frie fugle rent arbejdsmæssigt.

”Vores tanker er på et meget tidligt stadie, men rent praktisk kunne det f.eks. være arrangementer, der bygges op om en aktivitet, men også med masser af tid til uformel og løs snak om alt mellem himmel og jord. Kun fantasien sætter grænser, og man kunne mødes om alt. Lige fra at tage til fodboldkamp eller på udflugt, besøge en virksomhed eller et museum, se en film eller høre et foredrag – eller måske lave noget praktisk sammen. Aktiviteterne i herreklubben skal ses som den folkelige side af kirkens arbejde,” siger Kræn Christensen.

Han opfordrer alle interesserede mænd til at byde ind med deres egne ideer og tanker.

Opfordringen er hermed givet videre – Kræn Christensen kan træffes på mailadressen pkch@km.dk – eller man kan kontakte formand Tove Porsholdt Andersen via mailadressen toveporsholdtandersen@gmail.com.                        

Højhuse skulle hastes igennem uden saglig grund

HØJHUSBYGGERI – I skal beslutte det her i en fart – ellers er økonomien usikker. Sådan lød beskeden fra Esbjerg Kommunes forvaltning til Plan & Miljøudvalget, som 4. december skulle endeligt vedtage et nyt og meget omdiskuteret boligprojekt i Sædding.

Det var efter, at denne avis var afleveret til tryk, og udfaldet kendes derfor ikke i skrivende stund. Men reelt var der ingen grund til hastværk, og kun en meget lille risiko for ændrede vilkår næste år, erkender forvaltningsdirektøren nu overfor Hjerting Posten.

Forhistorien er, at Ungdomsbo planlægger at opføre 85 nye boliger (tidligere 90) ved Strandvænget i Sædding, herunder tre højhuse på op til seks etager. Det har udløst massive protester og 173 indsigelser i høringsperioden, der sluttede 21. november. Men allerede få dage senere var forvaltningen klar med sin indstilling, hvor der kun sker en enkelt sproglig tilføjelse i lokalplanen om en – ifølge embedsmændene – overflødig bekymring for vindkast mellem højhusene.

Samtidig påpeger forvaltningen, ’det er væsentligt’, at lokalplanen besluttes i år ’af hensyn til udmøntningen af den kommunale grundkapital for projektet’. Derfor skal borgmesteren bemyndiges til at tage beslutningen, fordi man ikke kan nå at debattere den på årets sidste byrådsmøde af hensyn til formalia.

I første omgang forklarer teknisk direktør Hans Kjær, at hastværket skyldes usikkerhed om lovgrundlaget næste år. Ved almennyttigt boligbyggeri skal kommunen som udgangspunkt stille med 14 pct. af byggesummen i såkaldt grundkapital. Det har dog i nogle år været nedsat til 10 pct., men denne nedsættelse udløber til nytår.

”Hvis byrådet skal være sikker på 10 pct., skal lokalplanen være godkendt i år,” forklarer Hans Kjær.

”I værste fald bliver grundkapitalen næste år 14 pct., og så snakker vi mange penge. Det kan let blive flere millioner”.

Et par minutters efterfølgende research viser dog, at en forlængelse af ordningen med 10 pct. er godt på vej gennem Folketinget. Allerede 10. oktober fremsatte boligministeren forslag om forlængelse i 2019 og 2020. Samtlige partier støtter forslaget, som dermed reelt er besluttet. Kun et helt hypotetisk jule-lynvalg kan nå at komme i vejen for den endelige tredjebehandling 13. december. Med andre ord – der er reelt ingen økonomisk usikkerhed ved at tage den lokale beslutning i ro og mag.

”Men vi ved jo ikke med sikkerhed, om det kommer igennem eller ej. Jeg jo nødt til som direktør at sige til politikerne, at der er en risiko – jeg kan jo ikke garantere, hvad Folketinget beslutter,” siger Hans Kjær.

”Jeg må jo ikke begynde at spekulere i det ene og det andet politiske flertal.”

Flertallet er der jo 100 pct. –  samtlige partier støtter det?

”Ja, og sandsynligvis ændrer det ikke noget som helst. Men jeg kan jo ikke indstille en lodseddel til politikerne. Så må de beslutte, om de vil tage en chance – men du har jo ret i, at risikoen er uendelig lille,” erkender Hans Kjær.

Er mindre end en uges behandling af de mange høringssvar seriøs forvaltning?

”Svarene kommer jo løbende ind, men der er jo rigtigt mange, så der er også mange gode folk, der behandler dem.”

Kan du garantere, at hastværk ikke er lastværk?

”Fuldstændigt.”

I en senere uddybning oplyser Hans Kjær, at kommunens ekstra omkostning ved højere grundkapital kan løbe op i knap fem mio. kr. for de første to etaper. Det er dog ved en sats på 14 pct., som slet ikke er i spil i det nye lovforslag. Det opererer med 8, 10 eller 12 pct. efter boligens størrelse.

Ifølge lokalplanens oplysninger vil de 85 nye boliger have en gennemsnitsstørrelse på maks. 98,8 kvm. Dermed vil de kræve en grundkapital på kun 10 pct. ifølge den nye lov, og så er økonomien uændret – også næste år.

Leder: Hu-hej i højhuset

LEDER – Rask må det gå i Esbjerg Kommune, og det gør det så sandelig også i den kommunale behandling af et nyt højhusbyggeri i Sædding.

I skrivende stund vides ikke, hvad Plan & Miljøudvalget endte med at vedtage på sit møde den 4. december, hvor denne avis var afleveret til tryk.

Men ifølge forvaltningen hastede det med at få taget en beslutning. Så meget, at borgmesteren skulle bemyndiges til at tage den, fordi det ikke kunne nås på årets sidste byrådsmøde. I øvrigt kunne det så heller ikke nå at blive debatteret bredt i byrådssalen.

Al respekt for hurtig sagsbehandling – lad os håbe, private bygherrer også vil nyde godt af det. Men det var i virkeligheden slet ikke nødvendigt med hastværk, som det fremgår af vores artikel. Og det bliver ekstra problematisk, når både beslutning og behandling af en stor mængde legitime protester fra borgerne bare jappes igennem.

Det ligner en skueproces, hvor resultatet var givet på forhånd. Og det ligner total mangel på respekt for de borgere, der bruger tid og kræfter på at engagere sig i det lokale demokrati.

Spørgsmålet er, om forvaltningen var opmærksom på, at hastværket reelt ikke var nødvendigt – eller  om man handlede på trods af netop den viden. Vælg selv, hvad der er værst.

Måske har der været et politisk pres – måske er det selvpålagte tidspres ikke tilfældigt. Måske, måske – find selv på flere motiver bag det besynderlige forløb. Den tekniske direktør er på vej på pension, så fred være med ham.

Spørger man formanden for Plan & Miljøudvalget, virker hun heller ikke just voldsomt velorienteret om, hvad der er op og ned i sagen og lovgivningen.

Det kan jo skyldes egne forhold, og der er meget kompliceret stof at sætte sig ind i. Retfærdigvis er der mange ting, der suser henover en moderne politikers bord, og man kan ikke forlange, at de er på hjemmebane i lovtekniske skoleridt. De er jo netop politikere og ikke embedsmænd.

Men derfor er det vigtigere end nogensinde, at de bliver klædt ordentligt på af de embedsmænd, der skal betjene dem. Sagligt, loyalt, neutralt – og ikke andet.
Ellers går der lokal ’Yes, Minister’ i de beslutninger, der skulle forestille at være politiske.

Vi ser også i sagen om børnehaven Grønærten, at nogle politikere tilsyneladende ikke har fået ordentlig information om, hvad de egentlig sagde ja og nej til. Også i dette tilfælde er det et åbent spørgsmål, om forvaltningen overhovedet har vidst det selv.

Vores nye borgmester har tidligere lovet, at magten i højere grad skulle tilbage til politikerne, som skulle inddrages tidligere i processerne. Og han har lovet et ’serviceeftersyn’ af hele den kommunale organisation.

Spørgsmålet er efterhånden, om der ikke nærmere er brug for en hovedreparation?

Noget gik skævt i skoven…

Hele artiklen i PDF-format

BØRNEHAVESTRID – Børnetilbuddet Grønærten – som i princippet har hjemsted i en ombygget bus – har gennem flere år brugt og betragtet nogle hytter på Sønderhedevej ved Marbæk som deres faste base.
Men det sluttede brat med dags varsel i et forløb, som har udløst stærk kritik og debat blandt mange af forældrene.

Som en del af budgetforliget skulle Sønderhedevej alligevel lukkes i 2020. Men det har skabt stor frustration, at det nu er endt med en straksflytning på basis af et uanmeldt tilsyn på stedet, som ifølge forældrene er blevet bevidst overtolket.

”Vi forstår slet ikke, at det er ændret til en her-og-nu beslutning. Der er ikke tale om store omkostninger ved at udbedre de mangler, der nævnes i tilsynsrapporten. Og vi forældre har tilbudt udføre det hele selv for egen regning,” siger en af forældrene, Nina Maarup Thye, der selv har to børn i Grønærten (læs mere om kritikken nedenfor).

Et uanmeldt tilsyn på Sønderhedevej udløste en håndfuld strakshenstillinger – der dog tolkes som strakspåbud af områdelederen – men forældrene har tilbudt at ordne og betale for udbedring.

Hjerting Posten har gennemgået bl.a. tilsynsrapporten (se udsnit) og spurgt den ansvarlige leder for området, hvorfor Sønderhedevej skulle lukkes.

Download hele tilsynsrapporten

”Det er jo politisk besluttet, at den skal lukkes ned i 2020,” siger områdeleder Helle Langaa Andersen, Esbjerg Kommune.

Hvorfor så lige nu?

”Det blev det, fordi der kom et uanmeldt tilsyn, hvor der var nogle strakspåbud, der ville betyde, at jeg skulle investere nogle flere penge i området. Når vi så alligevel skulle lukke ned om to år, ville jeg hellere starte processen op på Marbækgård og få gjort noget godt ud af det.”

Områdeleder Helle Langaa Andersen og pædagogisk leder af Galaksen, Claus Dalgaard Jensen.


Det er jo ikke strakspåbud, men strakshenstillinger?

”Jeg er sikker på, der stod påbud,” siger Helle Langaa Andersen, mens hun rejser sig og leder efter rapporten på sit bord.
”Der var nogle ting, der skulle laves, dels med hegnet, dels med nogle ting i forhold til toiletforhold, som også ville kræve noget økonomi.”

Men forældrene har tilbudt at lave det for egen regning?

”Det ved jeg godt.”

Hvorfor tager I ikke imod tilbuddet i stedet for en straksflytning?

”Man kan sige, at når vi alligevel skal være på Marbækgård – jeg tænker, der er så meget uro i området, så det ville være rigtig fint, at vi sætter fuld energi i at flytte over til Marbækgård, når vi alligevel har det område derude.”

Hvad er det for en uro, du sigter til?

”Der har været en del uro blandt forældrene. En lille gruppe forældre faktisk. Der har været reaktioner på det, som der nu er, når man flytter.”

Hvorfor skaber det uro, at de er uenige i beslutningen?

”Det skaber selvfølgelig naturligt uro, når man – jeg er ked at sige lukker ned, for det er politisk besluttet. Rent konstruktivt er vi heldige, at der ikke sker nogen personalereduktion, og Grønærten er rent faktisk basen, de skal tage ud fra. Så der sker faktisk ikke nogen ændring i forhold til konceptet Grønærten. Det betyder bare, at vi flytter fra et sted til et andet, som jeg vurderer er et meget, meget bedre sted at være.”

Ingen interesse i tilbud

Men forældrene er jo klar til at udbedre Sønderhedevej?

”Det tilbud har jeg ikke fået – det er jo kørt op rent politisk – jeg har kun set det i avisen.

Så der er basis for en dialog om tilbuddet?

”Jeg er faktisk ikke interesseret i det, for jeg tænker, at vi skal flytte stedet med det samme – netop også for at koncentrere os om at få skabt noget tryghed i forhold til børnene. Fordi det påvirker også personalet, at der er så meget uro. Vi har brug for noget arbejdsro.

Her blander du vel årsag og virkning sammen – uroen er jo udløst af din straksflytning?

”Ja, det ved jeg godt. Men det er faktisk også derfor, jeg reagerer på det, for den uro var faktisk startet allerede i forhold til den politiske beslutning. At der så kommer et uanmeldt tilsyn – det er så med til at fremme beslutningen, at jeg faktisk vælger at gøre det.”

Men du siger, at det er strakspåbud – det er det ikke – og forældrene har tilbudt at klare økonomien i at udbedre henstillingerne – hvad er så den reelle grund?

”Den reelle grund er, at om to år skal vi alligevel tage den beslutning, at den skal lægges ned. Jeg vil ikke investere i hegn eller noget som helst andet.”

Det behøver du jo heller ikke med forældrenes tilbud?

”Nej, men nu er Sønderhedevej pludselig blevet Grønærtens base som kun værende den, og det er den ikke. Det er en misforståelse, at de kun hører til på Sønderhedevej, for det gør de ikke.”

Børnene har været på Sønderhedevej i mange år under de samme forhold – har I så ikke haft styr på butikken?

”Jo, det har vi bestemt. Det er jo en længere proces.

Det er det vel ikke, når du lukker ned med dags varsel?

”Nej, det er det ikke, og det har jeg gjort på baggrund af, at jeg ikke vil investere i det. Jeg vil ikke stå til ansvar for det,” siger Helle Langaa Andersen.

 

Forældre undrer sig over beslutningen

FLYTNING – Lyset brænder endnu på toilettet i den lille hytte, da vi kigger forbi med kameraet. Det er gået stærkt med at flytte, og Grønærtens lille ’basecamp’ på Sønderhedevej ligner et sted, hvor børnene kommer igen i morgen.

Men det gør de ikke, og det ærgrer de kritiske røster blandt forældrene.

”Det er noget skidt. Jeg er ked af det på børnenes vegne – både for dem der går der nu og de fremtidige,” siger Nina Maarup Thye, der selv har to børn i Grønærten.

”Det startede jo med flytning i 2020, og nu har man ændret den til her og nu – det forstår jeg slet ikke.
I det første brev skrev områdeleder Helle Langaa Andersen, at det var på grund af flere strakspåbud, og man ville ikke ofre flere penge her. Men da vi en uges tid efter fik fat på tilsynsrapporten var det jo kun straks-henstillinger.”

Der er flere ting, der undrer forældrene, som i øvrigt har tilbudt, at de selv vil lægge arbejdskraft og penge i at få udbedret de ting, som tilsynet henstiller til. Det drejer sig dels om oprydning af værktøj og rydning af nødudgang i bus, dels om mere konkret arbejde med indhegning og check af eventuelle sodpartikler fra brændeovn.

”Vi taler ikke om store omkostninger ved at etablere de her ting. Det mest relevante i rapporten er eventuel sod fra brændeovnen – man kan undre sig over, at det ikke er påtalt noget før, for den brændeovn har stået der i rigtigt mange år,” påpeger Nina Maarup Thye.

Et politisk spil

En anden forælder, vi har talt med, er også meget kritisk overfor flytningen.

De forsøger at give udtryk af at gøre det for børnenes bedste, men den hopper jeg ikke på. Det er et politisk spil, hvor det er besluttet at Sønderhedevej skal lukke – punktum,” siger Cathrine Jeppesen, der også har et barn i Grønærten, og ser skeptisk på argumentet om dårlig sikkerhed.

”Det giver bare ikke mening – kun hvis der havde været noget helt grelt, der betød, at børnene var i fare, men det er de jo ikke. Det er primitivt på Sønderhedevej, men det er jo det, vi godt kan lide.”

Kan Marbækgård ikke være mindst lige så godt?

”Umiddelbart jo, hvis der var nogle træer, som børnene kunne søge ly ved, hvis det regner og blæser. Det er et fint sted, men jeg har svært ved at se, at vi kan sende vores børn derud uden de kommer til at fryse. Temperaturen er  den samme, men der er ikke nogen læ på Marbækgård – det er jo en åben mark, og ellers skal de gå ind, men det er jo ikke det, vi har skrevet vores børn op til,” siger Cathrine Jeppesen.

Hun køber ikke argumentet med, at Sønderhedevej aldrig har været tænkt som en fast base.

”Hvis de ikke mener, det har været børnenes base, så undrer det mig virkelig. De er jo ledere og må da vide, hvor deres pædagoger er kørt hen gennem flere år.”

Kommunikation får heller ikke megen ros.

”Vi forældre er ikke blevet involveret på noget tidspunkt. Til at starte med prøvede vi at ringe til Helle for at høre, om der var noget, vi kunne hjælpe med, så det blev en blød overgang til Marbækgård. Så kunne det jo være, at børnene kunne bruge Sønderhedevej nogle dage i starten,” siger Nina Maarup Thye.

Flere eller få forældre?

”Men vi fik at vide, at det hele var på Marbækgård som det skulle være, og der var ikke rigtigt brug for nogle forældre. Kun én gang er vi blevet indkaldt til møde med Helle – det skete med to en halv times varsel til kl. 14.30 en tirsdag, hvor ikke mange kunne deltage. Kommunikationen er ikke-eksisterende, og folk er så trætte af, at hun ikke lytter til os.”

Ifølge hende er kun ’en lille gruppe af forældre’ utilfredse?

”Jeg vil sige, at vi har over halvdelen af forældrene med. Det ville Helle kunne se, hvis hun inviterede os til noget,” mener Nina Maarup Thye.

”Selve processen kunne have været meget bedre – så havde man måske også fået et bedre resultat.”

Håndboldtalent fra Hjerting udtaget til U17 landshold

LANDSHOLD – Bid mærke i navnet, hvis du hører til dem, der mener, at bold kan spilles med hænderne og lige nu følger kvindelandsholdet i håndbold.

Anne Christine Bossen fra Hjerting er nemlig blevet udtaget til U17 landsholdet, og drømmen for det unge talent er at komme på A-landsholdet en dag.

Hun er kun lige fyldt 15 i oktober, så det er endnu mere imponerende, at hun nu er udtaget til holdet som en af de yngste – måske den alleryngste.

I Rumænien og Ungarn

”Det er helt vildt og jeg har ikke rigtig forstået det endnu. Jeg har jo håbet på det så længe,” siger Anne Christine Bossen.

Når denne avis er på gaden, er hun allerede taget afsted til Rumænien og Ungarn, hvor ungdomslandsholdet skal gennem i alt fire kampe efter en indledende samling to dage i Kolding.

Der er fart på det unge håndboldtalent, så for at få kalenderen til at gå op, er vi nødt til at møde hende efter en træning i IBF Arena i Ikast. Her går hun på efterskolen ISI Idrætshøjskole – og valget af den er selvfølgelig ikke tilfældigt.

”Det er udelukkende på grund af håndbolden,” fortæller Anne Christine, der har fået håndbold ind med modermælken.

”Min mor har spillet håndbold, og så fik hun mig til at starte. Jeg synes, det var skidesjovt, og så blev jeg ved.”

Er din mor lige så dygtig?

”Hun var fin nok, men fik ikke gjort så meget ved det,” smiler familiens nye talent, som selv går ’all in’ med masser af hårdt arbejde for drømmen.

”Vi træner seks halpas om ugen, tre styrkepas og to løbepas. Det løber måske op i 14, 15, 16 timer,” vurderer Anne Christine, som går i 9. klasse og endnu ikke har besluttet, hvad der skal ske til sommer.

”Jeg tænker, at jeg skal gå her et år, men jeg bliver her måske for at gå på college.”

Det er et sportscollege, hvor man kan kombinere de mange træningstimer med en gymnasial uddannelse.

”De har en ordning med morgentræning, og så kan man gå på en Team Danmark ordning også. Her kan man også tage studentereksamen på fire år, men det ved jeg ikke, om jeg vil. Og så kommer man jo også lidt væk – det er nok en god forberedelse, når man gerne vil til udlandet en gang,” siger hun.

Rent sportsligt er hun ikke i tvivl om sine drømme og ambitioner.

”Jeg har de helt store drømme. Jeg vil gerne på A-landsholdet – op og spille her i ligaen. Og så vil jeg gerne til udlandet senere og spille i de helt store klubber,” lyder det uden tøven fra talentet, der spiller målmand.

Også tid til venner

Hvor langt tror du selv, du kan drive det?

”Jeg håber på landsholdet, og det er det, jeg arbejder for.”

Hvad siger familien til, at du bruger så meget tid på håndbold?

”De savner mig da, men min mor støtter virkelig meget op om det. Hun kører til alle mine kampe, og tager tit herop. Min mor og far skal også med til Rumænien.”

Har du tid til andet end håndbold og skole?

”Altså – det bliver lidt presset, men jeg kan sagtens finde tid til mine venner, Når bare jeg har været ude at styrketræne eller løbe først, så kan jeg godt være sammen med dem,” siger Anne Christine.

Dyrker du andre fritidsinteresser end håndbold?

”Nej, jeg har spillet rigtig meget elitebadminton, men det blev der ikke tid til, så det har jeg droppet.”

Marbæk udpeget som Natura 2000-område

NATURBESKYTTELSE – Naturskønne Marbæk kommer nu i godt selskab med andre særligt beskyttede områder i EUs Natura 2000-netværk. Det er godt nyt for både naturen og brugerne, mener man hos den lokale afdeling af Danmarks Naturfredningsforening (DN).

”Det er helt klart, at kommunen nu vil putte flere penge i området. Vi regner stærkt med, at der  også vil være adgang til nogle EU-penge,” siger næstformand Carsten Mathiesen fra DN Esbjerg, der glæder sig til udmønte den nye status i konkrete projekter.

”Vi har talt om, at det vil være ret fint, hvis vi kan fjerne nogle af de tætte
nåletræsbevoksninger , så de kan gro til i lyng. Og så er det er min drøm, at vi også kan lave nogle små hedesøer i området, så naturen hænger endnu bedre sammen.”

Den specielle sommerfugl ved navn Ensianblåfugl kan også se frem til bedre lokale leveforhold.

”Som det er en, lever den på et lille isoleret område i Marbæk, der kunne gøres betydeligt større. Vi regner med, at dens bestand er ikke ret stor nu, så vi er lidt bange for, at det kan gå den gale vej,” siger Carsten Mathiesen.

Den nye Natura 2000-status med virkning fra 1. november er kommet i stand via et initiativ fra Esbjerg Kommunes afdeling for Natur og Vandmiljø, og DN Esbjerg roser kommunen for god naturforvaltning af området gennem en lang årrække.

Hæderspris til lokal ildsjæl

Han er lektor på Esbjerg Gymnasium, hvor han – naturligvis – underviser i bl.a. biologi, og naturen er hans rette element.

Nu kan den 62-årige Carsten Mathiesen også glæde sig over Danmarks Naturfrednings Inspirationspris 2018. Prisen tildeles bl.a. for hans store arbejde med at organsiere frivillige hjælpere til hedeplejedage i Marbæk, som flere gange omtalt her i avisen.

Carsten Mathiesen fremhæves også for sit gode samarbejde med Esbjerg Kommune, hvor han fokuserer på de fælles interesser – og gør parterne til ’makkere i stedet for modstandere’.

Top