Redaktør arkiv: Kurt Henriksen

’Thanks – but no thanks’ til alle interesserede købere af MacArtney

”Vores rolle er som ejere – vi har et fint samarbejde, og det fungerer godt,” siger brødrene MacArtney, Glenn (t.v.) og Marco.

FAMILIEEJE – De ejer det hele i fællesskab, men står begge på sidelinjen – den ene så langt væk som på Elfenbenskysten i Vestafrika. Men MacArtney-brødrene forsikrer i deres første fælles interview, at koncernen bliver på familiehænder og fortsat vil være solidt forankret i Hjerting.

En global, højteknologisk virksomhed som MacArtney vil altid være en godbid for både brancheaktører og kapitalfonde, men svaret forbliver det samme.

”Det er 7-9-13 ikke en ny ting, vi skal forholde os til. Og der er heller ikke noget nyt i det svar, de får: Thanks, but no thanks,” fastslår Glenn MacArtney sammen med broderen Marco MacArtney.

”Der har aldrig været noget pres for at beholde virksomheden indtil vi dør – det var aldrig nogensinde på tale. Det ville måske være fristende for nogen mennesker, men det har aldrig været på tale tidligere, og er det heller ikke p.t.”

Hjerting Posten fanger de to brødre i starten af marts under et af Glenns korte besøg i Danmark i forbindelse med et bestyrelsesmøde. Marco bor i Hjerting, men har også travlt med mange andre ting end MacArtney, og Glenn tager dagen efter tilbage til Elfenbenskysten og Maersk, som han har arbejdet for i 27 år.

”Jeg besluttede ikke at være en del af den daglige drift i virksomheden og har arbejdet udenfor Danmark siden 1996. Det er måske noget af min fars DNA, at jeg altid godt har kunnet lide at rejse og arbejde i udlandet,” funderer den 46-årige Glenn MacArtney.

40 års jubilæum til maj

Marco er 41, og de to brødre er bogstaveligt talt vokset op med virksomheden, som 1. maj kan fejre 40 års jubilæum.

Det markeres bl.a. med et jubilæumsskrift, som journalist Frede Madsen er i gang med, og det fortæller historien om den globale koncern, som afdøde Winnie og Martin ’Mac’ MacArtney startede, mens drengene var små.

”Den kultur og ånd, som de grundlagde var åbenbart så stærk, at den stadig bæres videre i dag. Det er noget, folk er glade og stolte over – og vi er stolte over at se, det er resultatet af det, de har skabt,” siger Marco MacArtney.

”Det har da bestemt været en bærende del, men også kombinationen af en visionær, international profil som vores far og en lokal, empatisk tilstedeværelse, som vores mor havde. Niels Erik Hedeager har så været det økonomisk-strategiske tredje ben i den konstruktion,” forklarer han med henvisning til koncernens adm. direktør gennem
28 år, som sidste forår blev afløst af Claus Omann for selv at blive arbejdende bestyrelsesformand.

Hvordan håndterer I to ejerskabet og det interne arbejde?

”Vi har ikke nogen formel arbejdsdeling, men et ugentligt Skype call, hvor vi både bliver opdateret på familien og får det dækket det virksomhedsmæssige. Det er 7-9-13 meget sjældent, vi har de store uenigheder om tingene. Det er jo også nemmere, når vi kun er to ejere i stedet for syv-otte brødre  og søstre,” siger Glenn.

”Vi deler de grundlæggende værdier for virksomheden, og de småuenigheder om strategi og retning, der måtte være, finder vi altid en løsning på,” siger storebror.

”Jeg er meget enig,” supplerer Marco.

”Selvom folk, der kender os vil sige, at vi er ret forskellige og har forskelige erfaringer, så har vi et fælles værdisæt om virksomheden.”

Hvordan ser I fremtiden for MacArtney?

”Vi har en transitionsperiode, hvor vi de første 30-35 år var meget fokuseret på olie/gas, men olieprisen tvang os på en god måde til ekspansion ind i andre forretningsområder. Vi vil stadig være meget involveret i olie/gas, men der vil være andre områder, hvor vores teknologi kan bruges. Efter nogle svære år ser vi helt klart mere positivt på fremtiden,” fastslår Glenn.

”Og så har vi jo skiftet direktør i en glidende overgang, hvor en ny epoke er startet,” siger Marco.

Bliver på sidelinjen

”Claus har en anden baggrund og bringer noget nyt til virksomheden på f.eks. optimering af de leverancer, vi laver. Vi har jo nået en størrelse, hvor vi leverer flere og flere projekter. Vi har været meget glade for Niels Erik og skiftet har været planen i mange år. Men vi er også meget glade for den nye approach, Claus har bragt til virksomheden.”

Vil I selv fortsætte med at stå på sidelinjen?

”Vi har ingen planer om formandsposten. Vores rolle er som ejere – vi har et fint samarbejde, og det fungerer godt,” fastslår Marco.

Hjerting vil også fortsat være basen, forsikrer de to brødre. Købet af Hjerting Laks’ tidligere bygninger gav en fordobling af pladsen og plads til mange års vækst ud i fremtiden.

 

 

(Fra venstre:) Trods røde tal ser bestyrelsesformand Niels Erik Hedeager, adm. direktør Claus Omann og de to ejere lyst på fremtiden for MacArtney.

2018 skal vise vejen tilbage til ny vækst

REGNSKAB – MacArtney-koncernen må for andet år i træk rapportere røde tal for regnskabsåret 2016/17, der blev afsluttet 30. september sidste år.

Forrige års drop i oliepris gav et stort fald i omsætningen på 38 pct., men den er nu svagt stigende og landede på 452,7 mio. kr. i 2016/17. Resultatet falder dog til 17,6 mio. kr. efter skat, og det er ikke tilfredsstillende.

”Vi har fortsat været ramt af nedgangen i olie/gas, men der er arbejdet meget på at omstille situationen, og MacArtney er nu klar til ny vækst. Vi forventer en vækst i omsætningen på ca. 100 mio. kr. i indeværende år og et positivt resultat,” siger adm. direktør Claus Omann.

Direktøren er ny, men formanden er ’gammel’ kunne mindre velopdragne folk fristes til at sige, og den kombination skulle gerne give en solid basis for ny fremgang.

Plads til væksten

”100 mio. mere i omsætning er en temmelig stor vækst, og vi kigger da ind i et tocifret mio-beløb i indtjening. Vi har nu fået ejerskabet af manufacturing på plads (med overtagelsen af ASME A/S ved Holstebro, red.), og det kommer jo også ind med fuld effekt nu,” påpeger bestyrelsesformand og tidligere adm. direktør Niels Erik Hedeager.

”De to år, hvor olie/gas gik ad H til, har vi brugt til opkøb af to virksomheder plus naboejendommene fra Hjerting Laks, så vi er klar til ny vækst.”

Olie/gas er en smule i bedring, men til gengæld vil MacArtney vokse geografisk, hvor der skal erobres nyt land.

”Vi kan godt mærke fremgang i olie/gas – ikke stort, men stille og roligt. Vi ser god vækst i Asia Pacific og har netop oprettet datterselskab i Kina,” siger Claus Omann.

”Desuden er vi startet op i Chile med en sales manager, der skal udvikle det sydamerikanske marked som forløber for en egentlig etablering. Det samme i Sverige, der skal udvikles som marked. Når man kigger på vores salg ind i Sverige i forhold til deres kystlinje, står det slet ikke mål.”

Internt er der også sket en opgradering på nogle lederposter, bl.a. med en ny finansdirektør.

”Vi har hentet en del nye ledere udefra, og så har vi generelt optimeret indenfor drift, indkøb, logistik, service, produktion og projektledelse,” fortæller Claus Omann.

”Desuden investerer vi også i nye produkter i år – bl.a. et undervandsspil og flere andre ting, som vi holder tæt til kroppen indtil videre.”

Så optimismen blomstrer på Gl. Guldagervej i Hjerting trods de røde tal i regnskabet.

”Et område som Ocean Science viser også god vækst, og det er da en god historie, at vi f.eks. sælger det ind i Kina i stedet for at købe ud. Og så arbejder vi på at udvikle et segment, der hedder offshore renewable. Her ser vi et potentiale og har også ordrer herfra. Det skal nok blive til mere,” siger Niels Erik Hedeager.

Koncernens 40 års jubilæum fejres lokalt rundt omkring i verden, men der arbejdes med planer om Åbent Hus til Jul i Hjerting, hvor de nye lokaliteter hos ’Laksen’ kan vises frem.

Glemt spunsvæg giver grus i graveplanen for Din Forsyning

GRAVEARBEJDE – Forvirringen om det forsinkede gravearbejde i det centrale Hjerting viser sig nu at bero på simpel sjusk fra tidligere tider.

Din Forsyning er stødt på en gammel spunsvæg under Hjerting Strandvej, som har overrasket planlæggerne og kastet grus i maskineriet for både tidsplan og trafikanter. Væggen burde ellers ikke komme bag på nogen, for den er i sin tid sat af kompagniet selv, mens det nuværende Din Forsyning hørte under den kommunale forvaltning.

”Spunsvæggen har man ladet stå, da man lavede det første arbejde for ti år siden. Der har da helt sikkert været nogle gode årsager til det, men det er bare ikke blevet registreret i sin tid, og medarbejderne fra dengang er her ikke længere. Så vi skal lige gentænke, hvad vi gør,” forklarer Henrik Nissen, afdelingsleder for Projekt Spildevand hos Din Forsyning.

Ikke noget at melde

Her er man forståeligt nok ikke synderlig stolt af situationen, og første melding fra kommunikationsafdelingen er, at der ikke er noget nyt at melde.

Har man glemt at hive spunsvæggen op i sin tid?

”Nej, det har været bevidst, og den har haft en funktion som ekstra sikring. Men det er nok ikke den løsning, man ville vælge nu,” erkender Henrik Nissen, som ikke har overblik over, hvor langt spuns-
væggen breder sig.

”Men det er oppe fra Gl. Guldagervej og ned forbi den gamle Sydbank. Jeg tror det ender med, at vi skærer hul i den for at føre rør igennem, men det er sådan lidt pest eller kolera.”

Planen er fortsat at blive helt færdige med arbejdet til efteråret. Foreløbig må trafikanterne så trøste sig med, at grusvejen på stedet i det mindste har en fartdæmpende effekt.

”Hvis der går lang tid, inden vi kommer tilbage, så vælger vi nok at lægge noget midlertidigt asfalt – det har vi bare ikke kunnet gøre på grund af frostvejret” oplyser Henrik Nissen.

”Men vi regner med at kunne melde noget ud efter Påske.”

 

Mange ønsker og få penge til trafiksikring

Se kortet i fuld størrelse

Hele artiklen i PDF-format

Hele listen med trafikprojekter

TRAFIKPROJEKTER – Listen er lang som en smørrebrødsseddel hos Ida Davidsen, men priserne er væsentligt højere belagt.

Esbjerg Kommunes ønskeseddel for nye trafikprojekter rummer mange gode hensigter, men som i al anden politik handler det også om benhård prioritering af pengene.

Alene i Hjerting Postens udgivelsesområde er der 21 projekter på listen (se kort), og hertil kommer tilsvarende mange gode projekter og fromme ønsker i resten af kommunen.

Det nye Teknik og Byggeudvalg skal nu arbejde videre med prioritering og indstillinger til byrådet og holdt i starten af februar et seminar som et led i introduktionsforløbet for det nye byråd og de nye udvalg.

Cykelstier i fokus

”Seminaret var dels en generel orientering om udvalget, dels en drøftelse af de områder, vi gerne vil have fokus på,” fortæller den nye formand for Teknik og Byggeudvalget, Søren Heide Lambertsen (S).

”Vi sagde til forvaltningen, at vi gerne vil have fokus på cykelstier. Det signal har vi sendt, og det er en linje, vi gerne vil fortsætte.”

Nye cykelstier fylder naturligt nok meget i både borgernes bevidsthed og den politiske debat.

Budgettet på det område er stort set brugt op i år med allerede vedtagne projekter, f.eks. den kommende cykelsti mellem Guldager og Hjerting, hvor arbejdet er i gang.

I skrivende stund er der 824.000 kr. tilbage i cykelstipuljen for 2018, og i de kommende tre år er der afsat godt 7,8 mio. kr. årligt på området. Vel at mærke for hele kommunen selvfølgelig og ikke kun til projekterne her på siden.

Små ting gør god gavn

Hvilke projekter, der får gavn af bevillingerne, er i sagens natur ikke besluttet endnu. Men som politiker og gruppeformand giver Søren Heide Lambertsen gerne sine personlige bud på prioriteringen.

”En af de ting, jeg virkelig godt kunne tænke mig, er at få prioriteret det med skolebørnene. Mange steder kan små forbedringer gøre en stor forskel, f.eks. belysning ved krydsning af en vej. Det kunne jeg godt tænke mig at få kigget på, hvordan vi får det prioriteret,” siger Søren Heide Lambertsen.

”Det er jo sundt at komme ud at cykle, og tidligere i Børn og Familieudvalget har jeg generelt haft fokus på det. Hvis man i en ung alder får brugt cyklen, så har man også større tendens til at bruge cyklen som voksen. Når først man er kommet op på jernhesten, så sidder man fast på den!”

Hvordan udvælger man generelt, når man skal prioritere mellem de mange projekter på trafikområdet?

”Nu har jeg jo ikke været med til at cykelprioritere tidligere, men jeg håber, at vi i udvalget kan blive enige om nogle overordnede principper for prioriteringen – inden vi går ned og udvælger noget konkret. Så er det lidt nemmere at sige, at det her projekt overholder eller overholder ikke de og de kriterier,” siger udvalgsformanden.

Fælles principper

”Det vil jo f.eks. altid være rart med en ny cykelsti, men er den egentlig mere til gavn end en anden cykelsti?  Denne gang går der i hvert fald ikke valgkamp i den, så jeg håber på en mere overordnet tilgang, hvor vi prioriterer efter nogle fair og rimelige principper. Hvis man f.eks. kan vælge den cykelsti, som flest kommer til at bruge eller blive glade for, så ville det være bedst.”

Og det handler ikke kun om nye projekter på cykelområdet. Generelt har Teknik og Byggeudvalget også talt om have fokus på at få afsluttet nogle af de projekter, der hænger i bremsen.

”Der er del steder, hvor der måske lige mangler 30 meter cykelsti, og det kan gøre det virkelig bøvlet at være cyklist. Det er som sådan ikke nye cykelstier, men noget, der skal gøres færdigt.  Vi har også cykelstier, der bare stopper brat i stedet for en god udkørsel til vejen – og det er nogle af de ting, vi gerne vil kigge på,” forklarer Søren Heide Lambertsen.

Pærer eller bananer

Hvad er din personlige holdning til f.eks. en ny cykelbro ved banegården kontra cykelstier ved Bryndum Skole?

”Den er svær at gøre op, for det ene er søgt med statslige midler til én problemstilling, mens det andet projekt er noget helt andet. Ved banegården handler det jo  også om at binde to bydele og et shoppingcenter sammen. Så jeg synes ikke, man kan sammenligne de to projekter. Jeg kan se nødvendigheden og formålet med begge dele, men det er jo lidt pærer og bananer.”

Hvordan prioriterer man så på tværs af hensyn – f.eks. i valget mellem en rundkørsel på Vestkystvejen versus cykelsti langs Parkvej for de samme penge?

Nødvendigt eller ’nice’

”For mig eget personlige vedkommende handler det meget om, om der er risiko for personskade. Er det ’nice to have’, eller er der virkelig mange ulykker i det.”

Hvordan opgør i det – er det ’liter blod’, der tæller…?

”Det er jo flere parametre. Hvor mange vil reelt have gavn af de 500 meter cykelsti? Er det en hel bydel, der siger: Endelig, endelig, endelig! Er der noget trafiksikkerhedsmæssigt i det, eller er der en alternativ vej rundt om problemet,” forklarer Søren Heide Lambertsen.

Hvilke projekter kan vi forvente, der bliver fremmet de kommende år?

”Jeg vil helst ikke sætte konkrete navne på, inden vi har drøftet det i udvalget. Men jeg håber som sagt på, at vi kan blive enige om at tage det op efter nogle overordnede principper, og ikke ud fra egen forelskelse eller lovning på et givent projekt.

Og så skal vi tage op, hvad der giver mening dér, hvor vi er nået til nu. Der kan være noget, vi nedprioriterede for to år siden, som er relevant nu. Det har vi foreløbigt nikket til hinanden om i udvalget.”

Lang liste af projekter

Oversigtskoret her er lavet på basis af Esbjerg Kommunes projektliste over trafikforbedringer,
der overvejes.

Der er altså ikke tale om projekter, der er besluttet og bevilget penge til – undtagen for dem, der er markeret som udført eller i gang.

Listen beskriver forslaget til løsning på de enkelte lokaliteter og antallet af personskadeuheld i perioden 2011-2015. Desuden oplistes, om lokaliteten er plaget af utryghed og/eller lette trafikanter, skolevej og/eller er en særligt uheldsbelastet strækning.

Desuden anslåes omkostning ved at udføre den foreslåede løsning, og det er de tal, der er brugt her i oversigten.

Hele listen med trafikprojekter

 

Kæmpe udstykning i Sønderris sættes op i tempo

Hele artiklen i PDF-format

UDSTYKNING – Appetitten på nye byggegrunde er tilsyneladende umættelig de mest populære steder, og nu sættes der yderligere fart på en af Esbjerg Kommunes største udstykninger nogensinde.

De første byggegrunde til ca. 150 nye boliger i Sønderris bliver snart udbudt, og tidsplanen for de første etaper rykkes nu flere år frem for at dække en formentlig stor efterspørgsel.

”Vi forventer her inden sommerferien at udbyde de første 36 grunde, og så forventer vi allerede næste år at få 26 oveni. Det bliver også til foråret i Etape 2,” fortæller projektkonsulent Peter Nebeling fra Esbjerg Kommune, som koordinerer den kommunale byggemodning.

Dobbelt op i  tempo

”Desuden er vi ved at kigge på en fremrykning af Etape 3, som nok kommer allerede i 2020. Vi forventer absolut, at vi får udsolgt i år og næste år – det er derfor vi rykker det frem.
Oprindeligt var der planer om to år mellem hver udstykning, men nu laver vi tre etaper på tre år, så det er faktisk en fordobling af hastigheden.”

Byggegrunde i Sønderris er da også hidtil gået som varme hveder til Bededag, og ligesom den gamle skik handler det også her om at have varerne klar, når kunderne kommer.

”Vi kan se, at rigtigt mange er skrevet op til de nye grunde og har meldt deres interesse. Og vi ved godt, at mange så i sidste ende ikke har økonomien til det eller ændrer planer, men der er også skrevet langt flere interesserede op, end der er grunde til,” oplyser Peter Nebeling.

For Etape 1 og 2 er der tale om traditionelle parcelhusgrunde i varierende størrelser fra ca. 850-1100 kvm., og priserne er ikke fastlagt endnu.

Men i Etape 3 er der også udlagt en storparcel med tanke på 12-15 boliger som tæt-lav bebyggelse, og så er der åbnet mulighed for mindre grunde på omkring 500 kvm.

”I øjeblikket snakker man meget om en tendens mod, at mange ældre i 60’erne er interesserede i at bygge deres egen bolig, men den skal så kun være omkring 110 kvm. Det kunne også være f.eks. singler med børn eller andre grupper end den traditionelle kernefamilie, der kigger på den størrelse,” siger Peter Nebeling.

Tilpasset efterspørgsel

”Så vi prøver at tilpasse vore udbud til markedet ved at tillade den slags i udstykningen. Det kommer så an på efterspørgslen, om det bliver til noget. Hvis kun én vil, bliver det ikke til noget, men flere har spurgt, om det er muligt.”

Længere ude i fremtiden venter Etape 4 og 5, og her er tidsplanen endnu ikke fastlagt.

”Det kommer jo meget an på efterspørgslen, og det er svært at spå så langt ud i fremtiden. Typisk går vi i gang med næste etape, når der er omkring ti grunde tilbage af det øvrige,” forklarer Peter Nebeling.

Lokalplanen åbner stadig mulighed for, at der kan opsættes en mobilmast i det sydøstlige hjørne af området på maksimalt 24 meter højde.

Det er der ikke ændret på, og den slags har tidligere åbnet for heftig debat, senest i Fourfeld.

Den første vej i det nye område får i øvrigt navnet Erisvænget. Af hensyn til nabofreden er den formentlig opkaldt efter en planet ligesom de øvrige veje i stjernekvartererne og ikke den stridbare græske gudinde af samme navn.

 

To cykeltunneller til det nye område

Udstykningsplanen har nu endelig fastlagt placeringen af nye cykeltunneller til det nye boligområde, som ligger mellem den (især i fremtiden) stigende trafik på Sønderrisvej og den meget trafikerede Tarphagevej.

Derfor etableres to cykeltunneller, som det ses på kortet.

”Der har været et politisk ønske om tunneler – også for at sikre en rigtig god forbindelse mellem Guldager og Sønderris samt under Sønderrisvej. På Sønderisvej kan man diskutere behovet i forhold til trafiksikkerhed, men det er også for at gøre det attraktivt at cykle – ikke kun for skolebørn, men for alle,” siger Peter Nebeling.

Boligboom i Sønderris åbner for bedre forhold på skolen

SKOLEOMBYGNING – Godt gang i salget af byggegrunde sætter også gang i børnefamilierne, og det giver mere tryk på skolerne.

Det mærker man på Sønderrisskolen, som nu får bevilget 13,5 mio. kr. til en ombygning med bedre forhold i større lokaler.

”På Sønderris har man i mange år døjet med små klasselokaler, og vi har ti styk, som kun er på 44-48 kvm. De er bygget til en klassekvotient på kun 17-18 elever, som man byggede ud fra i midt 80-erne og frem,” forklarer administrativ leder Søren Rahbek fra Aurakoncernen.

”Lige siden Sønderris begyndte at få flere elever, har det været et problem. Så det handler om en ombygning af de ti små klasselokaler, så vi får den plads der er behov for.”

De ombyggede lokaler kommer op på 60 kvm og får ’ordnede’ garderobeforhold, som det hedder i forvaltningens indstilling til Teknik & Byggeudvalget.

Seks nye normalklasselokaler etableres i en ny bygning, så man ender med i alt 12 af de større lokaler på 60 kvm.

Desuden får SFO’en også glæde af større såkaldte
basislokaler.

Ombygningen sker med henvisning til stigende klassekvotienter i indskolingen, dvs. de små klasser på Sønderrisskolen. Der henvises også direkte til de 148 nye parcelhusgrunde, som de kommende år udstykkes i et nyt, kæmpe område Sønderris, og det vil sende endnu flere småfolk mod skoleporten.

Regner med det slår til

”Vi er selvfølgelig noget interesserede i, hvor hurtigt det kommer til at gå. Og
det gik jo lynhurtigt med at sælge den sidste udstykning,” siger Søren Rahbek.

Slår det så overhovedet til med den ombygning her?

”De prognoseberegninger, der foreligger, tyder på, at det slår til. Det er altid svært at sige præcist, for ingen af os har en glaskugle at kigge i, og man kan jo aldrig stille garantier. Men grundlæggende er det jo en problemstilling med for små klasselokaler, vi har forsøgt at rejse før skolesammenlægningen – det har været et kæmpe problem i mange år,” understreger Søren Rahbek.

”Lige nu har vi cirka 650 elever på Sønderris, og til august forventer vi lige under 700. Derefter forventer vi egentlig, at det stabiliserer sig omkring de 700 elever. Der går jo også sølvbryllup i nogle af kvartererne, så det har nogle cyklusser.”

 

Bank Lauridsen casher ind

Erik Bank Lauridsen og sønnen Per tjener gode penge – ikke mindst på et IT-selskab.

REGNSKAB – En tur til Aarhus for snart mange år siden har vist sig særdeles givtig for Erik Bank Lauridsen fra Hjerting, der har grundlagt sin formue på Baldur sodavand og Cocio kakaomælk.

Turen gik til det spirende IT-selskab Systematic, investeringen rakte til 25 pct., og hans holdningsselskab E. Bank Lauridsen Holding A/S høster i år et ekstra stort udbytte på den investering.

Det sender resultatet op på hele 92,5 mio. kr. efter skat mod 32,3 mio. kr. sidste år.

”Omkring 80 pct. af fremgangen skyldes nok IT-firmaet, men det har også været et ekstraordinært godt år for dem. Det er langtfra sikkert, at det kommer igen i samme størrelse,” siger Erik Bank Lauridsen.

Han ejer selskabet sammen med sine tre børn og arbejder tæt sammen med sønnen Per.

Lige nu bruger de to rigtig megen tid på at forhandle med ’den rette’ operatør til koncernens kommende Hotel Esbjerg City.

”Det er bare en lang proces, og det ville være noget lettere at have en bar mark, hvor man kan bygge et hotel efter operatørens ønsker – her er man ligesom låst fast i nogle rammer. Der er mange parametre, der skal nå sammen. Men det arbejder vi på, og vi tror stadig på det,” understreger Per Bank Lauridsen.

 

Ambitiøs revy sættes op i Sædding Centret

REVY – Fra 26. april bliver der igen noget at grine af i Sædding Centret, når der holdes premiere på ’Spark mig i revyen’.

Den ambitiøse forestilling med bl.a. otte-mands orkester sættes op i den gamle biograf, som senest har huset Kop & Kande. Revyen havde premiere sidste år på Rørkjærskolen, og det er et ungt hold, der leverer løjerne, med Daniel Lassen og Frederik Knudsen i spidsen.

”Vi er to unge gutter, der har gået meget op i revy og teater gennem mange år efter at have gået på teatergrundkursus på Kulturskolen,” fortæller Daniel Lassen.

Masser af kant og bid

Arrangøren er Røst Teaterforening med base på Rørkjærskolen, og revyens navn signalerer, at der bliver sparket igennem.

”Vi valgte det, fordi folk trænger til et ordenligt spark. Når hele det danske system ser ud til at være noget lort, kan vi godt lave lidt sjov ud af det. Vi vil gerne give et ordentligt spark bagi, og der bliver masser af kant og bid,” lover Frederik Knudsen

”Vi vil gerne prøve at lave noget revy, som ikke hele tiden går efter bogen. Vi vil gerne turde tage nogen chancer, f.eks. med non-verbale numre og ting, man ikke nødvendigvis ville kunne se nogle ældre mennesker i Cirkusrevyen lave. Vi vil gerne turde noget mere og krydse nogle flere grænser, fordi vi er unge. Men forestillingen er for alle aldre – det er en klassisk revy, dog med et stort tvist.”

Bliver i Sædding

Hvis alt går som forventet, er det planen, at ’Spark mig revyen’ skal blive i Sædding Centret fremover.

”Der var rigtigt mange bud på steder og svært at vælge. Men Sædding Centret har alle de faciliteter, vi skal bruge og ikke mindst størrelsen. Det er så tomt et rum, at vi virkelig kan lave det til vores eget. Og så ligger det lidt udenfor byen, men et sted, hvor vi kan nå mange mennesker. Så som udgangspunkt bliver vi i Sædding Centret,” fortæller Daniel Lassen.

Foreningen har endnu ikke taget lokalet i brug, men prøverne begynder efter Påske. Efter premieren spilles fem forestillinger – mere info og billetsalg på sparkmigirevyen.com

 

Viking redder pænt overskud i stille vand

Adm. direktør Henrik Uhd Christensen fra Viking fik et pænt resultat i svært marked.

REGNSKAB – Viking Life-
Saving Equipment med hovedsæde i Sædding sejler med et lidt upassende udtryk stadig i dødvande.

Derfor faldt omsætningen en spids til 1,8 mia. kr. og resultatet efter skat gik tilsvarende ned til 130 mio. kr.

Fragtskibe og offshore-
industri ligger stadig underdrejet, og det giver mindre efterspørgsel på redningsudstyr fra den globale koncern med 36 udenlandske datterselskaber på 72 lokationer verden over.

”Følgerne af finanskrisen for snart 10 år siden er blevet mere langstrakte, end vi forventede. Men det maritime marked er som helhed i bedring, og den kundegruppe, der skal trække markedet i de kommende år – skibsrederne – har udsigt til bedre tider. Men ligesom inden for offshore vil udviklingen inden for nybygninger foregå fra et lavt udgangspunkt, og den sejlende population af skibe vil være vores hovedfokus,” siger adm. direktør Henrik Uhd Christensen i en pressemeddelelse.

Program og sponsorer klar til Hold Hjerting Ren

AFFALDSDAG – Søndag den 22. april er det igen tid til at hanke op i familie, affaldsposer og den rene samvittighed og give nogle hyggelige og nyttige timer til affaldsindsamling.

Inden dagen får alle skolebørn i Hjerting udleveret affaldsposer til at tage med hjem. Hos Meny i Hjerting Bycenter eller i Butikken ved Hjerting Badehotel kan man låne opsamlingsstænger i begrænset mængde og her kan man også afhente poser. Alternativt kan man bare bruge almindelige indkøbsposer.

Selve indsamlingen løber fra kl. 10-12, hvor ideen er, at man starter hjemme fra sin egen bolig, går en tur ad veje og stier i området og samler alt, hvad man kan se og slæbe af affald. Tag også gerne en tur lidt udenfor byskiltet – der trænger alle steder.

Lad de tunge poser stå

Når nærområdet er sikret, kan man bevæge sig mod stranden – og selvfølgelig samle op undervejs – inden man slutter af med strandrensning. Bemærk, at der mange steder sidder meget plastic i buskene på stranden.

Hvis posen bliver for tung at slæbe undervejs, så kan man bare efterlade den ved en af de større veje i Hjerting. Den lokale hotelfatter og den gamle redacteur kører rundt med trailere og samler poserne ind.

Fra kl. 11.30 byder Spar Nord på varm kakao på P-pladsen ved badehotellet, hvor man smider sit indsamlede affald i den store container. Kl. 12.30 er der pølser, øl og sodavand til alle frivillige indsamlere.

Sponsorerne bag indsamlingen er Meny, Spar Nord, Hjerting Badehotel, Hjerting Borgerforening, Hjerting Erhvervsforening og Hjerting Posten. Arrangementet er i år en del af Danmarks Naturfredningsforenings landsdækkende Affaldsindsamling 2018.

 

Top