Direktøren der skulle have nogen tæsk

Hele artiklen i PDF-format

PROFILEN – Hvis EfB-bossen var en fastelavnstønde, ville køen af tæskehold strække sig langt ned ad Gl. Vardevej.

I hvert fald i perioder, hvis man skal tro på trusselsbilledet fra de sociale medier, hvor køllerne svinges helt uden filter.

Adm. direktør Søren Poulsen fra EfB Elite A/S er ofte i skudlinjen. Det er et grundvilkår, når man spiller i trianglen mellem Esbjerg forenede Boldklubber, elite og aktieselskab. Mellem følelser, forventninger og forretning.

Men han piver ikke, selvom kritikken er blevet hårdere og mere personlig det seneste års tid. Det vender vi tilbage til.

Foreløbig er det en glad mand, som ser frem til søndagens sæsonpremiere, da vi mødes et par døgn efter, transfervinduet er smækket i. Denne gang uden at få fingrene i klemme.

”Jeg har det bedre, end da vi gik ind i vinduet. Vi sluttede jo meget turbulent af med nogle lidt dumme ting i efterårssæsonen. Både resultatmæssigt og jeg er også ked af hele den måde HH-sagen sluttede på,” siger Søren Poulsen med henvisning til klubikonet Hans Henrik Andreasen, som ikke fik den mest elegante exit fra EfB.

DSC_1729

Menneskelig kapital

”Vi havde jo haft andre forventninger – det har været et ret turbulent efterår med trænerskifte og virakken om dét. Men nu har vi et godt team rundt om holdet, og Jonas (træner Dal, red.) er begyndt at arbejde med nogle af de ting, vi har hentet ham til.”

Så direktøren er optimist for en forårssæson, der lægger hårdt ud på udebane i løvens hule mod mesterskabsfavoritterne fra FCK.

Han virker i god balance, da vi møder ham på Hjerting Badehotel for at hive ham lidt væk fra kontoret.

Søren Poulsen bor lige i nærheden, men er født og opvokset i Bramdrupdam ved Kolding, og forældrene stammer fra Sønderjylland.

I 10. klasse kom han i praktik hos Provinsbanken i Kolding, og så faldt noget på plads i hovedet på den unge mand.

”Jeg var der jo kun en uge, men der var et eller andet der klikkede her. Jeg har altid fungeret godt med mennesker – det har mere været dét end de boglige kompetencer, der er løbet af med min interesse. Det er vel dér, min force ligger,” funderer han om baggrunden for at blive bankmand.

Bankkarrieren tog fart i en tidlig alder og bragte ham til Odense og Randers i BG Bank, som siden blev til Danske.

I 1997 gik turen til Haderslev, og her krydsede erhvervssporet ind i fodboldverdenen. Banken havde en medarbejder, som var deltidsprofessionel i HFK Sønderjylland, der senere blev til Sønderjyske.

Så den nye direktør lavede et sponsorat for at komme ind i lokalsamfundet.

 

Tidligere sportschef

”Jeg mødte troligt op til kamp, og der stod vi så fire mennesker i den der barak på Haderslev Stadion til sponsorarrangement,” husker Søren Poulsen.

Han blev formand for erhvervsklubben som primus motor i en kommerciel oprustning.

”Vi fik opbygget et ret stort sponsornetværk, og da vi rykkede i Superligaen i 2000, blev jeg sportschef på opfordring af spillerne.”

DSC_1692

Ironisk nok har Poulsen dermed selv prøvet rollen som den sportsdirektør, han ofte kritiseres for at mangle i EfB.

”Jeg havde overhovedet ingen forudsætninger eller indsigt i det sportslige, men jeg havde min bankuddannelse. Men det var også en anden tid. Der var ikke så mange fuldtidsprofessionelle, og jeg sponserede da også en hel del af min fritid.”

I 2002 blev Søren Poulsen skilt og kort efter mødte han sin nuværende kone Dorthe Thorsø gennem banken.

Hun boede i Esbjerg, og Kolding-drengen rykkede de private teltpæle mod vest. I 2004 rykkede skrivebordet også til Danske Banks Finanscenter i Esbjerg, hvor han blev chef for Private Banking.

Her fik han berøring med erhvervsdirektør Palle Guldager fra EfB’s bestyrelse. På det tidspunkt var EfB ved at overtage byens ishockeyhold.

Søren Poulsen kom ind i bestyrelsen for det nye selskab EfB Ishockey, selvom han ikke haft noget med ishockeyen i Sønderjyske at gøre.

”Det lå i kortene, at der skulle helt nye folk ind, og min indgang var, at jeg havde arbejdet med professionel sport. Så udviklede tingene sig, og EfB skulle på et tidspunkt bruge en ny direktør.”

Havde Guldager prikket dig og bedt om en ansøgning?

”Nej, jeg søgte det selv og havde jo snuset til det, så jeg fik lyst til at prøve en helt anden verden. Det måtte briste eller bære, og det var Dorthe enig i,» siger Søren Poulsen.

Men det bristede. Efter to år. Den nye verden var en helt anden verden.

DSC_1740

”Det med at arbejde med fodbold på fuld tid og det med at være påvirket følelsesmæssigt af noget, du ikke har indflydelse på, deet…,” lyder det, mens han leder efter ordene og tager luft ind til en erkendelse.

”Jeg tog nok for meget ansvar og skyld for nogle resultater på banen, som selvfølgelig afspejlede sig i regnskaberne i en periode, hvor EfB også havde sine økonomiske udfordringer. Det havde jeg det sgu svært med,” lyder det ærligt.

”Der findes vel ikke to verdener, som er mere forskellige: Fra en meget stringent bankverden til en hverdag, som er er så uberegnelig og så følelsesmæssig påvirkelig af omgivelserne. Det er jo også dét, der er kicket – det er jo en del af adrenalinen.”

Det var en spændende, men hård rutschebanetur.

”Så skete der jo det, at det begyndte at gå mig på. Og Dorthe og jeg var enige om, at hvis ikke det virkede, så havde vi prøvet det.”

 

Mistimet transfer

På samme tid manglede Danske Bank en erhvervskundedirektør til hele Region Syddanmark, og det rykkede i den gamle bankmand, som kendte hele pastoratet fra tidligere.

Så turen gik tilbage til bankverdenen. Med fantastisk dårlig timing, for der stod 2008 på kalenderen…

”Finanskrisen stormede løs, og så det var pludselig et helt andet job, hvor der ikke skulle vokses og hentes nye kunder, som det ellers var planen.”

I stedet gik dagene med triste møder med triste mennesker med store tab på fejlslagen spekulation.

”Det var fra asken til ilden,” lyder det om direktørens mistimede transfer.

Så hvad nu? I mellemtiden var direktørstolen på Gl. Vardevej blevet ledig igen, og Søren Poulsen havde aldrig helt sluppet EfB, hvor han stadig var klubbens repræsentant i Divisionsforeningen.

DSC_1724Og så fik begge parter indhentet noget forsømt: At få afstemt forventningerne. Han fik nogle opfordringer – bl.a. fra spillere – om at vende tilbage til EfB, og havde nogle gode samtaler med daværende formand Jørgen Jensen.

”Vi fik drøftet nogle af de ting igennem, vi ikke fik gjort i første omgang. Jeg havde selvfølgelig også en lang snak med Dorthe derhjemme, om det var noget, vi skulle igen,” siger han en med af de mange henvisninger til kvinden, han sparrer med på langt mere end mand-kone niveau.

”Hun har en irriterende evne til at stille også de trælse spørgsmål, så hun er en vigtig rådgiver,” siger han om Dorthe Thorsø, der er Økonomi- og HR-chef hos forsikringsmæglerne Contea.

 

Lystbetonede valg

”Og så er vi kommet så langt i vores liv begge to, at vi ikke har nogle forpligtelser med børn nogen af os. Så vi har kunnet tage nogle lystbetonede valg frem for de trygge rammer,” lyder det om parløbet, der inkluderer Dorthes to sønner på 25 og 30 og Sørens papdatter på 32 fra tidligere.

I fritiden afreageres på racercyklen, som bl.a. har bragt ham til Paris to gange med Team Rynkeby. Golf og jagt er også på programmet i fritiden, og skiture prioriteres højt.

Hans egen fodboldkarriere begrænser sig til hyggeklubben Tykke Maver, ’men her skal man jo ikke tro, man er noget.’

’Mumieklubben’ i Round Table er også et tæt netværk og et fristed med en håndfuld af dem, han betegner som sine næreste venner: Forretningsmændene Willy Støckler og Jeppe Droob, direktør Allan Nielsen fra Britannia, advokat Jan Bruun Jørgensen og direktør Lars Steen Pedersen fra Ellegaard A/S.

”Det er et frikvarter, hvor vi klikker godt sammen,” siger han om slænget, der alle er bosiddende i Hjerting.

Og så har han naturligt nok et stort netværk i bankverdenen, selvom skiftet tilbage til EfB igen-igen kostede hans livs største skideballe. Regionsdirektør Flemming B. Lange i Danske Bank havde hørt rygterne i byen, inden Poulsen havde endeligt besluttet sig. Det fik han så en times tid til.

Og Poulsen begyndte at tage sin egen medicin fra de ledelseskurser, han havde undervist på i banken. En basal formel med en kontrolcirkel: Gør noget ved dét, du kan gøre noget ved. Og lad resten ligge.

 

DSC_1786Regnskab hver uge

”Det gælder om at have de lange briller på. De her afregninger hver uge – vi aflægger jo nærmest ugeregnskab, og det har været tiltagende det sidste år til halvandet. Men det er jo en del af jobbet. Hvis ikke man kan leve med det, så….”

Det kan EfB-direktøren. I hvert fald nu, og han piver ikke. Men en dag i december blev mennesket Søren Poulsen ramt på det personlige plan, da han kom gående i Danmarksgade. Midt i Esbjerg, midt om eftermiddagen.

 

Personlig ramt

”En bil kommer imod mig, stopper op og nogen råber mit navn ud af vinduet. En helt almindelig mand på nok 50 år råber ud i hele gaden: ’Hvad helvede er jeg for et svin at fyre HH! Det er kraftedeme for ringe, at vi ikke kan finde et andet job til ham. Føj for fanden’, råber han og kører videre,” fortæller Søren Poulsen.

”Der må jeg sgu indrømme, at det gik over min private sfære. Her var det mig som person, der blev antastet. Det er første gang, jeg virkelig har følt det.”

Hvordan håndterer du presset – gik du ind i en port og græd ud?

”Nej, det gjorde jeg ikke, men jeg tog den på kontoret, da jeg kom tilbage. Og jeg tog den selvfølgelig også med min familie.”

HH-sagen var ikke køn, men ifølge vandrørene i klubben er der flere grimme sider i den historie.

Og det er der ofte i de sager, hvor mandagstrænerne råber op. Fodbold er følelser, men også forretning.

Det taler vi længe om. Om kontrakter, der er gensidige, selvom nogle spillere, agenter og forældre agerer som om, det er en en-vejs forpligtelse.

Om stemning og holdninger, der i markant stigende grad dannes på de sociale medier. Om facts, der forsvinder i kampens hede. Og om lysten til nogle gange at slå igen, selvom tæskene som regel sendes videre til den anden kind.

 

Følelser over fornuft

”Selvom man er professionel fodboldklub, er man jo ikke underlagt andre konditioner end andre virksomheder. Og det er der nogle, der har svært ved at forstå. Men branchen har måske ødelagt det lidt for sig selv, fordi der er altid kommet nogle og har reddet klubberne.”

Hvad er det, vi andre ikke forstår ved professionel fodbold, når vi råber ad ledelsen?

”Det er svært at forklare, men når det er følelser, der styrer holdninger, så går der jo smagsdommeri i det. Jeg tror faktisk, at de færreste egentlig prøver at forstå, hvad det vil sige at drive butikken. Køb og salg af spillere er altså et nødvendigt element i at få vores forretning til at hænge sammen. Vi kan ikke – selv med en voldsom vækst i vores sponsorindtægter og 15.000 tilskuere på stadion – tjene til de spillerlønninger, der skal til for at være med i Superligaen. Jeg tror, jeg har regnet det ud til, at f.eks. FC Midtjylland bruger en kvart mio. kroner mere end de har – hver eneste dag, året rundt!

Og så kommer skismaet for os, at vi nogle gange må sælge spillere, når det går godt. Men det har ofte været en del af aftalen for overhovedet at have dem så længe.”

 

Tro, håb og kærlighed

Hvad med din egen fremtid?

”Så længe, jeg synes det er sjovt og spændende at være en del af miljøet, så bliver jeg for min del gerne længe i EfB.”

Og hvis det bliver værre med den personlige kritik…?

”For mig handler det om de mennesker, der omgiver mig til dagligt. Og her er der fuld opbakning. Der er så mange glæder ved at være en del af den her verden. Jeg oplever jo stadig hver eneste gang, at folk er et stort smil, når jeg tager imod dem i loungen, og alle har en ukuelig tro og optimisme på, at i dag – dér vinder vi! Det er sgu da livsbekræftende.”

DSC_1802

Hvad drømmer du om?

”Det ved jeg faktisk ikke. Jeg tror da, at vi begge to synes, at hvis en af os kunne gøre en eller anden form for karriere i udlandet og prøve at bo og arbejde der, så var det det dét, der kunne flytte os. Vi er jo superglade for vores job og har det fantastisk her i byen.”

Hvad er det gode liv for dig?

”Det er mit arbejde. Det, som mit arbejde fører med, og det netværk det giver, samt tiden med familie og venner. Det er det gode liv for mig.”

Læs også vores leder: “Følelsernes vold”

Syv skarpe til Søren Poulsen

DSC_1700Du virker som en flink fyr – er du en glad dreng?

”Ja. Jeg er en glad dreng, som prøver at tage tingene med en humoristisk indgangsvinkel.”

Er du brutal nok, hvis det skal være?

”Njarh, det ved jeg ikke, om jeg er. Ikke hvis det er brutal bare for at være brutal. Jeg søger mere dialogen og løsningen. Men hvis brutal er forstået på den måde at kunne træffe de rigtige beslutninger, hvis det er nødvendigt, så synes jeg ikke, jeg har noget problem med det.”

Hvornår har du sidst fyret nogen?

”Det var jo Niels Frederiksen i august 2015.”

Det var vel bestyrelsen, der fyrede ham?

”Næeh, det var en samlet ledelse, der var enige om, at der skulle ske den her ændring.”

Niels Erik Søndergaard er meget udskældt – har du aldrig haft lyst til ofre ham?

”Nej. Aldrig.”

Vil du betegne ham som en kollega, en kammerat eller en ven?

”Som en kollega. Men en kollega, som jeg tilbringer mange timer sammen med og mange af de ting, vi har talt om, rammer jo også ham. Så det med at have en samtalepartner, der oplever det samme, er en styrke. Og i modsætning til, hvad mange tror, så har Niels Erik og jeg ikke noget privat sammen.”

Hvorfor går det ofte galt med kommunikationen for EfB?

”Jeg er stadig i analysefasen af, hvordan vi skal håndtere det. Men vi brænder ikke nok igennem med baggrunden for vores beslutninger. Og en af årsagerne er måske, at vi i vores tid som børsnoteret – hvor vi fik en bøde for ikke at sige noget – har været meget påpasselige med, hvad vi kunne sige og ikke sige.

Men jeg tror, vi skal blive bedre til at forklare årsager: Hvad der kommer til at ske, og hvorfor kan vi komme i situationer, hvor vi gør sådan og sådan.

Så vi ikke hele tiden skal komme bagefter og forklare os i en situation, hvor ingen hører efter alligevel, fordi man allerede har dannet sig en fast holdning.”

 

Relaterede artikler

Top